Sigrún Alba ansat som rådgiver i Vestnordisk Råd
Vestnordisk Råd har ansat Sigrún Alba Sigurðardóttir som rådgiver på rådets sekretariat i Reykjavik pr. 1. januar 2022.
Sigrún Alba er cand.mag. i moderne kultur og kulturformidling fra Københavns Universitet og B.A. i historie fra Islands Universitet. Hun har lang erfaring som lektor og institutleder på Islands Kunstakademi (Listaháskóli Íslands) og vil fortsætte sit arbejde som ekstern lektor og selvstændig kurator ved siden af stillingen som rådgiver hos Vestnordisk Råd.
Sigrún Albas hovedopgaver vil være at videreudvikle Vestnordisk Råds arktiske arbejde, især indenfor Arktisk Råd, hvor Vestnordisk Råd har været observatør siden 2017.
Sigrún Alba bor i Reykjavik med sin mand og tre døtre.