Vestnordisk Råds årsmøde 2020

Vestnordisk Råds årsmøde 2020

Vestnordisk Råd afholdt årsmøde fredag den 6. november 2020. På grund af Covid-19 epidemien blev årsmødet før første gang afholdt som en digital videokonference i stedet for et fysisk møde. Mødet blev livestreamet på det islandske parlaments hjemmeside.

Vestnordisk Råds årsmøde samler de folkevalgte medlemmer af rådet, seks parlamentsmedlemmer fra hvert af de vestnordiske lande, Grønland, Færøerne og Island. Derudover talte Steingrímur J. Sigfússon, det islandske parlaments formand, og Sigurður Ingi Jóhannsson, Islands minister for nordisk samarbejde, på mødet.

På årsmødet vedtog Vestnordisk Råd rekommandationer, der opfordrer både de vestnordiske samarbejdsministre og ministre for arktiske anliggender til at øge samarbejdet. Rådet erklærede også sin støtte til Færøerne og Grønland i forhold til at ansøge om associeret medlemskab af Verdenssundhedsorganisationen, WHO.

Vestnordisk Råd vedtog at fokusere på unge menneskers vilkår i Vestnordens kyst- og landdistrikter i det kommende år, hvilket også vil være emnet for Rådets temakonference i 2021.

Henrik Old, formand for den færøske delegation i Vestnordisk Råd, overtog formandskabet for rådet på mødet og vil besætte denne stilling frem til næste årsmøde. Vivian Motzfeldt, formand for den grønlandske delegation, er 1. næstformand, og Guðjón S. Brjánsson, formand for den islandske delegation, er 2. næstformand.

Det næste årsmøde i Vestnordisk Råd finder sted på Suðuroy på Færøerne den 31. august-1. september 2021. Rådets temakonference finder sted i Igaliku i Grønland den 23.-24. juni 2021.

Vestnordisk Råds årsmøde 2020

Vestnordisk Råds årsmøde 2020

Vestnordisk Råd digitaliserer vores årsmøde i 2020. Som konsekvens af Covid-19 pandemien bliver Vestnordisk Råds årsmøde 2020 afholdt som en forkortet videokonference i stedet for et fysisk møde over to dage i Altingssalen i Reykjavik. Her (og på Altingets webside, althingi.is) kan du følge hele årsmødet fredag den 6. november fra kl. 12-16 islandsk tid.

Rådets 18 politikere vil drøfte det forgange års aktiviteter, planlægge indsatsen for 2021 og ikke mindst stemme om rekommandationer til de vestnordiske regeringer. Der vil også være mulighed for at opleve taler fra Altingets præsident og den islandske minister for Nordisk Samarbejde.

Icelandic Arctic Talks II – Iceland, an integrated part of the Arctic: ± 50 years

Icelandic Arctic Talks II – Iceland, an integrated part of the Arctic: ± 50 years

Vestnordisk Råd er medarrangør af Icelandic Arctic Talks, som er en række digitale konferencer om Arktis, der løber henover efteråret 2020. Den 5. november kl. 13-14.30 (isl. tid/GMT tid) sættes spotlight på klimaet, isen, havet, landet, ferskvandet og menneskers påvirkning af miljøet. Konferencen modereres af The Icelandic Marine and Freshwater Institute og foregår på engelsk. Tilmelding til arrangementet foregår på linket nedenfor.

Icelandic Arctic Talks: de unge i Vestnordens land- og kystdistrikter

Icelandic Arctic Talks: de unge i Vestnordens land- og kystdistrikter

Covid-19 epidemien sætter snævre rammer for Vestnordisk Råds aktiviteter, men den vestnordiske dagsorden er bestemt ikke blevet mindre vigtig.

Vestnordisk Råd deltager derfor som medarrangør af Icelandic Arctic Talks, hvor vi sammen med Islands Universitet, Icelandic Arctic Cooperation Network, Nordens Hus i Reykjavik, Arctic Circle og det islandske formandskab for Arktisk Råd afholder en række videostreamede arrangementer med fokus på arktiske levevilkår de kommende måneder.

Vi lægger ud den 20. oktober fra kl. 15.00-16.30 (GMT/islandsk tid), hvor vi sætter spotlight på de unge i Vestnordens land- og kystdistrikter, hvorefter Icelandic Arctic Cooperation Network holder oplæg om LGBT+ rettigheder i Arktis.

Arrangementet kan følges digitalt via Nordens Hus i Reykjaviks hjemmeside.

Tillykke med den vestnordiske dag!

Tillykke med den vestnordiske dag!

I dag, den 23. september, fejrer de vestnordiske nabolande, Færøerne, Grønland og Island, Vestnordisk Dag. På denne dag markerer vi det gode vestnordiske samarbejde ved at afholde en række begivenheder i de tre lande. Dagen giver os også anledning til at opfordre til yderligere vestnordisk samarbejde og til at vække interesse for hinandens kulturer og samfund.

Vestnordisk Råd fejrer i år også vores 35-års jubilæum. Helt fra starten har Vestnordisk Råd været et forum for tæt samarbejde mellem folkevalgte fra Grønland, Færøerne og Island.

Medlemmerne af Rådet har stærke bånd til hinanden og har gennem Rådets konferencer, møder og aktiviteter fået uvurderlig viden og forståelse om de vigtigste udfordringer i de tre lande lande.

Solidaritet og gensidig forståelse styrker os og giver os mulighed for at tale med én vestnordisk stemme. Selvom de grønlandske, færøske og islandske befolkninger er små, lever vi i et stort og vigtigt område. Vores fælles holdning til vigtige spørgsmål, som klimaforandringer og Arktis, kan gøre en forskel globalt og give vores små samfund den store stemme, der er nødvendig.

Landenes fremtid ligger hos vores unge mennesker. Det er vigtigt, at de unge forberedes godt, så de er klar til at tackle livets udfordringer. Vestnordisk Råd vil derfor fokusere på de vestnordiske unges fremtid i det kommende år. Rådet vil især lægge vægt på spørgsmål om unges vilkår i Kyst- og landdistrikter, og hvordan vi kan bygge bro over kløften mellem dem og deres jævnaldrende i byområderne

Det sidste halve år har været en prøvelse for os alle. Rejsebegrænsninger har gjort det vanskeligt for os at besøge hinanden i Vestnorden. Vi anerkender og værdsætter det store engagement hos de mennesker, der har sikret, at samarbejdet mellem Grønland, Island og Færøerne har kunne fortsætte trods Corana. Det viser os, hvor solide og stærke de vestnordiske bånd er.

Vi ønsker færinger, grønlændere og islændinge tillykke med den vestnordiske dag og opfordrer alle til at fejre dagen og deltage i de vestnordiske begivenheder, der finder sted i vores lande.

Guðjón S. Brjánsson, formand for Vestnordisk Råd
Henrik Old, 1. viceformand for Vestnordisk Råd
Vivian Motzfeldt, 2. viceformand for Vestnordisk Råd

Indlægget kan læses på grønlandsk i dagens udgave af AG, på færøsk i dagens udgave af Sosialurin og på islandsk i dagens Fréttablaðið.

Aktiviteter på Vestnordisk dag

Aktiviteter på Vestnordisk dag

Onsdag den 23. september fejres Vestnordisk dag i Grønland, Island og på Færøerne. Vestnordisk dag er en vigtig markering af samarbejde og samhørighed mellem de tre lande. I år rettes søgelyset mod sprog, unge og identitet gennem debatter, film og musik. De unges vilkår i Vestnorden er også højt prioriteret i det politiske samarbejde mellem landene i Vestnordisk råd.

Vestnordisk dag markeres med spændende aktiviteter i de nordiske huse i de tre hovedstæder. Mange aktiviteter kan følges digitalt, men det er også muligt at møde frem, da de fysiske rammer muliggør, at afstandskrav kan overholdes.

Aktiviteter på Vestnordisk dag:

Nordens Hus i Tórshavn:
09:00-11:00 Filmvisning: Lad mig falde (IS)
13:00-15:00 Vestnordisk Dag: Unges fremtidsudsigter på Færøerne
15:30-16:10 Boglancering: Denmark and The New North Atlantic
17:00-18:00 Vestnordisk kafekoncert

NAPA – Katuaq:
16:30-18:30 Sprog, kultur og identitet i et kreativt perspektiv

Nordens Hus i Reykjavik:
12:30-13:30 Hvor vigtigt er det vestnordisk samarbejde?
17:00-18:30 Sammenhæng mellem sprog, identitet og fremtidsvisioner blandt unge
18:30-19:00 Mikrokonsert – Janus Rasmussen (FO) (aflyst)

Udskydelse af Vestnordisk Råds årsmøde 2020

Udskydelse af Vestnordisk Råds årsmøde 2020

Vestnordisk Råds præsidium har besluttet at udsætte Vestnordisk Råds årsmøde, som skulle afholdes i Altinget i Reykjavik den 15.-16. september 2020 pga. Covid 19-situationen og de nyindførte skærpede indrejseregler til Island.

Vestnordisk Råds præsidium har samtidig besluttet, at årsmødet fortsat skal afholdes i løbet af efteråret 2020, sandsynligvis i oktober eller november. Præsidiet vil på grund af den herskende uklarhed ikke fastsætte et nyt tidspunkt, men istedet afvente og håbe på, at situationen lysner i løbet af efteråret, hvilket igen ville give deltagerne mulighed for at mødes i Reykjavik til et årsmøde. Indkaldelse til et årsmøde på et nyt tidspunkt vil blive udsendt senest fire uger inden mødet.

Hvis afholdelse af et regulært årsmøde fortsat viser sig at være vanskeligt, vil præsidiet gøre alt hvad der står i dets magt for at indføre nødvendige begrænsninger, så et fysisk årsmøde stadig kan afholdes på trods af situationen. Det kan fx. betyde et begrænset antal observatører, et andet mødelokale, begrænset mødetid, aflysning af side-arrangementer (middage, udflugter osv) eller i yderste fald et digitalt møde, hvilket dog altid vil være den sidste udvej.

Vestnordisk Råds sekretariat vil i samarbejde med Altinget og landenes delegationssekretariater udarbejde en plan for det udskudte årsmøde, hvor bl.a. et nyt tidspunkt skal findes. Som tidligere fortalt kan et nyt tidspunkt først fastsættes, når et klarere billede begynder at tegne sig i løbet af efteråret over selve Covid 19-situationen og indrejsereglerne i de vestnordiske lande på det tidspunkt, især i Island.

Afslutningsvist skal det understreges, at Vestnordisk Råds årsmøde 2020 under ingen omstændigheder vil blive aflyst.

Tillykke, Vigdís!

Tillykke, Vigdís!

Vestnordisk Råd ønsker Vigdís Finnbogadóttir, Islands tidligere præsident, hjerteligt tillykke med 90 års fødselsdagen i dag!

Det vestnordiske samarbejde mellem Grønland, Island og Færøerne ligger Vigdís’ hjerte nært. Vigdís har igennem årtier arbejdet målrettet og dygtigt for at formidle vestnordisk kultur og samfundsmæssige synspunkter. Hun var en afgørende drivkraft ved etableringen af Nordatlantens Brygge, der nu er et væsentligt vestnordisk kultur- og repræsentationshus i København. På Vigdís Finnbogadóttir Instituttet for Fremmedsprog ved Islands Universitet er der stort fokus på sprog og kulturkontakt i Vestnorden.

Vigdís nyder respekt og er en rollemodel i hele Vestnorden. Vestnordisk Råd håber, at dagens fødselar får en fantastisk fødselsdag!

Udtalelse fra Vestnordisk Råds præsidium om kampen mod coronavirus

Udtalelse fra Vestnordisk Råds præsidium om kampen mod coronavirus

Indbyggerne i de vestnordiske lande lever til dagligt med, at naturkræfter og barske forhold udøver et pres på vores samfund. Under sådanne omstændigheder er vores samhørighed med hinanden vigtig. Nu står også de vestnordiske lande over for den trussel, som coronavirussen påfører hele verden. Vi skal håndtere udfordringen ansvarligt og i samarbejde med hinanden, på tværs af grænser og mellem folkeslag.

I de vestnordiske samfund står vi sammen i kampen mod coronavirus, og vi følger nøje med i udviklingen i alle tre lande.

Vi opfordrer regeringerne i de vestnordiske lande til at arbejde tæt sammen i den aktuelle kamp og til at dele deres faglige viden, erfaring og ressourcer. Det vil hjælpe os alle med at få vores samfund tilbage på ret køl.

Guðjón S. Brjánsson, Vestnordisk Råds formand

Henrik Old, Vestnordisk Råds 1. vice-formand

Vivian Motzfeldt, Vestnordisk Råds 2. vice-formand

Nominerede til Vestnordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris 2020

Nominerede til Vestnordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris 2020

De nationale medlemmer i bedømmelseskomitéen for Vestnordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris har nomineret følgende 3 værker til Vestnordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris 2020:

Grønland: Orpilissat nunarsuarmi kusanarnersaat (Det smukkeste juletræ i verden) af Juaaka Lyberth, Milik, 2019, Billedbog

Island: Langelstur að eilífu (Forevigt den allerældste) af Bergrún Íris Sævarsdóttir, Bókabeitan, 2019, Billedbog

Færøerne: Loftar tú mær? (Griber du mig?) af Rakel Helmsdal, Bókadeild Føroya Lærarafelags, 2019, Billedbog

Vinderværket afsløres i november på litteraturfestivalen Bókadagar i Nordens Hus i Tórshavn.

Prisen deles ud hvert andet år til en vestnordisk bog for børn og unge. Den færøske billedbog Træið (Træet) af Bárður Oskarsson vandt Vestnordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris 2018.