Kort om Vestnordisk Råd
Her nedenfor kan du læse om Vestnordisk Råds virke.
Organisation
– Vestnordisk Råd er et parlamentarisk samarbejdsorgan bestående a f18 medlemmer, fordelt med 6 medlemmer fra henholdsvis Grønlands Inatsisartut (Landsting), Islands Alting og Færøernes Lagting. Rådet blev dannet i 1997 som arvtager til Vestnordens parlamentariske samarbejdsråd som blev etableret i 1985. Navneændringen symboliserede formalisering af samarbejdet i 1997 ved at de tre vestnordisk parlamenter vedtog et charter hvorved man bl.a. indførte et rådssekretariat og budget. I perioden 1985-1997 havde arbejdsgangen i samarbejdsrådet haft en vis ad-hoc karakter.
Fokuspunkter
Vestnordisk Råds traditionelle fokuspunkter har været:
– bæredygtighed
– ressourceforvaltning
– kulturelle tiltag og traditionel levevis
– international positionering af Vestnorden.
– uddannelse
– Arktis
Observatører
I dag har Nordisk Råd, Standing Commitee of Arctic Parlamentarians og det Norske Storting observatørstatus til Vestnordisk Råds årsmøder og temakonferencer. Omvendt har Vestnordisk Råd observatørstatus hos Nordisk Råd og Standing Commitee of Arctic Parlamentarians og deltager meget aktivt i disses organisationers arbejde.
I maj 2017 fik Rådet observatørstatus i Arktisk Råd og vil følge arbejdsgruppen “Sustainable Development Working Grou p” SDWG og de regeringernes arktiske ambassadørers “Senior Arctic Officials”-møderne tæt.
Rådet har et samarbejde med Europaparlamentet, som indeholder at fra 2007 møder Rådet EU-Parlamentets SINEEA delegation årligt.
Samarbejdsaftaler
– Rådet har en samarbejdsaftale med de vestnordiske regeringer, hvor Rådets og regeringernes samarbejdsform opridses.
– Rådet har en samarbejdsaftale med Nordisk Råd, hvor rådenes samarbejdsform opridses.
– Rådet har en aftale med Islands Alting vedrørende Rådets kontorfaciliteter.
Jubilæum
Rådet markerede det 30 års parlamentariske samarbejde i forbindelse med årsmødet i Runavík i Færøerne. Den 10.august var Færøernes regering vært for en gallamiddag, hvor Rådets medlemmer, regeringslederne, færøske parlamentarikere, kommunalpolitikere, specielt indbudte æresgæster og Islands præsident var blandt gæsterne.
Kulturaften i Løkshøll i Runavik dannede rammen om en kulturaften hvor områdets borgerne blev inviteret til at fejre Rådets 30 år. Efter velkomst af daværende formand for Rådet, Bill Justinussen, blev Ólafur Ragnar Grímsson, Islands præsident hædret som Rådets første æresmedlem for hans arbejde for regionen i hans tid som præsident. Herefter var der kulturelle indslag fra sangere fra de tre lande optrådte med et par numre hver, og gav et fælles nummer. Fællessang med alle gæsterne, stand-up komik om Vestnorden og dets samarbejde, gymnastikopvisning, færøsk dans, efterfulgt af natmad sponsoreret af det færøske lakseopdrætsselskab, Bakkafrost.
Formel markering af Rådets jubilæum fandt sted i Nordurlandahusid i Thorshavn den 11. august. Her holdt to af de tre landes regeringsledere taler på vegne af regeringerne (Færøerne havde udskrevet valg til Lagtinget). Island præsident holdt en tale efterfulgt af taler af æresgæster som var med i etableringen af Rådet. Man kan se optagelsen fra markeringen her https://www.youtube.com/watch?v=3HOW10Ka2iI
Rådets faste aktiviteter
Vestnordisk Råd afholder hvert år en temakonference og et årsmøde. Rådets arbejde foregår i det daglige i Præsidiet som består af de tre landsdelegationers formænd. Formandskabet for Præsidiet og dermed for Vestnordisk Råd går på skift mellem de tre lande, således at alle lande har et etårigt formandskab indenfor en treårig periode.
På Rådets årsmøde vedtages hvert år et tema for det kommende år. Rådets tema i 2014 var deles ekstraordinært i to deler, henholdsvis Søfartssikkerhed i Nordatlanten og Fremtidige vestnordiske løsningsmodeller for ældre boliger. I 2015 om Vestnorden i Arktis, hvor en vestnordisk frihandelsaftale og etablering af Vestnordisk Handelsråd var på dagsordenen. I 2016 var temaet Demokrati i Vestnorden – om de nationale parlamenters rolle i arktisk regeringsførelse. I 2017 var temaet Kønsspecifikke udfordringer – med særlig fokus på mænds udfordringer.
Herudover mødes Præsidiet hvert år til Nordisk Råds session samt ved et til to fysiske møder foruden et antal telefonmøder.
Endelig deltager præsidiets formand med rådssekretæren i konferencer o. lign. af særlig interesse for Vestnordisk Råd.
Rådets formand og/eller generalsekretær deltager i SCPARs 3-4 møder per år.
Præsidiet mødes med en delegation for Europaparlamentet årligt.
Medlemmer
Præsidiet består p.t. af Bryndís Haraldsdóttir, præsident (parlamentsmedlem i Alþingi, Kári Páll Højgaard, 1. næstformand, (parlamentsmedlem i Løgtingið, Færøerne og Lars-Emil Johansen, 2.næstformand (parlamentsformand i Inatsisartut, Grønland).Færøerne overtager formandskabet på Rådets årsmøde i dagene 31.august til 1.september 2017, som i år afholdes i Reykjavik, Island.
Øvrige medlemmer i Grønlands delegation til Rådet er pt. Justus Hansen, Iddimanngiiu Bianco, Anders Olsen, Martha Lund Olsen, og Villy Olsen
Øvrige medlemmer af den islandske delegation, er Einar Brynjólfsson, Eygló Harðardóttir, Lilja Rafney Magnúsdóttir, Njáll Trausti Friðbertsson, og Pawel Bartoszek
Øvrige medlemmer af den færøske delegation er Jørgen Niclasen, Bjørt Samuelsen, Magni Laksáfoss, Joen Magnus Rasmussen, og Bill Justinussen.
Målsætninger
Vestnordisk Råds målsætninger fremgår af § 2 i Rådets Charter:
- – At samarbejde om Vestnordiske interesser
– Sammen at bevogte Nordatlantens ressourcer og kultur, og hjælpe til med at udvikle Vestnordiske interesser gennem regering og landsstyrene, ikke mindst ved alvorlige problemer angående ressourceforvaltning, forurening m.v.
– At følge op på regeringernes og landsstyrenes vestnordiske samarbejde.
– At arbejde sammen med Nordisk Råd, og at fungere som mellemled omkring vestnordiske interesser i nordisk samarbejde.
– At virke som parlamentarisk mellemled mellem vestnordiske samarbejdsorganer og andre mellemfolkelige og internationale samarbejdsgrupper, herunder det arktiske parlamentariske samarbejde.
Hvorledes gennemføres Rådets målsætninger?
Af chartrets § 3 fremgår det hvorledes Rådets målsætninger søges gennemført gnnem:
– Rekommandationer og anmodninger til regeringerne og landsstyrene
– Samarbejde med fagministre og landsstyremedlemmer
– Aktiv deltagelse i nordisk samarbejde
– Samarbejde med andre parter i vestnordisk samarbejde, bl.a. Vestnordenfonden (investeringsfond, pengeudlån) og den Nordatlantiske Samarbejdskomite (NORA, giver støtte til erhvervsfremmende aktiviteter i hele det nordatlantiske område).
– Samarbejde med arktiske institutioner og organisationer
– Organisering af konferencer og møder
– Informationsformidling
Vestnordisk Råds præsidium afholder hvert år en række møder med fagministre fra de vestnordiske lande i forbindelse med Nordisk Råds session. Ligeledes deltager de relevante fagministre fra de vestnordiske lande som hovedregel på Rådets temakonference.
Eksempler på aktiviteter i Vestnordisk Råds regi:
– Vestnordisk Råds børne- og Ungdomslitteraturpris, indstiftet i 2001, uddeltes for 8. gang i 2016. Følgende bøger er nomineret til prisen; ”Mamma Klikk” fra Island, ”AVUU” fra Grønland og ”Hon, sum róði eftir ælaboganum” fra Færøerne
– I interne beslutning 3/2008 besluttede Vestnordisk Råds, at etablere et samarbejdsprojekt med NORA og Departementet for Miljø og Infrastruktur i Grønland samt de frivillige beredningsorganer i Færøerne, Island og Norge om, med nedsættelse af et udvalg som har til opgave at analysere behovet for oprettelsen af et frivilligt beredskabskorps i Grønland og at styrke netværket og samarbejdet mellem de eksisterende frivillige beredskabskorps i Nordatlanten. Udvalget forventes at færdiggøre sit arbejde i sommeren 2010.
– I 2009 indgik Vestnordisk Råd for første gang et samarbejde med Nordisk Ministerråd om, afholdelse af et fælles arrangement, en Vestnordisk fiskeritemakonference.
– I Rådets rekommandation nr. 1/2000, henstillede Rådet til de vestnordiske regeringer, at etablere et samarbejde omkring dokumentation og historieskrivning af de vestnordiske landes fælles historie. Rådet har altid presset meget på opfyldelsen af denne rekommandation. Arbejdet er nu i gang og man regner med at bøgerne kan udgives i efteråret 2010.
– Vestnordisk Råds rekommandation 2/1999 hvor medlemslandenes parlamenter bedes om, hvert andet år på skift i de tre lande at afholde kvindepolitiske. Den afholdes for fjerde gang i 2010.
– Rekonstruktion af Erik den Rødes langgård og Tjodhildurskirke i Brattahlid, Grønland 2000
– Vandreudstillingen ”Hunters of the North”, Fangstudstilling som 2001-2004 blev vist i Vestnorden, Shetlandsøerne, New Foundland, København og Stockholm.
– Rådets rekommandation nr. 3/2000, hvori de vestnordiske regeringer blev pålagt at etablere en flyrute mellem Narsarsuaq og Reykjavik, var en medvirkende årsag til opstarten af flyruten Narsarsuaq-Reykjavik. Rådet har gennem 2004 og 2005 udøvet et betydeligt politisk pres på den grønlandske og islandske regering for at sikre en fortsat beflyvning mellem Grønland og Island.
– Rådets rekommandation fra 2007 om samarbejde mellem redningstjenesterne og bjerningskorpset var med til at sætte mere fokus på ”Search and Rescue” i Nordatlanten og Arktis.
– Rådets tre rekommandationer fra 2015 opfordrer regeringerne til at kortlægge de fælles gevinster ved øget samarbejde indenfor tre områder: En vestnordisk frihandelsaftale eller bilaterale aftaler. Udarbejde analyse om en fælles langsigtet strategi indenfor infrastruktur- og transportområdet, og for det tredje at regeringerne afdækker hvordan landene kan øge samarbejdet indenfor fiskerisektoren i de tre lande.
Rådet har ikke selv nogen egentlig beslutningskompetence, denne findes på regeringssiden. Rådets rekommandationer vægter dog forholdsvis tungt, ikke mindst da disse sædvanligvis vedtages enstemmigt i de tre landes parlamenter.
Som det nyeste initiativ har Rådes præsidium besluttet at der arrangeres kulturaften/dag det sted hvor Rådets årsmøde og temakonference afholdes.
Økonomi:
De tre medlemslande bidrager med samlet 1.410.416 DKK. i 2017 hvor Islands bidrag er 50 % på 705.208 DKK mens Færøerne og Grønland bidrager hver med 25% som svarer til ca. 705.000 DKK i 2017.
Rekommandationer:
I henhold til Rådets forretningsorden skal forslag til rekommandationer tilsendes Rådet senest fire uger før afholdelse af Rådets årsmøde. Der kan dog dispenseres fra denne frist.Rekommandationer vedtages typisk enstemmigt af Rådet. Herefter sendes de i de vestnordiske parlamenter til vedtagelse. Efter vedtagelse i parlamenterne forventes regeringerne hver for sig eller i fællesskab at tage initiativer til at sikre rekommandationernes efterlevelse.Rådets rekommandationer kan læses på:
https://www.vestnordisk.is/vestnordiskrad/charter-og-rekommandationer/
På rådets årsmøde deltager samarbejdsministeren fra det land hvori årsmødet afholdes. Ministeren giver på vegne af alle tre vestnordiske lande en redegørelse for status på regeringernes opfølgning af aktive rekommandationer, herunder som regel også en vurdering af, hvorvidt regeringerne mener at have efterlevet rekommandationerne.
Præsidiet afholder forud for Nordisk Råds session et møde i september for at drøfte regeringernes svar. Det er præsidiets målsætning at sikre, at ældre rekommandationer i videst muligt omfang søges afskrevet. Dette kræver dog, at man med nogen ret kan hævde, at regeringerne har søgt at efterleve rekommandationerne.
Pr. februar 2016 er der 10 levende rekommandationer i Vestnordisk Råd. Den ældste rekommandation daterer sig tilbage til 2012, mens den nyeste er fra 22.august 2016 som henstiller de vestnordiske regeringer at holde en konference med det formål at diskutere landenes stilling i den nye geopolitiske virkelighed.
Det tilstræbes fra delegationernes side, at rekommandationerne straks efter vedtagelsen sendes videre til regeringerne til orientering.