Støtte til miljø og fiskeriprosjekter

Har du gode ideer innenfor fiskeriforskning eller miljøspørsmål? I så fall er det stadig en uke igjen før fristen går ut for å søke støtte til nordiske prosjekter innen fiskeri og miljø.

Den nordiske arbeidsgruppen for fiskeriforskning, NAF og styringsgruppen for den nordiske miljø-og fiskeristrategi gir støtte til fellesnordiske prosjekter for 2007. I første rekke blir det gitt støtte til nettverksbygging. Ofte i form av konferanser eller dialogfora. Forsknings-og utredningsarbeid støttes, samt utarbeiding av større prosjektsøknader.

Innenfor fiskeriforskning ser man særlig på spørsmål knyttet til fiskebestander og klimaendringer. Dernest på beskyttede havområder og foredling av fiskeressurser. Man er også opptatt av hvordan man kan få til et økonomisk og sosialt bærekraftig fiske i områder med ensidig næringsgrunnlag.

Styringsgruppen for miljø og fiskeri gir helst støtte til prosjekter som ser på utvikling av økosystembasert forvaltning og kvalitetsmål. MiFi støtter også generelle tiltak for å øke fiskerienes bærekraft.

De som søker kan få støtte til prosjekter for ett år av gangen i maksimum tre år. Normal støtte er 100.000 til 500.000 kroner for hvert prosjekt.

Jon Ammendrup, jam@difres.dk

Fisk Foto: Karin Beate Nøsterud/ www.norden.org

Kilde:  www.norden.org

Gode kulturpenge til Vestnorden

Ved forårets netop afholdte store bevillingsmøde har Island og Grønland fået flest penge fra Nordisk Kulturfond, når man måler de bevilligede beløb i forhold til folketallet. Til sammen blev mere end 7 mio. danske kroner tilført kulturprojekter i hele Norden denne gang.

Grønland havde ansøgt om midler til tre projekter, og fik støtte til dem alle med tilsammen 800 000 danske kroner. Halvdelen går til “Polaroid”, en forestilling med dans og teater, der skal turnere i mange nordiske lande til efteråret.

Islændingene fik penge til 7 af deres 11 ansøgninger. Det blev til lidt over 1 million DKK. Af dem går 200 000 til “Draumasmidjan”, en døveteaterfestival med artister fra mange lande. Den opføres i Akureyri på Nordisland 10. – 16. juli i år. Også en konference sidst i maj omkring fyrstationer og kystkultur i Norden har fået 150 000 kroner.

Færøerne fik 200 000 kroner til “FISK”, en nordisk filmsommerskole for unge mellem 18 og 22 år. Sommerskolen afholdes i Tórshavn i juli.

Nordisk Kulturfond uddeler årligt omkring 25 millioner danske kroner til kulturprojekter i Norden, eller nordiske projekter uden for Norden. Bestyrelsen bevilger midler via to store og seks mindre puljer årlig.

På billedet er Beinisvørð, Suðuroy på Færøerne. Foto Erik Christensen/ www.norden.org 

Nordisk kulturfond

Kilde: www.norden.org

Norge i utakt med traktatlandene

Norge er en fiskeristormakt – og gjør krav på en tredel av havområdene i Europa. Norge vil nå kreve rettighetene til kontinentalsokkelen fra Svalbard og nordover. Ingen utenriksminister i noen av de landene som har undertegnet Svalbardtraktaten støtter Norges territorielle ambisjoner

Det skriver nyhetsmagasinet Ny Tid i dag. Magasinet er den ene norske regjeringspartners (SV) tidligere partiavis.

Svalbardtraktaten er så gammel som fra 1920. Den trådte i kraft i 1925 – og Island var det siste landet som underskrev traktaten, det skjedde i 1994. Det er 39 stater som har undertegnet traktaten. Det gir traktatpartnerne og deres borgere særlige rettigheter til virksomhet på øygruppen Svalbard som er under norsk jurisdiksjon.

Nyhetsmagasinet har snakket med en rekke av traktatlandenes utenriksministre – og ingen av landene støtter det norske kravet, som skal avgjøres av FN til sommeren. Norge risikerer med sin handlemåte å gjøre seg svært upoplær, skriver magasinet og siterer den kjente direktør Sverre Lodgaard ved Norsk Utenrikspolitisk Institutt. Lodgaard mener fallhøyden for Norge overfor de andre traktatlandene kan bli stor. Alle de andre nordiske landene har undertegnet Svalbardtraktaten, sammen med Kina, USA, Russland, Japan og Tyskland.

Nyhetsmagasinet Ny tid

Norge vil ha råderett over all olje og gass på Svalbards kontinentalsokkel. Det får være grenser for nordmennenes grådighet, mener man i andre land. Les mer i Analys Norden.

Kilde: www.norden.org

Foto: Islands og Norges utenriksministre, Geir H. Haarde (t.v.) og Jonas Gahr Støre (t.h.).  /www.norden.org

Ressursrente i fiskeriene i fokus på Færøyene

En konferanse om økonomien i fiskeriene i Norden ble arrangert i Torshavn på Færøyene 3. og 4. mai. Under konferansen sto spørsmål om såkalt ressursrente i fokus. Ressursrenten forklares på flere måter. Blant annet i en bio-økonomisk modell med faktorer som biologi, økonomi, flåtestruktur og fiskerimønster.

Samfunnsmessig regner man ressursrenten som overskuddet som er igjen etter lønn og kapitalavskrivninger på samme måte som i andre næringer. I norsk kystfiskeri er ressursrenten ut fra den samfunnsøkonomiske modellen negativ, der er den minus 22 prosent, mens dansk muslingfiske for eksempel har et pluss på 60 prosent. Island og Færøyene ligger på 30 og 28 prosent ressursrente, mens Sverige har 3 prosent. Det er hele tiden understreket at den såkalte ressursrenten er en antakelse – og ikke noen vitenskapelig basert størrelse.

Beregningene er annerledes hvis man se på den bio-økonomiske modellen, enn den samfunnsmessige, for etter den bio-økonomiske modell gir det danske muslingfisket for eksempel 74 prosent ressursrente av landingsverdien, mens Island oppnår 60 prosent, Sverige 53, Færøyene 47 og Norge lavest, men likevel i pluss med 21 prosent.

Under fiskerikonferansen i Torshavn diskuterte man 3. mai en rekke forhold knyttet til markedsbasert forvaltning og hva som skal til for en moderne og effektiv fiskeriforvaltning. Tema for 4. mai var ressursrenten og en debatt om dette med bakgrunn i presentasjon av en rapport om økonomien i de nordiske fiskeriene.

Fiskeriministrene i Vest-Norden (Island, Færøyene og Grønland) satte hverandre også stevne 4. mai for å diskutere hvordan de kan styrke og utvikle det vestnordiske fiskerisamarbeidet.

Ásmundur Guðjónsson, rådgiver Nordisk Ministerråd
ag@norden.org
+45 2969 2932

Kilde: www.norden.org

Foto: Færøsk trawler / Erik Christensen norden.org

EU og Arktis i nordområdestrategi

Arktiske spørsmål og EU’s strategi for den Nordlige Dimensjon bør stå sentralt i en egen ministerrådsstrategi for nordområdene. Det foreslår Nordisk Råds miljø-og naturressursutvalg som drøfter saken i Stockholm denne uka.

Opprinnelig ønsket utvalget at Nordisk Ministerråd innen årets utgang skulle utarbeide en egen nordområdestrategi. Forslaget om dette kom fra den sosialdemokratiske gruppen i Nordisk Råd. Saken ble drøftet i Nordisk Råd i Oslo i januar hvor Miljø – og Naturressursutvalget bestemte seg for å utsette denne saken inntil en høring har avklart nærmere hvordan man kan få såvel USA som Russland med i planene for en mer miljøvennlig utnyttelse av ressuresne i Arktis. Blant annet krever hensynet til olje-og gassaktiviteten nye miljøstandarder.

Forslaget som ble fremmet av den sosialdemokratiske gruppen i Nordisk Råd er fremmet på bakgrunn av de særlige naturforholdene i arktis og sårbarheten for miljøet, ved oppstart blant annet av petroleumsvirksomhet i Arktis, Barentshavet og Karahavet.

Nordisk Råds miljø-og naturressursutvalg behandlet altså saken i Oslo i januar, der de altså utsatte forslaget for å avvente en bredere høring. Nu kommer saken opp igjen hvor man foreslår at de nordiske regjeringene arbeider for at arktiske spørsmål får tydelig fokus i EUs Nordlige Dimensjon og at Arktisk Råd under nordiske formannskap mellom 2007 og 2012 utarbeider felles minimums miljøstandarder for offshore-virksomheten.

Videre vil man finne en løsning for et permanent sekretariat for Arktisk Råd for perioden 2007 til 2012.

Kilde: www.norden.org

Udenrigsministermøde på Svalbard

Årets første nordiske udenrigsministermøde holdes på Svalbard 18.- 20. april. På dagsordenen er især en drøftelse af de arktiske områder.  Norges udenrigsminister Jonas Gahr Støre er i år formand for det nordiske udenrigspolitiske samarbejde.

Norge, Sverige og Danmark vil på skift have formandskabet for samarbejdet i Arktisk Råd i perioden 2006 – 2012. Derfor vil man søge at opstille fælles langsigtede målsætninger for de tre formandskaber.

De nordiske udenrigsministre vil også drøfte den situation, som er opstået, efter at USA har meddelt, at man trækker sine styrker bort fra Keflavikbasen på Island. Søredningstjenesten i området vil overgå til de islandske myndigheder. Hidtil er den blevet varetaget med amerikansk bistand.

Privatiseringer på Færøerne

Færøernes Landsstyre er gået i gang med privatisering af Føroya Banki, der under den alvorlige bankkrise i begyndelsen af 1990’erne måtte have milliardtilskud og overtages af det offentlige.

Færøernes landsstyremand for finans- og økonomi, Bardur Nielsen, har fremlagt et forslag i Lagtinget om sagen, fortæller DR Nyheder. Lovforslaget om at sælge Føroya Banki er et led i det færøske landsstyres planer om at privatisere de store foretagender, der under krisen i 1990’erne blev offentligt ejet.

Færøernes største foretagende, Faroe Saefood, der eksporterer og producerer fisk, er netop blevet solgt til en investeringsforening under Færøernes Sparekasse samt islandske investorer. Det offentligt ejede færøske flyselskab, Atlantic Airways, ventes også at komme på private hænder. Et lovforslag om salg af Atlantic Airways er ved at blive behandlet i Færøernes Lagting

Foto: Erik Christensen Porkeri/norden.org

Færøernes Landsstyre

Kilde: www.norden.org

Per Stig Møller besøger Færøerne

28. – 29. marts 2006 besøger den danske udenrigsminister Per Stig Møller Færøerne for at drøfte udenrigspolitiske emner af interesse for Færøerne, samt orientere de færøske myndigheder om Rigets udenrigspolitik.

Der er planlagt samtaler mellem udenrigsministeren og Færøernes lagmand, Jóannes Eidesgaard, samt med det færøske lagtings udlandsudvalg. Per Stig Møller vil også besøge Nordens Hus i Torshavn.

Udenrigsminister Per Stig Møller udtaler:

– Det er snart et år siden jeg og lagmanden i bygden Fámjin undertegnede en fælles principerklæring om Færøernes medvirken og inddragelse i udenrigs- og sikkerhedspolitikken, samt en samarbejdsaftale. Endvidere er det nu trekvart år siden fuldmagtsloven, der giver Færøernes landsstyre mulighed for selv at indgå folkeretlige aftaler med tredjepart, trådte i kraft. Jeg vil sammen med lagmanden udveksle erfaringer om disse nydannelser.

På fotoet er Per Stig Møller. Foto: Magnus Fröderberg.

Kilde: www.norden.org

Søkapel til Grønland

Mulighederne og barriererne vedrørende anlæggelse af et søkabel til fremføring af teletrafik til og fra Grønland var emnet for en workshop som Direktoratet for Boliger og Infrastruktur afholdte i samarbejde med TELE Greenland A/S.

Telekommunikation er i en rivende udvikling, og kapacitetsbehovet forventes at vokse så stærkt i de allernærmeste år, at TELE skal træffe beslutning om udvidelse af satellitkapaciteten og/eller investering i et søkabel til Grønland.

På mødet fortalte Farice hf og Global Marine Systems om de praktiske erfaringer omkring søkabler i forbindelse med anlæggelsen af Farice-søkablet til Færøerne og Island. På mødet skitserede Global Marine Systems de tekniske muligheder ved og det økonomiske omfang af en  eventuel anlæggelse af et søkabel mellem Grønland og Island.

– Formålet med workshoppen var at få et større indblik i de muligheder, der er for fremføring af teletrafik til og fra Grønland gennem et søkabel. Jeg forventer, at TELE arbejder videre med projektet og foretager en nøjere analyse af de teknologiske og økonomiske konsekvenser af anlæggelse af et søkabel og ser frem til at modtage resultaterne af disse.

På mødet var der fokus på et søkabel mellem Grønland og Island, men jeg er af den overbevisning, at de teknologiske og økonomiske konsekvenser ved anlæggelse af et søkabel fra Grønland til USA tillige bør indgår i de videre undersøgelser. Et søkabel mellem Grønland og USA vil uden tvivl fremme et reelt partnerskab med USA og vil dermed være et helt konkret projekt indenfor rammerne af Igaliku-aftalen, som har til formål at styrke og udvide samarbejdet mellem Grønland og USA, udtaler Landsstyremedlem Jørgen Wæver Johansen.

For yderligere oplysninger kontakt ministersekretær Ole Aggo Markussen på tlf 34 54 01 eller email aggo@gh.gl.

Kilde: Nyhedsbrev fra Grønlands hjemmestyre.

Nordisk energiforskning for 75 millioner

Fornybar energi, miljøvennlig og effektiv energiteknologi samt frie energimarkeder. Det er hva Nordisk Energiforskning går for i nye forskningsprosjekter som nå lyses ut med en ramme på 75 millioner norske kroner.

Nordisk Energiforskning lyser nå ut nordiske energiforsknings-og utviklingsprosjekter for 75 millioner NOK for perioden 2007 til 2010. Nordisk Energiforskning støtter energiforskning og utvikling av høg vitenskapelig kvalitet, heter det i utlysningen. Fristen for å søke er 19.mai, mens det blir arrangert et informasjonsmøte 24. april om programmet.

Det er fem hovedområder Nordisk Energiforskning ønsker prosjektsøknader innenfor. Stikkordene er slik:
* Integrasjon av energimarkeder
* Fornybare energikilder
* Energieffektivitet
* Hydrogensamfunnet
* Konsekvenser av klimaendringer på energiområdet

Prosjektene må ha med representanter fra minst tre av de nordiske landene – og deltakelse fra en av de baltiske statene eller Nordvest-Russland vil styrke prosjektsøknaden, skriver Nordisk Energiforskning i en pressemelding. De undertreker også at forskningen skal bidra til kapasitets -og kompetansebygging og til nyskaping og forretningsutvikling.
Det er et må for Nordisk Energiforskning å maksimere den nordiske nytten og øke kompteanse og konkurransekraft i Norden og nærområdene.

Kilde: www.norden.org