Island åbner generalkonsulat i Grønland

Island har besluttet at åbne et generalkonsulat i Nuuk i Grønland i sommeren 2013.  Islands Alting har givet hjemmel til dette i finansloven 2013.  Åbningen af generalkonsulatet er i overensstemmelse med Vestnordisk Råds rekommandation nr. 2/2008.  Det kom frem i Islands udenrigsministers rapport om udenrigsanliggender og internationalt samarbejde. 

Oprettelsen af et generalkonsulat viser islandske myndigheders stigende engagement i Arktis samt den vægt Island lægger på, at styrke forholdet med Grønland, både de politiske bånd samt samhandelen mellem landene.

Der bliver 2 medarbejdere på generalkonsulatet i Nuuk, en generalkonsul og en sekretær.  Island åbnede et generalkonsulat på Færøerne i 2007 og Færøerne åbnede en sendistova i Island det samme år.

Billede: Fra Oqaatsut i Grønland. Silje Bergum Kinsten/norden.org

Bill Justinussen ny viceformand i Vestnordisk Råd

Lagtingsmedlem Bill Justinussen er blevet valgt som formand for Færøernes delegation til Vestnordisk Råd.  Han overtager posten fra lagtingsmedlem Henrik Old som har siddet som delegationsformand siden lagtingsvalget i oktober 2011. Færøernes delegationsformand sidder i Vestnordisk Råds Præsidium og bliver Bill Justinussen dermed viceformand i Rådet.  I Præsidiet sidder også formand Josef Motzfeldt som er formand for Grønlands Inatsisartut og viceformand Ólína Þorvarðardóttir medlem af Islands Alting.

Bill Justinussen er medlem af Færøernes Lagting for Miðflokkurin. Bill var Landsstyremedlem for familie og sundhed på Færøerne 2002-2004.  Han har været medlem af Lagtinget siden 2004 og medlem af Vestnordisk Råd siden 2011.  Han har været medlem af Lagtingets finansudvalg siden 2008 og socialudvalget siden 2011. Han var formand for Færøernes Lagtings uddannelses- og kulturudvalg i 2008 og var medlem af skolebestyrelsen af Rúnavíks kommunalskole 2002-2008.

På billedet er Vestnordisk Råds Præsidium, f.v. formand Josef Motzfeldt formand for Inatsisartut samt viceformænd Ólína Þorvarðardóttir altingsmedlem og Bill Justinussen lagtingsmedlem.

Bill Justinussen nýggjur næstformaður í Útnorðurráðnum

Bill Justinussen, løgtingsmaður, er valdur til formann fyri føroysku sendinevndina í Útnorðurráðnum.  Eftir avtalu sínámillum tekur hann yvir starvið frá Henrik Old, løgtingsmanni, som hevur verið formaður síðan løgtingsvalið í oktober 2011.  Formaðurin í føroysku sendinevndini situr í formansskapinum í Útnorðurráðnum, og er Bill Justinussen tí næstformaður Útnorðurráðnum.

Í formansskapinum sita eisini Josef Motzfeldt, formaður, sum er formaður fyri Inatsisartut og Ólína Þorvarðardóttir, næstformaður, limur í Altinginum.

Bill Justinussen er limur í Løgtinginum fyri Miðflokkin.  Bill var landsstýrismaður í familju- og heilsumálum 2002-2004.  Hann hevur verið løgtingsmaður síðan 2004 og limur í Útnorðurráðnum síðan 2011.  Hann hevur verið limur í Fíggjarnevnd Løgtingsins síðan 2008, limur í Trivnaðarnevndini síðan 2011. Hann var formaður í Løgtingsins mentanarnevnd í 2008 og limur í skúlastýrinum fyri Runavíkar kommunuskúla frá 2002-2008.

Photo: Bill Justinussen lagtingsmedlem.

Temakonference omkring styrkelsen af vestnordisk sundhedssamarbejde

Det ser lyst ud for vestnordisk sundhedssamarbejde som indeholder mange muligheder for landene.  Det fremgik af Vestnordisk Råds temakonference, som er blevet afholdt på Ísafjörður i Island, hvor knap 20 førende eksperter på sundhedsområdet og sundhedsministrene fra alle tre lande deltog med oplæg om mulighederne for et tættere samarbejde mellem de vestnordiske sundhedssektorer.  

Der herskede enighed om, at det er yderst vigtigt at styrke det vestnordiske samarbejde på sundhedsområdet og som vil gavne alle lande. Landene kæmper med mange af de samme problemstillinger og udfordringer. Alle tre lande kendetegnes ved en spredt befolkning med store afstande mellem byerne, store landområder, isolerede bygder og den stigende økonomisk aktivitet i regionen.  Derudover er de tæt på hinanden rent geografisk.  Derfor er det naturligt for dem at se nærmere på et tættere samarbejde mellem de vestnordiske sundhedsvæsener. Det kræver dog at der også sker ændringer på de forhindringer der er. Vi har transport udfordringen, de forskellige forsikringstyper mellem landene og forskellige lovgivninger på områderne. Man må dog i denne proces adskille de teoretiske og praktiske udfordringer.

Hovedkonklusioner

Rådets formand Josef Motzfeldt, formand for Inatsisartut udtaler:

”Konferencens hovedkonklusion var, at nogle områder egner sig bedre end andre for vestnordisk samarbejde.

Blandt de områder indenfor sundhedssektoren som blev præsenteret som særligt velegnede på konferencen var eksempelvis uddannelsen af sundhedspersonalet samt udvekslingsmulighederne af sundhedspersonalet mellem landene.

Ligesom vigtigheden af at der i Vestnorden findes gode uddannelsesmuligheder for både læger og sygeplejersker til en konkurrencedygtig pris. Dette ville derudover styrke alle landenes sundhedsvæsener og sikre at kundskab og viden overføres mellem landenes sundhedspersonale. Også forskningssamarbejdet blev påpeget som et område hvor landene med stor fordel kan samarbejde på og hvor det også kan være økonomisk fordelagtigt.”

Klik her for at se billeder fra temakonferencen.

Oplagte og konkrete forslag til tættere samarbejdsområder i Vestnordens sundhedssystem.

Operationer indenfor brystkræft

Det blev pointeret, at de vestnordiske lande har noget at tilbyde når det gælder forskellige operationer til en fordelagtig pris.  Et særlig vellykket eksempel på dette område blev gennemgået, hvor en islandsk kirurg udfører operationer ved at rejse til Færøerne i en periode hver måned.  Dette er fordelagtigt for Færøerne såvel som Island. Færøske patienter får en personlig service til en meget fordelagtig pris og Islands hospitalsvæsen får en ekstra indtægt. Ligesom lægen dygtiggør sig til fordel for alle patienter. Det blev i denne sammenhæng påpeget, at operationer kan i visse tilfælde klares hurtigere indenfor Vestnorden end hvis man anvender mulighederne udenfor området.

Ambulancetjenste

Det blev også påpeget, at et tættere samarbejde om ambulancetjenesten kan være fordelagtigt for landene.  Når en kritisk situation opstår isolerede steder i Vestnorden, spiller luftambulancetjenesten en stor rolle, men den er dyr i drift. Udover fordelene ved et tættere samarbejde omkring driften af en ambulancetjeneste blev det påpeget at det ofte kunne være mere logisk at flyve en patient til et vestnordisk hospital, i stedet for at flyve hele vejen til Danmark med akutpatienter, da afstandene og flytiderne også ville være meget kortere og igen til patientens fordel.

Psykiatrisk samarbejde

Konferencen viste også samarbejdsmulighederne indenfor de psykiatriske lidelser. Til eksempel viste konferencen at der f.eks er 32 sengepladser i Færøerne og1 psykiater, 24 sengepladser i Grønland (heraf 12 i DK) og 3 psykiatere og endelig er der 140 sengepladser i Island og 70 psykiatere til rådighed her. Dette viser at der også var gode mulighed for samarbejde indenfor de psykiske sygdomme.

De vigtigste områder indenfor de psykiske lidelser findes indenfor misbrugsproblemer, selvmord. Her kunne telemedicin også anvendes til behandling og nødvendige samtaler med psykologer.

Elektroniske patientjournaler

Der var overvejelser om, hvorvidt det ville komme på tale at man i Grønland og Island samarbejdede om brugen af elektroniske patientjournaler ligesom Færøerne har gjort.  Det kunne i givet fald bidrage til samarbejde på andre områder.

Tættere personlige relationer mellem faggrupperne

Det blev påpeget, at selvom formelle politiske aftaler er vigtige, så er det sundhedspersonalet der udfører aftalerne.  Derfor kunne det også være en fordel at overveje, at oprette et formaliseret samarbejde, hvor vestnordiske klinikere kunne udveksle erfaringer og viden samt danne vestnordisk netværk indenfor sundhedssektoren for at skabe personlige kontakter mellem de vestnordiske sundhedsvæsener.

Status for udviklingsmulighederne på et tættere samarbejde på sundhedsområdet

•          Fortsætte de igangværende samarbejder og udvikle dem

•          Lære af hinandens erfaringer

•          Uddannelse af sundhedspersonale der forener de tre landes sundhedssystemer

•           Samarbejde medfører læring af hinandens systemer og personlige relationer og kendskab til hinandens kundskaber og kompetencer

•          Ambulancetjenesten kan samarbejde ved en centralisering af opgaven

•          Bedre personlige og jævnlige kontakter mellem faggrupperne i Vestnorden

•          Udviklingen af teknologien bag Telemedicin

•          Udviklingen af den elektroniske patientjournal

•           Samarbejde på de styrkeområder og specialiserede områder som allerede findes indenfor hjertekar operationer og kræftoperationer

•          Fokusere på at specialister kommer til patienter fremfor den omvendte situation

Transportmulighederne og kommunikationsmulighederne er fortsat afgørende faktorer som grænsehindringer for et større sundhedssamarbejde Vestnorden imellem.

Læge Gert Mulvad oplyste om den forestående konference Nunamed.org der afholdes i september i Nuuk og inviterede ved denne lejlighed faggrupperne til denne konference, hvor det var muligt at opfylde et af de samarbejdsmuligheder som temakonferencen efterlyser. Ved konferencen i Nuuk kunne der etableres det første skridt på vejen til tættere personlige relationer mellem faggrupperne landene imellem.

Oplægsholdere

Temakonferencen afholdtes på Ísafjörður 15.-18. januar.  De vestnordiske ministre for sundhed Karsten Hansen fra Færøerne, Agathe Fontain fra Grønland og Guðbjartur Hannesson fra Island, fortalte om deres visioner om de
n fremtidige udvikling på sundhedsområdet i regionen samt om det vestnordiske samarbejde.  Blandt eksperter som havde forelæsning på temakonferencen var Gert Mulvad speciallæge i almen medicin, Grønland, Kent Kleinschmidt lægefaglig chefkonsulent ved Grønlands Styrelse for sundhed og forebyggelse, Ann Birkekær Kjeldsen departementschef for Grønlands departement for sundhed, Lilja Stefánsdóttir direktør for Islands Landspítalis operationsafdeling, Tummas í Garði, vicedirektør Landssjúkrahúsið Færøerne, Shahin Gaini, overlæge og formand for Færøernes Landssjúkrahúsiðs forskningsudvalg, Kristján Skúli Ásgeirsson Gen. Surg. ved Islands Landsspítali, Björn Gunnarsson specialist – pædiatri-, anæstesi- og intensivmedicin, Páll Matthíasson direktør for Islands Landsspítalis psykiatrisk afdeling, María Heimisdóttur direktør Islands Landsspítalis finansafdeling Sigurður E. Sigurðsson medicinsk direktør på Akureyris sygehus, Sveinn Magnússon, director general i Islands velfærdsministerium og Jóanis Erik Køtlum, departementschef for Færøernes sundhedsministerium.

Om Rådet

Vestnordisk Råd er det formelle samarbejde mellem parlamenterne i Grønland, Færøerne og Island.  Der sidder i alt 18 medlemmer i Rådet, 6 fra hvert parlament.  Rådets præsidium består af formand Josef Motzfeldt formand for Grønlands Inatsisartut samt viceformændene Ólína Þorvarðardóttir Altingsmedlem og Henrik Old Løgtingsmedlem.

Udover formanden Josef Motzfeldt sidder i Rådets grønlandske delegation Ruth Heilmann, Aleqa Hammond, Jørgen-Ole Nyboe Nielsen, Olga P. Berthelsen og Siverth K. Heilmann.

Udover viceformand Ólína Þorvarðardóttir sidder i den islandske delegation altingsmændene Lilja Rafney Magnúsdóttir, Árni Johnsen, Jónína Rós Guðmundsdóttir, Sigurður Ingi Jóhannsson og Þór Saari.

Udover viceformand Bill Justinussen sidder i den færøske delegation lagtingsmedlemmerne Edva Jacobsen, Brandur Sandoy, Gunvør Balle, Henrik Old og Jógvan Skorheim

For yderligere oplysninger kontakt formand Josef Motzfeldt, Formanden for Inatsisartut eller Generalsekretær Thordur Thorarinsson, +354 563 0731.

Vestnordisk temakonference omkring samarbejdet i sundhedssystemet.

På tirsdag den 15. januar samles 40 vestnordiske og norske politikere i Island og en række akademikere og eksperter for at diskutere de
vestnordiske landes sundhedssystemer og samarbejdet omkring sundhed mellem landene.

De vestlige lande oplever et stadigt større pres for at forøge effektiviteten i driften af sundhedssystemerne. Dette pres paa sundhedsomraadet medförerbehov for en nærmere undersøgelse af mulighederne for en effektivisering af driften af sundhedssystemerne, blandt andet ved at forøge samarbejdet med andre lande. Dette gælder især for lande med få indbyggere.

„Derfor besluttede Vestnordisk Råd at afholde en konference om Grønlands, Færøernes og Islands sundhedssystemer, med speciel fokus på de udfordringer de står overfor, men samtidigt ogsaa med fokus paa de muligheder og teknologiske udviklinger der finder steder i disse år

Vi er i Rådet overbevidste om, at mange af de udfordringer vi i øjeblikket står overfor, bedre kan løses i tæt samarbejde mellem vores tre landes sundhedssystemer end hvis vi hver for sig forsøger at løse dem alene. Hvis man styrker landenes samarbejde på området, vil det komme til at gavne alle landenes borgere ligesom det  eksisterende samarbejde udvikles og styrkes“, siger Vestnordisk Råds formand Josef Motzfeldt, formand for Inatsisartut. 

Vestnordisk sundhedsmarked?
Det Vestnordisk Råds årlige temakonference afholdes i Ísafjörður, Island, i dagene 14.-17. januar Blandt de temaer der vil blive undersøgt nærmere er hvorvidt det er muligt at lave ét sundhedsmarked i regionen, hvor landene specialiserer sig i bestemte ting og servicerer hele regionen. Samt hvordan det i givet fald bedst gøres. Mulighederne for uddannelse og træning af sundhedspersonalet vil ogsaa blive diskuteret. 

Hensigten med konferencen er at give raadet indsigt i de vestnordiske landes sundhedssystemer, deres forskelligheder samt at undersøge hvilke samarbejdsmuligheder der findes i regionen. Konferencen vil også give deltagerne mulighed for at lære mere om de tre landes erfaringer på området, som giver landene mulighed for at sikre sig best practice på området. 
Blandt forelæserne deltager de vestnordiske ministre for sundhed samt eksperter og ledere indenfor de vestnordiske sundhedssystemer.

Yderligere information
Vestnordisk Råd er det formelle samarbejde mellem parlamenterne i Grønland, Færøerne og Islands. Der sidder i alt 18 medlemmer i Rådet, 6 fra hvert parlament. Rådets præsidium består af formand Josef Motzfeldt formand for Grønlands Inatsisartut samt viceformændene Ólína Þorvarðardóttir Altingsmedlem og Henrik Old Løgtingsmedlem.

For yderligere oplysninger kontakt formanden Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut eller Generalsekretær Thordur Thorarinsson, +354 563 0731.

Alþjóðlegrar rannsóknar á makríl krafist

 

Makríldeilan er farin að hafa áhrif á andrúmsloftið í norrænu samstarfi eins og glögglega hefur komið í ljós í stjórnmálaumræðum á Norðurlandáðsþinginu í Helsinki go now.  Það sagði Ólína Þorvarðardóttir varaformaður Vestnorræna ráðsins í ræðu sem hún hélt á þinginu sem haldið er dagana 29. október til 1. nóvember.  Hún lagði til at Norðurlandaráð ætti frumkvæðið að því að gerð yrði alþjóðleg rannsókn á hegðun makrílsins svo að deiluaðilar geti byggt kröfur sínar á vísindalegum rökum. Formaður Vestnorræna ráðsins Josef Motzfeldt, forseti Grænlandsþings, tók undir að mikilvægt væri fyrir Norðurlandaráð að eiga frumkvæði að rannsóknum um nýtingu Vestur-Norðurlanda á lifandi auðlindum hafsins svo auka megi skilning Norðurlanda á aðstæðum Færeyja, Íslands og Grænlands.  Annar varaformaður Vestnorræna ráðsins Henrik Old gagnrýndi afstöðu Evrópusambandsins og Noregs í makríldeilunni harkalega.

Ólína Þorvarðardóttir hvatti jafnframt í ræðu sinni Norðurlandaráð til að horfa til hagsmuna Vestur-Norðurlanda í nýrri Norðurskautsstefnu sinni.  „Eftir því sem löndunum fjölgar sem eiga hagsmuna að gæta á Norðurskautssvæðinu og sýna því áhuga, þeim mun mikilvægara verður það fyrir Norðurlöndin að efla samstarf sitt um sameiginlega hagsmuni og efla þannig áhrif sín“, sagði Ólína og benti á að hagsmunir Íslands, Færeyja og Grænlands væru miklir á svæðinu.  Hún benti á að meginniðurstaða þemaráðstefnu Vestnorræna ráðsins sem haldin hafi verið á Grænlandi í mars hafi verið að samstarf landanna þriggja um sameiginlega hagsmuni sé lykilatriði ætli þau að efla áhrif sín á Norðurskautssvæðinu.

Nordisk Råd skal bidrage til bedre forståelse af Vestnordens hovederhverv

Nordisk Råd bør sætte fokus på forvaltning af de ressourcer, som Vestnorden har til fælles med Fastlandsnorden, for at opnå en bedre forståelse for de vestnordiske landes hovederhverv, som er baseret på levende ressourcer.  Det udtalte Vestnordisk Råds formand Josef Motzfeldt på Nordisk Råds session i Helsinki som afholdes 29. oktober til 1. november.

Han påpegede, at klimaændringerne har stor påvirkning af de vestnordiske landes dyre- og planteliv. „Der er ofte fokus på især isbjørnen, når der tales om klimaændringerne, men ændringernes konsekvenser er større for det øvrige økosystem end for isbjørnen, og de vestnordiske lande har oplevet dramatiske ændringer i forekomsterne af visse dyrearter“, sagde Josef og påpegede, at der på diverse forsamlinger, konferencer og seminarer, som holdes verden over, og hvor emnet er klima, ofte ser ud som om isbjørnen, er den eneste skabning, som lever i Arktis – som en anden majestæt i sit kongedømme. „Nok er isbjørnen truet i sit habitat, men det gælder også andre arter såsom mikroorganismer, fisk, fugle og andre dyr“, sagde Josef. „Når der sker ændringer i en af arternes tilgængelighed, trækker andre arter sig væk og dermed forsvinder der både en kultur og en mangeårig levevis, når disse dyrearter trækker sig væk“, sagde han.

Josef påpegede, at der nok kommer nye arter i stedet for de traditionelle, hvor makrellen er et godt eksempel. „Med det fokus, der er på Arktis, vil de nordiske lande i deres samarbejde med den øvrige verden stå stærkere, når man kender hinandens levevilkår bedre og derfor foreslår jeg, at Nordisk Råd står for en konference, om klimaændringerne, hvor hovedoverskriften bør være fælles forståelse for forvaltningen af alle levende ressourcer på et bæredygtigt grundlag“ sagde Josef til slut“.

Vestnordisk Råds viceformand Henrik Old kritiserede Norge og EU på det hårdeste for deres standpunkt i makrelsagen hvor EU med støtte fra Norge har besluttet at indføre sanktioner mod færøsk og islandsk fisk på det europæiske marked, fordi de fisker makrel, som i store mængder er inde i det vestnordiske område.  Islands altingsmedlem Ólína Þorvarðardóttir som også er viceformand i Vestnordisk Råd, tilsluttede sig Henriks kritik på EU og Norge og opfordrede til, at der bliver lavet en fælles international forskning på makrellen og dens adfærd for siden at kunne bygge forhandlinger om landenes andel i makrelbestanden på et videnskabeligt fundament.  Ólína opfordrede Nordisk Råd til at tage initiativ i sagen.

Vestnordisk Råd kritiserer Norge og EU på Nordisk Råds session

 

Vestnordisk Råd er bekymret over den udvikling, som makrelstriden mellem Færøerne og Island på den ene side og Norge og EU på den anden side har taget.  Det udtalte Vestnordisk Råds viceformand Henrik Old på Nordisk Råds session i Helsinki som afholdes 29. Oktober til 1. November.  „Sagen er, at EU med støtte fra Norge har besluttet at indføre sanktioner mod færøsk og islandsk fisk på det europæiske marked, fordi vi fisker makrel, som i store mængder er inde på vores område“, sagde Henrik.

Henrik takkede også Ungdommens Nordiska Råd for deres støtte men de har udtalt en bekymring for udviklingen og spurgte om der er nogen, der kan svare på, hvad man skal gøre på Færøerne, hvis man ikke kan fiske noget af den fisk, som er i færøsk farvand?.

Henrik påpegede i sin tale, at der mangler at forske mere i makrellen.  „Hvorfor findes makrellen i så store mængder i færøsk, islandsk og nu også grønlandsk farvand, ja, over hele Nordatlanten?“ spurgte Henrik og påpede, at der kun er blevet forsket i de områder, hvor makrellen har været.  Han pointerede, at der er ingen, der forsker i, hvor makrellen er i dag, at ingen forsker vest for Island eller i grønlandsk farvand, som er stærkt beklageligt i lys af, at makrellen findes i så store mængder i færøsk og islandsk farvand.

„Det kan ikke undgås, at tanken om, at forskningen er blevet mere politisk, også strejfer en“ sagde Henrik.  Han påpegede, at der har været enkelte norske forskere, som har sagt, at den vej, vi går nu, er forkert.  „Den er helt gal, for makrellen har spredt sig ud over enorme områder, sagde Henrik og tilføjede, at det ikke kan passe, at man fra EU’s og norsk side ikke har andre midler end at sætte tiltag i værk, som nægter os at losse fisk i danske og norske havne.  „Ellers må jeg også sige, at den norske boykot har været vældig positiv for udviklingen på arbejdspladserne på Færøerne“ sagde Henrik til sidst.

Islands altingsmedlem Ólína Þorvarðardóttir som også er viceformand i Vestnordisk Råds, tilsluttede sig Henriks kritik på EU og Norge og opfordrede til, at der bliver lavet en fælles international forskning på makrellen og dens adfærd for siden at kunne bygge forhandlinger om landenes andel i makrelbestanden på et videnskabeligt fundament.  Ólína opfordrede Nordisk Råd til at tage initiativ i sagen.

Ólína Þorvarðardóttir valgt formand for Hoyvíksaftalens parlamentsudvalgs

Medlem af Islands Alting Ólína Þorvarðardóttir er blevet valgt som formand for Hoyvíksaftalens parlamentsudvalg.  Brandur Sandoy medlem af Færøerne Lagting blev valgt som parlamentsudvalgets viceformand. 

Parlamentsudvalget blev nedsat i 2011 med 6 parlamentsmedlemmer fra henholdsvis Færøerne og Island.  Grønlands Inatsisartut (landsting) har med seks medlemmer observatørstatus i udvalget med taleret.

Parlamentsudvalgets opgave er at følge op på Hoyvíksaftalen, diskutere dens udvikling og udformning samt eventuelt at foreslå ændringer og forbedringer i den.

Hoyvíksaftalen blev lavet mellem Island og Færøerne i 2006.  Aftalen er langt den mest liberale aftale som både Island og Færøerne har med andre lande og gør at de lande i virkeligheden udgør et fællesmarked.  Aftalen sikrer fri bevægelse for varer, tjenesteydelser, kapital og personer samt samarbejde indenfor en række andre områder, som uddannelse, forskning, kultur m.m.  Landene har en lang historie for samhandel med varer og før vedtagelsen af Hoyvíksaftalen fandtes der allerede en handelsaftale imellem landene, hvor told på handel af alle industrielle produkter og fiskeprodukter blev elimineret.

Ólína Þorvarðardóttir kjörin formaður þingmannanefndar Hoyvíkursamningsins

Ólína Þorvarðardóttir alþingismaður hefur verið kjörin formaður þingmannanefndar Hoyvíkursamningsins.  Brandur Sandoy þingmaður á færeyska Lögþinginu hefur verið kjörinn varaformaður nefndarinnar.

Til þingnefndar Hoyvíkusamningsins var stofnað árið 2011.  Alþingi Íslands og Lögþing Færeyja tilnefna hvort um sig 6 þingmenn til nefndarinnar.  Langsþing Grænlands (Inatsisartut) tilnefnir 6 þingmenn sem njóta stöðu áheyrnafulltrúa í nefndinni með málfrelsi.

Þingmannanefnd Hoyvíkursamningsins er ætlað að fylgjast með þróun og framkvæmd samningsins og setja fram tillögur um breytingar á honum eða umbætur ef ástæða þykir til.

Ísland og Færeyjar samþykktu Hoyvíkuramninginn árið 2006.  Samningurinn tryggir að samkvæmt meginreglu sé frjálst flæði á vörum, þjónustu, fjármagni og fólki á milli landanna. Auk þess tryggir samningurinn ýmis konar samstarf landanna, svo sem á sviði menntunar, rannsókna og menningar.