En ny regering er nu klar i Grønland under ledelse af Kuupik Kleist fra Inuit Ataqatigiit (IA).  IA indgår i den Venstresocialistiske Grønne Partigruppe i nordisk samarbejde.  Foruden IA som får 6 landsstyreposter deltager Demokraterne (2 landsstyreposter) og Kattusseqatigiit Partiiat (1 landsstyrepost) i regeringen.  Koalitionspartierne har 19 mandater ud af Landstingets 31.

Kuupik Kleist er Landsstyreformand; Ane Hansen (IA) er Landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug; Palle Christiansen (Demokraterne) er Landsstyremedlem for finanser; Ove Karl Berthelsen (IA) er Landsstyremedlem for erhverv og råstoffer; Jens B. Frederiksen (Demokraterne) er vicelandsstyreformand og Landsstyremedlem for boliger, infrastruktur og trafik; Mimi Karlsen (IA) er Landsstyremedlem for kultur, uddannelse, forskning og kirke; Agathe Fontain er Landsstyremedlem for sundhed; Maliina Abelsen (IA) er Landsstyremedlem for familie og Anthon Frederiksen (Kattusseqatigiit Partiiat) er Landsstyremedlem for indenrigsanliggender.

Regeringsforhandlingerne har stået på siden Landstingsvalget den 2. juni.  IA vandt en stor valgsejr og fik 44% af stemmerne og 14 mandater ud af Landstingets 31. Demokraterne fik 13% og 4 mandater og Kattusseqatigiit Partiiat 4% og 1 mandat.  De nuværende oppositionspartier, som inden valget dannede regering, er det socialdemokratiske parti Siumut som fik 27% af stemmerne i Landstingsvalget og 9 mandater samt det borgerlige Atassut som fik 19% af stemmerne og 4 mandater.

Læs mere om den nye regering i Sermitsiaq

Koalitionsaftalen

Læs mere om landstingsvalgresultatet

De store årgange fra 1940erne er på vej ud af arbejdsmarkedet og afløses af de små årgange fra 80erne. Resultatet er mærkbart ikke mindst i den offentlige sektor, hvor selve fundamentet for velfærdsstaten er under pres. Analys Nordens skribenter giver en situationsrapport fra de nordiske lande, hvor mangelen på varme hænder snart er akut.

Som beskrevet i Analys Norden i oktober sidste år er vi i øjeblikket vidne til et sammenstød mellem to modsatkørende tog.

På den ene side truer finanskrisen med at skabe massearbejdsløshed på kort sigt, mens den demografiske udfordring på længere sigt resulterer i en massiv mangel på arbejdskraft.

Ikke mindst omsorgssektoren er under pres.

Som det fremgår af denne måneds artikler kan Danmark se frem til, at hver fjerde offentlige ansatte går på pension inden for de næste ti år, mens man i Sverige har brug for 300.000 ekstra personer årligt.

Forskellige strategier har været nævnt, fra at øge indvandringen til at aktivere alle eksisterende arbejdskraftressourcer.

Men netop i omsorgssektoren er sprog og kultur helt centrale, så uanset hvilken løsning, man vælger, er der store udfordringer forude, ifølge Analys Nordens skribenter.

Meget tyder dog på, at ansættelse i den offentlige sektor bliver mere attraktiv i en krisetid, som kan læse om i artiklerne om Island og Norge.

Spørgsmålet er samtidig, om selv en mere tiltrækkende jobprofil i omsorgssektoren er nok, i en tid, hvor studerende kommer senere og senere ud på arbejdsmarkedet og fødselstallet står stille.

Læs mere om en omsorgssektor i krise på analysnorden.org

Læs månedens udgave af Analys Norden: http://www.analysnorden.org

Efter lange forhandlinger er en ny regering nu klar på Island under ledelse af Jóhanna Sigurdardóttir fra det socialdemokratiske parti Samfylkingin. Ny nordisk samarbejdsminister bliver Katrín Jakobsdóttir. Det er især spørgsmålet om EU, der har skilt de to regeringspartier, socialdemokratiet og de venstregrønne.

Regeringsforhandlingerne har stået på siden valget 25. april, hvor de to regeringspartier fik en jordskredssejr. De fortsætter nu det regeringssamarbejde, som de indgik i januar, da den daværende regeringskoalition af det konservative Selvstændighedsparti og Socialdemokraterne brød sammen.

Flere kvinder end nogensinde blev valgt ind i Altinget, der nu har 43 % kvinder.

Statsminister Jóhanna Sigurdardóttir har udtalt, at den store kvinderepræsentation netop er en af valgets store sejre – da hun begyndte sin politiske karriere i 1978 var kun 5 % af Altingets medlemmer kvinder.

En stor del af forhandlingerne har fundet sted i Nordens Hus i Reykjavik, hvilket mange har set som en symbolsk gestus, idet regeringen i sin politik lægger hovedvægt på velfærd med forbillede i de nordiske velfærdssamfund.

Forude venter dog nedskæringer i offentlige udgifter på mellem 35-50 milliarder islandske kroner – eller op mod 10 % af statens budget – samtidig med at arbejdsløsheden er steget fra omkring 2 % til omkring 10 % på ganske få måneder.

Island er formand for Nordisk Ministerråd i 2009 og flere islandske kommentatorer har peget på, at der er et ønske om en stærkere nordisk tilknytning.

Det er således også primært spørgsmålet om, hvorvidt Island skal søge optagelse i EU, der skiller de to regeringspartier.

Katrín Jakobsdóttir fra de venstregrønne fortsætter som undervisnings- forsknings- og kulturminister og bliver nu også samarbejdsminister.

Hun er den yngste minister i regeringen f. 1976, næstformand i de venstregrønne og har siddet i Altinget siden 2007.

Sigrún Björnsdóttir, sigrun.bjornsdottir@for.stjr.is+354 8208895 ,

Repræsentanter fra innovationsinstitutioner, forskningsverdenen og entreprenørskab i Kanadas kyststater er godt repræsenteret på konferencen Havets nye spirer i Reykjavik – hvor innovation i det nordiske fiskeri er i fokus. Det genspejler Islands prioritering under formandskabet i Nordisk Ministerråd 2009 om at styrke samarbejdet mod vest, primært om innovation og klima. 140 gæster fra 12 lande deltager i konferencen.

På konferencen blev det understreget at der findes uendelig mange muligheder med forskning at forbedre udnyttelsen af havets ressourcer. Samtidig med at verden skriger efter mere fisk og bedre maritime produkter går der alt for meget til spilde af havets ressourcer.

Thorvald Gran professor i statsvidenskab ved Universitetet i Bergen påpegede at IT har medført en revolution i videnproduktion inden for maritim forskning. Open sources og innovation har medført kraftig vækst i regionale og globale vidensnet – og afstanden mellem forskningsmiljøer og arbejdsliv bliver stadig mindre.

– Men vi må ikke tro at al innovation er god – den skal også have sin “kunstneriske” frihed uden for de institutionelle rammer. ” Åben innovation er ensbetydende med at formidle viden åbent ind på markedet – og at kræve åbenhed i industrien såvel som forskningsverdenen. Hvis kravene til innovation bliver for standardiserede kan det hindre fremskridt, mente Gran. Han pointerede også at regionerne er i færd med at blive de grundlæggende økonomiske enheder i den globale vidensøkonomi.

Johannes Larsen, inovationsrådgiver fra National Research Council i Kanada opfordrede repræsentanter fra de nordiske lande til at knytte kontakter til Kanada om innovation og entreprenørskab. Han oplyste at der fandtes 21 innovationsinstanser i privat regi i kyststaterne.

– Vi er meget åbne for transatlantisk samarbejde om fælles innovationsprojekter inden for fiskeriet, sagde Larsen.

Konferencen Havets nye spirer afholdes i samarbejde mellem det islandske fiskeriministerium, Nordisk ministerråd, NICé og Matis.

Foto: Karin Beate Nøsterud/norden.org

Kilde: www.norden.org

Åndemanere i Sameland. Grusomme henrettelser i Sverige. Vandrende isfloder i Norge. Stormagtsdrømme i Danmark. Eksotiske egnsretter i Grønland.
DR’s nye website “Norden Før og Nu” har det hele!

DR har med støtte fra Nordisk Ministerråd (Nordisk Børne- og Ungdomskomité) og Nordisk Kulturfond produceret et website om de nordiske landes historie, geografi, sprog og levevis.

Websitet er tilrettelagt til de ca. 10-14-årige og er fyldt med tv-klip, sjove småfilm, korte artikler, fakta og spændende historier om Norden – lige til at trække ind i undervisningen.

– Det er lykkedes at skabe et sted på nettet, hvor børn og unge kan få mere viden om Norden. Jeg håber, at skolerne i hele Norden får øjnene op for, at der her er skabt et enestående materiale, som kan bruges aktivt i undervisningen, siger Halldór Ásgrímsson, generalsekretær i Nordisk Ministerråd.

“Norden før og nu” er produceret af alle fem nordiske public service kanaler i fællesskab og lanceres i de fem lande i løbet af foråret og sommeren.

Man kan blandt andet bruge sitet til at konkurrere om at svare på nordiske spørgsmål og øve sig i de andre nordiske sprog.

– Web-sitet kan være med til at styrke sprogforståelsen mellem de nordiske lande, og vi kan lære om hinandens historie og kultur, udtaler Mogens Jensen, formand for Nordisk Råds Kultur- og Uddannelsesudvalg.

“Norden før og nu” lanceres i Danmark mandag 11. maj klokken 14 på Nordatlantens Brygge i København. Mogens Jensen og Halldór Ásgrímsson holder åbningstalerne.

Følg selv det nordiske spor på www.dr.dk/norden . Websitet findes i en dansk, svensk, norsk, finsk og islandsk version.

Yderligere info om projektet:
• Anja Lundberg Andersen, DR: ajan@dr.dk  
• Joachim Clausen, Nordisk Ministerråd: jc@norden.org  

Norden før og nu

Nordisk Børne- og Ungdomskomite (NORDBUK)

Yderligere informationer: Silje Bergum Kinsten, kommunikasjonsrådgiver +45 21 71 71 56

 

Kilde: www.norden.org

 

De sidste 50 år har alle de nordiske lande i større eller mindre grad oplevet indvandring fra tredjelande og deraf følgende større kulturel mangfoldighed. Hvad betyder det for Norden og hvordan medvirker indvandrere i kulturlivet? Det ser webtidsskriftet Analys Norden på i sit aprilnummer.

Indenfor det nordiske samarbejde har ikke mindst Nordisk Kulturfond beskæftiget sig meget med det multikulturelle samfund og indvandreres deltagelse i kulturlivet.

Fondet arbejder aktivt for i højere grad at få ansøgerskaren til at afspejle et mere mangfoldigt norden og inddrage ”nye nordboer” i sine projekter.

På samme vis har de nordiske kulturministre tænkt globalisering og kulturel mangfoldighed ind i en ny samlet strategi.

En undersøgelse fra de nationale radio og TV stationer sammenlignede for nylig holdningen til at modtage flere flygtninge i de respektive nordiske lande.

Paradoksalt nok var danskerne, hvis regering de sidste otte år har haft den mest restriktive udlændingepolitik i Norden, mest åbne overfor et øget antal flygtninge. Nordmænd og svenskere var mest forbeholdne, med Island og Finland i midten.

Analys Nordens skribenter beskriver på forskellig vis den virkelighed, der ligger bag den statistik.

I Danmark oplever man trods bandeopgør og rockerkrig en stille succeshistorie blandt indvandrere og flygtninge, som kravler op af jobstigen og i stadig stigende grad udfylder pladser på højere og mellemlange uddannelser.

I Island, der indtil for nylig har modtaget ganske få indvandrere, begynder man trods krisen at tænke fremad mod en mere samlet integrationspolitik – ikke mindst i lyset af indvandrernes positive rolle i det økonomiske boom, der kom før den store nedtur.

I Sverige skal en ny kulturpolitik fremme mangfoldigheden, mens Norge har oplevet voldsom debat efter en ændring i politivedtægten, som tillod hijab eller tørklæde til kvindelige politimænd.

Endelig rapporter vores Ålandske skribent fra et lille samfund, der på mange måder ligger uberørt af verdens strømninger, men som samtidig er et levende eksempel på, at det multikulturelle samfund slet ikke er en ny opfindelse.

Tværtimod har et flerkulturelt samliv været en del af grundlaget for de fleste lande gennem tiden, som blandingen af baltere, finner, svenskere og russere på Åland viser.

Læs en situationsrapport om det multikulturelle Norden og indvandreres deltagelse i kulturlivet på analysnorden.org

Læs Analys Norden: http://www.analysnorden.org

Artiklen Større mangfoldighed i nordisk kultursamarbejde: http://www.norden.org/webb/news/news.asp?id=8476&lang=2

Likestilling har en sentral plass under det islandske formannskapet i Nordisk ministerråd. Kjønn og makt heter et av de tre store forskningsprosjektene som skal utføres i 2009. I tillegg blir det blant annet fokusert på å inkludere likestillingsprespektivet i FNs klimakonferanse i København i desember.
I 2008 startet forskningsprosjektet Kjønn og makt som fokuserer på kjønnenes rolle i politikken og næringslivet. Det er ledet av Nordisk institutt for kunnskap om kjønn (NIKK),og resultatene presenteres på en konferanse i Reykjavik 18.-19. november.

Kjønn og klima er et tema som Nordisk ministerråd allerede har jobbet mye med i 2009, blant annet i forbindelse med FNs kvinnekommisjons sesjon i New York i mars. Der gikk Norden i bresjen for å integrere likestillingperspektivet i FNs klimaforhandlinger som finner sted i København i desember 2009. I forbindelse med denne klimakonferansen vil de nordiske landene arrangere side-events om kjønn og klima med forslag til hvordan kvinner og menn kan få en mer likeverdig påvirkningsmulighet når det gjelder klima.

Foreldre- og barselpermisjon er et annet område som er viktig i Norden. Dr. Ingólfur V. Gíslason og Dr. Guðný Eydal leder en komparativ undersøkelse av barsel- og foreldremermisjon i Norden, hvor man blant annet vil finne svar på på hvilken måte permisjonsretten utnyttes og hvilken innflytelse det har på helse, forholdet mellom foreldre og barn og likestilling på arbeidsmarkedet. Resultatene presenteres på en konfernase på Island 22. oktober.

Islendingene har også satt lupen på likestilling i skolearbeidet. Både på Island og i de øverige nordiske landene er studie- og jobbvalg i stor grad kjønnsbestemt. For å rette opp på dette satte man i gang prosjektet Likestillingsundervisning på førskolen og grunnskolen på Island i 2008 under ledelse av Islands Center for Ligestilling. ”Best practices”-prosjekter fra likestillingsundervisningen i nordiske skoler presenteres på et seminar i Reykjavik 21.-22. september.

Regjeringen på Island legger også stor vekt på samarbeidet om likestilling med Færøyene og Grønland. I den forbindelsen arrangeres det et seminar i Tórshavn på Færøyene 3.-4. juni. Til seminaret kommer det forelesere fra hele Norden, og likestillingsloven og likestilling i skolearbeidet blir blant temaene.

Islands formandskapsprogram

Mere om ligestilling og klima

Mere om NIKK

Foto fra Island: Johannes Jansson/norden.org

“Russerne vil sende styrke til Nordpolen” hedder det i aktuelle avisartikler. Svend Aage Christensen, Dansk Institut for Internationale Studier, afdramatiserede i et oplæg på en konference i det danske Folketing 31. marts den sikkerhedspolitiske udvikling i Arktis. De fleste oliefund er indenfor de eksisterende nationale havgrænser. Der bør ikke blive konflikter.

Konferencen var arrangeret af Folketinget, Nordisk Råd og folketingets udvalg for Grønland og Færøerne for at markere, at Rigsfællesskabet mellem Danmark, Grønland og Færøerne overtager formandskabet for Arktisk Råd fra 1. maj.

Minister for nordisk samarbejde Bertel Haarder fremlagde hovedpunkter fra det kommende formandskabsprogram for Arktisk Råd. Han pegede på, at Danmark næste år også bliver formand for Nordisk Ministerråd, så både nordisk og arktisk kan der komme mere fokus på områderne mod nord.

Kontreadmiral Henrik Kudsk, Chef for Grønlands Kommando, gav et noget skræmmende oplæg om søfartssikkerhed i Nordatlanten. Siden 2002 er der sket en 50 dobling af antal skibe i sommerperioden. Mindre is har ført til at mange krydstogtskibe nu søger mod grønlandske farvande. Men der er kun få redningsskibe og helikoptere til rådighed, hvis ulykken skulle ske. Krydstogtskibene burde følges nogenlunde ad, så de i det mindste kan komme hinanden til undsætning.

Seniorforsker Rasmus Ole Rasmussen fra Nordregio talte om, hvordan klimaforandringerne påvirker levevilkårene i Arktis. Der bor 4 millioner mennesker – her af cirka halvdelen i Rusland. Kun i Grønland og til dels i Canada er der overvægt af den oprindelige befolkning. Kvinderne søger generelt væk fra bygder til større byer eller måske udenlands for at få uddannelse. Det giver en demografisk skævhed, der er en af regionens udfordringer.

Fhv. landsstyreformand og tidligere formand for Vestnordisk Råd Jonathan Motzfeldt talte om udviklingsmuligheder for erhverv, turisme og råstofudvinding i Arktis og Grønland. Ved anlæggelse af et eventuelt stort aluminumsværk ville det være nødvendigt at hente udenlandske eksperter, men Grønland har dog i det mindste nu en del håndværkere.

Relaterede links:

www.norden.org

Nordregio

Arktisk Råd

NATO fejrer 60 års jubilæum i april og er stadig en vital organisation for de nordiske lande. I den anledning ser Nordisk Ministerrråds webtidsskrift Analys Norden på forholdet mellem Norden og NATO, ikke mindst i lyset af en fornyet dialog om nordisk forsvarssamarbejde i kølvandet på Stoltenbergrapporten fra februar i år.

Nordisk forsvarssamarbejde er ikke en ny idé.

I årene efter 2. verdenskrig forhandlede landene om et tættere samarbejde, men det endte med et sammenbrud i 1948/49, som man kan læse i en artikel fra en af Thorvald Stoltenbergs nære medarbejdere i denne måneds udgave af Analys Norden.

Stoltenberg har på opdrag af de nordiske regeringer udarbejdet et forslag til, hvordan et sådant samarbejde kan udvides og uddybes i takt med, at sikkerhedssituationen ændrer sig, såvel i Østersøområdet som i Nordatlanten og Arktis.

Ud over forslag til fælles indsatsstyrker og indkøb af materiel, fokuserer Stoltenberg især på overvågningssystemer i henholdsvis Arktis og ØSersøen: Barents Watch og Baltic Watch.

Et fælles luftforsvar af Island, der nu står uden direkte amerikansk/ NATO bemanding, er et andet punkt på den liste med 13 forslag Stoltenberg fremlagde for de nordiske udenrigsministre i februar.

Hvad der kommer ud af dette vides ikke, da udenrigsministrene først skal diskutere rapporten på et møde i Reykjavik i juni.

Analys Nordens skribenter giver dog et bud på, hvordan grundlaget og udgangspunktet for kommende forsvarsforhandlinger er i de fem nordiske lande.

Det kan måske vise i hvilken retning pilen peger: mod mere integration eller mod andre alliancer – eller måske begge dele?

Læs Analys Norden, marts 2009.

Foto: Britt-Marie Forslund/www.norden.org . Thorvald Stoltenberg er kommet med en række forslag til et forstærket nordisk forsvarssamarbejde.

Læs mere på www.analysnorden.org

Onsdag den 24. marts blev der uddelt støttemidler fra Grønlandsfonden 2009. Fonden yder støtte til studieture, studieophold, kunstudstillinger, idrætsopvisninger og anden virksomhed inden for kunst, videnskab og teknologi.

Fonden modtog i år 11 ansøgninger om støtte. 1,96 millioner ISK blev uddelt til følgende projekter:

• Gísli Már Gíslason, professor, til studietur i forbindelse med forskningsprojekt om slægtskab mellem vanddyr i Island og Grønland.
• Foreningen Norden i Akureyri, til studietur til Erik den Rødes bygd i Østgrønland med fokus på Grønlands historie og forholdet mellem landene.
• Sydlandets Kammerkor, Selfoss, til rejse i forbindelse med koncert i Grønland.
• Familie- og Husdyrhavens personaleforening, til studietur om mulighederne for import af grønlandske pattedyr til Island.
• Kunstfestivalen “Kunst uden grænser”, til grønlandsk trommedansers deltagelse i handicappedes kunstfestival i Akureyri og Egilsstaðir.
• Anna María Sigurjónsdóttir, til bog og fotoudstilling i Island om grønlandske børns problemer og miljø.
• Fiann Paul, til fotoudstilling i Nuuk om islandsk og grønlandsk kultur og mennesker.

Grønlandsfonden drives i overenstemmelse med islandsk lov nr. 102/1980, med det formål at styrke forbindelsen mellem grønlændere og islændinge.