Alt tyder på, at en ny regeringskoalition træder til i Island i løbet af weekenden. Ny statsminister forventes at blive Jóhanna Sigurdardóttir fra socialdemokraterne og bliver hun i givet fald blive den første kvindelige statsminister i Islands historie.

Den nye regering kommer angiveligt til at bestå af Socialdemokraterne og de Venstregrønne, med opbakning fra det liberalistiske Fremskridsparti.

Sigurdardóttir var socialminister i regeringen Haarde, der trådte af mandag den 26. januar og har siddet i Altinget siden 1978.

Lederen af de Venstregrønne, Steingrímur F. Sigfússon, forventes at blive finansminister.

Sigfússon har i dag udtalt sig i norske medier om et muligt valutasamabejde med Norge, en løsning den kommende finansminister foretrækker frem for optagelse i EU og overgang til euro.

Diskussionen for og imod EU er et af de store stridsspørgsmål mellem de to kommende regeringspartier, med Socialdemokratiet som den varmeste fortaler for EU-medlemsskab.

De to partiledere har netop meddelt, at der indkaldes til en konstitutionel samling i foråret med henblik på at ændre den islandske forfatning. Dette er et krav fra Fremskridtspartiet for at støtte den nye regering.

Sigurdardóttir har også meddelt, at den nye regering vil være banebrydende, da der vil være et lige antal mandlige og kvindelige ministre.

Den kommende statsminister er også banebrydende i sig selv, da hun vil være verdens første åbne homoseksuelle regeringsleder.

Det forventes fortsat, at der afholdes valg til Altinget i foråret, så i første omgang er der tale om en overgangsregering.

Islands statsministeriums hjemmeside.

Kilde: www.norden.org