Tre bøger indstillet til vestnordisk børnelitteraturpris

Der indstilles nu for fjerde gang tre bøger til Vestnordisk Råds Børne- og ungdomslitteraturpris, én bog fra henholdsvis Færøerne, Grønland og Island.  I august 2008 udråbes siden vinderen af Prisen.  Litteraturprisen er 60.000 danske kroner og bliver givet hvert andet år.

 

Den færøske bedømmelseskomité for Vestnordisk råds Børne- og ungdomslitteraturpris har til Prisen for 2008 valgt at nominere bogen Apollonia af Edward Fuglø som også har lavet illustrationerne. Bókadeild Føroya Lærarafelags gav ud i 2007.

 

I begrundelsen for nomineringen siger den færøske bedømmelseskomité blandt andet:

Edward Fuglø har skrevet teksten, og han har også selv illustreret bogen. Hvert opslag er et farverigt, detaljerigt og morsomt billede i stort format. Tekst og illustration indgår en æstetisk helhed.

 

I byens teater fortaber en af byens usynlige eksistenser, den gamle kostumesyerske, sig en aften mellem kostumerne, som hænger på bøjler og venter på, at skuespillerne skal give dem liv. Hun sniger sig til at tage Ofelias kjole på, og i samme øjeblik begynder en drømmerejse ind i skuespillets verden – nærmere bestemt ind i Shakespeare guddommelige dramaturgiske univers.

 

En smuk børnebog og ungdomsbog om vigtigheden af den evigt gyldige historie. Fiktionens kraft, som kaster lys over en trist og grå skikkelse og en trist og grå hverdag. Om fantasiens evne til at skabe livets fest – hver dag, og om fantasiens betydning i forhold til de store spørgsmål i tilværelsen.

 

 

Den grønlandske bedømmelseskomité for Vestnordisk råds Børne- og ungdomslitteraturpris har til Prisen for 2008 valgt at nominere børnebogen Abct af Julie Edel Hardenber.

 

I begrundelsen for nomineringen siger den grønlandske bedømmelseskomité bl.a:

Bogen er længe ventet.  For forfatteren lykkedes det at skrive en global mangfoldig bog som samtidig er genkendelig i sin kulturelle særpræg.

 

Man får lyst til at lege med ord ved læsning af bogen.  Det er lykkedes at skabe en farvestrålende bog med et enestående samspil mellem forfatter og illustratorer.  Bogen er et unikt humoristisk grønlandsk vrøvlevers og bogstavrim.

 

 

Den islandske dommerkomité har indstillet bogen Spøgelsesspor, som er forfattet af Kristín Helga Gunnarsdóttir. 

 

I begrundelsen for nomineringen siger den islandske bedømmelseskomité blandt andet:

Spøgelsessporet er en usædvanlig righoldig historie med levende og stærke personer, som læseren tror på, og med et væsentligt stof.  Stilen er legende og professionel, uden noge
n overflødig pynt, og dog alligevel smuk.  Historien er kompliceret i sin bygning, men forfatteren formår at holde sammen på alle dens tråde. Sidst, men ikke mindst, virker historien enestående i kraft af den behændighed, hvormed forfatteren indfletter de traditionelle islandske folkesagns i handlingen.

Historien handler om den trettenårige Eyvindur Thóruson, der er vokset op hos sin bedstemoder, en noget speciel kvinde, der er lige så ferm til at reparere biler og sy brudekjoler, som hun er til at male billeder. Ved handlingens begyndelse flytter hans moder hjem til Island, og for at lære sin søn bedre at kende tager hun et job som bestyrer af fjeldhytten på Kil, vel vidende hvor voldsomt Eyvindur interesser sig for de fredløse og andre af folkesagnenes personer. Han drager med hende derop, og sommeren bliver særdeles begivenhedsrig. Meget bliver lagt på Eyvindurs skuldre, men han klarer hver eneste udfordring, også den at tilbringe en hel sommer sammen med en mor, han ikke kender.

 

Kristín Helga har i mere end ti år koncentreret sig om at skrive for børn og formår i enestående grad at henvende sig til børn. År efter år har nye bøger af hende fået Børnenes Litteraturpris, der uddeles efter afstemning blandt børn i alderen 6-12 år.

 

Om Litteraturprisen:

Prisen tildeles hvert andet år og nu nomineres der for fjerde gang bøger til Prisen. Fremgangsmåden er, at de nationale bedømmelseskomitéer (på Færøerne, i Grønland og i Island) nominerer i decembermåned året inden Prisens uddeling, én bog fra hvert land.  Den vestnordiske dommerkomité vælger siden én af disse tre bøger, til at modtage Prisen i augustmåned året efter.

 

Formålet med Vestnordisk Råds Børne- og ungdomslitteraturpris er at støtte litteraturen i Vestnorden og at opmuntre og inspirere forfattere, til at bruge deres talenter til at skabe børne- og ungdomslitteratur.  Rådets ønske er ligeledes at markere, at Vestnorden er et område, der hører sammen.

 

Men Prisen er ikke kun en opmuntring til at gå videre. Den er en hæder og et kvalitetsstempel, der sammenlignes med andre institutionaliserede litteraturpriser, som f. eks. Nordisk Råds forfatterpris.

 

Den færøske dommerkomité består af Helena Dam á Neystabø formand, Oddfríður Rasmussen og Arnbjørn Dalsgarð.

 

Den grønlandske dommerkomité består af Vera-Lise Rosing Olsen formand (HK-uddannet, har arbejdet på Det grønlandske landsbibliotek i 10 år og er nu ansat i Direktoratet for Fiskeri og Fangst), Varste Mathæussen Berndtsson (uddannet skuespiller, læser i Ilisimatusarfik universititet) og Erika Nielsen Baadh (uddannet bibliotekar, leder af Groenlandica).

 

Den islandske dommerkomité består af litteraturforskerne Silja Aðalsteinsdóttir formand, Ármann Jakobsson og Anna Heiða Pálsdóttir.

 

Tidligere Prisvindere er:

2002.  „Sagan af bláa hnettinum“ af Andri Snær Magnason.

2004  „Engill í vesturbænum“ af Kristín Steinsdóttir og Halla Sólveig Þorgeirsdóttir.

2006  „En hund, en kat og en mus“ af Bárður Oskarsson.

 

Yderligere informationer: Rådssekretær Thordur Thorarinsson, tlf. 00354 5630731, vestnordisk@althingi.is

 

Læs bestemmelserne for Vestnordisk råds Børne- og ungdomslitteraturpris her.

 

Þrjár bækur tilnefndar til vestnorrænna barnabókaverðlauna

Íslenska dómnefndin um Barna- og unglingabókaverðlaun Vestnorræna ráðsins tilnefnir til verðlaunanna árið 2008 skáldsöguna Draugaslóð eftir Kristínu Helgu Gunnarsdóttur (Mál og menning 2007).

 

Í rökstuðningi dómnefndar segir meðal annars:

„Draugaslóð er óvenju auðug saga að líflegum og sterkum persónum sem lesendur trúa á og verðugum viðfangsefnum. Stíllinn er leikandi og fagmannlegur, tilgerðarlaus en þó oft fallegur. Sagan er flókin í uppbyggingu en höfundur heldur vel um alla þræði. Síðast en ekki síst er sagan einstök fyrir það hversu fimlega höfundur fléttar íslenskan þjóðsagnaarf inn í söguna.

 

Sagan segir frá Eyvindi Þórusyni, þrettán ára sem hefur alist upp hjá ömmu sinni, sérkennilegri konu sem er jafnvíg á bifvélaviðgerðir, brúðarkjólasaum og listmálun. Í upphafi sögu flytur móðir hans heim til Íslands, og til að kynnast drengnum sínum ræður hún sig sem skálavörð á Kili, vitandi hve gífurlegan áhuga Eyvindur hefur á útilegumönnum og öðrum þjóðsagnapersónum. Hann fer með henni og sumarið verður í meira lagi viðburðaríkt. Mikið er lagt á Eyvind en hann stenst hverja raun, líka þá að vera heilt sumar með mömmu sem hann þekkir ekki.

 

Kristín Helga hefur helgað sig skrifum fyrir börn í áratug og nær einstaklega vel til barna. Ár eftir ár hafa bækur eftir hana fengið Bókaverðlaun barnanna en atkvæðisrétt þar hafa börn á aldrinum 6-12 ára.“

 

Grænlenska dómnefnd verðlaunanna hefur tilnefnt barnabókina Abct eftir Julie Edel Hardenberg. Dómnefnd Færeyja hefur tilnefnt bókina Apollonia sem Edward Fuglø hefur bæði ritað og myndskreytt.  Barna- og unglingabókaverðlaun Vestnorræna ráðsins verða veitt einni þessara bóka í ágúst 2008 og hlýtur verðlaunahafinn rúmlega 600.000 íslenskar krónur (60.000 danskar krónur).

 

Verðlaunin eru veitt annað hvert ár og er þetta í fjórða skipti sem bækur eru tilnefndar til þeirra. Valið fer þannig fram að í desember, árið áður en verðlaunin eru veitt, tilnefna dómnefndir landanna eina bók hver frá sínu landi. Vestnorræna dómnefndin velur síðan eina af þessum bókum sem svo hlýtur verðlaunin í ágúst árið eftir.

 

Árið 2002 hlaut bókin Sagan af bláa hnettinum eftir Andra Snæ Magnason verðlaunin, árið 2004 bókin Engill í vesturbænum eftir Kristínu Steinsdóttur og Höllu Sólveigu Þorgeirsdóttur og árið 2006 hlaut færeyska bókin Hundurinn, kötturinn og músin eftir Bárð Oskarsson verðlaunin, en hún er nú komin út í íslenskri þýðingu.

 

Íslensku dómnefndina skipa bókmenntafræðingarnir Silja Aðalsteinsdóttir formaður, Ármann Jakobsson og Anna Heiða Pálsdóttir.

 

Frekari upplýsingar: Silja Aðalsteinsdóttir, s. 5813542, silja.adal@simnet.is .

Kristín Helga Gunnarsdóttir rithöfundur, s. 8969771, dinna@mmedia.is

Þórður Þórarinsson framkvæmdastjóri Vestnorræna ráðsins, s. 5630731, tt@althingi.is

 

Lesið um höfundinn hér.

Hér má lesa rökstuðning íslensku dómnefndarinnar í heild sinni.

Lesið um reglur verðlaunanna hér.

Den færøske bedømmelseskomités redegørelse

Nominering til Vestnordisk Råds Børne- og ungdomslitteraturpris 2008

 

Udtalelse fra den færøske bedømmelseskomité 11. december 2007

 

For fjerde gang har Vestnordens Råd taget initiativ til udnævne den bedste oprindelige børne- og ungdomsbog i de tre vestnordiske lande Færøerne, Grønland og Island.  Prisen bliver givet hvert andet år, og bøgerne skal vælges mellem de titler, der er udgivet de sidste tre år.

 

Næste sommer bliver vinderen af Vestnordisk Råds Børne- og ungdomslitteraturpris 2008 valgt, og vinderen får 60.000 danske kroner.

 

Den færøske bedømmelseskomite har indstillet den færøske bog til Prisen.  Den nominerede bog er:

Apollonia af Edward Fulgø, som Bókadeild Føroya Lærarafelags har givet ud i 2007. 

 

Edward Fuglø har skrevet teksten, og han har også selv illustreret bogen. Hvert opslag er et farverigt, detaljerigt og morsomt billede i stort format. På den venstre side står teksten smukt indrammet. Tekst og illustration indgår en æstetisk helhed.

 

I byens teater fortaber en af byens usynlige eksistenser, den gamle kostumesyerske, sig en aften mellem kostumerne, som hænger på bøjler og venter på, at skuespillerne skal give dem liv. Hun sniger sig til at tage Ofelias kjole på, og i samme øjeblik begynder en drømmerejse ind i skuespillets verden – nærmere bestemt ind i Shakespeare guddommelige dramaturgiske univers.

 

Ofelia overrasker Hamlet, som slet ikke kan tackle denne uventede situation. Apollonia rejser fra Hamlet videre til En skærsommernatsdrøm, dumper ind i Kong Lear, har pludselig overtaget Julies rolle, for siden at dukke op som heks i Macbeth. Inden hun ender som Prosperus i Stormen, har hun været en smut inde i Othellos’ univers også.

 

Som i en kinesisk æske færdes forfatteren længere og længere ind i fiktionens univers. Scenen bliver sat i det slukkede, mørke og livløse teater, som ligger øde hen i den sovende by. Men ved fantasiens kraft får scenen liv. De store og eviggyldige forfærdende, tragiske, dramatiske og eksistentielle historier ruller hen over scenen. Det hele bliver sat i relief i kraft af, at handlingen i virkeligheden udspiller sig i den gamle og ellers så usynlige kostumesyerskes fantasi. Hende, der aldrig fik lov at stå på scenen, og som lukker sig ind i teatret efter lukketid ad bagdøren.

 

En smuk børnebog og ungdomsbog om vigtigheden af den evigt gyldige historie. Fiktionens kraft, som kaster lys over en trist og grå skikkelse og en trist og grå hverdag. Om fantasiens evne til at skabe livets fest – hver dag, og om fantasiens betydning i forhold til de store spørgsmål i tilværelsen.

 

På bedømmelseskomitéens vegne

 

 

Oddfríður Rasmussen                        Arnbjørn Dalsgarð      Helena Dam á Neystabø

 

 

Fri handel diskuteres

Over 40 vestnordiske og danske medlemmer af parlamenter, ministre og eksperter samt observatører fra den russiske Duma samles på Húsavík i Island i dagene 14.-17. juni for at diskutere frihandelsaftaler, samt grundlaget og mulighederne for et tættere vestnordisk samarbejde vedrørende frihandel.

 

Der er tale om Vestnordisk Råds årlige temakonference som denne gang har overskriften „Vestnorden i en globaliseret verden“.  Hensigten med konferencen er såvel, at skabe overblik over frihandelsaftaler generelt samt de vestnordiske landes frihandelsaftaler, herunder såvel eksisterende aftaler som fremtidige muligheder.  Konferencen vil give overblik over de udfordringer som globaliseringen af handel medfører for de vestnordiske landes økonomier, virksomheder, borgere og politikere.

 

Deltagere

Islands og Grønlands udenrigsministre Ingibjörg Sólrún Gísladóttir og Aleqa Hammond og Færøernes finansminister Magni Laksafoss deltager i konferencen.  Færøernes statsminister, Jóannes Eidesgaard, forventes ligeledes at deltage i konferencen.  Blandt øvrige oplægsholdere er Kristján Andri Stefánsson, medlem af EFTA’s overvågningsmyndigheds kollegium (EFTA Surveillance Authority), Hermann Oskarsson, direktør for Færøernes Statistik, Dr. Gunnar Haraldsson, direktør for Islands Universitets institut for økonomiske studier, Magnús Árni Magnússon, partner hos Capacent Consulting og tidligere vicerektor for Bifröst Universitet, Mads Helleberg Dorff Christiansen, fuldmægtig Grønlands Udenrigsdirektorat, Herluf Sigvaldsson, direktør for Udenrigsafdelingen, Lagmandens kontor, Ambassadør Berglind Ásgeirsdóttir, direktør for Islands udenrigsministerium handelsafdeling og Tore Myhre, Direktør for EFTA’s generalsekretærskontor.

 

Temakonferencens emne

Blandt de spørgsmål som konferencen vil søge svar på er: Hvad er globalisering og hvilken betydning og konsekvenser har den for henholdsvis handel i verden, og mere specifikt for de vestnordiske lande?  Hvordan kan de vestnordiske lande styrke sin konkurrenceevne i en stadig mere globaliseret verden med en stadig mere global konkurrence?  Kommer EU-medlemskab på tale?  Er der fremtid for EØS-aftalen?  Hvilke eventuelle profitter og risikoer medfører frihandelsaftaler og hvilke positive og negative virkninger medfører fri handel mellem lande i bred forstand?  Er gevinsterne af fri handel ulige fordelt mellem lande?

 

Der gives overblik over EU’s historie, struktur og institutioner samt samarbejdet om Det indre marked.  EFTA‘s historie, struktur, nuværende rolle og betydning bliver opsummeret samt EFTA-landenes forpligtelser i henhold til EØS-aftalen.  Der bliver tegnet et billede af EFTA’s overvågningsorgans rolle ved udførelsen af EØS-aftalen og det indre marked i EFTA-landene.  Der vil ligeledes blive gennemgået, hvad medlemskab af EU omfatter, hvordan EFTA og EØS fungerer, hvad Hoyvíksaftalen mellem Island og Færøerne omfatter og hvilken erfaring man har gjort sig af aftalen hidtil.

 

Nye vestnordiske ministre mødes for første gang

Tre nye vestnordiske ministre deltager i Vestnordisk Råds temamøde.  Færøernes landsstyremand for finanser, Magni Laksafoss overtog posten i sidste måned.  Han har ikke tidligere beklædt en ministerpost.  Islands udenrigsminister, Ingibjörg Sólrún Gísladóttir, formand for Det Socialdemokratiske parti og tidligere borgmester i Reykjavík, blev udpeget minister for første gang tidligere i måneden efter Altingsvalget.  Aleqa Hammond, Grønlands Landsstyremedlem for Justits og Familievæsen har været minister siden 2005.  Hun overtog ansvaret for Udenrig
sanliggender i Grønlands Landsstyre tidligere på måneden.  Det er derfor for første gang at disse to nye ministre og én i kraft af sit nye ansvarsområde mødes.

 

Medlemmer af den russiske Duma deltager i konferencen som observatører for det arktiske parlamentariske samarbejdsorgan, Standing Committee of Parliamentarians of the Arctic Region.

 

Vestnordisk Råds årlige temakonference har til hovedformål, at behandle emner som er aktuelle for de vestnordiske lande.  På årsmødet sidste år, besluttede Rådet at tema for 2007 skulle være de vestnordiske landes frihandelsaftaler.

 

Konferencens foreløbige program er vedlagt

 

Yderlige informationer: vestnordisk@althingi.is , tlf. +354 563 0731.

 

Klik her for:

Temakonferencens program

Linker til nyttige hjemmesider vedrørende temakonferencen

Praktiske informationer vedr. temakonferencen samt seværdigheder på Húsavïk

Livligt klimadebat i Finland

Debatten om klimatförändringar och global uppvärmning har gått ovanligt het i Finland. Debatten startade med en artikel om klimatsamarbetet i Norden som bland annat publicerades i tidningen Hufvudstadsbladet i början av december. Artikeln är skriven av Nordiska rådets direktör Jan-Erik Enestam och ordföranden för rådets miljöutskott, Asmund Kristoffersen.

Artikeln betonar bland annat, med hänvisning till de senaste larmrapporterna, att den globala uppvärmningen är ett faktum. Artikeln, som skrevs inför FN:s klimatmöte på Bali i Indonesien, har lett till en storm av skriverier både för och emot.

I en rad kritiska artiklar hävdas bland annat att de rapporter som FN:s klimatpanel IPCC lagt fram är ”ren och skär lögn” och att effektiv propaganda gjort uppvärmningshotet till en allmänt accepterad sanning.

Andra artiklar påminner däremot om att tusentals seriösa forskare står bakom resultaten i IPCC:s rapporter. I ett svar den 15 december frågar sig Enestam om de vetenskapsmän som står bakom rapporterna är totalt okunniga.

-Om IPCC och alla andra som hävdar att klimatförändringarna i huvudsak är förorsakade av mänsklig aktivitet har fel, är då de åtgärder man nu vidtar helt onödiga, kanske t.o.m skadliga, exempelvis för ekonomin, skriver Enestam.

Han påminner om att det är en gyllene regel i allt beslutsfattande att iaktta försiktighetsprincipen – den är särskilt att rekommendera i klimatpolitiken.

-Är det fel att öka energieffektiviteten, att minska användningen av icke-förnybara naturresurser? Är satsningarna på sådan ny teknologi som fångar upp och lagrar koldioxiden och samtidigt minskar luftföroreningarna bortkastade, skriver Enestam.

Læs artiklen i Sydsvenskan om klimamødet på Bali.

Yderligere om klimatmötet på Bali.

Sikrer klimatruede medisinplanter

Nordisk Genbank har for tiden en innsamlingsekspedisjon på Grønland for å samle inn gress og
medisinplanter, som blant annet er truet av klimaforandringer og forurensing. Ekspedisjonen er første fase av et prosjekt og har mottatt støtte fra Artisk Program under Nordisk Ministerråd.
Nordisk Genbanks ekspedisjon til Grønland for å samle gress, – krydder- & medisinalvekster til genbanksamlingene har nå kommet vel halvveis. Første del av ekspedisjonen har vært konsentert om de frodige områdene lengst syd på Grönlands vestkyst, hvor der er samlet frø av ti-femten ulike grasarter. Det er også innsamlet frø og levende arter av de fire krydder- og medisinvekstene kvann, ryllik, rosenrot og timian. Tilsammen er det på de tre stedene gruppen har besøkt hittil samlet godt over 180 ulike objekter.

Flere steder i Grønland beiter sauene bort mye av ryllik og kvann. Derfor har det enkelte steder kun vært mulig å finne disse plantene der hvor sauene ikke slipper til. Dette har igjen satt ekspedisjonens deltakeres fysikk på enkelte harde prøver, forteller de.

Som en kuriositet har gruppen også fått med seg en Grønlandsk type rabarbra, som i flere hundre år har stått på et tidligere herrnhuter-kloster lengst syd på Grønland i området Lichtenau. På grønlandsk heter rababraen kuannuussat som betyr ”den kvannelignende”. Angivelig kom denne med munker fra Tyskland på 1700-tallet og vokser nå frodig i mange Sydgrønlandske haver ved siden af poterer, reddiker og roer.

ARKPRO-prosjektet som dette kalles, er finansiert av Nordisk Ministerråd og Nordisk genbank og har til formål å komplettere nordiske plantesamlinger med materiale fra Grønland. Frø og levende planter som samles inn vil bli tatt hånd om og bevart og eventuelt dyrket videre i regi av NGB. Det er søkt om finansiering av en fortsettelse av prosjektet for å evaluere og undersøke det innsamlede materiale nærmere.

Nordisk Genbanks hjemmeside:: http://www.nordgen.org/ngb/

Muligt at søge friske midler

Friske midler til rådighed fra Nordisk Ministerråds pulje for Bæredygtig Udvikling og det Arktiske Samarbejdsprogram. Ansøgningsfristen er første september.

Under Puljen for Bæredygtig Udvikling findes der resterende ca. 800.000 DKK til fordeling i 2006. Det er en forudsætning for at modtage støtte fra BU-puljen, at en anden sektor medfinansierer projektet med 50%.

Hvad gælder det Arktiske Samarbejdsprogram er der rundt 7.000.000 DKK til fordeling til arktiske aktiviteter i 2007. Budgettet forøges muligvis med 2 MDKK, men dette afventer endelig beslutning i november 2006. Der kan søges om såvel fuld finansiering eller medfinansiering fra denne pulje og det er ikke en forudsætning at miljøsektoren medfinansierer projekterne.

Yderligere informationer: Loa Bogason rådgiver, lb@norden.org , +45 29 69 29 38 og
Nikolaj Bock rådgiver, nb@norden.org , +45 29 69 29 36

Klik her for yderligere information samt ansøgningsskema

Her findes også yderligere informationer og ansøgningsskema

Vestnordiske lande skal oprette konsulater hos hinanden

Muligheden for at lave en aftale om, at udvide frihandelsaftalen som Færøerne og Island har lavet (Hoyvíksaftalen) til også at omfatte Grønland skal drøftes.  Det konkluderede Vestnordisk Råds årsmøde som afholdtes på Færøerne dagene 18.-21. august.

 

Rådet påpeger, at de vestnordiske nationer har lang tradition for et tæt og omfattende samarbejde og at en frihandelszone mellem øerne i Nordatlanten vil være af stor gavn for alle involverede lande og dermed for landenes befolkninger, myndigheder og erhvervsliv.  I Hoyvíksaftalen findes der en artikel, som åbner for, at flere dele af kongeriget Danmark, kan blive en del af aftalen.

 

Vestnordisk Råds årsmøde opfordrede regeringerne ligeledes til at aftale, at landene opretter konsulater med diplomatstatus i hinandens lande.  Årsmødet opfordrede regeringerne endvidere til, at udarbejde en fælles vestnordisk turismestrategi for Vestnorden som region, en strategi som indeholder tiltag til at styrke den fælles markedsføring af Vestnorden som turistmål en plan for et øget samarbejde omkring turistuddannelse i Vestnorden.  Regeringerne opfordredes også til at at indføre undervisning i de vestnordiske nabolandes historie, samfundsforhold, kultur og sprog som fast bestanddel af undervisningsplanerne i folkeskolerne og styrke samarbejdet og informationsformidlingen omkring bekæmpelsen af rygning.

 

Nordisk Råds præsident, Ole Stavad, oplyste på mødet, at Nordisk Råds og Vestnordisk Råds Præsidier var blevet enige i, at lave et udkast til en formel samarbejdsaftale mellem de to organer.

 

Mødet valgte Jonathan Motzfeldt, Grønlands Landstings formand, til Vestnordisk Råds formand.

Læs årsmødets vedtagne rekommandationer her.

Bárður Oskarsson får Vestnordisk Råds Børne- og ungdomslitteraturpris 2006

Bárður Oskarsson fra Færøerne blev tildelt Vestnordisk Råds Børne- og ungdomslitteraturpris 2006 på Hotel Føroyar den 18. august kl. 13:00.  Bárður får prisen for bogen “Ein hundur, ein ketta og ein mús” (En hund, en kat og en mus).  Det besluttede den vestnordiske dommerkommité på sit møde i Nuuk den 30. juni, og konkluderede, at foruden sine åbenlyse kvaliteteter, er bogen også nyskabende i nordisk børnebogslitteratur – både hvad angår tekst og illustrationer.  Kommitéen er nedsat af Vestnordisk Råd, med det formål, at udpege den bedste vestnordiske børne- og ungdomsbog, der er udkommet i de sidste tre år.  Prisen er 60.000 danske kroner.

 

Bárður Oskarsson har både skrevet og illustreret bogen.  Det er klassisk at hunden er uven med katten, og at katten og musen er uvenner.  Bárður Oskarsson har grebet fat i denne fortælling og vendt den på hovedet.  Disse fødte uvenner, er her blevet så dresseret, at de er ved at kede sig ihjel.

 

“Ein hundur, ein ketta og ein mús” er en enkel og gennemført lille historie som handler om det at kede sig.  Og den handler ligeledes om hvor lidt det skal til, før dette kedsommelige liv bliver forandret.  De får ikke lov til at gøre det, der egentlig ligger i deres natur, men når freden så endelig bliver brudt, munder det ud i en helt anden og mere interessant tilstand – og de begynder at snakke.  Hvorvidt de løser konflikten melder historien dog intet om.

 

Bárður Oskarssons tegninger er enkle men fulde af sjove detaljer.  Hunden, katten og musen har tydelige menneskelige ege nskaber.  I begyndelsen af historien er alle tegnet med samme træk.  De ser ud til at være fortabt i denne verden.  Senere, når der kommer liv i historien, ændres karaktertrækkene.  Tegningerne fremstiller i al sin enkelhed nogle meget morsomme og sammensatte karakterer.

 

Bogen henvender sig direkte til børnene både sprogligt og indholdsmæssigt.  Der er ingen voksne til stede i historien, men historien gør op med de voksnes konstante og allestedsnærværende pegefinger: “kan I nu være søde ved hinanden”. Et børnevenligt opgør med den dobbeltmoralske korrekthed, som præger de moderne konfliktsky små hjem.  Historien er umiddelbar og morsom og behøver ikke nærmere forklaring eller fortolkning for, at selv de yngste børn kan få glæde af den.

 

Den voksne læser kan med fordel fortolke både billeder og tekst og trænge ned i de dybere lag, som tekst og billeder også indeholder.

Læs talen ved prisoverrækkelsen her.

 

Den vestnordiske dommerkomité består af Helena Dam á Neystabø fra Færøerne, Silja Aðalsteinsdóttir fra Island og Vera-Lise Olsen fra Grønland.  Prisen uddeles hvert andet år.  Prisens bedømmelseskomitéer i Grønland, Island og på Færøerne udnævnte i december 2005 én børnebog fra hvert land til Prisen. Fra Grønland blev bogen Nissimaat nissimaajaqqallu (Nissemænd og små nisser) af Grethe Guldager med illustrationer af Nuka Godfredsen nomineret.  Fra Island blev De frosne tæer af Sigrún Eldjárn nomineret og fra Færøerne blev bogen En hund, en kat og en mus som Bárður Oskarsson både har forfattet og illustreret, nomineret.

 

Tidligere Prisvindere er: 2002.  „Sagan af bláa hnettinum” af Andri Snær Magnason og 2004  „Engill í vesturbænum” af Kristín Steinsdóttir og Halla Sólveig Þorgeirsdóttir.

 

Yderligere info: tlf. 00354 5630731, vestnordisk@althingi.is

Turisme, klima og miljø på vestnordisk dagsorden

Knap 30 vestnordiske, svenske, danske og norske medlemmer af parlamenter og ministre samles fredag 18. – tirsdag 22. august på Vestnordisk råds 22. årsmøde som afholdes i Tórshavn på Færøerne. Vestnordisk samarbejde, turisme, klima og miljø er blandt temaerne på mødets dagsorden.

 

Turisme og trafik har stor betydning for Vestnorden, siger Vestnordisk Råds formand Henrik Old.  „Derfor afholdte Rådet i juni en temakonference om vestnordisk samarbejde omkring turisme, hvor der fremkom stor vilje hos forskellige aktører, til at forøge samarbejdet mellem de vestnordiske lande, ikke mindst vedrørende fælles markedsføring af regionen samt samarbejde omkring uddannelse i erhvervet.  På årsmødet vil man diskutere hvordan samarbejdet bedst styrkes i praksis”, siger Henrik Old.

 

I forbindelse med årsmødet, afholdes der for første gang en temadag lørdag den 19. august.  Temaet er „Klimaændringer og eventuelle konsekvenser for Nordatlanten og landene i Vestnorden”.  Rådet har samlet fremtrædende vestnordiske forskere for at diskutere hvad der egentlig sker og hvilke konsekvenser det muligvis har for miljøet i Vestnorden.  I temadagen deltager Dr. Anna Maria Fosaa, Færøernes Naturhistoriske museum, Helle Siegstad, afdelingschef Grønlands Naturinstitut, Dr. Kristján Kristjánsson, afdelingschef for forskning og innovation, Det islandske forskningcenter – RANNÍS, Jacob Vestergaard, Færøernes Landsstyremand for miljø samt Dr. Hjálmar Hátún, Dr. Eilif Gaard og Dr. Bogi Hansen hos Den færøske fiskeforsknings institut.

 

Styrket samarbejde mellem Vestnordisk Råd og Nordisk Råd er på mødets dagsorden, men Ole Stavad, Folketingsmedlem og Nordisk Råds præsident vil præsentere sit forslag om, at rådene indgår en samarbejdsaftale, som vil gøre det langt lettere at samarbejde og informere om fælles mærkesager.

 

Rådet vil tage statusen på landenes energisamarbejde, men i landene findes der ekspertise og teknik angående miljøvenlig vedvarende energi og energibevaring samt viljen til at udvikle disse yderligere. Landene har meget viden og erfaring at formidle til hinanden.

 

Frihandelsaftaler, kvinders stilling, rygning, helse og sundhed vil også blive diskuteret på mødet.

 

I Vestnordisk råds Præsidium sidder nu Henrik Old, medlem af Færøernes Løgting som er formand, Jonathan Motzfeldt, Grønlands Landstings formand og Halldór Blöndal, Altingsmedlem og formand for Altingets udenrigspolitiske nævn.

 

Blandt årsmødets gæster er Olav Gunnar Ballo Norges Odelstings vicepræsident, Ole Stavad Nordisk Råds præsident og Folketingsmedlem, Jógvan á Lakjuni Færøernes samarbejdsminister og svenske Riksdagsmedlemmerne Barbro Feltzing og Agne Hansson

 

Vestnordisk Råd er en samarbejdsorganisation mellem Islands Alting, Grønlands Landsting og Færøernes Lagting, hvor hvert land repræsenteres af 6 parlamentarikere.

 

Grønland repræsenteres på mødet af Landstingsmedlemmerne Kim Kielsen, Kuupik Kleist, Ruth Heilmann, Marie Fleischer, Juliane Henningsen, Ellen Christoffersen og Anthon Frederiksen.  Færøerne repræsenteres på mødet af Løgtingsmedlemmerne Henrik Old, Alfred Olsen, Poul Michelsen, Kári P. Højgaard, Høgni Hoydal og Jenis av Rana Færøerne.  Island repræsenteres af Altingsmedlemmerne Halldór Blöndal, Anna Kristín Gunnarsdóttir, Hjálmar Árnason, Guðrún Ögmundsdóttir, Sigurjón Þórðarson og Sigurrós Þorgrímsdóttir.

 

Yderligere informationer:  +354 5630731, vestnordisk@althingi.is