Det danske udenrigsministerium har i samarbejde med repræsentanter for Færøernes landsstyre og Grønlands landsstyre udarbejdet en redegørelse for konsekvenserne for Færøerne og Grønland af EU’s forfatningstraktat. Den færdige redegørelse blev den 29. marts overgivet til Færøernes lagmand og Grønlands landsstyreformand. Redegørelsen er samtidig sendt til Folketinget. Redegørelsen omhandler retlige konsekvenser for Færøerne og Grønland, hvis der etableres et nyt retsgrundlag for EU-samarbejdet. Dette nye retsgrundlag er først og fremmest ?Traktat om en forfatning for Europa? (forfatningstraktaten). Virkningerne for Færøerne og Grønland af en ophævelse af de fire danske EU-forbehold behandles også i redegørelsen. For at give et klarere billede af retsstillingen indeholder redegørelsen beskrivelse af Færøernes og Grønlands retlige stilling såvel under det gældende som under de nye retsgrundlag. Færøerne valgte at stå uden for Danmarks EF-medlemskab i 1973 og Grønland valgte med virkning fra 1985 at træde ud af EF-samarbejdet, men samtidig at opnå status som oversøisk land og territorium (OLT). Disse valg har løbende konsekvenser, efterhånden som den europæiske integration intensiveres. Det tilkommer i første række Færøerne og Grønland selv at vurdere fordele og ulemper ved deres nuværende relationer til EU. I overensstemmelse hermed redegøres ikke for andre konsekvenser end de retlige, eller for eventuelle videregående virkninger af politisk eller økonomisk art ? herunder i forhold til rigsfællesskabe Klik her for at læse redegørelsen. Kilde: Det danske udenrigsministerium og Grønlands hjemmestyres nyhedsbrev