Vestnordisk Råd vedtager tre rekommandationer

Vestnordisk Råds årsmøde sluttede onsdag aften kl. 18.00 efter tre dages intenst program med markering af 30 års parlamentarisk samarbejde, og så det 31.årsmøde holdt i Runavik. Her vedtog Rådet tre rekommandationer som alle kan tilskrives ønsket om et tættere samarbejde set ud fra den arktiske agenda, hvor landene sammen kan styrke i deres geo-strategiske position. Nu bliver rekommandationerne sendt ind til Grønlands, Færøernes, og Islands parlamenter til videre drøftelser og endelig godkendelse.
Med rekommandationen om det fiskeripolitiske samarbejde mellem de tre lande, ønsker Rådet at regeringerne sætter sig sammen og udarbejder en fælles redegørelse, som blandt andet skal afdækker mulighederne for at styrke forvaltningen af de marine ressourcer, have fælles markedsstrategi for regionens fiskeriprodukter, samarbejde tættere om havforskning og fiskeriundersøgelser, omkring miljø og selvbårenhed, skabe bedre adgang til markeder som til EU, og sidst men ikke mindst kortlægge områder, hvor de vil være en styrke at de tre lande står sammen, end hver for sig.
– Vestnordisk Råd er af den opfattelse, at de tre lande kan gøre vores samfund rigere ved at indgå et strategisk samarbejde på flere områder som skal gavne vores økonomier på sigt, også indenfor fiskeriet, da det er betydningsfuld industri i Vestnorden, lød det blandt andet i begrundelsen for rekommandationen.

Frihandel og handelsråd

Årsmødet vedtog gennem rekommandation en anbefaling om at, at den islandske, den færøske og den grønlandske regering nedsætter en arbejdsgruppe, for at kortlægge de fælles gevinster, ved at de tre lande indgår i en frihandelsaftale, og etablerer et vestnordisk handelsråd.
– Rådet mener, at der vil være mange fordele ved en øget samhandel – til fælles gavn for alle landene, i form af beskæftigelse, vækst og bedre økonomi. Dette synspunkt blev cementeret under rådets sidste temakonference i Aasiaat, Grønland i dagene 31. januar-1. februar 2015 under overskriften ”Vestnorden i Arktis – fra vision til virkelighed, hedder det i begrundelsen for rekommandationen.
En frihandelsaftale har været til diskussion i Vestnordisk Råd i en årrække. Island og Færøerne har et handelssamarbejde, udmøntet i Hoyvíks-aftalen. Grønland meldte ved temakonferencen i januar ud, at de ikke er interesseret i at tilslutte sig aftalen. Grønland vil hellere indgå i en bilateral aftale med de to andre vestnordiske lande, eller at der laves en helt ny frihandelsaftale mellem de tre lande.

Transport og infrastruktur

Derudover forslår Vestnordisk Råd, at landene arbejder tættere sammen på transport-og infrastrukturområdet i Vestnorden, og på fiskeriområdet.
Vestnordisk Råd anbefaler, at regeringerne laver en analyse, for at kortlægge mulighederne for en fælles langsigtet strategi for transport-infrastrukturområdet i Vestnorden. Rådet mener, at regionen dermed vil stå stærkere i en øget international konkurrence.
Dertil anbefaler Vestnordisk Råd, at de tre regeringer styrker samarbejdspolitikken på fiskeriområdet. Vestnordisk Råd vil have regeringerne til at afdække, hvordan landene kan øge samarbejdet indenfor fiskerisektoren. Resultatet skal fremlægges ved en fælles redegørelse til Vestnordisk Råd.
Du kan læse hente de tre rekommandationer her nedenfor:
Rekommandation nr 1 2015_Årsmøde_vedtaget
Rekommandation nr 2 2015_Årsmøde_vedtaget
Rekommandation nr 3 2015_Årsmøde_vedtaget
 

Vestnorden må finde en fælles strategi for Arktis

-Vi bemærker, at der er ved at blive skabt et nyt verdensbillede, som indbefatter de vestnordiske nationers domæne. Vores samarbejde, som for 30 år siden måske først og fremmest var dedikeret til os selv, har nu fået en værdi på verdensplan.
Ordene kommer fra den Islandske præsident, Ólafur Ragnar Grimssons tale i det Nordatlantiske Hus i Thorshavn i dag, den 11. august – en tale, der blev holdt, i forbindelse med markeringen af Vestnordisk Råds 30 års jubilæum.
Ólafur Ragnar Grimsson fik i går en hæderspris fra Vestnordisk Råd, for hans utrættelige arbejde for den vestnordiske region – og tydeliggørelsen af regionens rolle, nu hvor verdenssamfundet viser øget interesse for Arktis. I Nordens Hus uddybede han, hvorfor det er vigtigt for Grønland, Færøerne og Island, at være parate til den øgede interesse.
-Vi står overfor skelsættende begivenheder, nu da de ledende nationer indenfor økonomi på verdensplan, formelt har indgået et samarbejde, hvor der tages beslutninger vedrørende de arktiske egne, siger Ólafur Ragnar Grimsson.
Den islandske præsident peger på, at vidderne på den nordlige del af jordkloden, samt havområderne, der forbinder dem, i det nye århundrede har fået en betydningsfuldhed, som var utænkelig nogle årtier tilbage. Det pålægger de vestnordiske lande et stort ansvar, og dermed tydeliggøres vigtigheden af, at landene finder en fælles strategi omkring, hvordan de skal forholde sig til de nye muligheder.
At Vestnorden har fået geopolitisk betydning, ses blandet andet på deltagerlisten til Arctic Circle konferencen, som afholdes i efteråret; 1500 deltager kommer, og det bliver Frankrigs præsident, François Hollande, der holder åbningstalen.
-Når hele Arktis, på verdensplan, har fået en ny rolle hvad angår sejlads, udnyttelse af de naturlige ressourcer, og på grund af klimaændringerne, så giver den centrale placering af Grønland, Island og Færøerne os en position, som det er vitalt at forstå og analysere: en geopolitisk betydning, som tidligere var fuldstændig utænkelig, siger den islandske præsident.
 
Arktis øverst på programmet
Flere regeringsledere, samt andre førhen- og nuværende parlamentarikere, holdt tale i det Nordatlantiske Hus. Alle med fokus på Arktis.
Unnur Brá Konraðsdóttir, 2. viceformand i Vestnordisk Råd, siger, at Rådet har arbejdet hårdt på at kortlægge, hvor de tre vestnordiske landes fælles interesser ligger, i forhold til Arktis.
-Derfor har regeringerne allerede nu et godt grundlag at bygge videre på, med henblik på et tættere samarbejde omkring Arktis. Det ligger frit for at brug af -og videreudvikle- de forslag, vi har nedfældet i en rapport, siger Unnur Brá Konraðsdóttir.
Blandt forslagene er et frihandelsområde, en langsigtet strategi indenfor transport og infrastruktur i Vestnorden, ønsket om at kortlægge fordele og ulemper ved at de vestnordiske lande taler med én stemme og  fører fælles politik omkring Arktis, og et øget samarbejdet omkring fiskeri.
Grønlands landsstyreformand, Kim Kielsen, lagde vægt på, at det er et værdifuldt forum, der binder Færøerne, Grønland og Island sammen. Det understregede han med en metafor:
-Venner er som stjernerne; det er ikke altid man ser dem, men vi ved, de er der.
Kaj Joensen, Det Færøske Nyhedsbureau

Vestnordisk Råds første ærespris gik til Islands præsident

For første gang nogensinde har Vestnordisk Råd tildelt en æresbevisning. Og det blev Islands præsident, Ólafur Ragnar Grímsson, der modtog æresprisen. Det skete i forbindelse med fejringen af Vestnordisk Råds 30 års jubilæum – en event, der blev fejret i kulturhallen Løkshøll i Runavik på Færøerne.
Rådet ønsker med initiativet, blandt andet, at hædre personer, der har gjort en særlig indsats for udvikling af Rådet, samt kæmpet dets sag.  Og det var også blandt begrundelserne for, at valget af i år faldt på Ólafur Ragnar Grímsson.
-De har igennem deres embede som Islands præsident, og af egen interesse igennem mange år, inddraget Vestnorden, når de har mødtes med statsoverhoveder, regeringsledere, internationale erhvervsfolk og forskere, samt når de deltager i foraer, hvor Arktis er i fokus, sagde Bill Justinussen, formand for Vestnordisk Råd, da han overrakte prisen.
Bill Justinussen lagde i sin tale vægt på, at Ólafur Ragnar Grimsson har bidraget til Vestnordens interesser i tid, hvor globalisering udfordrer vores region. Derudover blev også præsidentens ønske om Vestnorden som en stærk region i Arktis, berørt – samt hans opfordringer til Rådet om at nå ud til et internationalt publikum.
Ólafur Ragnar Grimsson en af initiativtagerne til Arctic Circle konferencen, der senere i år løber af stabelen for tredje gang.
-Jeg takker så inderligt, men jeg vil også huske, at med æresbevisningen følger et ansvar. Vi har fået ny geopolitisk betydning og er vidne til skelsættende handlinger. 40 lande deltager ved Arctic Circle konferencen, deriblandt Kina og Tyskland, og der mærker vi interessen fra omverdenen. Vi skal vise, at vi er en del af den nye verden, sagde Ólafur Ragnar Grimsson.
Hædersbevisningen er en guldnål, formet som makrel.
-For os i Vestnordisk Råd, symboliserer makrellen også et samarbejde mellem vores tre lande, som er højaktuelt i disse år. Et samarbejde, der kræver god indsats og stærk vilje, for at nå til enighed, sagde Bill Justinussen.

Kulturen i fokus

Det var dog andet en politik, der prægede aftenen. Markeringen af Rådets 30 års jubilæum var oplagt mulighed for de tre lande at vise egen kultur – og nyde de andres. Gæsterne fik set trommedans med Varna fra Grønland, hørt folkemusik med færøske Enekk, og set Færøernes VM-hold i æstetisk gymnastik folde sig ud. Jákup Veyhe, færøsk komiker, beskrev derefter mesterligt alle tre landes folkelige sjæl.
Og så fik gæsterne mulighed for at træne deres fremmedsproglige færdigheder; det foregik under fællessangen, hvor der var sange på alle tre sprog. Fællessang blev det også til, da den islandske Eurovision deltager fra 2013, Eythór Ingi, fik både høj og lav til at synge med på Queens klassiker “Somebody to love”.
Aftenen mundede ud i traditionel færøsk kædedans, som alle med rette portion vovemod, kastede sig ud i.
Fejringen af 30 års dagen forsætter i dag, og indholdet bliver mere politisk. Klokken 10.30 er der reception i Nordens Hus i Thorshavn, hvor blandt andet lederne i Grønland, på Island og Færøerne holder en tale. Senere i dag tager Vestnordisk Råd til Runavík, hvor det 31.årsmøde bliver afholdt.


 

30 år med parlamentarisk samarbejde fejres på Færøerne

I år er det 30 år siden at det vestnordiske parlamentariske samarbejde formelt blev stiftet under navnet Vestnordens Parlamentariske Samarbejdsråd, og det skal fejres. Vestnordisk Råd, som det parlamentariske samarbejdsråd hedder i dag, markerer jubilæet ved to begivenheder på Færøerne i forbindelse Rådets 31. årsmøde med deltagelse af gæster fra nær og fjern.
Regeringscheferne og de nordiske samarbejdsministre fra Færøerne, Grønland, og Island har bebudet deres ankomst. Islands præsident, Ólafur Ragnar Grímsson som befinder sig på Færøerne på officielt besøg kommer også. Parlamentarikere fra Nordisk Råds præsidium, og fra Norges Storting, vestnordiske parlamentarikere, tidligere medlemmer af Rådet, tidligere generalsekretærer, folkevalgte og borgere på Færøerne deltager også i markeringen af  jubilæet.
Den festlige første begivenhed finder sted mandag den 10.august i Runavík i kulturhallen Løkshøll kl. 21. til 23 med en vestnordisk kulturaften. Her kommer der udover festlig tale af Rådets formand, Bill Justinussen, og velkomsttale af ar Runaviks borgmester, Magnus Rasmussen, til at være flotte kulturelle indslag.  Det færøske band Enekk som er kendt for folkemusik, Varna fra Grønland som er kendt for blues-sang og trommedans, og Eythor Ingi fra Island, som mange kender fra Eurovision 2013 optræder med et par numre hver. Så har den færøske komiker Jákup Weyhei tænkt sig at sige lidt om vestnordisk samarbejde. For første gang i Rådet historie, der uddeles Vestnordisk Råds ærespris som bliver afsløret den aften. Der bliver en æstestisk gymnastikopvisning og som færingerne mestrer flot og været vært for VM i æstetisk gymnastik, og sidst men ikke mindst bliver der sunget fælles sang og danset færøsk kædedans og den hyggelige aften afsluttes med lidt godt til ganen.
Den anden og mere politiske begivenhed bliver holdt i Nordens Hus i Tórshavn tirsdag den 11.august kl. 10.30 til 13.00. Her bliver der der holdt taler af den islandske præsident, Ólafur Ragnar Grímsson, Islands statsminister, Sigmundur Davíð Gunnlaugsson, Grønlands formand for Naalakkersuisut, Kim Kielsen, 2. viceformand for Vestnordisk Råd, Unnur Brá Konráðsdóttir, tidligere medlemmer af Rådet, Thomas Arabo fra Færøerne, Steingrímur Sigfússon fra Island og Ruth Heilmann fra Grønland fortæller om rådets samarbejde gennem tiden. Så tager den tidligere generalsekretær gennem 9 år, Thordur Thorarinsson gæsterne på en rejse om rådets udvikling, og til slut tager den kommende formand for Rådet, og formand for det grønlandske parlament, Lars-Emil Johansen ordet og afslutter markeringen af jubilæet. Begivenheden bliver transmitteret direkte online, mens selve arrangementet er for inviterede gæster.
Herefter tager Vestnordisk Råd til Runavik og afholder det 31.årsmøde til og med torsdag den 13.august.

Rådets tilblivelse

Det parlamentariske samarbejsråd blev etableret i dagene 23.-24. september 1985 da 17 parlamentarikere; 6 fra Islands Alting, 6 fra Færøernes Løgting og 5 fra Grønlands Landsting mødtes i Nuuk for at drøfte formålet med et parlamentarisk samarbejde mellem de tre lande. Her lykkedes dem blive enige om en aftaletekst, hvis fokus er at Rådet samarbejder om vestnordisk interesser. Dette er sket ved at en delegation fra hver af de tre parlamenter mødes én gang årligt skiftevis i medlemslandene, hvor de drøfter forslag og muligheder for at styrke samarbejdet indenfor emner som; bæredygtighed, ressourceforvaltning, miljø, kultur, uddannelse, sundhed, transport, international positionering af den vestnordiske region så noget er nævnt. I 1997 fik Vestnordens Parlamentariske Samarbejdsråd navneændring til Vestnordisk Råd, og fik da et rådssekretariat.
Vestnordens Parlamentariske samarbejdsråd så dagens lys med følgende aftaletekst og er stadig gældende:
I erkendelse af
At Færøerne, Grønland og Island, det vestnordiske område, har en fælles interesse i bevarelsen og en kontrolleret udnyttelse af landenes levende og ikke-levende ressourcer,
At disse ressourcer er af afgørende betydning for landenes økonomi, kultur og fremtidige udvikling,
At bevarelsen og en kontrolleret udnyttelse af landenes levende ressourcer er af betydning også for den øvrige verdens forsyning med levnedsmidler,
At landene indser nødvendigheden af at styrke og udvikle det kulturelle, handelsmæssige og trafikale samarbejde i øvrigt samt
At landene ved at styrke og udvikle samarbejdet giver sit bidrag til fremme af forståelse og fredelig sameksistens i verden:
Har vi valgte medlemmer af Færøernes Lagting, Grønlands Landsting og Islands Alting, på grundlag af beslutninger i Færøernes Lagting den 27. januar 1981, Grønlands Landsting den 23. maj 1985 og Islands Alting den 19. maj 1981 om et parlamentarisk samarbejde på møde i Nuuk den 24. september 1985 fundet, at et formelt charter, der fastsætter reglerne for samarbejdet, er nødvendigt. (læs reglerne for samarbejdet her)

Rekommandationer vedtaget i parlamenterne

Parlamenterne, Lagtinget i Færøerne, Inatsisartut i Grønland og Altinget i Island vedtog enstemmigt rekommandation 1/2014 og rekommandation 2/2014 på deres forårssamlinger i 2015. Lagtinget i slutningen af februar, Grønland i slutningen af maj og Island i begyndelsen af juli.  Med vedtagelsen får Rådet indflydelse på samarbejdet i Vestnorden og indflydelse til gavn for miljøet og befolkningerne i kystområder.
Vestnordisk Råd kan fremlægge forslag til rekommandationer på landenes parlamenter i henhold til Rådets charter i paragraf 3. Denne mulighed benytter Rådet sig som regel af. Det foregår således at delegationerne fremlægger et forslag til rekommandation som så behandles på årsmødet det pågældende år, og bliver det vedtaget af Rådet sendes rekommandationen videre til parlamenterne.
I 2014 på Vestmannaøerne i Island, forelagde den færøske delegation rekommandation nr. 1 på årsmødet, som handler om at et valgt medlem af Rådet kan stille spørgsmål til medlemslandenes ministre i anledning af en beretning eller meddelelse der er afgivet til Rådet, eller iøvrigt om emner, som angår det vestnordiske samarbejde. I forslaget henvises til Helsingforsaftens paragraf 57, som hvor Nordisk Råds medlemmer kan stille spørgsmål til ministrene i medlemslandene. Rekommandationen blev vedtaget på årsmødet, og nu også i parlamenterne, så nu får Vestnordisk Råds medlemmer udvidet deres mulighed for at følge op på eller tæt med i regeringernes arbejde. I forvejen har Rådet gennem en samarbejdserklæring fra 2002 med regeringerne mulighed for  at mødes med medlemslandenes samarbejdsministre både til årsmøderne, fagministre til Rådets temakonference, og igen samarbejdsministre og andre relevante ministre under Nordisk Råds session.
Vedrørende rekommandation nr. 2 fra 2014 forelagde den grønlandske delegation op til at regeringerne i medlemslandene opfordres til at samarbejde om tiltag der reducerer udledningen af svovlpartikler i skibstrafikken. Dette kunne gøres ved at udvikle og implementere strategier for effektiv og miljøskånsom energiudnyttelse ved at stille krav om anvendelse af brændstoffer der forurener mindre, og at der anvendes udstyr der fjerner svovlpartikler i skibsfartøjernes udstødning. Forslaget begrundes blandt andet med at  befolkningerne i kystområder er særligt udsat for svovlforureningen fra skibstrafikken, og henviser til en rapport fra 2007 udarbejdet af American Chemical Society. I den vurderes  at svovlforurening fra verdens skibe hvert år på verdensplan koster 60.000 mennesker livet som følge af lunge- og hjertesygdomme.  For kystlande som de vestnordiske lande er der derfor god grund til at sætte fokus på, hvordan meldemslandene kan bidrage til at reducere denne forurening. Rekommandationen blev vedtaget dengang og nu også i parlamenterne. Nu er det op til regeringerne at arbejde på at få igangsat nogle tiltag der lever op til rekommandationen.
Du kan læse mere om Vestnordisk Råds rekommandation nr 1 2014 og Vestnordisk Råds rekommandation nr 2 2014 ved at klikke på linket.
 

Rådets præsidium møder borgmestre

 
Søndag den 10.maj mødtes borgmestrene for hovedstæderne Tórshavn, Nuuk og Reykjavík i Fællesfonden for de tre byer. På samme tidspunkt var Vestnordisk Råds præsidium samlet i Reykjavik for at deltage i en konference. Da Rådet blev bekendt med borgmestrenes møde i Reykjavik inviterede præsidiet til en gensidig orientering efterfulgt af en kop kaffe og kager i den islandske parlamentsbygning, Altinget.
Unnur Brá Konráðsdóttir, parlamentsmedlem i Island, og næstformand i Vestnordisk Råd, bød borgmestrene Dagur B. Eggertsson fra Reykjavik, Asii Chemnitz Narup fra Nuuk, og Heðin Mortensen fra Tórshavn sammen med nogle af deres borgerrepræsentanter, velkommen. Derefter fik Bill Justinussen, formanden for Rådet, og parlamentsmedlem fra Færøerne, ordet.
– Vi er rigtig glade for at I ville mødes med os, da vi mener det er vigtigt, at få god dialog med hinanden, og styrket vores bånd og de muligheder som vi kender i Vestnorden, sagde formanden blandt andet.
Han fortalte kort om Rådets arbejde og fokus i disse år, som er at få styrket regionen i en global sammenhæng. Vestnordisk Råds præsidium arbejder på en fælles vestnordisk Arktis strategi som skal fremlægges for de øvrige medlemmer på rådets årsmøde i august i år.
Borgmestrene tog derefter ordet, hvor Dagur B. Eggertson takkede for invitationen, og fortalte blandt andet om Fællesfondens formål, som er at styrke forståelsen og samarbejdet mellem politikerne og borgerne i deres byer. Fonden giver økonomisk støtte til det mellemfolkelige samarbejde. Han berettede også at hovedstæderne i Nordens netop afsluttede konference havde klima som deres hovedtema.
Asii Chemnitz Narup tog efterfølgende ordet og understregede vigtigheden af at samarbejdet mellem hovedstæderne bliver styrket indbyrdes i Vestnorden, også samarbejdet til parlamentarikerne. Hun overbragte den grønlandske delegations ønske om flere temadrøftelser i hovedsstadssamarbejdet, og at der i den sammenhæng var muligt, at samarbejde med Vestnordisk Råd, som holder deres årlige temakonferencer. Et tættere samarbejde vil kunne give en synergieffekt på det nationale og kommunale niveau, sagde hun blandt andet.
Heðin Mortensen afsluttede siden talerækken ved at fremhæve at de tre borgmestre har drøftet at de hovedstæder skal være grønne med en grøn politik ved at satse mere på en miljøvenlig energi, og fremhævede bustrafik til fjernvarme skal være baseret på dette. Heðin fastslog at der var mange emner, som hovedstæderne og Vestnordisk Råd kan være fælles om at drøfte, og gentog Asiis forslag om at det kunne være en idé at parterne mødtes under Rådets temakonference. Han tilføjede at Fællesfondens næste møde bliver afviklet i Nuuk i 2016, og håbede man i den anledning kunne mødes igen.
Vestnordisk Råd årsmøde i 2016 bliver sandsynligvis også afholdt i Nuuk
Efter disse ord blev der taget billeder af Rådets præsidie sammen med de tre borgmestre, og derefter rykkede gæsterne ind i Altingets kantine, hvor der blev nydt fladkager med islandsk røget lam som pålæg og gulerodskager.
 
 
 

Formanden deltager i Green Growth Dialouge

Dear West Nordic friends,
Thank you for the invitation to this conference on Green Growth, and dialogue on the subject. It is an exciting and essential theme requiring increased focus, especially because of climate change, and the effect on the environment and living conditions in the West Nordic Region. I am very pleased to participate here today and hear more about this exciting theme.
West Nordic Council was founded 30 years ago, recognizing that our countries had a common interest in maintaining and managing the living and non-living resources using the principle of sustainability. Visionary parliamentarians from the Faroe Islands, Greenland and Iceland saw, that these resources were vital for the economy of the countries, culture and future development. Also strengthening the cultural, commercial and traffic cooperation was important, and that countries would be able to give their contribution to promoting understanding of peaceful coexistence in the world. It was well foresighted by these people, for it has never been as relevant as now, to forge even closer ties with each other. Globalization, climate change, and increased pressure and demand for the living and non-living resources requires a stronger West Nordic Region.
I would like to take this opportunity to congratulate Fróðskaparsetur Føroya, University of Faroe Islands along with four other universities in the region, for the creation of the West Nordic Studies. The process has taken its time, but in the West Nordic Council’s case, it was also in recognition of the need for closer collaboration and knowledge sharing that led to, that we now have the opportunity to take a master in West Nordic Studies in all four countries. Congratulations!
I would argue with, that the process was helped into the world by the West Nordic Council in 2000, by taking the initiative and recommended a project with a group of historians from Iceland, the Faroe Islands and Greenland. Their task was to research the West Nordic countries common history, and held their first meeting in 2002 in Ilulissat, Greenland. When the project was at an end after many years of work and meetings, the researchers suggested the creation of a “Center for the West Nordic History and Society”. The goal of the Center was, to deal with research, teaching in higher education and the dissemination of research in issues relating to the region. In 2010, the West Nordic Council called on Faroe Islands, Greenland and Iceland governments to allocate funds from their respective budgets, in order to establish the center. The Faroese Lagting had already allocated 200,000 Danish Krona at the time, but the recommendation was rejected in its form in the Icelandic and Greenlandic parliament and was therefore not adopted. But moral support was enough from all parliamentarians in the region. That happens often in the political reality. The priorities are tough.
The researchers’ work was not in vain, because in 2012, the fruit of their work was summarized in the book: “The neighbours in the North Atlantic – Main characteristics of the West Nordic history over 1000 years” released here by the University of the Faroe Islands.
Besides a common history, there are many common interests that connect us together in the West Nordic and coastal Norway. Look at the globe from the Atlantic Ocean, we lie geographically well located, and geostrategic really good even. Here in Torshavn, we sit in “the Navel of the world”, as our renowned author, Willian Heinesen, called it. But if you are in Asia and looks at the globe from their standpoint, then you will probably describe our region as being at the end of the world. Despite the long distance from there, countries come from far away to participate in the development of the Arctic. If we are to prepare to the increasing activity, it is important to be ready to meet the globalized world, openly, but also on our own premises. To do this, it is therefore even more important that we know each other, and those who come from abroad.
Therefore, in the West Nordic Council, we welcome that students both from the region and the rest of the world can target their studies, so it can address issues relating to the West Nordic Region.
With the growing interest in the Arctic, there will be more opportunities to unleash the economic potential, but also the release of knowledge. The West Nordic Studies can help to disseminate new knowledge, both in the region and externally, targeting the big world. The potentials are enormous as the Arctic is said to contain 20 percent of the world’s resources and covers 15 percent of Earth’s surface, but only 0.04 percent of the world population. So big and yet so small a region, depending on how you perceive it. For while the world’s countries look to the Arctic, and in particular our resources, then it is necessary that we learn more about each other, and ensure that the exploitation of resources is done sustainably.
In the West Nordic Council, we currently work on the formulation of a common West Nordic strategy for the Arctic. We do this in the recognition, that together we are stronger against the challenges lurking behind the corner. The day Northwest Passage and the Northeast Passage is navigable, must we even be proactive and having established the shipping hub, which redistributes the goods to be transported around the world. Some would argue that we are competitors, which we are partly, but we will see that our micro-states are too small to cover all the issues that arise in our administrations, in our laws, in negotiations with multinational corporations willing to invest in our businesses, in health care, in education systems and in the management of our living and non – living resources. This is where the West Nordic Studies come into the picture, which has an overall focus on governance and sustainability. We are dealing with two autonomous countries in the region, and two independent countries in the NORA region, and each country is at different stages in the development of society, and with their own national laws. But if we think win-win solutions, we can be stronger in a globalized world. It requires first that we know each other’s systems, cultures and identities, and this is where education and exchange is important.
We politicians can support a development and collaboration with universities, creating a new and important knowledge and skills. We do this by ensuring that funds and resources are focused on sustainable development. And there is no doubt that there are jobs for those who will graduate as masters in West Nordic Studies. I can almost say with certainty, that all the graduates have opportunities to work with the complex issues in our region, and with sustainability as a fundamental issue. In this context, I am thinking, for example, on environmental and social impact assessments in connection with the extraction of minerals, research into the marine environment and fish stocks, and social science issues as nation-building processes, and more.
Another area that I personally know about is that public administrations exchange employees between countries in order to become better acquainted with each other’s systems, and not least to create a professional network across national borders. It’s happening right now between Iceland and the Faroe administrations. Learning through best practices in micro-society like ours, has already delivered good experience. We need to have more of those, also in public sector. I expect the students at West Nordic Studies will experience the same thing that we hear about in our administration. That it was a learning experience.
In the West Nordic Council, we have in many years worked within issues such as sustainability, culture, education, and increased cooperation in many fields. As mentioned before, we are working on a common strategy, and now the focus is on four areas that we believe can develop cooperation between the countries to a greater extent. It is within fisheries, infrastructure and transport, energy and an economic zone, with the four freedoms; the free movement of goods and services, labour and capital. There will be a need to recruit people with educational backgrounds in business, economics, law and management of living and non-living resources, and therefore the research in environment and natural resources in the High North, Governance and sustainable management, small states and societies and in polar law, is very important issues to create a greater cohesiveness between the West Nordic Region in an Arctic perspective. Research and development of new perspectives are already in demand.
In the West Nordic Council, we can already see a need for more updated analyzes and studies describing the status, and looking at development opportunities in the region. We also need to position ourselves further when it comes to research in the Arctic and in the North. With our partner, the Nordic Council, we stand together to create a focus on Green Growth in energy, technology and in the public sector, to name a few areas. This is an important strategic move by the Nordic Council, because many look up to the Nordic countries’ activities and that region is a role models when it comes to the development of green energy alternatives, and thinking. In the North, they are skilled to think in ‘added value’ for the Nordic cooperation to optimize their regions relative to the outside world. In this region, we are very pleased with the cooperation we have developed over decades with universities in the Nordic countries.
The West Nordic countries have many resources to offer. Characteristic of these countries is that they are primarily suppliers of raw materials to the world. Green growth concept, sustainability and bio-economy obliges countries to also look at how resources are increasingly processed and included in a biotechnology newly developing production, and that you look at the countries’ raw materials in a different way, than it has traditionally been done. Here is research and education also important. Iceland has with the MATIS Institute, developed a platform and institutional research, development and education, which solved tasks for – and with – public and private companies. Faroe Islands have established a bio tech institute, and is thus well on the way to look at, and use raw materials in new ways.
Iceland and the Faroe Islands have for a long time had science education at the university level, and when Greenland, which has plans to do so, have established their science education, there will be more opportunities for cooperation in this area too.
Especially in the commonwealth between the Faroe Islands, Greenland and Denmark, the two islands had the opportunity to send students in higher education for free. After West Nordic Council’s view, there is also a need for diversity in education. If all goes more or less around the same paradigm, one can also risk bypassing other paradigms and thus development. In Iceland, they have been excellent to open up educational opportunities both to USA, Europe and Scandinavia. And I can imagine, when the students returns, the diversity helps to move some existing paradigms and thus develop the systems so the system adapts to the need. Greenland has difficulty adapting its administration to a micro-community such as the Greenlandic, and as many either take an education in Greenland and Denmark alone, it can help to maintain an inappropriate system.
Personally, I have a hope that West Nordic Studies can help to adjust the systems, and especially the public administration, in order to cover the actual needs, and without compromising the quality of the education.
This development will not be initiated, if the students exclusively have backgrounds in the region. The strength of the program lies in, that it is taught in English. It will attract international students interested in the region and the Arctic, all of which will be beneficial to the program. It creates a critical mass and diversity for the benefit of the quality of the education. The fact that the program is in English, will also provide the students with linguistic skills and tools after graduation. It will be interesting to follow the development of the study, and see the evaluation when time comes.
The Arctic is a geographically large area, and the West Nordic Countries is covering a considerable part together with Norway, and Scotland in the periphery. The other countries such as Russia, Canada, USA and Scandinavia, covers the rest of the area. We are despite of a consensus on a peaceful coexistence and dependence on each other when it comes to this area, also embarked on a race. For each area wishes to be ready to take advantage of the many opportunities that arise in the aftermath of climate change, which unfortunately – we must recognize – will mean even more melting of ice caps and glaciers, rising sea water and higher temperatures following. It is a worrying development we see today, and we can only hope, that the recommendations to cut down on CO2 emissions by 2050 at the UN climate summit in Paris in the autumn will end with an agreement. However, it appears to be far off. Meanwhile, we in the West Nordic Arctic have to take our share of responsibility and take the lead, by focusing on green growth through sustainable development, and disseminate peaceful coexistence. Communicate democracy internally and externally – also through education. This is done by, that we set clear goals and that we work together.
Let’s change tomorrow by being a game changer, by changing the way something is accomplished, thought or done, and make the region stronger in order to meet future needs in a globalized world.
 

Rådet tager sælsagen op overfor EU-parlamentarikere

Hvert år mødes Vestnordisk Råds præsidium og en delegation af EU-parlamentarikere for at drøfte emner som vedrører den vestnordiske region, Færøerne, Grønland og Island i relation til EU. På mødet, som fandt sted den 26.marts 2015 i Bruxelles, var udover, udviklingen og aktiviteter hos Vestnordisk Råd og EU, emner som Arktis, miljø og ikke mindst sælskindssagen som fyldte dagsordenen.
Bill Justinussen, formand for Vestnordisk Råd og medlem af det færøske parlament, Løgtinget, og Randi V. Evaldsen, medlem af det grønlandske parlament, Inatsisartut, og suppleant for Lars-Emil Johansen i Vestnordisk Råds præsidium mødtes med Jørn Dohrmann, medlem af Europaparlamentet fra Danmark, og formand for DEEA samt Marit Paulsen, medlem af Europaparlamentet fra Norge, og næstformand for DEEA (DEEA – Europaparlamentets delegation for Forbindelserne med Schweiz og Norge, til Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Island og til Det Blandede EØS-Parlamentarikerudvalg).
Vestnordisk Råd er opmærksom på, at EU har taget sagen om sælskindsimportforbuddet op efter at verdenshandelsorganisationen, WTO´s domstol fandt dele af ”inuitundtagelsen” i strid med WTO´s regler. Derfor var det vigtigt for Rådet at få emnet drøftet med EU-delegationen, og Randi V. Evaldsen præsenterede Grønlands synspunkter med indledningsvis at fremvise en kampagnevideo udarbejdet af Inuit Sila, som fokuserer på inuitternes bæredygtige fangst. Videoen kan ses her.  Derefter kommenterede hun de forlydender om, at der fra EU´s side igen ønskes indført et totalimportforbud af sælskind, og understregede at Grønland endnu engang kæmper for retten til at bruge sine levende og ikke-levende ressourcer. Randi V. Evaldsen gjorde opmærksom på, at Grønland har brugt mange ressourcer på at lave oplysningskampagner og rapporter for at dokumentere sælfangsten, som sker et bæredygtigt niveau, hvor dyrene ikke er truet på deres bestande.
Hun opfordrede EU-delegation til at lave oplysningskampagner som genskaber forbrugernes tillid til sælproduktet, og understregede at EU ikke kan anses for troværdig partner i Arktis, hvis der ikke kommer tiltag fra EU til gavn for Grønland.
Vestnordisk Råds formand, Bill Justinussen bakkede op om disse synspunkter og påpegede, at siden EU ønsker at blive aktiv deltager i arktisk politisk samarbejde med blandt andet observatørstatus i Arktisk Råd, forventede han en aktiv indsats fra EU’s side som at ændre opinionens opfattelse af sæljagten til fordel for den arktiske befolkning. Han tilføjede at, EU har gjort livet sværere for de vestnordiske lande, og nævnte EU´s boykot af færøsk eksport af makrel og sild ikke gjort det nemmere for arktisk Vestnorden at samarbejde om arktiske spørgsmål. Bill Justinussen lagde vægt på at WTO’s dom og EU’s reaktioner kan være af betydning for mulighederne for fremtidigt arktisk politisk samarbejde.

Aflivningsmetode i fokus

Jørn Dohrmann, formand for DEEA og Marit Paulsen næstformand lyttede til Rådets synspunkter, og deltog engageret i debatten.  Jørn Dohrmann var åben overfor en diskussion og mente at man ikke kunne få mere økologiske produkter end fangsterne fra Grønland. Han påpegede dog, at de 28 lande skal diskutere emnet, og blive enige og derfor må det forventes at der skal indgås kompromisser.
Udmeldingen fra Jørn Dohrmann fik Bill Justinussen igen til at understrege, at det til trods for inuitundtagelsen har forordningen været skadelig for Grønland. Han opfordrede derefter kraftigt EU-delegationen om at føre sagen for mikrostaterne, og pointerede igen at siden EU har stærk interesse i Arktis vil et samarbejde ikke være interessant, hvis EU blot fjerner livsgrundlaget for fangerne. Bill Justinussen opfordrede i stedet EU, som en stor og stærk spiller i international handelspolitik, til at bruge den position til at bakke op om Vestnordens situation, da regionens befolkningsgrundlag er meget lille til at der kan lægges politisk vægt bag vestnordiske ønsker.
Næstformanden for DEEA, Marit Paulsen, som også er engageret i dyrevelfærd, følte at hun var blevet godt oplyst af Vestnordisk Råds informationer, og forklarede at det er aflivningsmetoderne der har været et stærkt argument for dyrevelfærdsorganisationer, som har krævet importforbud af sælskind.  Til dette svarede Randi V. Evaldsen, at mange forveksler Canadas og Grønland måde at fange sæler på. Hun overleverede ved samme lejlighed rapporten ”Management and Utilization of seals in Greenland” (Forvaltning og udnyttelse af sæler i Grønland, red.) til formanden, Jørn Dohrmann.
Vestnordisk Råds formand, Bill Justinussen fik understreget at det, til trods for oplysningskampagner er svært at trænge igennem stærke kræfter som dyrevelfærdsorganisationerne, og appellerede til EU-delegationen om at hjælpe med at videreformidle informationer om fakta.
Næstformanden for DEEA, Marit Paulsen påpegede, at dyrevelfærdsorganisationerne kan acceptere sæljagten som bæredygtig og kommercialiseret, hvis aflivningsmetoden foregår humant. Hun foreslog at de grønlandske aktører; politikere, branchen, og fangerne inviterer internationale medier til at deltage i og dokumentere sæljagten som den foregår i det virkelige liv. Hun foreslog endvidere at EU-delegationen kunne arrangere et event i EU for at kaste lys på aflivningsmetoderne. Denne invitation tog Vestnordisk Råds repræsentanter positivt imod, da det kan være med at ændre beslutningstagernes syn på Grønlands sælfangst.
 

Fra venstre: Jørn Dohrmann, Medlem af Europaparlamentet og formand for DEEA, Randi V. Evaldsen, suppleant for viceformand Lars-Emil Johansen i Vestnordisk Råd og medlem af det grønlandske parlament, Inatsisartut, Marit Paulsen, Medlem af Europaparlamentet og næstformand for DEEA, og Bill Justinussen, formand for Vestnordisk Råd og medlem af det færøske parlament, Lagtinget Viceformand, Unnur Brá Konrádsdóttir fra Islands Alting samt Inga Dora Markussen, generalsekretær nåede ikke frem til mødet på grund af flyaflysning.
Fra venstre: Jørn Dohrmann, Medlem af Europaparlamentet og formand for DEEA, Randi V. Evaldsen, suppleant for viceformand Lars-Emil Johansen i Vestnordisk Råd og medlem af det grønlandske parlament, Inatsisartut, Marit Paulsen, Medlem af Europaparlamentet og næstformand for DEEA, og Bill Justinussen, formand for Vestnordisk Råd og medlem af det færøske parlament, Lagtinget
Viceformand, Unnur Brá Konrádsdóttir fra Islands parlament, Altinget, nåede ikke frem til mødet på grund af flyaflysning.

Vestnordens arktiske samarbejde

På Vestnordisk Råds årsmøde i 2013 i Narsarsuaq blev det besluttet, at igangsætte et arbejde der skal identificere og definere regionens fælles interesser med hensyn til arktiske anliggender, specielt med hensyn til forøget økonomisk aktivitet og økonomiske interesser.
Til opgaven fik Rådet daværende forsker ved Kinas Polarforskningsinstitut, og nu sekretariatschef ved Kina-Arktisk Forskningscenter, Egill Thor Nielsson, til at udarbejde en rapport som identificerer de områder hvor mulighederne for et øget samarbejde i Vestnorden.
I januar 2014 var Egill Thor Nielssons rapport under titlen “Vestnordens arktiske samarbejde mellem Færøerne, Grønland og Island” klar, og blev første gang præsenteret på rådets temakonference i Sandoy på Færøerne, og yderligere drøftet på årsmødet i Vestmannaeyjar i Island i 2014. Under temakonferencen i Aasiaat i dagene 31.januar – 1.februar 2015 dannede rapporten grundlaget for temaet, da rapporten påpeger at nogle af de områder hvor det økonomiske og handelsmæssige samarbejde kan styrkes er ved at dannelse af vestnordisk frihandelszone og et vestnordisk handelsråd. Rapporten konkluderer klart at der er potentialer for samarbejde indenfor handel og infrastruktur.
Her kan du nu læse rapporten. Den findes både på dansk og engelsk, hvor den sidstnævnte har et tillæg, som beskriver rådets fokus på Arktis. Klik på linkene her nedenfor og download rapporten.
Rapport: Vestnordisk arktisk samarbejde mellem Færøerne, Grønland og Island
Rapport: Economic West Nordic Arctic Cooperation Between Faroe Islands, Greenland and Iceland
 
 

Konklusion fra temakonferencen klar

– Viljen til øget samhandel mellem de tre vestnordiske lande er til stede, men drøftelserne viser, at der er behov for yderligere belysning af hvad der taler for og imod en vestnordisk frihandelsaftale, sagde Kalistat Lund fra den grønlandske delegation. Han repræsenterede den ene af to arbejdsgrupper under temakonferencen, hvor hans gruppe drøftede hindringerne og mulighederne for et yderligere samarbejde under en vestnordisk frihandelsaftale.
Nogenlunde samme budskab havde Rigmor Dam fra den færøske delegation, der stod i spidsen for den anden arbejdsgruppe, som fokuserede på et vestnordisk handelsråd som en mulighed eller hindring for øget samarbejde i Vestnorden.
– Vi har erfaringer med at to lande samarbejder indenfor handel, som i de relativt nye handelskamre, da de kun har eksisteret i et par år. Vi ser gerne at erhvervslivet selv finder sammen og vurderer behovet for et organ, som et vestnordisk handelsråd, sagde Rigmor Dam blandt andet.
Begge arbejdsgrupper foreslog også, at der blev nedsat en arbejdsgruppe eller et udvalg som skal redegøre for den eksisterende samhandel mellem landene og øvrige lande idag, redegøre for hvilke ønsker og behov det offentlige og erhervslivet har til et vestnordisk samarbejde, og ud fra disse undersøgelser vil kunne indgive en indstilling til parlamenterne om en rammeaftale. Kalistat Lunds gruppe 1 foreslog at arbejdsgruppen fik titlen “Aasiaat-udvalget”, som en henvisning til temakonferencens indhold og konklusion.

Oplægsholdernes fokus

Dagen forinden fremlagde forskellige oplægsholdere potentialerne for Vestnorden set med Arktis som fælles interesse, og drøftelserne i  arbejdsgrupperne tog udgangspunkt i oplæggene.
Oplægsholderne var; Sigríður Blöndal, direktør for Arctic Circle Assembly, Heiðar Guðjónsson, økonom og investor i Ursus, Egill Thor Nielsson, sekretariatschef ved Kinas Polarforskningsinstitut. Disse tre oplægsholdere fremhævede Vestnorden potentialer set med geostrategiske briller, og hvordan de tre lande vil gavne af et stærkt samarbejde og samhandel i årene fremover.

Egill Thor Nielsson, Sigríður Blöndal og Heiðar Guðjónsson blev spurgt ind til deres oplæg
Egill Thor Nielsson, Sigríður Blöndal og Heiðar Guðjónsson blev spurgt ind til deres oplæg

Bugge Daniel Thorbjørn, lektor ved Syddansk Universitet fortalte om mulighederne ved frihandelsaftaler også set i forhold til EU og WTO (World Trade Organization), mens Anders Stenbakken, bestyrelsesmedlem i NATA, North Atlantic Tourism Organization, kunne berette om det igangværende samarbejde på det vestnordiske turismeområde. Árni Gunnarsson, administrerende direktør for Air Iceland, deltog i temakonferencen som bestyrelsesmedlem for Handelskammeret mellem Island og Grønland. Hans fokus rettede sig også om de win-win muligheder indenfor flytrafikken, og tog udgangspunkt i udviklingen i især fiskeriet i Island, som mere og mere satser på at sælge fisken fersk. Til slut kom Lars Thostrup, direktør for NORA, Nordisk Atlantssamarbejde og fortalte om et regionalpolitisk initviativ fra Nordisk Ministerråd, som er gået igang med at udarbejde en  vestnordisk udviklingsstrategi.
Facilitator på konferencen Martin breum styrede plenum der bestod af oplægsholderne Lars Thostrup, Bugge Daniel Thorbjoern, Anders Stenbakken, og Árni Gunnarsson.
Facilitator på konferencen Martin Breum styrede plenum der bestod af oplægsholderne Lars Thostrup, Bugge Daniel Thorbjoern, Anders Stenbakken, og Árni Gunnarsson.

 Her kan du læse kort om oplæg og oplægsholdere (22.januar 2015)

Konklusionen klar

Vestnordisk Råds præsidium, Bill Justinussen, formand, Lars-Emil Johansen, viceformand, og Unnur Brá Konrádsdóttir, anden viceformand konkluderede også, at Grønland ikke er interesseret i at tilslutte sig Hoyvíkur-aftalen i den nuværende form, da den er for vidtrækkende. Det blev meldt ud at Grønland vil foretrække enten indgåelse af bilaterale aftaler med henholdsvis Island og Færøerne eller en helt ny frihandelsaftale mellem de tre lande i Vestnordiske regi. Præsidiet konkluderede også, at der er behov for yderligere for kortlægning af de fælles interesser og interesser der ikke findes muligt at samarbejde om på nuværende tidspunkt. Derudover ønsker de kortlægning af de fælles gevinster der kunne være, ved at de tre lande indgår en frihandelsaftale og ved etablering af et vestnordisk handelsråd.

Ministrene forstår behovet

Efter endt temakonference fik præsidiet, hvor Randi V. Evaldsen deltog i stedet for Lars-Emil Johansen, holdt et uformelt møde med de tre vestnordiske ministre, som deltog på temakonferencen. De tre ministre var Jørgen Niclasen, finansminister fra Færøerne, Vittus Qujaukitsoq, minister for arbejdsmarked, erhverv, handel og udenrigsanliggender fra Grønland, og Sigurdur Ingi Jóhannsson, minister for fiskeri og landbrug fra Island. (se billede)

Fra venstre er det Unnur Brá Konráðsdóttir, Vittus Qujaukitsoq, Sigurður Ingi Jóhannsson, Jørgen Niclasen, Randi V. Evaldsen, og Bill Justinussen
Fra venstre er det Unnur Brá Konráðsdóttir, Vittus Qujaukitsoq, Sigurður Ingi Jóhannsson, Jørgen Niclasen, Randi V. Evaldsen, og Bill Justinussen

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Ministrene var enige i, at viljen til at styrke samhandlen var til stede, men at der var brug for at få afdækket emnet yderligere. Ministrene var klar til at forelægge temakonferencens konklusioner for deres respektive regeringer, og gav udtryk for at der var behov for en grundig forberedelse for at komme videre i drøftelserne om frihandelsaftalerne, og at dette arbejde burde igangsættes snarest.
Næste gang rådet mødes bliver til årsmødet den 11.-13. august 2015 på Færøerne, og her vil rådet fremlægge deres anbefalinger til en fælles vestnordisk Arktis strategi for landenes udenrigsministre.