Forfatteren Kristín Helga Gunnarsdóttir fik i morges Vestnordisk Råds Børne- og ungdomslitteraturpris 2008 for bogen Spøgelsesspr.  Prisen som er på 60.000 danske kroner blev overrakt ved en højtidelig ceremoni på Islands Alting.

 

Den vestnordiske dommerkomité siger blandt andet i sin redegørelse, at Draugaslóð er en meget kærkommen bog til de 12 årige. En bog der er fyldt med modsætninger, hvor drømme og virkelighed træder ind i hinandens univers og hjælper til med at løse mysteriet i bogen. ,,Bogen arbejder også med de mere generelle problemer, som ungdommen har at slås med, så som skilsmissebørn, børn, der har svært ved at indordne sig forældrenes og samfundets normer og også de mere generelle problemer som hører til den del af tilværelsen, hvor man bliver voksen.”

 

Dommerkomitéen pointerer, at Kristín Helga Gunnarsdóttir med denne bog har gravet i gamle sagne og skabt en fiktiv historie til de steder, som sagnene er knyttet til, der gør læseren nysgerrig efter at vide mere om alt, som udspiller sig på stederne.

 

Draugaslóð er om den 12 årige dreng Eyvindur, der bor hos sin mormor i Island. Hans mor er i Italien for at lære til Fresco-maler. Eyvindur lever et stilfærdigt liv hos sin mormor og sin morfars genfærd, som plejer at besøge ham i drømme og i virkeligheden.  En dag forsvinder to drenge fra Skotland, som er kommet til Island for at købe heste. Det fylder meget i nyhederne og Eyvindur, der er meget interreseret i islandske sagne, begynder at stykke drømmen sammen, som han gentagne gange drømmer, ved at tegne dem ned.

I sommerferien flytter han og hans mor til Kjølur at passe på et hus, hvor turister plejer at overnatter. Her begynder drømmen at give mening.

 

Draugaslóð er skrevet af den islandske forfatter Kristín Helga Gunnarsdóttir. Hun har udgivet over 10 børne- og ungdomsbøger og er en af de mest læste forfattere blandt de unge på Island.

 

 

Prisen blev uddelt for fjerde gang, men der vælges en vinder af Prisen hvert andet år.  Den vestnordiske dommerkomité består af Oddfríður Marni Rasmussen fra Færøerne, Vera Lise Rosing Olsen fra Grønland og Silja Aðalsteinsdóttir fra Island.

 

Udover Draugaslóð blev børnebøgerne Apollonia fra Færøerne af Edward Fuglø og Abct fra Grønland af Julie Edel Hardenberg nominerede til Prisen 2008.

 

Tidligere har barnebøgerne „Sagan af bláa hnettinum” af Andri Snær Magnason (2002), „Engill í vesturbænum” af Kristín Steinsdóttir og Halla Sólveig Þorgeirsdóttir (2004) og den færøske bog Ein hundur, ein ketta og ein mús” af Bárður Oskarsson (2006) modtaget Prisen.