Vestnordisk Råds temakonference 2016 er afsluttet søndag 31.januar. På konferencens sidste dag, på et ekstraordinært årsmøde, vedtog Rådet en rekommandation, hvor Vestnordisk Råd anmoder Færøernes Landsstyre, Naalakkersuisut i Grønland og Islands regering, om at støtte rådets ansøgning om observatørstatus i Arktis Råd.
Vestnordisk Råd ansøgte om observatørstatus i Arktisk Råd den 27. august i 2014, men ansøgningen er ikke behandlet endnu sammen med en række andre ansøgninger heriblant fra EU. På Arktisk Råds ministermøde i Iqaluit, Canadaga den 24.april vedtog ministrene nemlig at udsætte alle behandlingerne af ansøgningerne om observatørstatus til rådets næste ministermøde i Fairbanks i USA i maj 2017.
-Det giver derfor mulighed for, at parlamenterne og regeringerne støtter op om ansøgningen i perioden op til ministermødet i 2017. Et vigtigt led i denne opfølgning er, at de tre nationale parlamenter og regeringerne arbejder aktivt på at få ansøgningen godkendt, lyder det i begrundelsen fra Vestnordisk Råd.
Vellykket konference
“Demokrati i Vestnorden – de nationale parlamenters rolle i arktisk regeringsførelse” var overskriften på årets temakonference.
Parlamentarikerne fik inspiration til videre arbejde med at styrke arbejdet i Vestnordisk Råd.
Zlatko Šabič, Slovenien, professor i internationale relationer, og ph.d Dalee Sambo Dorough fra Alaska, specialist i folkeret, international menneskerettighedslovgivning, internationale forbindelser og indfødte-menneskerettighedsstandarder, fik sat er bredere perspektiv på opfattelsen af god regeringsførelse og udenrigspolitik.
Også blev der lagt vægt på indflydelse i udviklingen i Arktis og specielt emnet; De vestnordiske parlamentsmedlemmers muligheder for øget indflydelse på arktiske anliggender vakte stor debat. Her var fokus på forskellen at Island er en suveræn stat og Grønland og Færøerne som selvstyrende lande i rigsfællesskabet med Danmark.
På konferencen indgik Arctic Circle og Vestnordisk Råd en samarbejdsaftale, som betyder at Vestnordisk Råd fremlægger ideer og forslag til seminarer, temaer, talere og foredragsholdere, og -forudsat at der opnås enighed herom, og der er basis herfor – tilrettelægger projekter mellem årsforsamlingerne, f.eks nedsætter udvalg at behandle specifikke emner i Arctic Circles´ regi.
-Aftalen er mest betydningsfulde, som Vestnordisk Råd har lavet, og den cementerer Vestnorden som midtpunktet i Arktis, siger Unnur Brá Konraðsson, 1.vice præcident i Vestnordisk Råd.
Aftalen blev underskrevet af Sigríður Blöndal, direktør for Arctic Circle, og Lars Emil Johansen, formand for Vestnordisk Råd.