Vestnordisk Råds formand Josef Motzfeldt påpegede i en tale på Nordisk Råds session i Sverige, at folk der bor i Arktis oplever drastiske konsekvenser af de industrielle landes forurening.  Han påviste hvordan isbræen i nogle af fjordene er gået tilbage med mange kilometre og hvordan der observeres ændringer i flora og fauna i Grønland. Det har direkte påvirkning på befolkningens liv og kultur, specielt dog for fangerbefolkningen.

 

Josef pointerede, at Vestnordisk Råd derfor kræver handling straks og at det ikke kan accepteres, at Københavnmødet i december bliver uden resultat.  De industrielle lande skal tage deres ansvar for at løse problemet som de har været med til at skabe.  Han understreg, at det ikke er for sent at forbedre vores adfærd når det gælder mindre ødelæggende adfærd overfor miljøet.  Det vil selvfølgelig koste, men det bliver endnu dyrere hvis vi lader være.

 

Vestnordisk Råds Præsidium, som er sammensat af Josef Motzfeldt, formand for Inatsisartut, samt viceformændene Ólína Þorvarðardóttir, Altingsmedlem og Kári P. Højgard, Lagtingsmedlem, afholdte nogle møder med forskellige vestnordiske fagministre under session.  Blandt de temaer som blev taget op er Rådets indkaldelse til et vestnordisk topmøde, hvor i forbindelse med årsmødet næste år, hvor vestnordiske og nordiske regeringsledere, udenrigsministre, enkelte fagministre samt parlamentarikere mødes, og diskuterer hvordan det vestnordiske samarbejde styrkes og hvilke visioner man har for samarbejdet i den nordatlantiske region.

 

Præsidiet ønskede også de vestnordiske fiskeriministres aktive deltagelse i Rådets temakonference i juni næste år som vil analysere og diskutere de vestnordiske landes forskellige systemer til at administrere fiskeressourcer.  Præsidiet pointerede, at det i realiteten er påfaldende hvor lidt man ved i de tre lande om hinandens fiskerisystemer og hvor begrænset landenes samarbejde er på fiskeriområdet.  Desuden vil konferencen danne grundlag for regionens aktive deltagelse i diskussionen om Europa Unionens udforming af en ny fælles fiskeripolitik som foregår for tiden.

 

Blandt øvrige emner som Præsidiet tog op med de forskellige fagministre er samarbejde om redningsarbejde i Nordatlanten samt mulighederne for at forbedre transportmulighederne mellem de vestnordiske lande samt om at man i nordisk samarbejde ikke henviser til Færøerne og Grønland som områder men lande.

Fiskveiðistjórnunarkerfi Vestur-Norðurlanda verða tekin til skoðunar á þemaráðstefnu Vestnorræna ráðsins á Íslandi í júní á næsta ári.  Það tilkynnti Ólína Þorvarðardóttir, varaformaður ráðsins, á Norðurlandaráðsþingi sem haldið var í Stokkhólmi.  Hún segir at ráðstefnan muni bjóða upp á beinan samanburð á kvótakerfunum á Íslandi og Grænlandi og sóknardagakerfinu í Færeyjum, með hliðsjón af þáttum eins og verndunarsjónarmiðum og arðsemi. 

„Á ráðstefnunni verður gerður samanburður á kostum og göllum hinna mismunandi kerfa, það verða umræður um lausnir á vandamálum eins og brottkasti auk þess sem rætt verður sérstaklega hvaða sameiginlegu aðkomu Vestur-Norðurlönd geti haft að mótun nýrrar sameiginlegrar sjávarútvegsstefnu ESB“, segir Ólína.

Til ráðstefnunnar verður boðið þingmönnum og sjávarútvegsráðherrum Vestur-Norðurlanda, Evrópuþingmönnum, sérfræðingum auk Joe Borg, framkvæmdastjóra sjávarútvegsmála hjá ESB.  Samkvæmt Ólínu er það einkar þýðingarmikið, þar sem endurskoðun á sjávarútvegsstefnu ESB lýtur m.a. að þeirri spurningu hvort eigi að stjórna fiskveiðum með kvótum eða sóknardögum.

Ásamt Ólínu tóku Josef Motzfeldt, formaður ráðsins og forseti Grænlandsþings, og Kári P. Højgaard, lögþingsmaður, þátt í Norðurlandaráðsþingi fyrir hönd Vestnorræna ráðsins.

Meðal annarra efna sem forsætisnefndin lagði áherslu á á þinginu voru menntamál en Vestnorræna ráðið hélt þemaráðstefnu í sumar sem fjallaði um námsmöguleika fyrir ófaglærða.  Þar kom meðal annars fram að brottfall úr framhaldsskólanámi hefur verið allt að 40%. Í Færeyjum eru einungis um 70% ungmenna skráð í framhaldsskóla að loknu grunnskólanámi. Í Grænlandi eru um 65% einstaklinga á vinnualdri án framhaldsmenntunar.  Í ræðu benti Ólína á að ástæður þessa lægju meðal annars í neikvæðu viðhorfi til langskólanáms, að atvinnulífið hafi verið í samkeppni við menntakerfið og að ekki virtist vera nægur stuðningur fyrir nemendur í framhaldsnámi hvorki fjárhagslega né faglega í formi námsráðgjafar og námsaðstoðar.  Vestnorræna ráðið leitar í samvinnu við menntamálayfirvöld landanna að lausnum þessara vandamála, en liður í að finna þær er að læra af reynslu annarra.

Altingsmedlemmet Helgi Hjörvar bliver præsident for Nordisk Råd. Hjörvar blev den 29. oktober valgt til præsident ved Nordisk Råds session i Stockholm. Helgi Hjörvar (født 1967) kom ind i det islandske Alting i 2003. Han repræsenterer socialdemokraterne og blev medlem af Nordisk Råd i 2007. Hjörvar har desuden været formand for den islandske NR-delegation siden 2009.

Hjörvar overtager ved årsskiftet præsidentposten fra det svenske rigsdagsmedlem Sinikka Bohlin, når Island bliver formand for Nordisk Råd.

Vestnordisk Råd og Nordisk Råd har i årrække haft et tæt samarbejde, som blev formaliseret i en samarbejdsaftale i 2006.

Nordisk Råds kommende præsident anser det nordiske samarbejde for at være vigtigere end nogensinde, ikke mindst på grund af finanskrisen. Det faktum at mange tunge politikere er trådt ind i Islands NR-delegation viser også at det nordiske prioriteres.

Det er ifølge Hjörvar vigtigt at Nordisk Råd fokuserer på spørgsmål som borgerne mener er centrale – sikkerhed er et sådant spørgsmål.

– Jeg vil som præsident fokusere på sikkerhed i bred forstand – bekæmpelse af organiseret kriminalitet og trafficking, økonomisk samarbejde og klimaspørgsmål, men også på mere traditionelle sikkerhedsspørgsmål i overensstemmelse med indholdet af Stoltenberg-rapporten, siger Hjörvar.

Desuden er havrelaterede temaer vigtige for den nye præsident, eksempelvis fiskeripolitik samt Arktis og Østersøen. Hjörvar vil også fokusere på kultur- og sprogspørgsmål samt grænsehindringer. En ret personlig grænsehindring berører Hjörvars førerhund, labradoren Herr X.

– Ham kan jeg ikke have med på rejser i Norden – når jeg vender tilbage til Island skal han nemlig være i karantæne i én måned, siger Hjörvar som er gift og har tre døtre.

Hjörvar studerede filosofi ved Islands Universitet i begyndelsen i 1990’erne. Han var administrerende direktør for blindeforbundet på Island og formand for byrådet i Reykjavik før han blev valgt til parlamentet. Hjörvar interesserer sig for kultur, først og fremmest litteratur og teater, og løber gerne en tur i den islandske natur.

Illugi Gunnarsson fra det islandske selvstændighedsparti blev valgt til vicepræsident. Gunnarsson (født 1967) overtager posten fra det svenske rigsdagsmedlem Kent Olsson. Gunnarsson blev valgt til Altinget i 2007 og har været medlem af Islands NR-delegation siden 2009.

Også Gunnarsson, som har studeret økonomi i London, mener at sikkerhedsspørgsmål er centrale i 2010. Han har tidligere blandt andet arbejdet som politisk rådgiver for den tidligere statsminister Davið Oddsson.

Helgi Hjörvars hjemmeside i Altinget

Illugi Gunnarssons hjemmeside i Altinget

Kilde: www.norden.org

Vestnordisk Råd opfordrer på det stærkeste til, at man i Nordisk Råds og Nordisk Ministerråds officielle tekster og hjemmesider ikke længere bruger formuleringen „lande og selvstyreområder“ til betegnelse af medlemmerne.  I stedet opfordres til at bruge betegnelsen „stater og lande“, alternativt „riger og lande“ eller „stater og selvstyrende lande“ – således at ordet „lande“ ikke bruges i en betydning, der udelukker Færøerne og Grønland.  Det blev fremhævet på Vestnordisk Råds og Nordisk Råds fælles præsidiemøde som foregik under Nordisk Råds session i Stockholm.

 

Vestnordisk Råds formand, Josef Motzfeldt udtaler:

„Rådet finder det ukorrekt for Færøerne og Grønland, når man bruger ordet „land“ udelukkende som betegnelse for suveræne stater. Vores pointe er, at ud fra Færøernes og Grønlands selvforståelse, er de begge lande, hvis folk har en form for associering til større brødrenationer, men som til enhver tid kan vælge at udtræde af sådanne forhold og blive uafhængige riger.  Vi har gjort opmærksom på, at der ingen steder i Helsingforsaftalen anvendes betegnelsen „område” når der henvises til Færøerne og Grønland.  Det er derfor et ønske fra Vestnordisk Råds Præsidium, at Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd tager en principiel politisk beslutning herom og vi pointerer at der ingen juridisk hindring er til at efterkomme Rådets ønske”

 

Formanden udtrykte også stor tilfredshed med Vestnordisk Råds beslutning om, at der i samarbejde med NORA etableres et samarbejdsprojekt mellem de frivillige beredskaber i Vestnorden. Myndighederne i Grønland har således igangsat et projekt der tager sigte på, at analysere behovet for udviklingen af beredskabskorpsen i Grønland samt at styrke netværket og samarbejdet mellem beredskabskorpsene i Vestnorden hvor også Norge deltager. 

 

På mødet præsenterede viceformand Ólína Þorvarðardóttir Rådets næste års temakonference under overskriften: De vestnordiske landes forskellige systemer til at administrere fiskeressourcer.  „Med et bedre indblik i hele regionens erfaringer, vil vi være bedre rustede til aktivt at deltage i debatten omkring fiskeripolitikken og bidrage til Europa Unionens arbejde med at udforme en ny fælles fiskeripolitik“, siger Ólína Þorvarðardóttir.

 

Viceformand Kári P. Højgaard lagde vægt på, at Vestnordisk Råd fastholder ønsket om, at Nordisk Ministerråd fortsat bidrager til, at igangsætte en arbejdsgruppe, der skal udarbejde forslag til en eventuel oprettelse af nordiske højskoler i Island, Grønland og Færøerne.  „Vi mener bestemt, at der skal laves et studie vedrørende denne sag.  Vi mener ligeledes, at Nordisk Ministerråd skal stå for udarbejdelsen af studiet, som det tidligere har tilbudt”, siger Kári P. Højgaard.

 

Øvrige vigtige sager der blev diskuteret på mødet var uddannelsessamarbejdet, beredskabssamarbejdet samt de vestnordiske landes ret til bæredygtig udnyttelse af alle levende ressourcer.

 

Vestnordisk Råd er et samarbejdsorgan mellem parlamenterne i Grønland, Færøerne og Island.  Præsidiet er sammensat af Rådets formand Josef Motzfeldt, formand for Inatsisartut, samt viceformændene Ólína Þorvarðardóttir, Altingsmedlem og Kári P. Højgard, Lagtingsmedlem.

Færøerne, Grønland og Island skal tage initiativ til at indlede et samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne for de gymnasiale (mellemuddannelser) uddannelser i de tre lande med henblik på udveksling af studerende. Endvidere skal regeringerne afsætte en pulje penge til at dække omkostningerne i forbindelse med initiativet. Det anmodede Vestnordisk Råds årsmøde som afholdtes 25. til 28. august i Runavík og Tórshavn på Færøerne.

 

Forskellige aspekter af et eventuelt uddannelsessamarbejde blev diskuterede på årsmødet, som også anmodede landene til at indlede et pilotprojekt, hvor der kan drages erfaringer og grundlag for et mere formaliseret samarbejde omkring fjernundervisning i Vestnorden.

 

Rådet foreslår ligeledes, at regeringerne bidrager til et øget vestnordisk samarbejde om boglig uddannelse, erhvervsuddannelser og erhvervspraktik for ufaglærte i de vestnordiske lande for derigennem at skabe et incitament for ikke-universitetsuddannede personer til at øge deres viden og kunnen og derved også deres livskvalitet og arbejdsmuligheder. Landene opfordres til at iværksætte samarbejdet gennem økonomisk støtte til forsøgsprojekter inden for dette felt.

 

Der fremkom på mødet det synspunkt, at disse tiltag ville kunne have mange fordele, ikke mindst for uddannelsessøgende, da uddannelsesmulighederne bliver flere, samt at det muligvis vil have økonomiske fordele for landene.

 

Rådet besluttede også, at anmode de vestnordiske fiskeriministre om, at lave en rapport, som indeholder en grundig opsummering af landenes officielle samarbejde vedrørende både forskning på havets levende ressourcer og fiskeforvaltning, ikke mindst det der vedrører landenes fælles bestande.

 

Rådets tema for år 2010, som kulminerer ved afholdelse af en temakonference i juni, bliver de vestnordiske landes forskellige systemer til at administrere fiskeressourcer. Baggrunden for beslutningen er, at havets ressourcer er de tre landes vigtigtste ressourcer og fiskeriet landenes vigtigste erhverv. Landene har forskellige fiskerisystemer og vil der på temakonferencen være en grundig gennemgang af de forskellige systemer som giver mulighed for, at få indsigt i hinandens erfaringer. Både fordele og ulemper ved de forskellige systemer bliver belyst. Samt den betydning de har haft på forskellige fiskebestande og landenes samlede økonomi. Spørgsmålet om systemerness betydning for administreringen af landenes fælles fiskebestande bliver undersøgt. Samtidig vil Rådet være bedre rustet til aktivt at yde til diskussionen om EU´s eventuelle nye fælles fiskeripolitik.

 

Årsmødet opfordrer Nordisk Råd og Ministerråd til ikke længere, at bruge formuleringen „lande og selvstyreområder“ i sine officielle tekster og hjemmeside til betegnelse af medlemmerne. I stedet opfordres til at bruge betegnelsen “stater og lande,” alternativt “riger og lande” eller “stater og selvstyrende lande” – således at ordet „lande“ ikke bruges i en betydning, der udelukker Færøerne og Grønland.

 

Årsmødet valgte Grønlands Landstings formand Josef Motzfeldt som Rådets nye formand. Han overtager formandsposten fra Kári P. Højgaard, medlem af Færøernes Lagting, som fortsætter i Præsidiet. Udover Kári og Josef sidder Ólína Þorvarðardóttir Altingsmedlem i Præsidiet.

Það er sameiginlegt Íslandi, Færeyjum og Grænlandi að ekkert er mikilvægara efnahagslífi landanna en sjávarútvegur.  Því ber löndunum að auka samstarf sitt á sviði sjávarútvegsmála.  Meðal annars ættu sjávarútvegsráðherrar landanna að tryggja að gerð verði nákvæm úttekt á því samstarfi sem löndin eiga með sér um bæði rannsóknir á lifandi auðlindum hafsins og um stjórnun fiskveiða, ekki síst varðandi stjórnun veiða deilistofna.  Þetta ályktaði ársfundur Vestnorræna ráðsins sem haldinn var í Rúnavík og Þórshöfn í Færeyjum dagana 25.-28. ágúst.

 

Að frumkvæði Ólínu Þorvarðardóttur, varaformanns ráðsins og formanns Íslandsdeildar þess, ákvað ársfundurinn að þema ráðsins árið 2010 yrði fiskveiðistjórnunarkerfi vestnorrænu landanna.  „Ísland, Færeyjar og Grænland beita mjög ólíkum aðferðum við stjórnun fiskveiða sinna og telja margir í löndunum að þeirra heimaland búi yfir besta fiskveiðistjórnunarkerfi í heimi“ segir Ólína.  Hún bendir á að í öllum löndunum hafi jafnframt komið fram gagnrýni á ríkjandi kerfi og jafnvel kröfur um endurskoðun þess, sérstaklega á Íslandi og í Færeyjum.  „Í því samhengi er einkar áhugavert fyrir löndin þrjú að fá betri innsýn í stjórnun fiskveiða hvert annars.  Ætli menn að endurskoða stjórnun veiðanna er mikilvægt að þekkja í þaula valkostina.  Liður í því er að safna þekkingu og skoðunum á kerfi nágranna okkar sem eru með öflugustu fiskveiðiþjóðum heims.  Löndin geta lært mikið af reynslu og þekkingu hvert annars,“ segir Ólína.  Það sé ekki síst mikilvægt fyrir stjórnmálamenn en það eru á endanum þeir sem taka ákvörðunina um hugsanlega breytingu á kerfinu.  Hún bendir jafnframt á að Evrópusambandið hafi hug á því að breyta sameiginlegri fiskveiðistefnu sinni.  Því sé mikilvægt fyrir fiskveiðiþjóðir í Norður-Atlantshafi að auka enn á þekkingu sína vilji þær hafa áhrif á umræðuna innan sambandsins.

 

Fiskveiðistjórnunarkerfi landanna verða krufin auk þess sem farið verður yfir kosti þeirra og galla á sérstakri þemaráðstefnu sem haldinn verður á Sauðárkróki í byrjun júní á næsta ári.

 

Á ársfundinum var jafnframt eining um að tryggja beri aukið samstarf landanna á sviði menntamála.  Það geti komið sér vel fyrir bæði skóla, nemendur og kennara landanna.  Það var meðal annars samþykkt að hvetja ríkisstjórnirnar til að koma á samstarfi milli menntastofnana um nemendaskipti milli mennta- og fjölbrautaskóla landanna.

 

Fundurinn samþykkti einnig að hvetja menntamálaráðherrana til að koma á tilraunaverkefni þar sem samstarf um fjarnám á Vestur-Norðurlöndum yrði formfest.

 

Ólína Þorvarðardóttir segir að Vestnorræna ráðið hafi ákveðið að leggja það til við ríkisstjórnirnar að þær auki samstarf sitt um bóklegt nám, iðnaðar- og starfsnám fyrir ófaglært starfsfólk í löndunum. Tilgangur þess er að sögn Ólínu að hvetja þá sem ekki hafa stundað framhaldsnám til að auka á þekkingu sína svo þeir verði betur búnir undir hugsanlegar breytingar á vinnumarkaði.

 

Á fundinum var forseti Grænlandsþings Josef Motzfeldt kjörinn formaður Vestnorræna ráðsins en Ólína Þorvarðardóttir alþingismaður og Kári P. Højgaard lögþingsmaður voru kjörin varaformenn.

 

Vestnorræna ráðið er samstarfsvettvangur Lögþings Færeyja, Landsþings Grænlands og Alþingis.  Í ráðinu sitja sex þingmenn frá hverju landi.

Vestnordisk råd har valgt Grønlands Landstings formand Josef Motzfeldt som Rådets nye formand.  Han blev valgt den 26. august på Rådets årsmøde som afholdes 25. til 28. i Runavík og Tórshavn på Færøerne.  Josef overtager formandsposten fra Kári P. Højgaard, medlem af Færøernes Lagting.

  

Josef Motzfeldt påpegede, i sin tiltrædelsestale, at de tre vestnordiske lande alle deltager fuldt ud i nordisk samarbejde, men at landene dog ikke helt er som de øvrige nordiske lande, at de har nogle særlige fælles interesser som ikke nødvendigvis er fælles med resten af Norden.  Han understregede, at det netop er derfor at man har Vestnordisk Råd.  „Vestnordisk samarbejde drejer sig om, at arbejde for og værne om fælles interesser, både nationalt og internationalt, blandt andet landenes fælles ressourcer, historie, kultur, havområder og miljø men disse er under trussel“, sagde Josef.

 

Josef understreg også, at man arbejdede på at fremme regionens interesser i alt tænkeligt internationalt samarbeje.  „Regionalt og internationalt samarbejde spiller stadig større i dagens verden, ikke mindst for mikrolande, som har svært ved at blive hørt“, sagde Josef.  Han lovede derfor, at følge godt med i udviklingen og passe på, altid at engagere Rådets Præsidium tilpasseligt meget i det internationale samarbejde, og dermed forstørre Rådets muligheder for at påvirke den internationale dagsorden.

 

Også uddannelsessamarbejde vil vægte tungt i Rådets virksomhed i virksomhedsåret.  „For knap tre uger afsluttede Rådet sig temakonference i Grønland om uddannelsesmuligheder for ufaglærte, tema som er af yderste vigtighed for vores medlemslande.  Der er allerede skudt i gang overvejelser om nogle konkrete samarbejdsprojekter og vi vil bidrage til at sikre, at de bliver ført ud i livet“ siger Josef.

 

 

Josef Motzfeldt er valgt til Grønlands Landsting for Inuit Ataqatigiit (IA).  Han har været medlem af Landstinget siden 1987 og han har i flere perioder været Landsstyremand i Grønland, blandt andet som Landsstyremand for Nordisk samarbejde.  Josef er formand for den grønlandske delegation til Vestnordisk Råd.  Han har adskillige gange tidligere været medlem af Vestnordisk Råd.

 

Udover Josef, sidder der i det nyvalgte Præsidium som første næstformændene Ólína Þorvarðardóttir Altingsmedlem og Kári P. Højgaard, medlem af Færøernes Lagting.

 

Vestnordisk Råd er et samarbejdsorgan mellem Færøernes Lagting, Grønlands Landsting og Islands Alting.

Omkring 35 vestnordiske, norske og svenske parlamentarikere samles i Runavík og Tórshavn i næste uge for at diskutere vestnordiske mærkesager.  Det sker på Vestnordisk Råds årsmøde, som afholdes på Færøerne, dagene 25. til 28. august.  Blandt deltagerne er Norges Lagtings Præsident og Nordisk Råds vicepræsident og Færøernes fiskeriminister.

Vestnordisk Råds formand og medlem af Færøernes Lagting, Kári P. Højgaard siger, at vestnordisk uddannelsessamarbejde står højt på årsmødets dagsorden.  ,,Vi har i Vestnordisk Råd i over to år, kæmpet for, at Nordisk Ministerråd og undervisningsministrene i Vestnorden undersøger behovet og mulighederne for, at der oprettes nordiske højskoler i regionen”, siger Kári.  Han siger, at forslaget endnu ikke har båret frugt, men at der dog er sket en udvikling i de sidste måneder, som giver håb om, at der muligvis sættes noget i gang inden længe.  Han pointerer, at dette skal mødet diskutere, samt tre rekommandationsforslag til de vestnordiske regeringer om uddannelsessamarbejde, som har sit udspring i Rådets temakonference om uddannelse som afholdtes i Grønland tidligere på måneden.  Blandt disse er der en plan om samarbejde om fjernundervisning.

 

På mødet bliver også samarbejdet med EU diskuteret.  Vestnordisk Råds Præsidium kritiserede union hårdt på et møde sidste vinter for at planlægge et forbud mod import af sælskind til unionen, men det vil ramme mange små samfund i Arktis, specielt fangstsamfundene.  Vestnordisk Råds Præsidium og Europaparlamentet afholder årligt et orienteringsmøde, og det er vigtigt, at Rådet ridser op hvilke sager interesser og temaer man ønsker at bliver drøftet med unionen.

 

Hoyviksaftalen mellem Færøerne og Island har traditionelt stået højt på Rådets dagsorden.  Sidste år fremkom der i Rådet en vilje til, at der bliver oprettet en parlamentarisk dimension af aftalen.  Der ser ud til at herske rimelig stor enighed i både Færøernes og Islands regeringer og parlamenter om, at det ville være fordelagtigt, hvis der var et parlamentarisk udvalg som fulgte med i aftalens udvikling og udformning.  Vestnordisk Råd vil diskutere eventuelle former af sådanne udvalg.

 

Arktis og ændringerne som følge af klimaændringer bliver debatterede.  Åbning af nye sejlrute, adgang til råstofsudvindning, sociale og strukturelle udfordringer, blandt andet vedrørende redningsarbejde som følge af forøget trafik af transport og cruiseskibe bliver analyseret.  Også samarbejde om redningsopgaver på havet i Nordatlanten, samt vestnordisk samarbejde mellem civile beredningsredskaber står på dagsorden.

 

Blandt andre temaer på dagsorden er rapport om det nuværende samarbejde om fiskeri og forskning af havets ressourcer, landenes forskellige fiskerisystemer, miljø, kultursamarbejde, turisme og trafik.

 

Vestnordisk Råd er et samarbejdsorgan mellem Færøernes Lagting, Grønlands Landsting og Islands Alting.

Det kan konstanteres, at stor del af befolkningen i Vestnorden, ligesom i mange andre regioner, ikke har tilstrækkelig uddannelse. Dette faktum skal der reageres på og der skal bidrages til en forbedring af indsatsen. Dette konkluderedes på Vestnordisk Råds 12. temakonference, som afholdtes i Grønlands Kommandos hovedkvarter i Grønnedal 5. – 7. august.

 

Konferencen konkluderede ligeledes, at selvom uddannelse af de unge er de vestnordiske landes vigtigeste udfordring, så er uddannelse og kompetenceudvikling af voksne med begrænset uddannelse også af yderste vigtighed. Der er få grunde til at adskille diskusionen om de unges og de voksnes uddannelse, som mange traditionelt gør. Der skulle i denne sammenhæng hellere lægges vægt på en livslang læring, skole for alle. Således bliver de vestnordiske lande bedre i stand til at deltage i den globale konkurrence.

 

Konferencens tema var „uddannelsestilbud og udannelsesmuligheder for ufaglært arbejdskraft i Vestnorden“. Blandt de spørgsmål, som konferencen diskuterede var, hvem som bør have ansvaret for uddannelsestilbud til ufaglærte. Om ansvaret skal være det offentliges, erhvervslivets eller individets.

 

Vestnordisk Råds formand, Kári P. Højgaard siger, at der blandt deltagerne herskede enighed om, at de vestnordiske lande skal sørge for livslang læring og at forøge uddannelsestilbud for ufaglært arbejdskraft i regionen. Samtidig skal landene styrke sit samarbejde om netop dette, for at kunne drage fordel af hinandens erfaringer. „Deltagerne var enige om, at bede landenes undervisningsministre om at kortlægge hvilke aftaler, der allerede eksisterer mellem landene, og at de største problemer, der menes at være i hvert enkelt land, defineres grundigt, inden man går i gang med at opridse løsninger“ siger Kári P. Højgaard.

 

Når landene undersøger samarbejdsmulighederne, skal der tages stort hensyn til det enkelte lands kultur. Man skal ikke bare uden videre overføre et lands system på til andet, men skal lægge vægt på at tilpasse det landets kultur og problemer.

 

Konferencen berørte også grundlæggende spørgsmål, som hvor stor vægt, der bør lægges på lærlingestystemet og på generel voksenuddannelse samt samspillet mellem det offentlige og erhverslivet, og hvad den relative vægt af henholdsvis højere uddannelse og praktisk uddannelse bør være.

 

Rådet vil tage konferencens konklusioner til behandling på sit årsmøde senere på måneden og formulere konkrete forslag til regeringerne vedrørende disse emner.

 

Der deltog 30 medlemmer fra de vestnordiske parlamenter, eksperter og embedsmænd samt medlemmer af Norges Storting, Sveriges Riksdag og Nordisk Råd. Vestnordisk Råds temakonference afholdes årligt og behandler temaer, som Rådet mener er af stor interesse for Vestnorden. Yderligere informationer om Rådet kan erhverves på www.vestnordisk.is

 

Yderligere informationer om konferencen, venligst kontakt generalsekretær Thordur Thorarinsson, tlf. 00354 6611717.

Eins og í öðrum heimshlutum hafa margir íbúar Vestur-Norðurlanda ekki næga menntun.  Við þessari staðreynd verður að bregðast og mikilvægt er að löndin leggi sitt af mörkum svo efla megi menntun á svæðinu.  Þetta var meðal niðurstaðna á þemaráðstefnu Vestnorræna ráðsins sem haldin var í höfuðstöðvum Grænlands-flotastöðvar danska sjóhersins í Grænadal dagana 5.-7. ágúst.

 

Ein niðurstaðan á ráðstefnunni var að þrátt fyrir að menntun yngri kynslóða sé eitt mikilvægasta verkefni landanna þá sé jafnframt áríðandi að huga í auknum mæli að menntun fullorðinna sem lítillar skólagöngu hafa notið.  Það sé engin ástæða til að aðgreina umræðu um menntun yngri kynslóðanna og fullorðinsfræðslu eins og margir gera.  Menn ættu frekar í þessu samhengi að beina sjónum að símenntun, skóla fyrir alla.  Þannig verða Vestur-Norðurlönd betur í stakk búinn til þátttöku í alheimssamkeppninni.

 

Yfirskrift ráðstefnunnar var „möguleikar ófaglærðs starfsfólks á Vestur-Norðurlöndum til menntunar“.  Meðal spurninga sem leitað var svara við var hver eigi að bera ábyrgð á menntun ófaglærðra.  Á ábyrgðin að vera hins opinbera, atvinnulífsins eða einstaklingsins.

 

Á ráðstefnunni var eining um að vestnorrænu löndin eigi að tryggja að símenntun sé í boði og að stuðlað verði að auknum möguleikum ófaglærðs starfsfólks til náms í löndunum.  Ráðstefnugestir voru sammála um að það væri hagkvæmt væri fyrir löndin að efla samstarf sitt á menntasviði enda geti þau lært mikið hvert af öðru.  Jafnframt var eining um að óska eftir því við menntamálaráðherra Íslands, Færeyja og Grænlands að kortlagt verði hvaða samningar séu í gildi milli landanna auk þess sem skilgreint verði hvaða vandamál hvert land standi helst frammi fyrir áður en ráðist verði í að hanna lausnir.

 

Þegar kannað verður hvaða vandamál blasa við hverju landi er ákaflega mikilvægt að tekið verði tillit til menningar hvers lands.  Ekki er hægt að yfirfæra kerfi eins lands yfir á annað án þess að hugað sé að því að aðlaga kerfið menningu landsins og þeim vandamálum sem þar er við að etja.

 

Á ráðstefnunni var einnig rætt hversu mikla áherslu beri að leggja á iðnnám, hversu mikla áherslu beri að leggja á almenna fullorðinsfræðslu auk þess hvert hlutfall verknáms og bóklegs náms eigi að vera.

 

Þátt í ráðstefnunni tóku 30 þingmenn vestnorrænu þinganna og sérfræðingar, auk þingmanna frá Stórþingi Noregs og sænska þinginu. Niðurstöður ráðstefnunnar verða teknar til frekari meðhöndlunar á ársfundi ráðsins síðar í mánuðinum.

 

Frekari upplýsingar veitir Þórður Þórarinsson framkvæmdastjóri ráðsins, 563 0731.