Vilborg Ása ansat som seniorrådgiver hos Vestnordisk Råd
Vestnordisk Råd har ansat Vilborg Ása Guðjónsdóttir som seniorrådgiver hos Rådet. Vilborg arbejder på at udforme Vestnordisk Råds strategi i forbindelse med den nyerhvervede observatørstatus i Arktisk Råd. Det forventes at projektansættelsen varer til februar 2018. Vilborg har fået orlov fra sin stilling i Islands parlament, Altingets international afdeling, hvor hun i de sidste fem år har været rådgiver for Islands delegation i Vestnordisk Råd, Europarådets parlamentariske forsamling, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, samt OSCE-tinget. Vilborg har tidligere blandt andet arbejdet for Europaparlamentet, EFTA, Institut for Internationale Studier i Islands Universitet og Islands udenrigsministerium.
På Arktisk Råds ministermøde i Fairbanks, Alaska, den 11.maj blev det annonceret, at Rådet har accepteret syv nye observatører ind i den arktiske organisation. En dem er Vestnordisk Råd. Observatørstatussen giver Vestnordisk Råd en stærk stemme, der vil arbejde for, at velfærden hos befolkningen i Arktis altid får den højeste prioritet. De nye observatører foruden Vestnordisk Råd er; The International Council for the Exploration of the Sea, Oceana, The National Geographic Society, The Oslo-Paris Commission, Switzerland, og The World Meteorological Organization.
I praksis vil Vestnordisk Råd følge en af Arktisk Råds seks arbejdsgrupper, og har klart prioriteret at følge arbejdsgruppen for bæredygtig udvikling ”SDWG”. Derudover giver observatørstatussen Vestnordisk Råd mulighed for at følge de arktiske ambassadørers vigtige arbejde, Senior Arctic Officials- møderne, og som observatør kan man følge ekspert-grupperne og speciale-enhedernes arbejde, den såkaldte task-force.
At blive optaget som observatør i Arktisk Råd har en stor betydning for den vestnordiske region og dets befolkning, da det bliver folkevalgte repræsentanter i Færøerne, Grønland og Island via Vestnordisk Råd der nu får bedre mulighed til øve indflydelse på den politiske beslutningsproces i Arktis. Vestnordisk Råd vil være en stærk stemme, der vil arbejde for, at velfærden hos befolkningen i Arktis altid får den højeste prioritet.