Ársfundur Vestnorræna ráðsins kaus Ólínu Þorvarðardóttur, þingmann Samfylkingarinnar og formann Íslandsdeildar Vestnorræna ráðsins, formann ráðsins á 26. ársfundi þess sem haldinn er í Tasilaq (Ammassaliq) í Austur-Grænlandi dagana 23. til 26. ágúst.

Ólína Þorvarðardóttir tekur við embættinu af Josef Motzfeldt forseta grænlenska Landsþingsins sem heitir Inatsisartut eftir að Grænland hlaut sjálfstjórn.

Ólína sagði í ræðu, sem hún hélt er hún tók við embættinu, að í formennskutíð sinni myndi hún leggja höfuðáherslu á að þrýsta á ríkisstjórnir Íslands, Færeyja og Grænlands að styrkja samstarf landanna varðandi sjávarútvegsmál og að ná samkomulagi um sameiginlega stjórnun veiða úr deilistofnum til að tryggja sjálfbærar veiðar úr þeim.  Hún sagðist jafnframt ætla að leggja áherslu á að löndin efldu samstarf sitt í menntamálum og þá sérstaklega hvað varðar fjarnám.

Ólína lagði jafnframt áherslu á í ræðu sinni að efla bæri þá starfsemi ráðsins sem felst í að kynna hagsmuni svæðisins og áherslur samstarfsins í öðru alþjóðasamstarfi, svo sem í þingmannasamstarfinu um norðurskautsmál og Norðurlandaráði.  Það væri ekki síst mikilvægt í ljósi þeirra breytinga sem hlýnun í og við norðurskautið hafa í för með sér.

Á fundinum voru samskipti Vestur-Norðurlanda við ESB rædd, lýst yfir rétti landanna til sjálfbærra veiða hvala og sela auk þess sem ríkissjónvarpsstöðvarnar voru hvattar til samstarfs um að auka fréttaflutning frá nágrannalöndunum.  Ráðið hvatti jafnframt til að einokun birgðasiglinga á austurströnd Grænlands yrði aflétt.

Auk Ólínu sitja Josef Motzfeldt forseti Landsþings Grænlands og Kári P. Højgaard þingmaður í Færeyjum í forsætisnefnd Vestnorræna ráðsins.

Formaður ráðsins er kjörinn til eins árs.  Vestnorræna ráðið er samstarfsvettvangur Alþingis, Landsþings Grænlands og Lögþings Færeyja.  Löndin þrjú skipa sex fulltrúa hvert í Vestnorræna ráðið.

Upplýsingar um Ólínu má nálgast á slóðinni: http://www.althingi.is/altext/cv.php4?nfaerslunr=715

Kostir og gallar fiskveiðistjórnunarkerfa Íslands, Færeyja og Grænlands verða ræddir í þaula á þemaráðstefnu Vestnorræna ráðsins sem fram fer á Sauðarkróki þriðjudag og miðvikudag í næstu viku, 8. og 9. júní.

Um 50 vestnorrænir þingmenn, ráðherrar, háskólamenn og sérfræðingar, auk þingmanna annarra Norðurlanda, munu taka þátt í umræðunum.  Markmið ráðstefnunnar er að kryfja og auka skilning á fiskveiðistjórnunarkerfum landanna þriggja, kostum hvers kerfis og göllum.  Sérstaklega verða efnahagslegir þættir skoðaðir sem og áhrif á viðgang fiskistofna.  Löndin munu fá dýrmæta þekkingu og innsýn í fiskveiðistjórnunarkerfi hvert annars.

Ísland, Færeyjar og Grænland eiga það sameiginlegt að sjávarútvegurinn er einna mikilvægastur atvinnugreina landanna.  Í ljósi þess ákvað ársfundur Vestnorræna ráðsins árið 2009 að frumkvæði Íslandsdeildarinnar að fiskveiðistjórnunarkerfi vestnorrænu landanna yrði þema ráðsins árið 2010.  Formaður Íslandsdeildar, Ólína Þorvarðardóttir, segir að Ísland, Færeyjar og Grænland hafi beitt talsvert ólíkum aðferðum við stjórnun fiskveiða sinna og að margir í löndunum telji að þeirra heimaland búi yfir besta fiskveiðistjórnunarkerfi í heimi.  ,,Í öllum löndunum hefur þó komið fram gagnrýni á ríkjandi kerfi og jafnvel kröfur um endurskoðun þess, sérstaklega á Íslandi og í Færeyjum og er því áhugavert fyrir löndin þrjú að fá góða innsýn í stjórnun fiskveiða hvert annars“, segir Ólína.  Ætli menn að endurskoða stjórnun veiðanna er ekki verra að geta litið til reynslu stórveiðiþjóðanna í næsta nágrenni.  ,,Þekking á kerfi nágranna okkar getur veitt okkur mikla reynslu og þekkingu, sem er ekki síst mikilvæg fyrir stjórnmálamenn þar sem það á endanum eru þeir sem taka ákvörðunina um hugsanlega breytingu á kerfinu“, segir Ólína. 

Ráðstefnuna sækir fulltrúi framkvæmdastjórnar Evrópusambandsins til að skýra frá endurskoðun sameiginlegrar sjávarútvegsstefnu sambandsins sem fram fer um þessar mundir.  Að sögn Ólínu er það ráðinu mikilvægt að fá innsýn í þá vinnu til þess að geta í framhaldinu reynt að hafa áhrif á umræðuna sem þar á sér stað.

Á ráðstefnunni verður jafnframt farið yfir samstarf Vestur-Norðurlanda á sviði sjávarútvegsmála.

Meðal fyrirlesara á ráðstefnunni eru Armando Astudillo frá framkvæmdastjórn ESB,Emanuel Rosingfrá Grænlandi, norski þingmaðurinn Frank Bakke Jensen, Helgi Áss Grétarssoncand.jur., Helgi Hjörvar forseti Norðurlandaráðs,Niels Vestergaard prófessor frá Danmörku, dr. Stig Gezelius frá Noregi, Þórólfur Matthíasson prófessor, forstjórar Hafrannsóknarstofnana Færeyja og Íslands Eilif Gaard og Jóhann Sigurjónsson auk vestnorrænu sjávarútvegsráðherranna Jacob Vestergaard, Ane Hansen og Jóns Bjarnasonar.

 Upplýsingar um ráðið

Forsætisnefnd Vestnorræna ráðsins skipa forseti Grænlandsþings Josef Motzfeldt formaður,

Ólína Þorvarðardóttir varaformaður og lögþingsmaður Kári P. Højgaard varaformaður.  Vestnorræna ráðið er samstarfsvettvangur Lögþings Færeyja, Landsþings Grænlands og Alþingis.  Í ráðinu sitja sex þingmenn frá hverju landi.

 Nánari upplýsingar: Ólína Þorvarðardóttir alþingismaður og varaformaður ráðsins, s. 892 3139

Þórður Þórarinsson framkvæmdastjóri, vestnordisk@althingi.is, 5630731.

Det NORA-støttede projekt Vejrtjeneste til Søberedskab fik her i starten af året mulighed for at spille en lille, om end vigtig rolle, i forbindelse med den store katastrofe på Haiti. Det skriver NORA på sin hjemmeside. Island var et af de første lande, der sendte redningsfolk til katastrofeområdet for at hjælpe til med redningsarbejdet og oprydningen efter jordskælvet. Da de var på Haiti, fandt de hurtigt ud af, at de havde brug for gode og præcise vejrprognoser, specielt når det drejede sig om nedbør, der kunne vanskeliggøre deres redningsarbejde.  

Det islandske formandskab for Nordisk Råd med præsident Helgi Hjörvar i spidsen vil prioritere sikkerhed, hav og kultur, når islændingene overtager roret i det nordiske parlamentariske samarbejde i 2010.

– Island vil prioritere sikkerhed i en bred forstand, siger Helgi Hjörvar, præsident for Nordisk Råd i 2010, og uddyber at det kommer til at handle om samarbejde mod organiseret kriminalitet og menneskehandel, de mere traditionelle sikkerhedsspørgsmål som bliver taget op i Stoltenberg-rapporten og sidst, men ikke mindst, økonomi som i den sidste tid har vist sig at være et stort sikkerhedsspørgsmål.

Ud over sikkerheden vil islændingene sætte fokus på havet, blandt andet via Østersøsamarbejdet og samarbejdet i det sårbare Nordatlanten.

Som et sidste tema er kultur og sprog et vigtigt satsningsområde for Island under formandskabsåret.

Altingsmedlemmet og socialdemokraten, Helgi Hjörvar, blev valgt til præsident under Nordisk Råds session i Stockholm i oktober 2009. Vicepræsidenten hedder Illugi Gunnarsson og repræsenterer det islandske selvstændighedsparti.

Læs mere
Helgi Hjörvars CV
Helgi Hjörvars hjemmeside (islandsk)
Helgi Hjörvar på Twitter

Yderligere informationer:

Silje Bergum Kinsten, tlf +45 33 96 02 51, email siki@norden.org  

Kilde: www.norden.org

For femte gang nomineres der tre bøger til Vestnordisk Råds Børne- og ungdomslitteraturpris, én bog fra henholdsvis Færøerne, Grønland og Island.  I august 2010 udråbes siden vinderen af Prisen.  Litteraturprisen er 60.000 danske kroner og bliver uddelt hvert andet år.

 

 

Den færøske bedømmelseskomité for Vestnordisk råds Børne- og ungdomslitteraturpris har til Prisen for 2010 valgt at nominere bogen Várferðin til Brúnna af Rakel Helmsdal. Bókadeild Føroya Lærarafelags gav ud i 2009.

 

I begrundelsen for nomineringen siger den færøske bedømmelseskomité blandt andet:

Bogen Várferðin til Brúnna er en fryd for både øjne og ører, skrevet i en inderlig og poetisk tone, som egner sig til højtlæsning for mindre børn. Illustrationerne, der er holdt i stærke farver, passer rigtig godt til handlingen og er tegnet af en af Færøernes fornemmeste kunstnere, Edward Fuglø.

 

Selv om bogens hovedpersoner er hentet fra fantasiernes verden, handler bogen i høj grad om dig og mig. Om det, at være menneske og om at være bange for det ukendte og fremmede. At selv om man er lille og bange, kan man godt være modig. Og at det, du er bange for og tror er farligt, tit viser sig at være det modsatte.

 

Bogen fortæller om sniffelen Nói, som finder et grædende kæmpeuhyre inde i skoven.  Derfor må den hjemkære Nói med sine venner ud på en lang rejse for at løse gåden om uhyret, og den lille sniffel må være modigere end han sædvanligvis er.

 

Om bogen: http://www.bfl.fo/Default.aspx?ID=327&ProductID=PROD701

 

 

Den grønlandske bedømmelseskomité for Vestnordisk råds Børne- og ungdomslitteraturpris har til Prisen for 2010 valgt at nominere børnebogen Sila af Lana Hansen med illustrationer af Georg Olsen.

 

I begrundelsen for nomineringen siger den grønlandske bedømmelseskomité bl.a:

Bogens tema er global opvarmning (klimaforandring). Selv om temaet er et tungt emne er den skrevet på en måde, at den er egnet læsning for større børn.

 

Uden at tabe temaet:

Sila er et eventyr om klimaforandringer, den er spændende, man er nød til at se hvad der sker i næste afsnit.  Fortællingen tager udgangspunkt i nutiden men har samtidig taget sagn fortællinger med, som f.eks. Havets moder.

 

Indlandsisen er ved at smelte på grund af menneskenes forurening. Drengen Tulugaq, som kan forvandle sig til en ravn, får en opgave af Indlandsisens Ånd. Han må begive sig ud på den lange rejse til Havets moder for at formidle hende – kun hun kan redde verden. Samtidig er det også lidt vigtigt for Tulugaq, hvad den søde Asiaq synes om ham…. Og han har en konkurrent i Tulugaq Marsiilia (spion ravn).

Arktiske dyre og natur inddrages ind i historien.

 

Tegnerne er meget flotte og fortæller eventyret i billeder.

 

Bogen udkommer i en grønlandsk, dansk og engelsk udgave.  Mere om bogen: http://www.milik.gl/?p=462

 

 

Den islandske dommerkomité har indstillet bogen Garðurinn, som er forfattet af Gerður Kristný Guðjónsdóttir. 

 

I begrundelsen for nomineringen siger den islandske bedømmelseskomité bl.a:

Garðurinn (Kirkegårdshaven) er skrevet med sjældent rutineret elegance. Den kunstfærdigt sammenflettede handling er bemærkelsesværdig, og igennem talrige sidehistorier bliver nutid og fortid knyttet sammen, og der bliver sat spørgsmålstegn ved grænserne mellem det kendte og det ukendte.

 

Romanen rummer en rig indsigt i unge menneskers psyke, og samtidig blander Gerður Kristný forskellige litterære genrer og benytter sig af træk fra spøgelseshistorien, fantasy-genren, den psykologiske udviklingsskildring og den historiske roman til at formidle viden om fattige menneskers vilkår i Reykjavik i det andet årti af det 20. århundrede. I denne bog lykkes det på smukkeste vis forfatteren at forene kundskaber, underholdningsværdi og kunstnerisk værdi.

 

Bogen Garðurinn beretter om den unge pige Eyja, der sammen med sine forældre flytter ind i et hus over for den gamle kirkegård i Reykjavik. Hendes far er historiker og i færd med at forske i historien omkring Den Spanske Syge i 1918. Mystiske hændelser finder sted og synes at have forbindelse til en gammel stol, som familien erhverver. Da forældrene bliver ramt af en livstruende sygdom, tvinges Eyja til at tage kampen op imod de onde kræfter for at redde dem.

Om bogen: http://www.forlagid.is/?p=5001 

 

 

Om Litteraturprisen:

Prisen tildeles hvert andet år og nu nomineres der bøger for femte gang til Prisen. Fremgangsmåden er, at de nationale bedømmelseskomitéer (på Færøerne, i Grønland og i Island) nominerer i decembermåned året inden Prisens uddeling, én bog fra hvert land.  Den vestnordiske dommerkomité vælger siden én af disse tre bøger, til at modtage Prisen i augustmåned året efter.

 

Formålet med Vestnordisk Råds Børne- og ungdomslitteraturpris er at støtte litteraturen i Vestnorden og at opmuntre og inspirere forfattere, til at bruge deres talenter til at skabe børne- og ungdomslitteratur.  Rådets ønske er ligeledes at markere, at Vestnorden er et område, der hører sammen.

 

Men Prisen er ikke kun en opmuntring til at gå videre. Den er en hæder og et kvalitetsstempel, der sammenlignes med andre institutionaliserede litteraturpriser, som f. eks. Nordisk Råds forfatterpris.

 

Den færøske dommerkomité består af Oddvá Nattestad, Fríðfinnur Johnsson og Annika Marr Poulsen.

 

Den grønlandske dommerkomité består af

Vera-Lise Rosing Olsen formand, kontorfuldmægtig i Styrelsen for Fiskeri, Fangst og Landbrug, har i 10 år været i Det Grønlandske Landsbibliotek som leder af udlånsekspedition; Varste Mathæussen Berndtsson uddannet skuespiller, Bachelor i Kultur og Samfundshistorie og læser videre til Kandidat i Ilisimatusarfik; Erika Nielsen Baadh, uddannet bibliotekar og Bachelor i Kultur og Samfund ved Ilisimatusarfik , leder af biblioteket i Qaqortoq

 

Den islandske dommerkomité består af professor Dagný Kristjánsdóttir formand, docent Ármann Jakobsson og litteraturforsker Anna Heiða Pálsdóttir.

 

Tidligere Prisvindere er:

2008  „Spøgelsesspor” af Kristín Helga Gunnarsdóttir

2006  „En hund, en kat og en mus“ af Bárður Oskarsson.

2004  „Engill í vesturbænum“ af Kristín Steinsdóttir og Halla Sólveig Þorgeirsdóttir.

2002.  „Sagan af bláa hnettinum“ af Andri Snær Magnason.

 

Yderligere informationer: Generalsekretær Thordur Thorarinsson, tlf. 00354 5630731, vestnordisk@althingi.is

 

Litteraturprisens bestemmelserne: https://www.vestnordisk.is/id/1000103

Tilnefnt hefur verið í fimmta skipti til Barna- og unglingabókaverðlauna Vestnorræna ráðsins en annað hvert ár eru þau veitt barna- eða unglingabók sem þykir bera af öðrum sambærilegum bókum sem gefnar hafa verið út í Færeyjum, Grænlandi eða Íslandi.

Íslenska dómnefndin um Barna- og unglingabókaverðlaunin tilnefnir til verðlaunanna árið 2010 skáldsöguna Garðinn eftir Gerði Kristnýju Guðjónsdóttur (Forlagið – Mál og menning 2008).

 

Í rökstuðningi dómnefndar segir meðal annars:

„Garðurinn er skrifuð af fágætri hind. Flétta sögunnar er áhugaverð og í mörgum hliðarsögum eru nútíð og fortíð tengdar saman og spurt um mörkin milli hins þekkta og óþekkta.

 

Sagan er gædd ríku innsæi í sálarlíf unglinga auk þess sem Gerður Kristný blandar saman ólíkum bókmenntagreinum og nýtir sér eiginleika draugasögunnar, fantasíunnar, þroskasögunnar og sögulegu skáldsögunnar til að miðla fróðleik um hlutskipti fátæks fólks í Reykjavík á öðrum áratug tuttugustu aldarinnar. Í þessari bók tekst höfundinum fagurlega að sameina fræðslu, skemmtigildi og listrænt gildi.

 

Garðurinn segir frá unglingsstúlkunni Eyju sem flytur með foreldrum sínum í hús á móti gamla kirkjugarðinum við Suðurgötu. Faðir hennar er sagnfræðingur sem er að rannsaka sögu spænsku veikinnar 1918. Dularfullir atburðir eiga sér stað og virðast tengdir gömlum stól sem fjölskyldan eignast. Þegar foreldrarnir veikjast lífshættulega af ókunnum sjúkdómi verður Eyja að taka upp baráttu við hin illu öfl til að bjarga þeim.“

 

Grænlenska dómnefnd verðlaunanna hefur tilnefnt barnabókina Sila eftir Lana Hansen með teikningum eftir Georg Olsen. Dómnefnd Færeyja hefur tilnefnt bókina Várferðin til Brúnna eftir Rakel Helmsdal.  Barna- og unglingabókaverðlaun Vestnorræna ráðsins verða veitt einni þessara bóka í ágúst 2010 og hlýtur verðlaunahafinn 60.000 danskar krónur eða um 1,4 milljónir íslenskra króna.

 

Verðlaunin eru veitt annað hvert. Valið fer þannig fram að í desember, árið áður en verðlaunin eru veitt, tilnefna dómnefndir landanna eina bók hver frá sínu landi. Vestnorræna dómnefndin velur síðan eina af þessum bókum sem svo hlýtur verðlaunin í ágúst árið eftir.

 

Árið 2002 hlaut bókin Sagan af bláa hnettinum eftir Andra Snæ Magnason verðlaunin, árið 2004 bókin Engill í vesturbænum eftir Kristínu Steinsdóttur og Höllu Sólveigu Þorgeirsdóttur, árið 2006 hlaut færeyska bókin Hundurinn, kötturinn og músin eftir Bárð Oskarsson verðlaunin og í fyrra fékk Kristín Helga Gunnarsdóttir verðlaunin fyrir bókina Draugaslóð.

 

Íslensku dómnefndina skipa prófessor Dagný Kristjánsdóttir formaður, Ármann Jakobsson dósent og Anna Heiða Pálsdóttir bókmenntafræðingur.

 

Frekari upplýsingar: Dagný Kristjánsdóttir, dagny@hi.is .

Gerður Kristný rithöfundur, s. 8959050, gkristny@simnet.is

Þórður Þórarinsson framkvæmdastjóri Vestnorræna ráðsins, s. 5630731, tt@althingi.is

 

Um höfundinn: http://bokmenntir.is/rithofundur.asp?cat_id=58&author_id=30&lang=1

Reglur verðlaunanna: https://www.vestnordisk.is/id/1000103 .

Tusentals ton fångst kastas årligen över relingen från europeiska fiskefartyg. EU måste få problemet med utkast av fisk under kontroll. Det menar Halldór Ásgrímsson, generalsekreterare för Nordiska ministerrådet, i en debattartikel publicerad i nordiska och internationella medier.

-EU:s nuvarande regler ger fiskare en laglig rätt att dumpa fångsten överbord i och med landningsförbudet för icke-kvoterad fisk eller fisk som inte håller minimimåtten. Vi anser att även EU bör överväga förbud mot utkast, skriver Ásgrímsson i artikeln, publicerad i EU Observer och Fishing News samt norska Fiskaren och isländska Morgunbladid.

Han påminner om att exempelvis Norge, Island och Färöarna infört utkastförbud. Det innebär i praktiken att all fångst ska landas, alltså tas i land. Danmark experimenterar i sin tur med videoövervakning på fiskebåtar för att få bukt med dumpningen.

EU:s nuvarande fiskeripolitik har varit ett stort misslyckande, vilket också EU-kommissionen erkänner. EU håller just nu på att revidera sin fiskeripolitik, och Ásgrímsson menar att fiskerilösningar i de nordiska länderna kan tjäna som inspiration för revideringen.

-Fiskeriförvaltningarna i de nordiska länderna är olika, men de bjuder på många goda lösningar. Det är också de nordiska ländernas topplaceringar i internationella jämförelser ett bevis på, skriver Ásgrímsson.

EU presenterade sin grönbok om revisionen av fiskeripolitiken i våras, och nu välkomnar kommissionen övriga intressenter att komma med kommentarer. Även Nordiska ministerrådet kommer att ge sin syn på grönboken. Därutöver utarbetar ministerrådet en översikt över nordiska fiskerilösningar för att inspirera EU. Ministerrådet har också i övrigt varit aktivt i revideringen, bland annat genom att arrangera konferenser med EU-representanter.

Artikeln i EU Observer

Nyhet i World Fishing Today

Läs artikeln på svenska

Fiskerisamarbetet i Norden

Yderligere information: Ásmundur Guðjónsson, tlf. +45 3396 0255, e-post ag@norden.org

Kilde: www.norden.org

Billede af Halldór Ásgrímsson: www.norden.org

– Verden peger på Grønland. Mere end nogensinde skal Grønland profilere sig i forhold til den globale verden, vise landets fantastiske værdier og derigennem skabe grobund for nytænkning, udvikling og vækst, udtaler Leise Johnsen i forbindelse med sin udnævnelse.

Gennem sit mangeårige kendskab og arbejde med Grønlands kulturhistorie vil Leise Johnsen bruge den store grønlandske kulturarv som springbræt og arbejde for kulturens nutidige relevans for mennesker i Grønland, Norden og den globale verden.

Blandt Leise Johnsens ambitioner er ønsket om at synliggøre NAPA som en attraktiv aktør i det tværgående nordiske kultursamarbejde. Samtidigt vil den erfarne direktør også styrke instituttets servicering af samarbejdspartnere og ansøgere.

Nordens institut i Grønland / NAPA er en kulturinstitution under Nordisk Ministerråd. Instituttet blev åbnet i 1987. Dets opgave er at være med til at udvikle, støtte og stimulere det grønlandske kulturliv, med vægt på børn og unges kultur. NAPA producerer og tilbyder kulturelle projekter med grønlandske og nordiske artister – både til kommunerne i Grønland og de øvrige nordiske lande ved turnéer.

Yderligere information:
Direktør, Leise Johnsen, tel: +299 26 48 75

Charlotte Aalling, seniorrådgiver Nordisk Ministerråd
Tel: +45 33 96 02 00

Nordens institut på Grönland (NAPA)

Kilde: www.norden.org