Styrkelse af Færøerne, Grønland og Åland og fornyelse af Helsingfors-traktaten diskuteres livligt i det nordiske samarbejde. Men de nordiske samarbejdsministre fra Norge, Sverige og Finland var meget forsigtige, da man diskuterede modernisering af Helsingfors-traktaten på Nordisk Råds session i Oslo 1.november 2007.
Så forsigtige, at de slet ikke svarede på Kolbrun Halldorsdottir (VG-Island) spørgsmål til dem. Nu har Kolbrun Halldorsdottir fra Altinget i Island og Juliane Henningsen fra Grønlands landsting og folketingsmedlem for IA stillet et skriftligt spørgsmål, der slutter således:
-Vi vil med henvisning til sessionsdebatten spørge ministrene for nordisk samarbejde i Finland, Norge og Sverige hvorfor deres regeringer:
1) er så ubetinget modstandere af at revidere/modernisere Helsingforsaftalen?
2) afviser modeller, der giver Åland, Grønland og Færøerne kompetencen
i Nordisk Ministerråd dér, hvor Åland, Grønland eller Færøerne selv har
lovkompetencen?
De tre regeringer skal svare i januar 2008.
Spørgsmålet kan læses her i pdf.
Billedet er af Kolbrún Halldórsdóttir. Det er taget af Johannes Jansson/norden.org