– Styrk samarbejdet mellem Vestnordisk Råd og Nordisk Råd ved at indgå en samarbejdsaftale, sagde Nordisk Råds præsident Ole Stavad den 6. juni på Vestnordisk Råds temakonference om turisme i Maniitsoq på Grønland. Det vil gøre det langt lettere at samarbejde og informere om fælles mærkesager.
Ole Stavad mener, at kvalitetsturismen i Vestnorden er et afgørende fokusområde, og at man ved at øge turismen også er med at til at sikre bedre kommunikation, som er afgørende for regionen. Henrik Old, præsident for Vestnordisk Råd, var positiv for forslaget og mente, at en samarbejdsaftale kan underskrives i forbindelse med Nordisk råds session til efteråret.
Klik her for at læse mere om Vestnordisk Råds temakonference.
Yderligere informationer: +354 5630 731, vestnordisk@althingi.is