Vestnordisk Råds formand, Kári P. Højgaard, fremhævede i en tale på en konference i Europaparlamentet den 26. februar, at verdens lande i større grad skal rette blikket mod det arktiske område og omegn, og deltage i at takle de problemer, området står overfor.  Han sagde, at det er i Arktis at Moder Natur viser de første sygdomstegn og man for alvor mærker følgerne af klimaændringerne, som resten af verden efterfølgende også vil opleve, og at det derfor er af yderste vigtighed for verdens lande, i større grad at satse på forskning.

 

Han påpegede, at Færøerne tager udfordringerne alvorligt og har lagt stor vægt på at forske i klimaændringernes indvirkning på den del af jorden som Færøerne kender så godt – havet.  Han fortalte, at under ledelse af Bogi Hansen, som har fået tildelt Nordisk Råds Miljøpris, forsker Færøernes Fiskerilaboratorium i havet omkring Færøerne; de typiske egenskaber, ændringer, og de processer, der styrer disse.  Han understregede, at formålet med denne forskning er dels at forøge vor viden om havets indvirkning på det marine liv og dels at afklare havets rolle i klimasystemet.

 

Kári deltager som formand for Vestnordisk Råd i en række møder i Bruxelles sammen med landstingsformand Ruth Heilmann og Altingsmedlem Karl V. Matthíasson i dagene 24.-26. februar.  Mødet i morges handlede om EU´s Nordlige Dimension og var organiseret af Europarlamentet med deltagelse af ministre og parlamenterarikere fra både Canada, Rusland, Norge, Tyskland samt alle de nordiske og baltiske lande o.fl.

 

Vestnordisk Råds Præsidium mødtes med Europaparlamentets delegation som har forbindelser med de nordiske lande, på et orienteringsmøde den 24. februar.  På mødet understregede formanden bl.a. at udnyttelse af havets ressourcer er et grundprincip for de vestnordiske lande og har været sammenknyttet med landenes kultur, historie og erhvervsliv, og at bæredygtig sæl- og hvalfangst derfor ikke kun er de Vestnordiske landes ret men også pligt.

 

Han understregede også på mødet, at sikkerheden for sejlads i Nordatlanten ikke er tilfredsstillende og at landene omkring Nordatlanten derfor skal forstærke sit samarbejde og koordinering vedrørende søredning.

 

Altingsmedlem Karl V. Matthíasson kritiserede EU´s fælles fiskeripolitik, som han mente ikke er fuldstændig bæredygtig. 

 

Grønlands landstingsformand Ruth Heilman pointerede, at Europaparlamentets overvejelser om at gennemføre et forbud mod import af sælskindsprodukter kan have alvorlige socio-økonomiske konsekvenser for inuit familier i afsidesliggende bygder uden alternative beskæftigelsesmuligheder.  Hun sagde, at Grønland i mere end 2 ½ årti har kæmpet for at genetablere en økonomisk bæredygtig sælskindsproduktion. og at sælskindsforbud derfor er tragisk, og at mange inuit familier frygter for deres fremtid.

 

Landstingsformanden understregede overfor de tilstedeværende parlamentarikerne den betydning, sælfangsten har for den grønlandske befolkning den dag i dag – såvel økonomisk som kulturelt.

På billedet er fra venstre Henrik Olsen fra Europaparlamentet, Aloyzas Sakalas MEP og EP-delegationens viceformand, Kári P. Højgaard Vestnordisk Råds formand, Thordur Thorarinsson Vestnordisk Råds generalsekretær og Gunnar Holm-Jacobsen.

Thorvald Stoltenbergs forslag til nordisk utenriks- og sikkerhetssamarbeid vekker begeistring blant parlamentarikerne i Nordisk råd. Flere synes tiden er moden for tettere samarbeid på disse områdene.

-Et sterkere nordisk samarbeid om utenriks- og sikkerhetsspørsmål er helt klart veien fremover. Her kan vi i Norden virkelig vise at vi kan samarbeide, og vi parlamentarikere vil gjerne være i dialog med ministrene på dette området, sier Sinnika Bohlin, president i Nordisk råd og sosialdemokratisk medlem av den svenske Riksdagen.

I de øvrige nordiske landene møter forslagene også entusiasme.

-Hvis man hadde lagt frem dette for ti år siden, ville folk ha ristet på hodet. Men nå har vi nådd så langt i det nordiske samarbeidet og den geopolitiske situasjonen har endret seg så mye at det er opplagt å forsterke forsvarssamarbeidet i Norden, sier danske Niels Sindal, som er begeistret for Stoltenbergs forslag. Sindal leder den danske delegasjonen til Nordisk råd.

Sindal mener et styrket forsvarssamarbeid er viktig ikke minst i forhold til Island, Færøyene, Grønland og resten av det arktiske området.

-Situasjonen i Nordatlanteren krever handling og det som har blitt lagt frem er ytterst fornuftig. Russerne er mer aktive i både Arktis og Østersjøen, så vi i Norden er nødt til å slå oss sammen og løse oppgavene i nærområdet i fellesskap, sier den danske sosialdemokraten.

Også i Finland og på Island er tilbakemeldingene på Stoltenbergs rapport positive.

-Et økt utenriks- og sikkerhetspolitisk samarbeid i Norden trengs for å kunne opprettholde et troverdig forsvar i de nordiske landene i en situasjon der det militære utstyret blir dyrere og mer avansert, sier Christina Gestrin, også hun medlem av Nordisk råds presidium.

Gestrin, som er medlem av Svenska Folkpartiet i Finland, mener det er en naturlig utvikling at Norden samarbeider og garanterer hverandre hjelp i krisesituasjoner. Hun påpeker at en felles innsatsstyrke ikke er et dramatisk forslag i og med at de nordiske landene allerede har samarbeidet om ulike oppdrag innen krisehåndtering.

Islandske Árni Páll Árnason mener det er et klart rasjonal å samarbeide nordisk på utenriks- og sikkerhetsområdet, og håper dette kan føre til en klokere utnytting av ressurser.

-Spesielt den felles luftovervåkingen over Island er veien frem hvis regjeringene kan enes om dette. Det blir interessant å se om det kan bygges konsensus på regjeringsnivå, sier Árnason, som er medlem av Nordisk råds presidium og alltingsmedlem for partiet Samfylkingin (A).

Kilde: www.norden.org

I en rapport til de nordiske utenriksministrene som ble lagt frem mandag 9. februar, foreslår Thorvald Stoltenberg blant annet at det opprettes en felles nordisk innsatsstyrke.

– Dagens sikkerhetspolitiske utvikling tilsier at det vil kunne kreve dramatiske avgjørelser for de nordiske landene, om vi ikke finner løsninger allerede nå, sa Thorvald Stoltenberg. Mandag la han frem sin rapport om nordisk sikkerhets- og utenrikspolitisk samarbeid på Voksenåsen i Oslo.

Den tidligere norske utenriks- og forsvarsminister i Norge fikk i juni 2008 i oppdrag av de nordiske utenriksministrene å utarbeide en uavhengig rapport om hvordan et nordisk samarbeid om utenriks- og sikkerhetspolitiske spørsmål kan utvikles de neste 10-15 årene. Den 34 sider lange rapportens rommer 13 konkrete forslag som alle er fleksible. Det vil si at ikke alle nordiske land må gjøre alt fra første dag.

– Mulighetene er mange, sa Stoltenberg, som videre presiserte at rapportens forslag ikke innebærer et alternativ til de nordiske landenes nåværende sikkerhetspolitiske forankring i enten NATO eller EU. Forslagene er altså kun supplerende.

Stoltenberg pekte på tre forhold som tilsier en økt integrering av de nordiske landenes forsvar. At isen smelter i nordområdene i et uforutsigbart høyt tempo gir nye utfordringer både i forhold til logistikk, klima, ressurser og bemanning. I dag er det eksempelvis kun russerne som har søk- og redningsberedskap dersom ulykken skulle inntreffe, påpekte Stoltenberg. Videre har samtlige nordiske land en interesse i å eie og øke sin oversikt over disse områdene. I dag bruker de nordiske landene mangfoldige ressurser på å kjøpe informasjon fra andre land.

– Økt beredskap i dette farvannet er ikke bare i nordisk, men global interesse, uthevet Stoltenberg på pressekonferansen.

Et økt antall internasjonale utfordringer, både sivile, humanitære og militære, tilsier et ønske om en regional samordning. Eksempelvis er samordnet utdanning til FN-oppdrag i nordisk interesse. Og ikke minst utgjør kostnadsutviklingen i forsvarsteknologien at om en viss tid vil kun stater som Tyskland, Storbritannia og Frankrike kunne holde tritt med utviklingen.

-Å begynne og tenke samarbeid i Norden allerede nå er nødvendig for å imøtekomme dette, påpekte Stoltenberg.

Rapporten mottok god omtale blant de fem nordiske utenriksministrene, som hadde trosset snøstorm for å diskutere mulighetene for veien videre. Eksempelvis påpekte den danske utenriksministeren, Per Stig Møller, at de nordiske land har mange fellesinteresser opp mot FN.

– I en reformprosess av FN har de nordiske land mye felles å tilby. Vi har alle en vilje til å styrke FN som sådan, og ser samtlige at et internasjonalt rettsapparat bør ligge til grunn, sa han.

Den finske utenriksministeren, Alexander Stubb, trakk særskilt frem havovervåkning rundt Island samt forslaget om nordisk solidaritetserklæring som interessant for Finland. Sveriges Carl Bildt fastslo at en nordisk solidaritetserklæring var allerede godt forankret i svensk politikk.

Den formelle behandling av rapporten vil finne sted på det ordinære nordiske utenriksministermøtet i Reykjavik våren 2009.

Rapporten: Nordisk samarbejde om udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Kilde: www.norden.org

Kolbrun Halldórsdóttir, Islands nye miljø- og samarbejdsminister, er glad for opgaven som Islands repræsentant i det nordiske samarbejde – især da Island i år har formandskabet i Nordisk Ministerråd. Det er tid til at lade handling følge på ord, mener den nye minister, ikke mindst i forhold til at koble bæredygtig udvikling og innovation.

Kolbrun Halldórsdóttir overtog posten som minister for det nordiske samarbejde ved regeringsskiftet 1. februar og ser nu frem til at kunne forene sin indsigt i miljøet med det nordiske samarbejde, hvor hun også har været aktiv som medlem af Nordisk Råds miljøudvalg og kulturudvalg.

-Jeg gik i sin tid ind i politik på grund af min interesse for natur- og miljøbeskyttelse. Nu hvor vi oplever et epokeskift i vores økonomiske virkelighed synes jeg, at vi skal se det som startskuddet til en revurdering af værdier og til nytænkning. Det er tid til handling, udtaler Halldórsdóttir.

Kreativitet og innovation er en vigtig del af denne proces, mener ministeren.

– Vi har haft ideologien om bæredygtig udvikling klar siden 1987. Vi kan ikke længere udsætte at lade handling følge ord. Bæredygtig udvikling integrerer på bedste vis økonomiske, sociale og miljømæssige hensyn og er en vejviser for os i disse svære krisetider hvor vi må nedtone forbruget og sætte skaberkraft, nytænkning og innovation i fokus, tilføjer hun.

Den nye regering i Island, bestående af samarbejdsministerens Venstreparti – de grønne og Socialdemokratiet, sidder i første omgang indtil den 25. april, hvor der er udskrevet valg til Altinget.

Regeringen ledes af socialdemokraten Johanna Sigurðardóttir, den første kvindelige statsminister i Island.

De Progressive garanterer indtil valget regeringen mod mistillidsafstemning.

Et regeringsprogram i 12 punkter er blevet præsenteret, hvor tiltag til at genoprette økonomien og det finansielle system er i centrum.

Det fremgår også af programmet, at et Europaudvalg inden den 15. april 2009 skal aflevere en udredning om en række interessenters holdninger til EU og et eventuelt medlemskab.

Partierne er enige om, at medlemskab af Den Europæiske Union ikke kan besluttes uden en forudgående folkeafstemning.

Ud over posten som minister for det nordiske samarbejde træder Kolbrún Halldórsdóttir også ind som ny miljøminister.

Kolbrún Halldórsdóttir har siddet i Nordisk Råds kulturudvalg fra 2008 og været medlem af Islands delegation i Nordisk Råd fra 2007, hvor hun sidder i den Venstresocialistiske Grønne gruppe.  Hun har siddet i Rådets udvalg for Miljø og Naturressourcer fra januar 2008 til januar 2009, samt i Kultur og Uddannelsesudvalget fra januar 2009.

Læs mere om Kolbrún Halldórsdóttir.

Kilde: www.norden.org

Alt tyder på, at en ny regeringskoalition træder til i Island i løbet af weekenden. Ny statsminister forventes at blive Jóhanna Sigurdardóttir fra socialdemokraterne og bliver hun i givet fald blive den første kvindelige statsminister i Islands historie.

Den nye regering kommer angiveligt til at bestå af Socialdemokraterne og de Venstregrønne, med opbakning fra det liberalistiske Fremskridsparti.

Sigurdardóttir var socialminister i regeringen Haarde, der trådte af mandag den 26. januar og har siddet i Altinget siden 1978.

Lederen af de Venstregrønne, Steingrímur F. Sigfússon, forventes at blive finansminister.

Sigfússon har i dag udtalt sig i norske medier om et muligt valutasamabejde med Norge, en løsning den kommende finansminister foretrækker frem for optagelse i EU og overgang til euro.

Diskussionen for og imod EU er et af de store stridsspørgsmål mellem de to kommende regeringspartier, med Socialdemokratiet som den varmeste fortaler for EU-medlemsskab.

De to partiledere har netop meddelt, at der indkaldes til en konstitutionel samling i foråret med henblik på at ændre den islandske forfatning. Dette er et krav fra Fremskridtspartiet for at støtte den nye regering.

Sigurdardóttir har også meddelt, at den nye regering vil være banebrydende, da der vil være et lige antal mandlige og kvindelige ministre.

Den kommende statsminister er også banebrydende i sig selv, da hun vil være verdens første åbne homoseksuelle regeringsleder.

Det forventes fortsat, at der afholdes valg til Altinget i foråret, så i første omgang er der tale om en overgangsregering.

Islands statsministeriums hjemmeside.

Kilde: www.norden.org

Islands statsminister Geir Haarde annoncerede i dag den 26. januar, at regeringen træder tilbage grundet interne uoverenstemmelser. Meddelelsen kommer lige efter, at handels-, bank- og nordisk samarbejdsminister Björgvin G. Sigurdsson trådte ud af regeringen søndag den 25. januar.
På en pressekonference i eftermiddag meddelte statsministeren, at han vil gå til præsidenten for at informere om situationen og indgive sin afskedsbegæring.

Ifølge de islandske medier skyldes regeringens afgang intern uenighed mellem de to kolalitionspartnere Selvstændighedspartiet (Konservative) og Samfylkingin
(Socialdemokratiet).

Selvstændighedspartiet kunne ifølge disse kilder ikke acceptere et krav fra Samfylkingin om at overtage statsministerposten.

Haarde fremhævede dog, at han fortsat har et godt samarbejde med udenrigsminister Ingibjorg Solrun Gisladottir, socialdemokraternes leder.

Statsministeren vil nu indkalde alle partiledere til et orienteringsmøde.

Han mener dog, at den eneste realistiske mulighed for at løse regeringskrisen er at danne en samlingsregering hurtigst muligt.

Haarde sagde endvidere på pressekonferencen, at der nu var sket det, han frygtede allermest i efteråret efter bankkollapsen, nemlig at der oveni finans- og valutakrisen ville opstå en regeringskrise.

Haarde vil senere i dag træffe Islands præsident Olarfur Ragnar Grímsson og bede om regeringens afsked.

Det islandske statsministerium: http://eng.forsaetisraduneyti.is/

Kilde: www.norden.org

 Den 9ende februar vil Thorvald Stoltenberg presentere sine forslag om hvordan de nordiske landene kan utvide sitt samarbeid på forsvarsområdet på et ekstraordinært nordisk utenriksministermøte i Oslo. På ett debattmøte arrangert av Norden i Fokus i Oslo og Foreningen Norden Norge 16. januar redegjorde han for hvilke utfordringer han mener er størst.

– Jeg har lovet at utredningen skal være kort, men svært konkret, sier den forrige norske forsvars- og utenriksministeren.

Det var den 16ende juni i fjor at Stoltenberg som enmannsutreder fikk oppgaven å se 10-15 år frem i tid for å vurdere hvordan det nordiske sikkerhets- og utenrikspolitiske kan utvikles.

På debattmøtet redegjorde Stoltenberg for hvilke utfordringer han mener er størst:

– Isen smelter i Arktis langt raskere enn hva forskere tidligere har trodd
– Høyteknologiske våpen blir stadig dyrere å utvikle
– FN trenger hjelp til å forsvare Folkeretten

Ifølge Thorvald Stoltenberg er samtlige av disse utfordringene så store at inget enkelt nordiskt land klarer å løse dem på egen hand.

De nordiske landene bruker idag 200 milliarder danske kroner pr. år på sine respektive forsvar. Kostnadene å utvikle nye våpensystem stiger raskt. Dessuten vil ett varmere klima føre til at det åpnes et nytt transportårer over Arktis, med tilhørende nye utfordringer.

– Det finns per i dag ingen enhet i noe nordisk land som kan håndtere en ulykke med ett krysningsfartøy i Arktis. Vi snakker om enorme områder som må overvåkes, sa Thorvald Stoltenberg.

Han har anstrengt seg for å komme med kun 10-14 forslag som er så fleksible at de ikke krever at samtlige nordiske land deltar fra starten.

– Det kan være ett par, tre land som innleder samarbeidet. Allerede har et halvt dussin andre land uttrykt interesse for å delta i ett utvidet nordiskt forsvarssamarbeid, men av erfaring vet jeg at det vanskelig nok å få de nordiske landene til å samarbeide.

Som eksempel tok Stoltenberg et forslag som de nordiske utenriksministrene kom med i 1989 om å etablere en felles nordisk ambassade i Kiev i Ukraina.

– Etter at ett år hadde gått, ble vi utålmodige og spurte embedsverket om status. Da viste det seg at de ikke hadde kommet lengre enn til en felles nordisk garasje for ambassadepersonellet!

Det felles nordiske ambassadeområdet i Berlin er derimot en oppmuntring og ett bevis for at det går å tenke nordisk, mente Thorvald Stoltenberg.

Yderligere informationer: Jens Maseng, jens@norden.no , +47 99 15 19 99

Foto: Den forrige norske forsvars- og udenrigsminister Thorvald Stoltenberg fik i 2008 opgaven at se 10-15 år frem i tid for at vurdere hvordan det nordiske sikkerheds- og udenrigspolitiske kan utvikles. Britt Marie Forslund/www.norden.org

Norden i Fokus – Oslo

Kilde: www.norden.org

En arktisk webportal, som Islands udenrigsministerium tog initiativet til i samarbejde med Akureyri Universitet, udnytter informationsteknologien til formidling, overvågning, forskning, kulturvirksomhed og handel til fordel for bæredygtig udvikling i Arktis.
Portalen blev formelt åbnet på Arktisk Råds topmøde i Salekhard i slutningen af 2006, og er siden vokset hvad angår indhold og teknik.

Den giver nu adgang til interaktive kort, der åbner for meteorologiske data, webkameraer, overvågningsdata og en databank om Arktis.

articportal.org får opbakning fra mange udenlandske og hjemlige parter og har blandt andet modtaget støtte fra Nordisk Ministerråd, Akureyri kommune og Statoil-Hydro.

Der er oprettet et selskab der tager hånd om portalens drift i samarbejde med de parter, der har deltaget i opbygningen, deriblandt det islandske udenrigsministerium.

articportal.org har ydet teknisk bistand til forskellige multilaterale arktiske organisationer, for eksempel til en nyetableret sammenslutning af unge polarforskere, APECS, der tæller næsten to tusinde forskere og studerende på universitetsniveau verden over.

articportal.org har også assisteret ICR, det Internationale Center for Rensdyrbrug, med opbygningen af dets website og der arbejdes med Northern Forum, en international organisation af regioner i Arktis, om at skabe en website og etablere et handelsnetværk for det arktiske område.

Udviklingen af et virtuelt klasseværelse forberedes i samarbejde med Universitetet i Edmunton i Canada og flere læreanstalter inden for University of the Arctic, der især skal opfylde de spredt bebyggede områders/små bygders behov og give dem bedre adgang til højere uddannelse.

Der arbejdes ligeledes på at åbne et specielt samfundstorv et “community square”, hvor arktiske samfund og urbefolkningsgrupper får egne websites med adgang til webudstyr, webmedier og debatfora, der giver dem bedre muligheder for at bevare og udvikle sprog og kultur i et miljø under udvikling.

Se articportal.org: http://new.arcticportal.org/

Fra 1. januar har Island overtaget formandsskabet for Nordisk Ministerråd. Formandsskabet går på skift mellem de fem medlemslande og hvert formandsland sætter sit eget præg på det nordiske samarbejde. Island har især fokus på sikkerheden til søs i Nordatlanten og stiller i disse krisetider også skarpt på den nordiske velfærdsmodel, samt på Nordisk Ministerråds globaliseringsprojkter.
Island udsendte i forbindelse med Nordisk Råds Session i oktober programmet for sit formandsskab.

Ud over søfart og velfærd er den røde tråd et kraftigt forstærket samarbejde om forskning og innovation, ikke mindst på klima-, energi- og miljøområdet.

Islands minister for nordisk samarbejde, Björgvin Sigurðsson, siger Islands prioriteringer er et udtryk for de store ambitioner i det nordiske samarbejde i kølvandet på de nordiske statsministres globaliseringstiltag.

De nordiske statsministre har foreløbig sat fjorten globaliseringsprojekter i gang, herunder et udvidet samarbejde op til FN’s Klimakonference i København sidst på året.

– En af de vigtigste opgaver, vi står overfor i Norden, er at formidle de nordiske landes know-how indenfor miljøteknologi og vedvarende energi for at modarbejde klimaændringer”, siger Sigurðsson.

– Island prioriterer også en koordineret indsats for at beskytte havets økosystemer og lægger vægt på, at Norden etablerer et beredskab mod miljøkatastrofer i Nordatlanten, som det, der er oprettet for Østersøen, tilføjer han.

Island tager initiativ til et stort antal samarbejdsprojekter under formandskabet, heriblandt:

• et risikokort for Nordatlanten, der skal bane vejen for et fælles beredskab for miljøkatastrofer
• et tværsektorielt samarbejde for at styrke entrepenørkultur på alle niveauer i uddannelsessystemet
• en indsats for at forbedre kultur- og sprogforståelse mellem de nordiske lande.

Der afholdes også et stort Globaliseringsforum i Island 26-27. februar, med deltagelse af de nordiske statsministre og en række andre politikere, forskere og erhvervsfolk.

Programmet for Islands formandsskab har fire undertemaer: Nordens Drivkraft, Nordens Styrke, Nordens Klimasvar og Et Globaliseret Norden – se mere om disse på www.norden2009.is

Islands Formandsskab: http://www.norden2009.is

Nordisk Ministerråds Globaliseringsprojekter: http://www.norden.org/globalisering/sk/globaliseringsprojekt.asp?lang=