Tillykke, Vigdís!
Vestnordisk Råd ønsker Vigdís Finnbogadóttir, Islands tidligere præsident, hjerteligt tillykke med 90 års fødselsdagen i dag!
Det vestnordiske samarbejde mellem Grønland, Island og Færøerne ligger Vigdís’ hjerte nært. Vigdís har igennem årtier arbejdet målrettet og dygtigt for at formidle vestnordisk kultur og samfundsmæssige synspunkter. Hun var en afgørende drivkraft ved etableringen af Nordatlantens Brygge, der nu er et væsentligt vestnordisk kultur- og repræsentationshus i København. På Vigdís Finnbogadóttir Instituttet for Fremmedsprog ved Islands Universitet er der stort fokus på sprog og kulturkontakt i Vestnorden.
Vigdís nyder respekt og er en rollemodel i hele Vestnorden. Vestnordisk Råd håber, at dagens fødselar får en fantastisk fødselsdag!