OL-drømme for Grønland og Færøerne bristet

Færøerne og Grønland vil have lov til at deltage under eget flag ved De olympiske lege og dermed selv at kunne fastlægge undtagelseskravene.  Men trods af at Danmarks kulturminister Brian Mikkelsen i dag talte deres sag over for præsidenten for Den Internationale Olympiske Komité, må Grønland og Færøerne indstille sig på, at deres atleter også fremover bliver underlagt Danmarks Olympiske Komités strenge krav.  Det fremgår af Jyllands-Postens hjemmeside.


Den Internationale Olympiske Komité besluttede i 1996 kun at optage lande, som FN har anerkendt som selvstændige nationer.  Ifølge Jyllands-Posten har kulturminister Brian Mikkelsen sagt at præsidenten for Den Internationale Olympiske Komité, Jacques Rogge, står stejlt på sine holdninger.  Og da det står direkte i reglerne, at lande skal være godkendt af FN, så er chancerne for Færøerne og Grønland meget, meget små.

Kilde: www.jp.dk

Delt sokkel for Svalbard og Grønland

Norges utenriksminister Jonas Gahr Støre gjester i dag København for sammen med sin danske kollega Per Stig Møller å undertegne en avtale med Danmark om deling av kontinentalsokkel og hav mellom Svalbard og Grønland. Det er et svært hav- og sokkelområde – 150 000 kvadratkilometer – det nå er oppnådd avtale om.

Delingen av de store havområdene mellom Grønland og Svalbard skal skje etter midtlinjeprinsippet, skriver Aftenposten. Mandag undertegner utenriksminister Jonas Gahr Støre den viktige avtalen i København. Det kanskje viktigste, skriver Aftenposten, er at dette skjer etter midtlinjeprinsippet. Uten at noen på norsk side vil si det rett ut, kan det være en styrking av Norges posisjon i forhandlingene med Russland.

– Dette viser resultatet av en klok avgrensing mellom to naboer. Avtalen er et vesentlig bidrag til klar og forutsigbar utnyttelse av ressursene i området, sier utenriksminister Jonas Gahr Støre til Aftenposten. Delingen skjer etter det såkalte midtlinjeprinsippet, og dette kan være en styrking av Norges posisjon i forhandlingene med Russland.

– Dette viser resultatet av en klok avgrensing mellom to naboer. Avtalen er et vesentlig bidrag til klar og forutsigbar utnyttelse av ressursene i området, sier utenriksminister Jonas Gahr Støre til Aftenposten. Den 20.februar setter han sitt navn på avtalen sammen med sin danske kollega Per Stig Møller.

Kilde: www.norden.org

Yderligere informationer: http://www.nanoq.gl/Groenlands_Landsstyre/Udenrigsdirektoratet/Nyheder/Svalbard_aftale.aspx 

Oprindelige folk mødes i Nuuk

FN’s Permanente Forum for oprindelige folk holder for første gang møde uden for FN-bygningen i New York. En workshop som handler om at samle erfaringer om partnerskaber bliver holdt i Nuuk i Grønland denne uge, skriver KNR.

Valget af mødested er faldet på Nuuk, fordi Grønland og Danmark allerede har et særligt partnerskab, siger landsstyremedlem for udenrigsanliggender, Josef Motzfeldt. Han skal holde åbningstalen:

– Det er vigtig at de erfaringer vi har om partnerskaber, kommer alle oprindelige folk til gode. Derfor er det så godt at have Permanent Forum, som kan samle erfaringerne, lyder det fra landsstyremedlemmet.

Mødet er arrangeret i et samarbejde mellem hjemmestyret, Permanent Forum for oprindelige folks anliggender, og ICC.

Kilde: KNR – Grønlands radio  og www.norden.org

Internationale relationer på sundhedsområdet
Grønlands Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø, Asii Chemnitz Narup, og Grønlands Direktorat for Sundhed afholdte onsdag d. 25. januar 2006, et seminar om internationale relationer og indsatsområder på sundhedsområdet.
Seminaret fandt sted på Hotel Hans Egede i Nuuk med deltagere fra Sundhedsvæsenet, MIPI, Udenrigsdirektoratet, Landstingets bureau samt ICC.

På seminaret var der indlæg om erfaringer med samarbejde indenfor Nordisk Ministerråd, Vestnordisk Råd og vestnordisk samarbejde, ICC, WHO, Joint Committee og forskningsområdet.

Det blev pointeret, at samarbejde og vidensdeling med andre er essentielt, men  at en prioritering af indsatsområder er nødvendig, da  der udbydes langt flere samarbejdsprojekter end sundhedsvæsenet økonomisk og ressourcemæssigt har mulighed for at deltage i.

Vigtigheden af konstant vidensdeling mellem sundhedsvæsenets institutioner og samarbejdspartnere blev slået fast, og det blev diskuteret, hvordan og hvor dette arbejde bedst kunne forankres.

Der var bred enighed om, at det er nødvendigt hele tiden at søge at inddrage lokalbefolkningen i sundhedsvæsenets internationale aktiviteter og projekter således, at disse  forankres solidt herhjemme og kan komme flest mulig til gavn.

De ideer og synspunkter, der fremkom på mødet, vil blive inddraget i prioriteringen af det videre internationale samarbejde.

Yderligere informationer: Søren Rendal, direktør, telefon 55 33 84.

Kilde: Nyheder fra Grønlands Hjemmestyre, http://www.nanoq.gl/ .

Ny formand for Grønlandsk-dansk Selvstyrekommission

Som konsekvens af resultatet af valget til Grønlands Landsting i november 2005, har Landsstyreformand Hans Enoksen og Statsminister Anders Fogh Rasmussen valgt Jonathan Motzfeldt som ny formand for Grønlands-dansk Selvstyrekommission.  Jonathan Motzfeldt, som er Vestnordisk råds første næstformand, har været medlem af selvstyrekommissionen siden dens nedsættelse. 

 

 

Landsstyreformanden og statsministeren er enige om, at det nye formandskab bestående af Landtingets formand, Jonathan Motzfeldt og Folketingets formand, Christian Mejdahl udgør det bedst mulige grundlag for færdiggørelsen af kommissionens arbejde.

 

 

Der er i øvrigt sket en udskiftning af to af de grønlandske medlemmer i selvstyrekommissionen, idet Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit, og Ruth Heilmann, Siumut, er blevet medlemmer i stedet for Aqqaluk Lynge og Per Rosing-Petersen.

 

Støtte til 20 arktiske prosjekter

Nordisk Ministerråd har bevilget 7 millioner DKK til rundt 20 nordiske prosjekter i Arktis. Fokus i prosjektene som Nordisk Samarbeidskomite prioriterte, er urfolk, nordisk forskning samt miljø-og klimaaktiviteter.

Nordisk Ministerråds har besluttet å støtte nærmere 20 projekter i Arktis. Nordisk Samarbeidskomite bestemte å bruke cirka 7 MDKK fra det Arktiske Samarbeidsprogram met til disse prosjektene.

De prosjektene som mottar midler fra Nordisk ministerråd i 2006 har fokus på urfolks livsvilkår og økonomiske utviklingsmuligheter, på nordisk forskning i Arktis samt miljø- og klimaaktiviteter.

Projekterne bidrar til å gjøre Norden til en aktiv del av det regionale samarbeidet i Arktis, både i forhold til de nordiske lands holdning til Arktisk Råd og i forholdet til de felles nordiske satsninger under det kommende Internasjonale Polaråret fra 2007 til 2008.

Det norske formannskapet for Nordisk Ministerråd i 2006 har også fokus på nordområdene, arktis og miljø samt klima. Og i formannskapsprogrammet skriver Norge at ‘Endringene i Arktis har betydning både for biodiversitet, kultur, ressursutnyttelse, samfunn og økonomi. Sammenhengen mellom kultur og natur i Arktis gjør at endringene kan bli særlig dramatisk for en befolkning som har et levesett basert på fangst og fiske.’, heter det i formannskapsprogrammet.

Yderligere informationer: Rådgiver Nikolaj Bock, nb@norden.org ,+45 29 69 29 36

Kilde: www.norden.org

Tid for å søke Nordjobb

Ungdom fra alle nordiske land og selvstyreområder kan nå søke sommerjobb i et annet nordisk land. Etter at Nordjobb-sekretariatet åpnet for nye søknader 2. januar i år har allerede 1700 ungdommer søkt.

Svært mange av søkerne motiverer søknaden med at de ønsker seg arbeidslivserfaring fra et av naobolandene. Hvert år skaffer Nordjobb sommerjobb til mellom 700 og 800 ungdommer mellom 18 og 28. Mobilitetsprogrammet Nordjobb blir administrert av Foreningene Nordens Forbund og finansieres av Nordisk Ministerråd.

Siden 1985 har mer enn 16 000 unge får mulighetene til å sommerjobbe i Norden i perioden mai til september. Nordjobb er en fin måte å bli kjent med det nordiske på – hvor man arbeider og bor i ett annet land og får tilbud om et spennende fritids-og kulturprogram samtidig.

Man kan søke Nordjobb helt frem til utgangen av mai.

Les mer om Nordjobb: http://www.nordjobb.net

Kilde: www.norden.org

Mest gift i isbjørn på Grønland

Isbjørn på Østgrønland har mer gift og større ansamling av kjemiske stoffer i kroppen enn isbjørn noen andre steder. Det viser et forskningsprosjekt som Danmarks Miljøundersøkelser har vært med på.

Tidligere undersøkelser slo fast at isbjørn i polarområdet fra Svalbard og nordover mot polhavet hadde de største konsentrasjoner av PCB i blodet. På samme måte har grindhvalen i havet ved Færøyene også hatt faretruende høge verdier målt i spekket.

Nå viser i følge Ritzaus bureau at det er isbjørn i Østgrønland som har de høgerste verdiene av fremmede kjemikalier. Det er blant annet de såkalte bromerte flammehemmere, kjemikalier som brukes i fjernsyn og datamaskiner for å hindre brann i slik utstyr, som samles i isbjørn. Danmarks Miljøundersøkelser som har vært med på dette forsøket mistenker at kjemikaliefourensingen både virker hormonforstyrrende og kan være kreftfremkallende.

– Vi må i høg grad ta resultatene alvorlig. Vi er oppe i uakseptable belastningsnivåer og det er trolig en risikofaktor for den delen av befolkningen som spiser mye isbjørn- og selkjøtt, sier Jens C. Hansen, som forsker i miljømedisin på Aarhus Universitet med arktiske forhold som spesialitet.

De arktiske urbefolkningene er under press og selv om man skulle tro de lever i et rent miljø, viser det seg at miljøbelastningene i Arktis er større enn mange andre steder, fordi giftstoffer akkumuleres i næringskjeden.

Kilde: www.norden.org

Glædelig jul og godt nyt år!

Vestnordisk råd ønsker alle brugere af www.vestnordisk.is en rigtig glædelig jul og godt nyt år. Læs videre om Nordens forskellige julemænd og nisser.

Julemanden bor i Grønland

I Danmark ved alle børn, at julemanden bor i Grønland i Nuuk. Grønland er verdens største ø, men alligevel tæller befolkningen kun 55.000 indbyggere, så her finder julemanden den ro og fred som han elsker.

Lige nu har han dog meget travlt. Nogen påstår, at for at nå rundt til alle børn, så kører han på snescooter i ekspresfart, da tiden er løbet fra rensdyr. Derfor ser man mange steder i de grønlandske byer skilte, der advarer for krydsende snescooter.

Der findes en lang historie om julemanden – den kan man læse på nedenstående link.

http://www.santa.gl/dk/Julekalender/index

Uartige islandske julesvende

Højt op i bjergene, langt væk fra alle mennesker, bor de 13 islandske julesvende og deres forældre, troldene Leppalúði og Grýla. Forældrene er ikke par søde. Han er verdens dovneste og Grýla tager sig en tur om natten og putter alle uartige børn i en kæmpestor pose, for siden at spise dem sammen med sin elskede Leppalúði. I gamle dage blev julesvendene også brugte som børneskræmsel.

De islandske julesvende er uartige og endog tyveknægte som deres navne antyder. Bjúgnakrækir (Pølsetyv) stjæler f.eks. alle pølser han kommer i nærheden af, Ketkrókur (Kødkrog) stjæler den traditionelle islandske julemad, røget lammekølle, og Hurðaskellir (Dørsmækker) går rundt sent om aftenen og smækker døre så ingen kan sove.

De sidste 13 dage før jul, besøger én julesvend per aften menneskefolket. I dag stiller islandske børn en sko ud i vindueskarmen som julesvendene de sidste 13 aftener før jul sætter noget sjovt eller sødt i.

Den norske nissen er fjøsnissen

I Norge som i de andre nordiske land er nissen en liten fyr som ikke gjør så mye av seg, annet enn på julaften. De fleste kjenner nissen, enten som han som sitter på kjøpesenteret eller han som har samme slags vintersko som pappa eller bestefar og kommer med pakker julaften.

Når det nærmer seg jul og man stadig vekk hører lyder i vinterstormen, så er det en annen nisse vi snakker om. Det er fjøsnissen. Den gode gamle fjøsnissen som man skal sette ut mat til på julaften – slik at nissemor og nissefar også skal kunne kose seg litt på låven.

For som det heter i den kjente visa: ”På låven sitter nissen med sin julegrøt, så god og søt, så god og søt, han nikker og han smiler og han er så glad, for julegrøten vil han gjerne ha”. At visen så fortsetter med at rottene venter rundt grøtfatet, det får vi også tåle.

I Norge bor Nissen offisielt i Drøbak, det vil si det gjorde han inntil i fjor, men så kuttet Utenriksdepartementet støtten til julehuset i Drøbak som tok imot all post i Norge som skulle til Nissen, Norge.

Svenska tomten bor i Mora i Dalarna

Tidigare så var tomten i Sverige en liten, gråklädd pyssling som bodde på gården och hjälpte gårdens folk. Det gällde att hålla sig väl med hustomten så att han inte flyttade vilket var det mest otursamma som man kunde tänka sig.

På julafton pysslade man om honom extra mycket. Man satte ut ett stort fat gröt på kvällen. Glömde man det kunde tomten bli arg och lämna gården.
Den snälla och julklappsutdelande tomten – klädd i rött, med luvan på sned och vitskäggig – är bara drygt hundra år gammal.

Den svenska tomten, som naturligtvis är den enda sanna tomten, bor numera i Tomteland i Mora i Dalarna. Han har en tomteverkstad där leksaker till alla världens barn tillverkas och ett eget tomtepostkontor dit brev kommer från barn över hela världen med önskningar om gåvor till jul.

Många barn och vuxna med barnasinnet kvar reser varje år och besöker tomten i Tomteland.

Nissen har tomter med seg

I Finland er nissen en turistattraksjon – og der tjener man penger på julenissen. Egentlig må man kanskje i de andre nordiske landene innrømme etter hvert at nissen er finsk.

I finsk Lappland hvor nissen har sine største bedrifter, er ”joulpukki” milliardindustri, men den gode gamle nissen finnes også i Finland.

Hør bare hva Marjatta Liljestrøm forteller om den finske nissen:
– Nissen er viktig i Finland – og i den finske folkesjela har nissen en sentral plass. Han ser etter at barna er snille og han kommer alltid med reinsdyr og slede. som regel har han også tomtenisser med seg, enten jenter eller gutter som er hans hjelpere, både med gaveutdelingen og i verkstedet. Nissemor sørger for forpleiningen i nissens verksted og normalt er dette snakk om grøt. Nissen i Finland har også egne tradisjoner på landsbygda, for der setter man gjerne ut mat i stallen eller fjøset til de tomtene som holder hus der, forteller Marjatta.

Kilde: www.norden.org

Ny havforvaltning for Norden

De nordiske regjeringene etablerte i går en ny nordisk havforvaltningsgruppe under ledelse av nordmannen Tore Riise fra Fiskeri- og Kystdepartementet. Gruppen skal komme med innspill fra Norden til den europeiske maritime politikk, som omhandler alle sektorer, som har aktivitet på det marine område.

Mens man i Canada og andre i land bruker uttrykket “Ocean Governance”, som best kan oversettes til “havforvaltning”, kaller EU sin politikk på dette området for den maritime politikk. De nordiske EU-landene og også utenforlandene har helt nylig avgitt nasjonale innspill til EUs såkalte Grønnbok om Maritim politikk.

– Jeg er veldig glad for at vi har fått denne gruppen på plass slik at vi kan etablere og synliggjøre en maritim politikk for Norden. Norden har mye tverrsektoriell kunnskap å bidra med, som kan knyttes til dette arbeidet og vi kan føre frem felles nordiske standpunkter i EUs prosess mot den maritime politikk, sa Nordisk Ministerråds avdelingssjef miljø-og ressursavdelingen, Bo Lindroos til åpningen av møtet for havforvaltningsgruppen.

Bærekraftig utvikling går igjen i den europeiske maritime politikken hvor så vel havet og fiskeriene som sjøfarten vektlegges. Det er intensjoner om at alle næringer skal ha vekstmuligheter. Samtidig som man tar vare på biologisk mangfold, klima og miljøet generelt sett. EUs marine strategi er en miljøstrategi som nå er utkommet som et EU-direktiv.

Kilde: www.norden.org