“Demokrati i Vestnorden – de nationale parlamenters rolle i arktisk regeringsførelse” er overskriften på årets temakonference, der starter i morgen. Konferencen afholdes i år i Grindavík på Island, i dagene 30. og 31. januar.
Af konferencens omkring 50 deltagere, er 20 parlamentarikere fra Vestnorden.
Vestnordisk Råd har haft fokus på udviklingen i Arktis de senere år, og på årets konference er fokus på parlamentsmedlemmernes og Rådets muligheder for øget indflydelse på beslutningsprocesserne, der vedrører Arktis. De nationale parlamenters rolle, i forhold til, der praktiseres god regeringsførelse i regionen og i Arktis, er vigtig.
Temakonferencen lægger vægt på oplæg og drøftelser, der kan være med til:
∙ At øge parlamentarikernes viden og indsigt i offentlighedens holdninger, interesser og prioriteringer, i forhold til arktiske anliggender.
∙ At øge forståelsen af en god regeringsførelse i Arktis; dvs. hvordan arktisk politik, love og lovgivninger påvirker individuelle- og kollektive menneskerettigheder et land, herunder det oprindelige folk i Arktis.
∙ At øge parlamentarikernes kendskab til Arktis i almindelighed, beslutningsprocesserne i de internationale og regionale organisationer, samt øget viden om samspillet mellem disse.
∙ At tilskynde medlemmerne til at fremme respekten for arktiske spørgsmål hos de nationale parlamenter, den udøvende magt, samt på den internationale scene. Der tages naturligvis hensyn til at de statsretlige forhold adskilles, med Island som en suveræn stat og selvstyrelandene, Færøerne og Grønland under Rigsfællesskabet med Danmark.
Hovedtalere fra Slovenien og Alaska
Til årets temakonference har Vestnordisk Råd fået fat i to hovedtalere med speciale i internationale relationer, oprindelige folks rettigheder og international ret.
Zlatko Šabič, Slovenien, er professor i internationale relationer, samt prodekan for Internationalt Samarbejde på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Universitetet i Ljubljana. Som medlem af det strategiske Råd for udenrigsanliggender (forbundet med det slovenske udenrigsministerium), har han været engageret udenrigspolitiske diskussioner i næsten to årtier.
Zlatko Šabič, vil i sin tale fokusere på den parlamentariske dimension af udformning af udenrigspolitik.
Det vil give parlamentarikerne en højere grad af forståelse for vigtigheden af deltagelse i udarbejdelse af den udenrigspolitiske agenda.
Konferencens anden hovedtaler, er ph.d Dalee Sambo Dorough fra Alaska, der er specialist i folkeret, international menneskerettighedslovgivning, internationale forbindelser og indfødte-menneskerettighedsstandarder. Dr. Dalee Sambo Dorough er lektor i statskundskab ved University of Alaska Anchorage, der er ansvarlig for sub-området for internationale forbindelser.
Dalee Sambo Dorough vil i sin tale især behandle principper for god regeringsførelse i overensstemmelse med FN-erklæringer om oprindelige folks rettigheder. Hun vil særligt lægge vægt på, hvordan arktisk politik, love og lovgivninger påvirker de individuelle og kollektive menneskerettigheder i eget land, herunder Arktis´ oprindelige folk.
Indflydelse i udviklingen i Arktis
Det mellemstatlige organ, Arktisk Råd vil være omdrejningspunkt lørdag eftermiddag. Magnús Jóhannesson, som er direktør for Arktisk Råds sekretariat i Tromsø, Norge, fortæller om Arktisk Råds opbygning og virke, mens Árni Thor Sigurdsson, Islands ambassadør til Arktisk Råd, fortæller om, hvad ambassadørerne, Senior Arctic Officials rolle og mulighederne er, for at øve indflydelse på beslutningsprocesserne i Rådet.
For at give modvægt til de organisatoriske er Valur Ingimundarson, professor i historie på Islands Universitet, inviteret for at give et oplæg om arktisk regeringsførelse.
Han har gravet dybt ned i historien og set på dynamikken i internationale forhandlinger, specielt i Arktisk Råd.
Med til at afdække Arktisk Råds opbygning og virke, har Rådet inviteret Aqqaluk Lynge, tidligere formand for Inuit Circumpolar Conference, ICC. Inuitternes samarbejdsorgan. Han fortæller blandt andet om hvordan ICC og andre såkaldte ikke-permanente medlemmer af Arktisk Rådformåede at få en plads ved det arktiske bord, som er så eftertragtet i dag.
Paneldebat
I en session senere på dagen, vil oplægsholderne blive bedt om at komme med deres bud på følgende spørgsmål: Hvordan kan parlamentarikere kunne fremme sin deltagelse og indflydelse på den arktiske agenda, både indenfor parlamentet mod den udøvende magt, og internationalt?
Svarene giver genstand til debat, og Vestnordisk Råds medlemmer kan forvente en spændende meningsudveksling.
På konferencens sidste dag, søndag 31. januar, vil Ágúst Thor Árnason, direktør i Polar Law Institute ved Universitetet i Akureyri, holde et foredrag om et vestnordisk grundlag for fælles Policy i det arktiske område.
Afslutningsvis vil Anna Sofia Lava, Kandidat i Politik og Forvaltning fra Roskilde Universitet, præsentere resultatet af hendes speciale fra efteråret 2015 om færøsk udenrigspolitik og samarbejde i Vestnordisk Råd. Dermed vil Rådet få input til videre arbejde om både den arktiske agenda, og om hvordan parlamentarikerne selv kan øve indflydelse på udviklingen i Arktis igennem Rådet og deres nationale parlamenter.
Foruden konferencen er der i dag, fredag 29. januar, et seminar arrangeret af en arbejdsgruppe under NORDREGIO, en forskerinstitution under Nordisk Ministerråd.
Arbejdsgruppen fremlægger delresultater af undersøgelsen ”Bæredygtig regional udvikling i Arktis”