Vestnordisk Råds session med overskriften ” Det vestnordiske arktiske samarbejde” blev afviklet i den store sal i Harpa under Arctic Circle konferencen den 30.oktober 2014. Omkring 1400 var registeret til konferencen, som holdes i Reykjavik andet år i træk.

Vestnordisk Råds viceformand og Altingsmedlem, Unnur Brá Konráðsdóttir bød velkommen, og rettede især tak til den islandske præsident, Hr. Ólafur Ragnar Grímsson for at give rådet mulighed for at deltage i konferencen. Præsidenten fik  for nogle år siden sammen med blandt andre Hr. Kuupik Kleist ideen til at sætte den arktiske dagsorden gennem en konference, som inddrager folk med interesse for udviklingen i Arktis.

På Vestnordisk Råds session bestod panelet af Einar K. Guðfinnsson, formand for det islandske parlament, Altinget, Páll á Reynatúgvu, viceformand for det færøske parlament, Løgtingið, Josef Motzfeldt tidligere formand for det grønlandske parlament, Inatsisartut, rådets tidligere general sekretær gennem ni år, Thordur Thorarinsson, og Bill Justinussen formand for Vestnordisk Råd.

Rekommandationer virker

Målet med Vestnordisk Råds sessionen var blandt andet, at minde om at der er parlamenter eller kongresser i alle de arktiske lande, og de alle har en demokratisk valgte regeringer. Det internationale samarbejde og drøftelserne om de arktiske anliggender glemmer nogle gange den vigtige rolle som de nationale parlamenter  bestrider look these up.

Derfor var det en oplagt mulighed for Vestnordisk Råd, at fortælle deltagere fra hele 40 lande om Vestnordisk Råds  formål, arbejde og overvejelser om rådets rolle i fremtidens Arktis. Bill Justinussen, formand for rådet begyndte sin præsentation med at fremhæve det parlamentariske samarbejde, og hvordan årsmødet, bestående af seks parlamentarikere fra hvert land mødes, og vedtager rekommandationer som sendes til behandling til parlamenterne i Færøerne, Grønland og Island. Paneldeltagerne nævnte derefter nogle af de rekommandationer, som har båret frugt i de senere år.

– En af de rekommandationer som jeg kan fremhæve h nævne her er den der vedrørte “Search and Rescue” – Eftersøgnings- og redningstjeneste” fra 2008. Et tema, som vi satte stor fokus på, da vi kunne se den øgede sejlads i vores hav kunne føre med sig. Rekommandationen og vores pres førte til den første fælles SAR-øvelse mellem Danmark, Færøerne, Grønland og Island, sagde Bill Justinussen.

Årligt holder Vestnordisk Råd også en temakonference, som tager fat på et emne Rådet ønsker yderligere belyst. En konference i 2013 førte til, at regeringerne i maj 2014 indgik en aftale om at styrke samarbejdet indenfor sundhedsvæsenet. Mens en anden konference førte til rekommandation om at regeringerne styrker samarbejdet omkring arktiske emner. Denne førte til, at udenrigsministrene i de tre lande mødtes med samtlige medlemmer af Rådet.

Fælles vestnordisk Arktis strategi

Bill Justinussen fortalte også om rådets fokus i disse år.
– Med klimaændringerne og de konsekvenser ændringerne har for vores region i Arktis, har det været naturligt for Rådet at udvikle mere omfattende vestnordisk samarbejde om Arktis.  Derfor er Rådet gået igang med at  arbejde på at skabe en fælles vestnordisk strategi for Arktis, på de områder hvor landene deler fælles interesser, og hvor gensidigt kan drage fordele af sådan en strategi.

– Et af de områder som Rådet nu vil arbejde videre med er det økonomiske samarbejde i regionen, og herunder om muligheden for at etablere en vestnordisk frihandelszone. En frihandelsaftale ville give de tre lande en mulighed for at styrke deres økonomi som Grønlands tilfælde er afhængig af bloktilskud, for Færøerne der arbejder på at gøre øen fri for blokstilskud, og for Islands vedkommende kan afhjælpe at formindske landets gæld som opstod under finanskrisen.  Derudover vil Rådet vil også fokusere på den synergieffekt et veletableret transportnetværk kan skabe for landene, når sejlruterne gennem det Arktiske ocean åbner, sagde Bill Justinussen

Observatørstatus

Rådet har efter 29 års samarbejde taget en drejning til også at omfatte mere virke i international foraer. Rådet har udover, at være gæster med taleret ved Nordisk Råds session, fået observatørstatus i “The Standing Committe of Parliamentarians of the Arctic Region” SCPAR. I disse forummer følger Vestnordisk Råd tæt med i de drøftelser om Arktis, og medvirker til, at fremhæve de vestnordiske interesser og synspunkter. Rådet mødes årligt med en delegation fra EU-parlamentet. Her har det hjulpet, at  rådet var meget aktiv i at lægge pres på, at Inuit-undtagelsen blev bedre kendt, da importforbuddet af sælskind ramte de grønlandske fangere, og skadede landets økonomi.

Formanden for Rådet kunne også fortælle, at Vestnordisk Råd har søgt om at få observatørstatus i Arktisk Råd.

Forhåbentlig kan vi tilføje observatørstatus i Arktisk Råd næste år, eftersom Vestnordisk Råd indgav sin ansøgning i august i år. Vi mener, det er naturligt for Vestnordisk Råd til at ansøge om observatørstatus i Arktisk Råd da begge fora deler mange af de samme udfordringer og muligheder i deres arktiske virksomheder, sagde han, og lagde især vægt på at Rådet kan bidrage i arbejdet i en af de seks arbejdsgrupper, som opererer under det Arktisk Råd.

– Vi mener, at Vestnordisk Råd har noget af værdi at tilbyde her, da det bygges på tre årtiers pan-arktiske interparlamentariske samarbejde; det giver et eksempel på, hvordan det parlamentariske samarbejde med succes kan påvirke den nationale arktiske dagsorden med rekommandationer til regeringerne gennem den demokratiske proces, sagde Bill Justinussen til slut.