Store land som Kina, Italia, Storbritannia, Spania og Frankrike melder seg på for å være med å styre utviklingen av de store ressursene som finnes i Arktis, og for å styre miljøarbeidet i nord, skriver NRK Nordnytt. De ønsker å være med i den arktiske internasjonale samarbeidsgruppen Arktisk råd, forteller polarrådgiver Karsten Klepsvik i Utenriksdepartementet i Norge.
– For oss er det en stor utfordring å passe disse landene inn i vårt arbeid, men de har ganske mye å bidra med, på forskningsfronten og ressursmessig. Kina har for eksempel indikert at de vil bruke store ressurser på dette, sier han.

Diskusjonen om hvordan tilknytning landene skal ha til rådet kommer i Svolvær senere i vår. Det er flere alternativer i tillegg til fullt medlemskap med vetorett, for eksempel kan landene bli med som rådgivende part uten stemmerett.

Arktisk råd ble etablert i 1996. Utenriksministrene fra de nordiske landene, USA, Canada og Russland, samt representanter for de berørte urbefolkningsgruppene er medlemmer. Norge har fra 2006 til 2008 formannskapet. Sekretariatet ligger i Tromsø.

Læs yderligere i NRK Nordnytt.

Nordiske nyheder.

Foto Nikolaj Bock/www.norden.org

Nordisk Kulturfond har besluttet at støtte en oversættelse af de islandske sagaer til norsk, svensk og dansk med 300.000 kr. De 40 sagaer, der be-tragtes som nogle af de vigtigste elementer i den fællesnordiske kulturarv, skal udbredes på almindeligt sprog til nye generationer. Initiativer er det største enkelte oversættelsesprojekt nogensinde i Norden med et samlet budget på 17 mio. kr.
Et islandsk forlag, der er oprettet til lejligheden, og som meget passende kalder sig Saga Forlag, har sat sig for at få værkerne oversat til de tre skandinaviske sprog. Det bliver et gigantisk projekt, der kommer til at strække sig over fire år. Tilskuddet fra Nordisk Kulturfond skal dække en del af udgifterne de første to år.

De islandske sagaer udgøres af heroisk prosa om de største familier på Island fra år 930 til 1030, men de blev først nedskrevet i det 13. århundrede. På islandsk er ordet ”saga” synonymt med enhver form for fortælling og bruges ofte i betydnin-gen ”historie”.

Oversættelserne bliver efter udgivelsen tilgængelige i digitale ud-gaver på nettet på det site, der hedder www.saganet.is for at fremtidssikre sagaerne i forhold til kommende generationer. Det aktuelle initiativ er inspireret af et vellykket forsøg på at oversætte sagaerne til engelsk – et projekt, der ligeledes fik støtte af Nordisk Kulturfond.

Nordisk kulturfond.

Færøernes landsstyrekoalition mistede til sammen ét mandat efter lagtingsvalget 19. januar. Formentlig vil de tre partier i koalitionen fortsætte samarbejdet. Socialdemokratiet, Sambandspartiet og Folkeflokken har nu 20 ud af Lagtingets i alt 33 mandater. Høgni Hoydals Republikanere (Tjóðveldi) gik frem ved valget. Derfor ønsker de at komme med i regeringen.

Lagmand Jóannes Eidesgaard fra Socialdemokratiet, der mistede ét mandat, meddelte ifølge Grønlands Radio efter valgresultatet, at han først vil tale med de to øvrige partier i den gamle koalition. Republikanerne fik et godt valg med procentvis fremgang men uændret 8 mandater.

Valget på Færøerne medførte en markant udskiftning af Lagtingets medlemmer – herunder en fordobling af antallet af kvinder. Syv kvinder blev valgt, mod kun tre ved forrige valg. Flere kendte politikere måtte forlade Lagtinget. Det gælder eksempelvis Folkeflokkens Óli Breckmann. Årsagen til den store udskiftning er blandt andet, at Færøernes syv valgkredse er blevet slået sammen til én.

Nordiske nyheder www.norden.org

Foto: Johannes Jansson/norden.org

Niels Sindal, Socialdemokraterne Danmark, blev i november valgt som ny formand Danmarks delegation i Nordisk Råd. I to fynske aviser har han rejst spørgsmål af interesse ikke mindst for den nordatlantiske del af det danske rige. Det gælder henholdsvis søredningsberedskabet i det arktiske område og jagt på isbjørne og andre truede dyrearter.

-Et stigende antal krydstogt- og tankskibe besejler nu det arktiske område. Beredskabet for søredning i Nordatlanten og Arktis er slet ikke på det niveau, vi må forvente. Konsekvenserne af at lade stå til kan hurtigt blive særdeles alvorlige. I november blev over hundrede mennesker bjærget fra krydstogtskibet ‘MV Explorer’. Skibet havde ramt et isbjerg tæt på Antarktis, og hele redningsaktionen foregik under stor international mediebevågenhed. Hvis den samme ulykke var sket i Nordatlanten eller Ishavet, havde udgangen potentielt været katastrofal.

Det skriver Niels Sindal i kommentar i Fyens Stiftstidende. Han fortæller, at Nordisk Råd har bedt Nordisk Ministerråd om at tage affære. Beredskabet skal udvikles, og det sker både mest naturligt og bedst i et samarbejde mellem de nordiske lande. Der må udvikles en strategi for søredning og den civile sikkerhed inden den første alvorlige ulykke sker i det kolde farvand.

Niels Sindal er også optaget af en sag om isbjørnejagt, hvor Diana Jagtrejser A/S i Svendborg har været ude med tilbud til kunderne om trofæ-jagt på isbjørne i Canada. Niels Sindal vil ifølge Fyns Amts Avis rejse sagen i både Arktisk Råd, Grønlands-udvalget i det danske Folketing og i Nordisk Råd, hvor han alle tre steder har sæde.

Læs også kommentar i Fyens Stiftstidende.

Læs om Niels Sindal, MF (S), formand Danmarks delegation i Nordisk Råd.

Billedet er af Niels Sindal.

Nordiska ministerrådet finansierar projekt i Arktis med drygt åtta miljoner danska kronor. Sammanlagt handlar det om cirka 30 projekt som ska bidra till att främja och utveckla levnadsvillkoren i Arktis. Flera av projekten är kopplade till klimatförändringarna, som drabbat speciellt de arktiska områdena.

Arktis står starkt i fokus just nu på grund av det internationella polaråret IPY, som pågår åren 2007-2008. Polaråret, som nu arrangeras för fjärde gången, ordnades för första gången redan 1882-1883. Flera av de projekt som fick stöd från ministerrådet stöder aktiviteterna i det internationella polaråret.

Nordiska ministerrådet stöder Arktis i enlighet med riktlinjerna i det arktiska samarbetsprogrammet för åren 2006-2008. De beviljade medlen till det arktiska samarbetet kan ses som en extra insats utöver det arbete som redan utförs av ministerrådets fackministerråd.

Arktismedlen beviljades av Nordiska samarbetskommittén NSK, det högsta tjänstemannaorganet inom Nordiska ministerrådet, på ett möte strax före jul.

Læs om det Internationale Polar år (IPY).

Iderlygere informationer om det nordiska Arktissamarbetet.

Styrkelse af Færøerne, Grønland og Åland og fornyelse af Helsingfors-traktaten diskuteres livligt i det nordiske samarbejde. Men de nordiske samarbejdsministre fra Norge, Sverige og Finland var meget forsigtige, da man diskuterede modernisering af Helsingfors-traktaten på Nordisk Råds session i Oslo 1.november 2007.

Så forsigtige, at de slet ikke svarede på Kolbrun Halldorsdottir (VG-Island) spørgsmål til dem. Nu har Kolbrun Halldorsdottir fra Altinget i Island og Juliane Henningsen fra Grønlands landsting og folketingsmedlem for IA stillet et skriftligt spørgsmål, der slutter således:

-Vi vil med henvisning til sessionsdebatten spørge ministrene for nordisk samarbejde i Finland, Norge og Sverige hvorfor deres regeringer:
1) er så ubetinget modstandere af at revidere/modernisere Helsingforsaftalen?
2) afviser modeller, der giver Åland, Grønland og Færøerne kompetencen
i Nordisk Ministerråd dér, hvor Åland, Grønland eller Færøerne selv har
lovkompetencen?

De tre regeringer skal svare i januar 2008.

Spørgsmålet kan læses her i pdf.

Billedet er af Kolbrún Halldórsdóttir. Det er taget af Johannes Jansson/norden.org

Murens fald kunne have banet vej for et stærkere nordisk samarbejde om forsvar og handel, men den interne konkurrence landene imellem blokerer stadig afgørende. Kristeligt Dagblad analyser, hvorfor den nordiske vogn tabte et hjul, ved at Danmark ikke går med i Nordic Battle Group på grund af forbehold mod EU forsvarssamarbejde.

-En fælles nordisk militærstyrke på 2800 soldater til fredsskabende og fredsbevarende opgaver i både Europa og Afrika? For bare 10 år siden ville hver eneste ærlige nordist have givet sin ene arm i bytte for den fremtidsdrøm. Tænk endelig at kunne omsætte 50 års skåltaler i Nordisk Råd til et stykke praktisk fælles forsvarspolitik.

Fremtidsdrømmen er blevet virkelighed ved dette årsskifte, dog med en enkelt undtagelse. Nemlig at Danmark ikke kan stille med soldater på grund af sit EU-forbehold. Nordic Battle Group er en del af EU’s forsøg på at markere sig på den internationale scene, og foruden Sverige, Norge og Finland, stiller også den tidligere Sovjetrepublik Estland samt Irland sig til rådighed.

Ikke så underligt, at erklærede EU-skeptikere og -modstandere har svært ved at finde deres egne ben i sagen. Både Dansk Folkeparti, venstrefløjen og andre modstandere har traditionelt bekendt sig til et tættere, nordisk samarbejde. Ofte nævnes Norden som et alternativ til EU. Her står man med den uvante kombination, at der er tale om et EU-projekt og i nordisk regi.

Henrik Hoffmann-Hansen konkluderer:

-De nordiske lande taler sjældent med fælles stemme i EU, selvom landene ellers har mange fælles værdier, for eksempel i forhold til demokrati, sundhed, arbejdsmarked, kultur og internationale relationer. I praksis forfølger landene egne mål og ligger jævnligt i indbyrdes konkurrence. Det er symptomatisk, at den danske regerings største betænkelighed ved at stå uden for den nordiske forsvarsstyrke tilsyneladende er, at de andre lande kommer til at sætte sig for tungt på styrkens ledende poster.

Læs analysen i Kristeligt Dagblad.

Islandsk version af denne nyhed følger nedenfor.

På Nordisk Råds præsidiums møde i Nordens Hus i Reykjavik i dag fremlagde Árni Páll Árnason, formand for Rådets islandske delegation, på den islandske delegations vegne et forslag om, at der inden for Rådet skal kunne debatteres sikkerhedspolitiske spørgsmål i Norden.

Den islandske delegation foreslår, at der tages initiativ til en analyse af sikkerhed- og redningsspørgsmål i Norden, og at der arrangeres konferencer og diskussioner om disse emner. En arbejdsgruppe på dette felt ville da blive pålagt at drøfte forbindelserne mellem klimaforandringer og sikkerhedsspørgsmål i regionen og at vurdere mulighederne for et nærmere samarbejde mellem landene om sikkerhedsspørgsmål.

Den islandske delegation foreslog endvidere, at Nordisk Råd opfordrer Nordisk Ministerråd til at undersøge mulighederne for videre opbygning af et civilt sikkerhedsnetværk i regionen.

Árni Páll Árnason gjorde i sin forelæggelsestale på vegne af den islandske delegation opmærksom på, at det var åbenlyst, at opvarmningen af jordens atmosfære ville forårsage øget trafik i de Nordatlantiske farvande og øget pres på udnyttelsen af regionens naturressourcer. Der var allerede tegn på, at skibstrafikken var tiltagende, både hvad angår transportfartøjer og passagerskibe. Han sagde, at Vestnordisk Råd i en nylig resolution havde peget på denne hastige udvikling, og at der var mangel på bjergningsudstyr til at reagere på større ulykker i regionen.

Árni Páll Árnason understregede, at selv om der ikke var tale om et traditionelt nordisk samarbejdsområde, var det overmåde vigtigt, set i lyset dels af den lange historie for tæt samarbejde mellem landene, dels af deres interesser i regionen, at det nordiske samarbejde udstraktes til en revurdering og reorganisering af sikkerhedsspørgsmål, og det på en aktiv måde. Den islandske delegation under Nordisk Råd anser det derfor for at være på tide, at Nordisk Råd i øget omfang sigter på samarbejde om sikkerhedsspørgsmål i Nordatlanten.

På forslag af Dagfinn Hoybraaten, præsident for Nordisk Råd, vedtog præsidiet de forslag fra den islandske delegation, der vedrører civilt samarbejde om sikkerhedsspørgsmål.

* Præsidiet støtter resolution nr. 3/2007 fra årsmødet i Vestnordisk Råd om øget koordinering mellem de nordiske lande om civilt samarbejde om sikkerhedsspørgsmål i Nordatlanten, samtidig med at forbindelserne mellem klimaforandringer og sikkerhed undersøges.

* Præsidiet erklærer sig samtidig enigt i Rådets islandske delegations ideer og udtrykker ønske om, at Nordisk Ministerråds konference om samfundsmæssig sikkerhed, som vil blive holdt i 2008, tager ideerne om øget civilt samarbejde om sikkerhedsspørgsmål op til debat.

* Derudover sonderer Nordisk Råd over for Nordisk Ministerråd, at analyse af civil sikkerhed i Nordatlanten og Arktis skal indgå i den rapport om samfundssikkerhed som ministerrådet forventes at fremlægge ved Nordisk Råds session i Helsinki i oktober 2008.

Vestnordisk Råds formand og generalsekretær deltog i den del af Nordisk Råds Præsidiums møde hvor spørgsmålet om civil sikkerhed diskuteredes.

På billedet er Karl V. Matthíasson, Vestnordisk Råds formand.

Samstarf Íslands og Norðurlandaráðs um öryggismál

Á fundi forsætisnefndar Norðurlandaráðs í Norræna húsinu í dag lagði Árni Páll Árnason, formaður Íslandsdeildar ráðsins, fram tillögu fyrir hönd Íslandsdeildarinnar um að fjallað verði um öryggismál á norðurslóðum innan ráðsins. Íslandsdeildin leggur til að unnið verði að greiningu á stöðu öryggis- og björgunarmála á norðurslóðum og staðið fyrir ráðstefnu og umræðu um það efni. Hópnum yrði falið að fjalla um tengslin milli loftslagbreytinga og öryggismála á svæðinu og að meta möguleika á frekara samstarfi landanna um öryggismál. Landsdeildin lagði jafnframt til að Norðurlandaráð hvetti Norrænu ráðherranefndina til að kanna möguleikana á frekari uppbyggingu borgaralegs öryggisnets á svæðinu.

Árni Páll benti á það í framsögu sinni fyrir hönd Íslandsdeildarinnar að ljóst væri að hlýnun andrúmsloftsins muni valda aukinni umferð um Norðurhöf og aukinni ásókn í auðlindanýtingu á svæðinu. Þess sæjust þegar merki að skipaumferð væri að aukast, bæði flutnings- og farþegaskipa. Hann sagði að Vestnorræna ráðið hafi í nýlegum ályktunum vakið máls á þessari hröðu þróun og að skortur væri á björgunarviðbúnaði til að bregðast við stórslysum á svæðinu.

Árni Páll lagði á það áherslu að þó ekki væri um hefðbundið norrænt samstarfssvið að ræða væri ákaflega mikilvægt, í ljósi langrar sögu náins samstarfs landanna og hagsmuni þeirra á svæðinu, að norræna samstarfið kæmi að endurmati og endurskipulagningu öryggismála með virkum hætt. Íslandsdeild Norðurlandaráðs telur því tímabært að Norðurlandaráð horfi í auknum mæli til samstarfs um öryggismál á Norður-Atlantshafi.

Að tillögu Dagfinns Hoybraaten, forseta Norðurlandaráðs, studdi forsætisnefndin tillögur Vestnorræna ráðsins og Íslandsdeildar Íslandsdeildar Norðurlandaráðs er snúa að borgaralegu samstarfi um öryggismál.

*Forsætisnefndin styður ályktun ársfundar Vestnorræna ráðsins númer 3/2007 um aukið samstarf Norðurlanda um borgaralega samvinnu um öryggismál á Norður-Atlantshafi, og vísar um leið til tengslanna milli loftlagsbreytinga og öryggis.

* Forsætisnefndin studdi hugmyndir Íslandsdeildar ráðsins og óskar eftir að á ráðstefnu Norrænu ráðherranefndarinnar um samfélagsöryggi sem haldin verður árið 2008 verði einn liður hennar helgaður umfjöllun um aukið borgaralegt samstarf um öryggismál.

* Að auki fer Norðurlandaráð þess á leit við Norrænu ráðherranefndina að greining á borgaralegu öryggi á Norður-Atlantshafi og á Norðurskautinu verði hluti af skýrslu ráðherranefndarinnar um samfélagsöryggi sem lögð verður fyrir Norðurlandaráðsþing í Helsinki í október 2008.

Forsætisnefnd Norðurlandaráðs stýrir starfi ráðsins milli þinga þess.

Á myndinni er Karl V. Matthíasson, formaður Vestnorræna ráðsins.

Den danske udenrigsminister Per Stig Møller har inviteret udenrigsministre fra alle landene omkring Nordpolen/Det arktiske Hav til møde i Ilulissat, Grønland 27.-29. maj 2008.

Årsagen er sommerens store Nordpol aktivitet, hvor russerne har plantet et nationalt flag under havoverfladen.
Det sker formentlig, fordi ressourcerne i det arktiske hav vil blive lettere tilgængelige, dels på grund af drivhuseffekten, dels på grund af forbedret teknologi.

Forud for ministermødet arrangerer Nordisk Journalistcenter/Update kursus for journalister i hele det nordiske område. Tilmeldingsfrist: 8. februar 2008.

Læs mere om kurset på Nordisk Journalistcenter.

Nordiske nyheder.