Vestnordisk Råd søger Generalsekretær (Direktør)
Til tiltrædelse pr. 1. februar 2017, eller efter nærmere aftale, søges generalsekretær til Vestnordisk Råd. Vestnordisk Råds sekretariat består til dagligt af den kommende generalsekretær samt en seniorrådgiver, ansat i en halvtidsstilling. Sekretariatet er placeret i Reykjavik i Islands parlament, Althingi.
Vestnordisk Råd er en parlamentarisk samarbejdsorganisation mellem Løgtingið i Færøerne, Inatsisartut i Grønland og Alþingi i Island, som har til formål at samarbejde om vestnordiske interesser.
Arbejdsopgaverne er hovedsagelig faglig og administrativ støtte til Vestnordisk Råd, sagsforberedelse, opfølgning af Rådets beslutninger, planlægning og forberedelse af møder og konferencer, bistand til Rådet i dets internationale virksomhed samt kontakt og informationsformidling til medier og offentlighed. Generalsekretæren udarbejder budgetforslag og styrer Rådets økonomi.
Ansøgere skal besidde følgende kvalifikationer:
- Relevant videregående uddannelse på kandidats/masters-niveau eller lignende. Uddannelse indenfor samfundsvidenskab eller jura er en fordel.
- Flydende dansk og engelskkundskaber.
- Beherskelse af et eller flere af de vestnordiske sprog.
- Gode mundtlige og skriftlige formidlingskompetencer.
- Evne til at arbejde selvstændigt, i et mindre team samt i en bredere organisatorisk forstand.
- Være arbejdsom, kreativ og initiativrig med personlig gennemslagskraft.
- Være udadvendt, servicemindet og i besiddelse af gode samarbejdsevner samt sociale og kontaktskabende egenskaber.
Derudover vil følgende kvalifikationer være en styrke:
- Erfaring med internationalt samarbejde.
- Erfaring fra parlamentarisk arbejde.
Løn og arbejdsvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst. Stillingen besættes som åremålsansættelse med muligheder for forlængelse.
Eventuelle spørgsmål rettes til Generalsekretær Inga Dora Markussen på telefon nummer +354 56 30 731. Yderligere information om Vestnordisk Råd findes på www.vestnordisk.is
Ansøgninger skal være på Vestnordisk Råds arbejdssprog som er dansk. Eventuelle jobinterviews vil foregå på dansk.
Ansøgningsfrist: Ansøgning vedhæftet CV og relevante dokumenter, sendes pr. mail til Altingets personalekontor jobvnr@althingi.is senest onsdag den 29. november 2017.
Vestnordisk Råd er det formelle samarbejde mellem parlamenterne i Grønland, Færøerne og Island. Der sidder i alt 18 medlemmer i Rådet, 6 fra hvert parlament. Rådet blev stiftet 24.september 1985 i erkendelse af at de vestnordiske lande har fælles udfordringer og interesser. Rådets sekretariat blev etableret i 1997 og er placeret i Islands parlament i Reykjavik, Island.