Efter at man på embedsmandsniveau i december sidste år ikke kunne blive enige om en fiskeriprotokol mellem Grønland og Færøerne for 2005, har man under Bjørn Kalsø´s officielle besøg i Grønland fortsat med drøftelserne og er blevet enige om en ny fiskeriprotokol for 2005. ?Aftalen sikrer, at det bilaterale fiskerisamarbejde fortsætter på et niveau, som er til begge landenes fordel? udtrykker landsstyremedlemmerne. Under besøget har landsstyremedlemmerne drøftet samarbejdet mellem Grønland og Færøerne på fiskeriområdet og hvordan dette kan videreudvikles. Parterne konstaterede at samarbejdsaftalen fra 1997, som de tilbagevendende fiskeriprotokoller har været baseret på, har været et godt fundament for samarbejdet mellem Færøerne og Grønland, og at begge parter har haft fordel af samarbejdet. Bjørn Kalsø og Rasmus Frederiksen var enige om vigtigheden af de to landes samarbejde i regionale fiskeriorganisationer ? både fordi Grønland og Færøerne har fælles interesser i at sikre bæredygtigt fiskeri af fællesbestande og fordi Færøerne og Grønland deltager i én og samme delegation i organisationerne. ?Et tæt og godt organiseret samarbejde er en forudsætning for at nå vores fælles mål?, pointerer landsstyremedlemmerne. Landsstyremedlemmerne udtrykte stor tilfredshed med, at Færøerne, Grønland og Island som kyststater har stået sammen om arbejdet for at indføre en ny forvaltningsmodel for pelagisk rødfisk. Selv om man på nuværende tidspunkt ikke er kommet til et endelig resultat, er landsstyremedlemmerne ikke i tvivl om, at arbejdet går i den rigtige retning. Kilde: Grønlands hjemmestyres nyhedsbrev.

Det danske udenrigsministerium har i samarbejde med repræsentanter for Færøernes landsstyre og Grønlands landsstyre udarbejdet en redegørelse for konsekvenserne for Færøerne og Grønland af EU’s forfatningstraktat. Den færdige redegørelse blev den 29. marts overgivet til Færøernes lagmand og Grønlands landsstyreformand. Redegørelsen er samtidig sendt til Folketinget. Redegørelsen omhandler retlige konsekvenser for Færøerne og Grønland, hvis der etableres et nyt retsgrundlag for EU-samarbejdet. Dette nye retsgrundlag er først og fremmest ?Traktat om en forfatning for Europa? (forfatningstraktaten). Virkningerne for Færøerne og Grønland af en ophævelse af de fire danske EU-forbehold behandles også i redegørelsen. For at give et klarere billede af retsstillingen indeholder redegørelsen beskrivelse af Færøernes og Grønlands retlige stilling såvel under det gældende som under de nye retsgrundlag. Færøerne valgte at stå uden for Danmarks EF-medlemskab i 1973 og Grønland valgte med virkning fra 1985 at træde ud af EF-samarbejdet, men samtidig at opnå status som oversøisk land og territorium (OLT). Disse valg har løbende konsekvenser, efterhånden som den europæiske integration intensiveres. Det tilkommer i første række Færøerne og Grønland selv at vurdere fordele og ulemper ved deres nuværende relationer til EU. I overensstemmelse hermed redegøres ikke for andre konsekvenser end de retlige, eller for eventuelle videregående virkninger af politisk eller økonomisk art ? herunder i forhold til rigsfællesskabe Klik her for at læse redegørelsen. Kilde: Det danske udenrigsministerium og Grønlands hjemmestyres nyhedsbrev

Har kystfisket i Norden noen utviklingsmuligheter og hvordan kan fiskerne påvirke sin egen situasjon. Dette er blant temaene for Nordisk Råd og Nordisk Ministerråds konferanse om kystfiskets fremtid som arrangeres i Grenaa i Danmark den 2. og 3. mai i år. Kystfiskerne har alvorlige utfordringer i hele Norden – og selv om fisket med mindre fartøyer og passive redskaper har tilknytning til lokale mindre kystsamfunn, er det forskjeller mellom landene. Krisen i fiskeriene fører til at stadig flere mindre båter hugges opp og erstattes av større. Dette svekker rekrutteringen til kystfisket og utgjør en trussel mot småsamfunnenes evne til å overleve. Derfor setter Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd sammen med en rekke organisasjoner fokus på fiskeryrket under konferansen i Grenaa. Og det er arrangørenes håp at konferansen skal bli et forum mellom fiskere og politikere i Norden. Nordiske kystfiskere og deres organisationer, myndigheder i Norden og EU-Komissionen, ministre og politikere fra de nordiske landene, fra Nordisk Råd og Vestnordisk Råd blir invitert til å delta. Som bakgrunn for konferansen utarbeider en nordisk forskergruppe en status- og visjonsrapport for nordisk kystfiske. Asmundur Gudjónsson, +45 3396 0255, e-mail: ag@norden.org Jens Nytoft Rasmussen, + 45 3396 0453, e-mail: jnr@norden.org Kilde: www.norden.org

Vestnordisk Råds Præsidium besluttede på møde i København den 27. januar at ansætte Þórður Þórarinsson i stillingen som rådssekretær fra d. 15. februar 2005. Þórður Þórarinsson er 37 år gammel og har over de sidste to år arbejdet for Nordisk Råds og Nordisk Ministerråds informationsafdeling. Han har BA i statskundskab fra Københavns Universitet og arbejder i øjeblikket på sit kandidat-speciale ved samme læreanstalt. Þórður overtager stillingen efter Ernst S. Olsen, som har været rådssekretær for Vestnordisk Råd i de sidste 4 år. Vestnordisk Råd er en samarbejdsorganisation mellem Islands Alting, Grønlands Landsting og Færøernes Lagting, hvor hvert land repræsenteres af 6 parlamentarikere. Rådets sekretariat er placeret i Reykjavik.

Ved præsidiets møde i København d. 27. januar blev ny rådssekretær valgt.

Det vestnordiske samarbejde skal styrkes, særligt i forhold til EU. De vestnordiske nationer har mange fælles interesser, specielt i forhold til havet og udnyttelsen af dets ressourcer. Derfor fremhæver Vestnordisk Råd fiskeripolitik som et særlig vigtigt tema næste år, som der afholdes en konference om i Thorshavn, Færøerne, i sommeren 2005. Dette kom frem på et møde mellem Vestnordisk Råd og Nordisk Råds Præsidium onsdag morgen. Vestnordisk Råds formand, Birgir Àrmannsson, sagde at de vestnordiske nationer selvfølgelig også har en del modsatrettede interesser, som f.eks. fælles fiskebestande og fangst fra dem. Men de mange store fælles interesser er så klare, specielt i forhold til omverdenen, at det er vigtigt at samarbejde om dem. De skal profilereres og introduceres både nordisk og internationalt. Havet og fiskeri er disse landes største erhverv og økonomiske faktor. Vestnordisk Råd påpegede også vigtigheden af en målrettet forskningsindsats i klimaforandringer med det Nordatlantiske område som forskningsfelt. Det blev pointeret at selv en meget lille forandring i havets temperatur kan have stor indflydelse på hvor fiskebestandene befinder sig. Vestnordisk Råd udtrykte på mødet glæde over rapporten om Vestnorden i det nordiske samarbejde, men fremhævede samtidigt at rådet savnede mere konkrete handlingsplaner. Nordisk Råds Præsidium ønskede at Vestnordisk Råd fremsætter forslag om, hvordan målene i rapporten bedst kan opnås.

Vestnordisk Råd søger Rådssekretær Til tiltrædelse pr. 15. februar 2005, eller efter nærmere aftale, søges rådssekretær til Vestnordisk Råds sekretariat. Ansættelsesperioden er i udgangspunktet sat til 2 år, hvorefter situationen kan vurderes på ny. Vestnordisk Råds sekretariatet er placeret i Altingets internationale afdelings lokaler i Reykjavik. Sekretariatet har et tæt samarbejde med værtslandets internationale afdeling, specielt til Nordisk Råds sekretariat. Rådssekretæren er Rådets eneste fuldtidsansatte. Aflønning sker i udgangspunktet på linje med en i parlamentets organisations afdelingsleder. Ydelser udover dette kan forhandles. Rådet har tradition for at kompensere for flytteomkostninger til og fra stillingen, såfremt den ansatte kommer fra et land udenfor værtslandet. Vestnordisk Råd er en parlamentarisk samarbejdsorganisation mellem Færøernes Lagting, Grønlands Landsting og Islands Alting. Rådet blev etableret i 1985 under navnet Vestnordens Parlamentariske Samarbejdsråd. I 1997 vedtog Rådet det nuværende charter, som er grundlaget for Rådets virksomhed, hvor hvert parlament er repræsenteret med seks parlamentarikere. Rådets målsætninger formuleres således i charterets kapitel 1: a) At samarbejde om Vestnordiske interesser b) Sammen at bevogte Nordatlantens ressourcer og kultur, og hjælpe til med at udvikle Vestnordiske interesser gennem regering og landsstyrene, ikke mindst ved alvorlige problemer angående ressourceforvaltning, forurening m.v.. c) At følge op på regeringernes og landsstyrenes vestnordiske samarbejde. d) At arbejde sammen med Nordisk Råd, og at fungere som mellemled omkring vestnordiske interesser i nordisk samarbejde. e) At virke som parlamentarisk mellemled mellem vestnordiske samarbejdsorganer og andre mellemfolkelige og internationale samarbejdsgrupper, herunder det arktiske parlamentariske samarbejde. Rådets målsætninger bliver gennemført ved: a) Rekommandationer og anmodninger til regeringerne og landsstyrene b) Samarbejde med fagministre og landsstyremedlemmer c) Aktiv deltagelse i nordisk samarbejde d) Samarbejde med andre parter i vestnordisk samarbejde, bl.a. Vestnordenfonden og den Nordatlantiske Samarbejdskomite e) Samarbejde med arktiske institutioner og organisationer f) Organisering af konferencer og møder g) Informationsformidling Til udførelse af charterets punkter og virksomhed generelt, arbejder Rådet efter en forretningsordenen, som blev opdateret i august 2004. Årsmødet er Rådets højeste myndighed, mens Rådets temakonferencer er af central betydning for Rådets virksomhed. Tidligere temaer omfatter kultur, fangst, sundhed, energi og for 2005 er temaet ?vestnordens fiskeripolitiske problemstillinger i forhold til Den Europæiske Union?. Rådssekretæren har ansvaret for planlægning af Rådets årsmøde og temakonference, herunder at sikre et højt fagligt niveau ved disse. Temakonferencen og årsmødet afholdes typisk henholdsvis i tidlig juni og sen august. Præsidiet skal løbende forelægges alle relevante anliggender med jævne mellemrum, hvilket sker ved egentlige præsidiemøder, møder i tilknytning til anden mødeaktivitet og telefonmøder. Til Rådets møder og øvrige aktiviteter skal rådssekretæren forberede indhold og dagsorden i overensstemmelse med Rådets overordnede politik og beslutninger. Det er vigtigt, at rådssekretæren er velorienteret om vestnordiske anliggender, herunder det arbejde, som foregår indenfor relevante sammenhæng, som f.eks. Nordisk Råd, Standing Committee of Parliamentarians of the Arctic Region, NORA m.v. Dertil kommer ansvaret for Vestnordisk Råds Børne- og Ungdomslitteraturpris samt anden bistand til diverse henvendelser. Sekretariatet modtager mange henvendelser udefra om forskellige anliggender, som sekretæren er behjælpelig med i det omfang, det er muligt. Rådssekretæren er således det daglige bindeled til omverdenen. Arbejdet er forbundet med en del rejseaktivitet, hvor Rådet er repræsenteret ved diverse sammenhæng. Rådssekretæren er med til at repræsentere Rådet, fortrinsvis sammen med præsidiet eller med formanden. Rådssekretæren udarbejder budgetforslag og styrer Rådets økonomi gennem året, og har desuden ansvaret for opfølgning af Rådets rekommandationer og beslutninger samt aktiviteter i øvrigt. Sekretærens nærmeste samarbejdspartnere i det daglige er de tre landes delegationssekretærer. Rådets arbejdssprog er dansk. Ansøgere forventes at besidde en relevant videregående uddannelse samt erfaring fra parlamentarisk arbejde eller øvrige politisk styrede organer. Dansk og engelsk beherskes flydende i skrift og tale samt relevante databehandlingskundskaber. Hertil vil beherskning af et eller flere af de vestnordiske sprog være en fordel. Ansøgeren er kreativ og initiativrig med gode samarbejdsevner, kontaktskabende og personlig gennemslagskraft. Evne til at arbejde selvstændigt, i et mindre team samt i en bredere organisatorisk forstand er vigtige. Arbejdet lægger også op til netværksopbyggende aktiviteter. Ansøgning, som skal affattes på dansk, skal være Vestnordisk Råds sekretariat i hænde senest mandag den 6. december 2004 på adressen: Vestnordisk Råd mrk. jobannonce Austurstræti 14, 5. h. IS-150 Reykjavík Island Eventuelle spørgsmål kan rettes til rådssekretær Ernst S. Olsen på telefon nummer +354 56 30 732 eller mail vestnordisk@althingi.is

Vestnordisk Råds årsmøde i Narsarsuaq, Grønland, 20-24 august 2004 Vestnordisk Råds årsmøde 2004 sluttede efter konstruktiv diskussion mellem landenes delegationer om anliggender, der er af særlig vestnordisk interesse. Det er et af Rådets erklærede formål at styrke samarbejdet mellem Færøerne, Island og Grønland indenfor en række områder, herunder rent politiske anliggender såvel anliggender af erhvervsmæssig og mere folkelig karakter. Årsmødet diskuterede også Rådets temakonference 2004, som handlede om Energi i Vestnorden. Formålet med konferencen var at belyse de energipolitiske problemstillinger, der hersker på dette område i Vestnorden, og følgende lægge op til et udbygget samarbejde på området. Som følge heraf fremkom Rådet med en rekommendation til de tre landes regeringer, som henstiller til, at landenes energiministerier og energidirektorater udarbejder faste rammer for samarbejde indenfor sundhedssektoren i Vestnorden. Rådet vedtog også to yderligere rekommandationer, som henholdsvis handler om øget koordinering af vestnordens fiskeripolitik overfor EU og om fælles handlingsplan for klimaforskning i regionen. Vestnordens fiskeripolitiske relationer til EU bliver også Rådets hovedtema for 2005. Efter længere tids arbejde med evaluering af Rådets forretningsorden, blev en noget ændret version vedtaget. Talen er i hovedtræk om præcisering af eksisterende elementer sammen med at samarbejde med internationale organisationer skal styrkes. Ved mødet overgik formandsposten fra Jonathan Motzfeldt (Siumut) til Birgir Ármannsson (Sjálfstæðisflokkurinn) fra Islands Alting. Rådets første næstformand er nu Henrik Old (Javnaðarflokkurin) fra Færøernes Lagting. Til årsmødet deltog udover Rådets seks medlemmer fra hvert land også vicepræsident i Stortinget Inge Lønning, som også repræsenterede Nordisk Råds præsidium. Grønlands landsstyremedlem med Nordisk Samarbejde Josef Motzfeldt deltog ligeledes på mødet, hvor han fremlagde en beretning på vegne af de vestnordiske samarbejdsministre.

Da Energiministrene fra Færøerne, Grønland og Island frembar deres afsluttende bemærkninger på Vestnordisk Råds Energikonference i Svartsengi d. 10. juni, herskede enighed om, at Vestnorden skal satse på vedvarende energi. Videreudvikling på dette område kræver samarbejde, hvilket de tre energiministre var enige om at styrke og udvikle.

Det var i høj grad erkendelsen af, at det er nutidens ansvar at handle med omtanke for fremtidens verden. Det vil ganske enkelt betale sig at satse på og videreudvikle miljøvenlig og vedvarende energiformer.

I de vestnordiske lande findes der ekspertise og teknik for miljøvenlig vedvarende energi og energibevaring samt viljen til at udvikle disse yderligere. I Færøerne er der allerede blevet etableret en vindmøllepark, i Grønland satses der i voksende grad på vandkraft og Island kører et forskningsprojekt med brint.

Ellers har de vestnordiske lande forskellige energikilder. I Island stammer 70% af energiforbruget fra geotermisk energi og vandkraft mens fossile brændstof udgør største delen af det samlede energiforbrug i Grønland og på Færøerne. Disse lande har sæt sig det mål at frigøre sig i større grad fra fossile kilder og satse i stedet på vedvarende energikilder som vand- og vindkraft, geotermiske kilder og brint.

Det vil om kort tid være muligt at tilegne sig materiale fra konferencen. Nærmere oplysninger bringes her på hjemmesiden.