Vestnordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris 2020
Vinderværket af Vestnordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris 2020 bliver offentliggjort ved en ceremoni onsdag den 18. november kl. 19 (færøsk tid) på litteraturfestivalen Bókadagar i Nordens Hus i Tórshavn, Færøerne.
Henrik Old, Vestnordisk Råds formand, vil præsentere indspillede videoer om de nominerede værker til prisen 2020 og Bergur Rasmussen, formand for Vestnordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris’ bedømmelseskomité, vil derefter offentliggøre vinderværket. Det vil være muligt at følge ceremonien digitalt.
De nominerede til prisen er:
Færøerne: Loftar tú mær? (Griber du mig?) af Rakel Helmsdal
Grønland: Orpilissat nunarsuarmi kusanarnersaat (Det smukkeste juletræ i verden) af Juaaka Lyberth
Island: Langelstur að eilífu (Forevigt den allerældste) af Bergrún Íris Sævarsdóttir
Vinderforfatteren modtager DKK 60.000.
Se forfatterne præsentere deres nominerede værker:
Forfatteren Bergrún Íris Sævarsdóttir (IS) fortæller om bogen ”Langelstur að eilífu” (Forevigt den allerældste).
Forfatteren Rakel Helmsdal (FO) fortæller om bogen ”Loftar tú mær?” (Griber du mig?).
Forfatteren Juaaka Lyberth (GR) læser op fra bogen ”Orpilissat nunarsuarmi kusanarnersaat” (Det smukkeste juletræ i verden).