Når Vestnordisk Råd samles til temakonference i Grindavík, Ísland i dagene 29.-31. januar 2016 bliver kulturen sat i højsædet. Det sker ved at Rådet inviterer borgerne i byen og nærområet til en kulturaften fredag den 29.januar kl. 20 til 22.
Præsidiet har løbende drøftet initiativer der er med til at synliggøre Rådets arbejde, og forslaget om en kulturaften blev godt modtaget, da Rådets 2.vice-præsident Kári Páll Højgaard fra den færøske delegation fortalte om sine erfaringer som Rådets nestor.
– Det var i 2010 til Rådet årsmøde i Tasiilaq i Grønland, at vi spontant arrangerede en kulturaften, hvor lokalbefolkningen kom og var med os i forsamlingshuset. Det blev sunget, spillet musik og danset, og vi havde en mægtig hyggelig aften dengang i august måned. Der blev taget så godt imod os, og jeg glemmer aldrig denne meget specielle oplevelse, fortæller Kári Páll Højgaard og fortsætter:
– Vi må bruge anledningen til at komme tættere på borgerne, når vi kommer så lang vejs fra, og typisk kommer ud på landet, siger han opfordrende til slut.
Og opfordringen sendes videre til lokalbefolkningen i Grindavik og omegn.
Mød naboerne fra øst og vest
Kulturaftenen fredag den 29.januar i Idrætscenteret i Grindavík bliver uformel, hvort Rådet kort byder velkommen inden der bliver vist korte præsentationer af Grønland og Færøerne som turistmål. Den smukke nationaldragt fra Grønland bliver fremvist. Sangerne Kiiu og Paaliit fra Grønland optræder med et par sange, der vil sikkert også være plads til harmonikaspil, når der som altid er når Vestnorden mødes, hvor der synges fælles sange sammen på færøsk, grønlandsk og islandsk. Sidst men ikke mindst, takket være Grønlands fiskerieksportør og leverandør af grønlandsk proviant, Royal Greenland, vil der være smagsprøver af “mattak” hvalhud, og frysetørret hellefisk fra Grønland. Og takket være Jørgen Niclasen og Kári Páll Højgaard fra den færøske delegation vil man også kunne smage spæk af grindehval, tørret grindehval, og skærpekjøt fra Færøerne, så længe lager haves. Der vil naturligvis også være tørret fisk fra Island.
Alle er velkomne til at kigge forbi og nyde en kop kaffe, te og småkager, mens de stifter mere bekendtskab med naboøerne i øst og vest.
Fredag den 15.januar 2016 mødtes Rådets præsidie i Reykjavik for blandt andet at godkende programmet for den årlige temakonference. Denne gang afholdes konferencen i dagene 30.-31. januar i Grindavik på Reykjanæsset i Sydisland, og bliver dermed for 20. gang at Rådet kommer sammen om et tema.
Temaet i år har overskriften: Demokrati i Vestnorden – de nationale parlamenters rolle i arktisk regeringsførelse. Rådet har haft fokus udviklingen i Arktis i de senere år. Her sætter Rådet sætter fokus på parlamentsmedlemmernes og Rådets muligheder for at øge sin indflydelse på beslutningsprocesserne der vedrører Arktis. De nationale parlamenter spiller en vigtig rolle for at der praktiseres god regeringsførelse i regionen og i Arktis.
Temaet skal ses i fortsættelse af det sidste års fokus på den arktiske agenda, hvor Rådet også har vedtaget flere rekommandationer om emnet – senest fra årsmødet i Runavik i 2015. Du kan læse om dem her.
Temakonferencen lægger vægt på at få oplæg og drøftelser der kan være med til;
At øge parlamentarikernes viden og indsigt i offentlighedens holdninger, interesser og prioriteringer, når det kommer til arktiske anliggender.
At øge forståelsen af en god regeringsførelse i Arktis, dvs. hvordan arktiske politikker, love og lovgivninger påvirker de individuelle og kollektive menneskerettigheder i deres land, herunder oprindelige folk i Arktis.
At øge parlamentarikernes kendskab om Arktis i almindelighed, og om beslutningsprocesserne i de internationale og regionale organisationer, samt om samspillet mellem disse.
At tilskynde medlemmerne til at fremme respekten for arktiske spørgsmål hos de nationale parlamenter, overfor den udøvende magt og på den internationale scene. Der tages naturligvis hensyn de statsretlige forhold adskilles, med Island som en suveræn stat og selvstyrelandene, Færøerne og Grønland under Rigsfællesskabet med Danmark.
Du kan læse om programmet for temakonferencen her, som begynder med et Nordregio-seminar den 29.januar efterfulgt af konferencen 30.-31. januar 2016. Program for Vestnordisk Råds Temakonference_26jan
Rådet har inviteret oplægsholdere, som hver især har indsigt i internationale relationer, international lovgivning, oprindelige folks rettigheder, parlamenters muligheder for at øve indflydelse på udenrigspolitik, internationalt samarbejde gennem Arktisk Råd og dets opbygning og virke, samt viden om den statsretlige stilling som gør sig gældende for Grønland og Færøerne, under Rigsfællesskabet på den ene side og Island som suveræn stat på den anden.
Oplægsholderne skal være med til at besvare følgende spørgsmål: Hvordan kan parlamentarikere fremme sin deltagelse og indflydelse på den arktiske agenda, både indenfor parlamentet mod den udøvende magt, og internationalt?
Du kan læse om oplæggene og oplægsholderne her. Kort om oplæg og oplægsholdere
Resultaterne af temakonferencen skal være med til at få Vestnordisk Råds budskab om vigtigheden af de nationale parlamenters deltagelse i udviklingen af Arktis og arktiske anliggender.
Der forventes at deltage omkring 50 personer, hvoraf de 20 er parlamentarikere fra Vestnorden og Norden. Du kan se deltageroversigten her Præliminær_Deltageroversigt_Temakonference
Rådet arbejder til stadighed på at styrke samarbejdet i den vestnordiske regionen med Arktis som udgangspunkt. Efter Vestnordisk Råd opfattelse er det vigtigt, at de vestnordiske lande tager politisk lederskab i Arktis, for styrke regionens konkurrenceevne i det høje Nord. De øvrige lande i den arktiske region indgår strategiske alliancer for at forbedre deres muligheder, når der opstår et højere aktivitetsniveau på grund af klimaforandringerne med nedsmeltning af havisen til følge. Dette kan gøres ved at have en fælles vestnordisk Arktis strategi på de områder hvor landene har fælles interesse.
I dag 21.december 2015 blev det offentliggjort at bøgerne “Mamma Klikk” af Gunnar Helgason fra Island, “Hon, sum róði eftir ælaboganum” af Rakel Hemsdal fra Færøerne og “AVUU” af Frederik “Kunngi” Kristensen fra Grønland skal dyste om atVestnordisk Råds Børne- og Ungdomslitteraturpris 2016.
Det var formændene af de tre nationale bedømmelseskomitéer der på vegne af Rådet overrakte meddelelsen til forfatterne til bøgerne. Hildur Ýr Ísberg fra den islandske komité overrakte beskeden til Gunnar Helgason under et pressemøde i Altingets udvalgsmøderum. Her begrundede hun blandt andet valget af bogen “Mamma Klikk” med følgende ord:
“Mamma klikk (Skøre mor, red.) er skrevet på en oprigtig og finurlig måde og tager fat på alvorlige spørgsmål. Unge læsere bliver taget alvorligt, og historien byder på en læseoplevelse, der kræver, at de udøver deres egen fortolkning og færdigheder”. Bogen henvender sig til unge, og handler om hovedpersonen, en pige som snart fylder 13 år og hendes forhold til sin mor, som pigen kalder “Skøre mor”. Bogen berører emner venskab, seksualitet, selvopfattelse og håbløse forældre.
På Færøerne valgte formanden for bedømmelseskomitéen, Oddfríður Marni Rasmussen, at annoncere valget af bogen “Hon, sum róði eftir ælaboganum” (Hende som roede mod regnbuen, Red.) under en direkte radioudsendelse i morgenfladen, hvor forfatteren Rakel Hemsdal også var inviteret. (Du kan lytte til den del af udsendelsen her). Begrundelsen lød blandt andet således:
“Bogen er skrevet til musikstykket, Enigma Variations, efter den engelske komponist, Edgar Elgar. Dette har ikke en direkte påvirkning på bogens indhold, men det er med til at holde en jævn stemning, og kompositionen stram og sikker. Dette er en bog, som meget fint skildrer ungdommens sværeste tid, og når vi er færdig med at læse den, begynder vi at skrive videre på historien, vi gør vores egen roman, vores egen slutning. Som læser får du indsigt i Arganaels liv sammen med sin far, som skjuler sine følelser ved at arbejde meget, og moderen, der er psykisk syg – to voksne, der ikke er i stand til at fokusere på datteren. Den følelsesmæssige unge pige har meget at kæmpe med, da hun møder halvsøskende, Dagan og Morgana kort efter en ulykke har ramt hendes hjem.”
Bogen “AVUU” af Frederik “Kunngi” Kristensen henvender modsat de øvrige bøger til børn fra 6-8 år i det yngste klassetrin, som skal til at lære om den store verden. Formanden for bedømmelseskomitéen; Vera-Lise Rosing Olsen tog hjem til Kunngi for at levere den positive besked. Hun gav følgende begrundelse for valget af bogen:
“Bogen er skrevet på grønlandsk og dansk og letlæselig, med flotte illustrationer, bogen kan bruges som pædagogisk lærebog og de gode illustrationer som pegebog for de mindste børn.” Historien handler om drengen AVUU der fantaserer om den store verden og oplever nye ting hver dag. Det handler om børns verden i daglig dagen, hvor man er sikker på at det ikke gør noget man underholder sig selv med hvad som helst, hvor mors grænser bliver prøvet af.
Formålet med Vestnordisk Råds Børne- og ungdomslitteraturpris er at støtte litteraturen i Vestnorden og at opmuntre og inspirere forfattere, til at bruge deres talenter til at skabe børne- og ungdomslitteratur. Rådets ønske er ligeledes at markere, at Vestnorden er et område, der hører sammen.
Tidligere Prisvindere er:
2014 „Tidsskisten“ af Andri Snær Magnason
2012 „Legenden om Kaassaalik” af Lars-Pele Berthelsen
2010 „Kirkegården“ af Gerður Kristný
2008 „Spøgelsesspor“ af Kristín Helga Gunnarsdóttir
2006 „En hund, en kat og en mus“ af Bárður Oskarsson.
2004 „Englen i Vestbyen“ af Kristín Steinsdóttir og Halla Sólveig Þorgeirsdóttir.
2002 „Historien om den blå planet“ af Andri Snær Magnason. Om Litteraturprisen:
Prisen tildeles hvert andet år. Fremgangsmåden er, at de nationale bedømmelseskomitéer (på Færøerne, i Grønland og i Island) nominerer i december måned året inden Prisens uddeling, én bog fra hvert land. Den vestnordiske dommerkomité vælger siden én af disse tre bøger, til at modtage Prisen i augustmåned året efter.
Formålet med Vestnordisk Råds Børne- og ungdomslitteraturpris er at støtte litteraturen i Vestnorden og at opmuntre og inspirere forfattere, til at bruge deres talenter til at skabe børne- og ungdomslitteratur. Rådets ønske er ligeledes at markere, at Vestnorden er et område, der hører sammen.
Men Prisen er ikke kun en opmuntring til at gå videre. Den er en hæder og et kvalitetsstempel, der sammenlignes med andre institutionaliserede litteraturpriser.
I de senere år har Vestnordisk Råd øget sit fokus den arktiske dagsorden, da udviklingen i Arktis er af en stor betydning for de vestnordiske lande, Færøerne, Grønland og Island. Landenes geostrategiske placering i et Arktis-perspektiv fordrer et tættere samarbejde om at fremme regionens fælles interesser og synspunkter. Rådet har i den sammenhæng prioriteret at deltage i konferencer og møder om arktiske anliggender for at fremhæve det parlamentariske samarbejde og dets fokus på Arktis.
I august og september fik Rådet mulighed for at deltage i to konferencer – begge afholdt i Alaska. Den første var et specialiseret forum under Arctic Circle Assembly, kaldet Arctic Circle Forum i Anchorage. Den anden konference var Arctic Energy Summit i Fairbanks arrangeret af Institute of the North. Billedet er derfra. Fra venstre er det Geir Haarde, Ragnheiður Elín Árnadóttir, Unnur Brá Konráðsdóttir under Arctic Energy Summit i Fairbanks, Alaska
På Rådets vegne deltog Unnur Brá Konrádsdóttir i begge konferencer. Hun er 1.viceformand i præsidiet, og formand for den islandske delegation.
Arctic Circle Forum i Anchorage
Konferencens tema var de nye søruter og skibsfart i Arktis og var arrangeret af myndighederne og partnere i Alaska i dagene 23.-25. august 2015. Udover Unnur Brá Konrádsóttir deltog Islands Præsident, Ólafur Ragnar Grímsson, som i sin tale til forsamlingen fik fremhævet Vestnordisk Råds parlamentariske samarbejde og dets vigtige rolle i at fremme den vestnordiske region i Arktis. Præsidenten inviterede Unnur Brá til forretningsmøder, hvor hun blandt andet fik mulighed for at tale med Bill Walker, Alaskas guvernør, Fran Ulmer, rådgiver om Arktis til USAs udenrigsminister, og Nils Andreassen, direktør for Institute of the North. Sidstnævnte inviterede Unnur Brá til at holde oplæg under konferencen, Arctic Energy Summit i september.
Over 200 deltog i Alaska Forum og kom fra USA, Canada, Island, Norge, Singapore og andre lande, og omfattede repræsentanter fra virksomheder. politiske ledere, eksperter og repræsentanter for oprindelige samfund. Målet med forummet var at formulere planer og fremme partnerskaber for at udvikle sikker og pålidelig skibsfart gennem Arktis, med fokus på Beringshavet og andre nordlige søruter. På dette stadie i den arktiske udvikling, er samarbejdet mellem det offentlige og den private sektor afgørende for gode resultater. Lignende partnerskaber i fortiden hjalp med at skabe St. Lawrence Seaway og Panama og Suez Canals. Se billeder fra konferencen her
Arctic Energy Summit i Fairbanks
På konferencen Arctic Energy Summit i Fairbanks i Alaska, arrangeret af Institute of the North holdt Unnur Brá en tale og deltog i et panel med titlen Bæredygtig udvikling og regional energiplanlægning. Hun sin tale gav hun en præsentation om Vestnordisk Råds aktiviteter og fremhævede især Rådets og regionens fokus bæredygtige udvikling i det nordatlantiske havområde. Hun præsenterede også Rådets fokus på de arktiske anliggender og den strategiske vurdering som blev vedtaget på årsmødet i Runavik 2015. Læs mere om vurderingen her. Sidst men ikke mindst fik hun fortalt om regionens prioritering af vedvarende energi. Hun fremhævede især Grønlands og Færøernes energiplaner for fremtiden, hvor landene ihærdigt arbejder på at udnytte deres vandkrafts- og vindkraftspotientialer, således de bliver mindre afhængig af de forurenende fossile brændstoffer.
I forbindelse med konferencen blev Unnur inviteret til forretningsmøder med Ragnheiður Elín Árnadóttir, Islands Minister for Industri og Geir Haarde, den islandske ambassadør i USA. Se billede
Da Vestnordens Parlamentariske Samarbejdsråd mødtes til stiftelsen af Rådet i 1985 og årene efter frem til 1989 blev møderne optaget og transkripteret. Dette arbejde må have taget en del tid for de som arbejdede i parlamenternes administration, og dem kan vi takke for at vi kan læse om parlamentarikernes fokus i sin tid.
I referaterne fra 1985 og 1986 kan man blandt andet læse at den kolde krig havde stor indflydelse på debatten, og at man ønskede en atomfri zone i Vestnorden og at rådets budskab om nedrustning og fred i verden skulle formidles til omverdenen.
I referatet fra 1986 kan man læse at det var Erlendur Patursson fra Færøerne som fik idéen til Rådet, fordi medlemmerne mindedes Erlendur Patursson på Rådets andet møde i Selfoss i 1986. Han afgik ved døden det år, men nåede at være med til at vedtage idéen blive til virkelighed i Nuuk året før.
Det som også prægede debatten i sin tid var ønsket om at få bedre flyforbindelser til Grønland til Island, siden der var etableret en flyrute mellem Island og Færøerne. Rådets første rekommandation fra 1985 lød således i sin indledning: “VPS henstiller til Færøernes Landsstyre, Grønlands Landsstyre og Islands regering at optage forhandlinger om formidling af gensidig nyhedstjeneste og i det hele taget oplysningstjeneste fra de øvrige lande, samt udveksling af aktualitets- og dokumentarprogrammer om landenes kultur, natur og erhvervsliv.” En rekommandation som endnu ikke er realiseret, og senere blev afskrevet.
Du kan nu læse referaterne ved at klikke på linkene nedenfor : 1. mode i Nuuk 2. mode i Selfoss 3. mode i Torshavn 4. mode i Ilulissat
God fornøjelse!
”I erkendelse af Færøerne, Grønland og Island, det vestnordiske område, har en fælles interesse i bevarelsen og en kontrolleret udnyttelse af landenes levende og ikke-levende ressourcer, og at disse ressourcer er af afgørende betydning for landenes økonomi, kultur og fremtidige udvikling…” Sådan lyder det blandt andet indledningsvist i Vestnordisk Råds charter som blev vedtaget den 24.september 1985, da samarbejdsorganisationen blev etableret for 30 år siden i dag. 18 parlamentarikere, 6 medlemmer fra hvert af medlemslandene mødes to gange årligt, henholdsvis til årsmøde og temakonference for at drøfte aktuelle problemstillinger som landene har tilfælles. Her enes de om at fremsætte rekommandationer til landenes parlamenter, som efterfølgende oftest bliver vedtaget og forelagt regeringerne som skal realisere rekommandationen. I løbet af de 30 år har Rådet vedtaget og fremsat 128 rekommandationer til de nationale parlamenter, og nu afventer tre nye rekommandationer behandling i de tre parlamenter. Læs mere her
Men hvad er det der knytter landene i Vestnordisk Råd – de tre øer i Nordatlanten; Færøerne, Grønland og Island som geografisk set ligger langt fra hinanden. Hvorfor har parlamentariske samarbejde fungeret i 30 år? Svaret er enkelt. Det som samler landene er havet, da det er havets ressourcer og forvaltning som spiller en afgørende betydning for landenes eksistens. Derfor har problemstillinger relateret til havet fyldt en del af Vestnordisk Råd dagsorden. Forureningen til søs, forvaltning af fiskeressourcer, fælles fiskebestande, eftersøgninger og redningsaktioner, havforskning og hvalfangst, er aktuelt til hver en tid, og sidst men ikke mindst har Rådet i de senere år også fokuseret på landenes ret til at udøve traditionel fangst. Men også andre emner som transport, uddannelse, kultur, ligestilling, sundhed, og nu, i takt med klimaforandringerne de senere år, er mulighederne for et øget samarbejde mellem landene om Arktis højt på dagsordenen. Læs mere her
Det kom også frem da Rådets 30 års jubilæum blev markeret på Færøerne i forbindelse med årsmødet den 11. august 2015. Her samledes gæster til jubilæumsarrangement i Nordens Hus for at lytte til Islands præsident, regeringscheferne fra Island og Grønland, Vestnordisk Råds formand og 1.viceformand, samt inviterede æresgæster give deres syn på landenes samarbejde gennem årene, om Rådets virke og ikke mindst komme med bud på samarbejdsmulighederne i fremtiden. Denne begivenhed kan nu ses ved at klikke ind på Youtube her
Kort om etableringen af Rådet
Det var den færøske politiker og parlamentariker, Erlendur Patursson, (f. 1913- d. 1986) som i midten af 1970’erne bragte idéen om at stifte Vestnordens parlamentariske Samarbejdsråd på banen. Det var i kraft af sit medlemskab i Nordisk Råd at Erlendur så et behov for at øerne i Nordatlanten nærmede sig hinanden, og havde fælles problemstillinger og interesser. Men det var dog først efter at Nordisk Råd i 1979 satte fokus på regionalt samarbejde i Vestnorden, og at der i 1980 blev etableret en Vestnorden-styregruppe bestående af et parlamentsmedlem fra Færøerne og et medlem fra Island, at idéen modnedes yderligere. De afgørende skridt blev så taget i 27.januar 1981 efter at Færøernes Lagting besluttede at nedsætte et udvalg, som skulle igangsætte forhandlinger med lignende udvalg i Island og Grønland. Nogle måneder senere den 19.maj 1981 nedsatte så det islandske Alting også et udvalg, mens man på Grønland var mere afventende med at træffe endelig beslutning på grund travlhed med udmeldelsen af EF, det Europæiske Fælleskab. Da Grønland blev medlem af Nordisk Råd i 1984, og deltog i dets sessioner gik parlamentarikerne fra de tre lande i gang med forhandlingerne og forberedelser af etableringen af det Vestnordens Parlamentariske Samarbejdsråd. Den 23.maj 1985 besluttede Grønlands Landsting så formelt at indgå samarbejdet, og nogle måneder senere, den 24.- 25.september blev stiftelsesmødet i Nuuk afholdt, hvor charteret blev vedtaget. I 1996 fik Rådet en navneændring til Vestnordisk Råd, og der blev etableret et rådssekretariat som har til huse hos det islandske parlament, Altinget.
Vestnordens Parlamentariske Samarbejdsråd blev stiftet i Nuuk i Grønland den 24.september 1985 og fylder dermed 30 år i 2015. Rådets virke varetages til daglig af et præsidium som består af medlemlandenes delegationsformænd, og formandsskabet går på skift.
Efter årsmødet i Runavik der blev afholdt i dagene 12.-13.august 2015 var det Grønlands tur til at tage formandsposten, som til daglig kaldes for præsident af Vestnordisk Råd. I dag er Lars-Emil Johansen Rådets præsident. Han er født formand for den grønlandske delegation som formand for det grønlandske parlament. Det forklarer hvorfor nogle navne går igen.
Her til venstre på billedet er det daværende præsidie den 11.august 2015 efter markeringen af Rådets 30 års jubilæum i Nordens Hus i Tórshavn. Fra venstre Bill Justinussen, 2.vicepræsident, Lars-Emil Johansen, præsident, og Unnur Brá Konráðsdóttir, 1.vicepræsident.
2015 – 2016 Lars-Emil Johansen, Grønland
2014 – 2015 Bill Justinussen, Færøerne
2013 – 2014 Unnur Brá Konráðsdóttir, Island
2012 – 2013 Josef Motzfeldt, Grønland
2011 – 2012 Kári P. Højgaard, Færøerne
2010 – 2011 Ólína Þórvarðardóttir, Island
2009 – 2010 Josef Motzfeldt, Grønland
2008 – 2009 Kári P. Højgaard, Færøerne
2007 – 2008 Karl V. Matthíasson, Island
2006 – 2007 Jonathan Motzfeldt, Grønland
2005 – 2006 Henrik Old, Færøerne
2004 – 2005 Birgir Ármannsson, Island
2003 – 2004 Jonathan Motzfeldt, Grønland
2002 – 2003 Jógvan á Lakjuni, Færøerne
2001 – 2002 Hjálmar Árnason, Island
2000 – 2001 Ole Lyng, Grønland
1999 – 2000 Jógvan Durhuus, Færøerne
1998 – 1999 Ísólfur Gylfi Pálmason, Island
1997 – 1998 Jonathan Motzfeldt, Grønland
1996 – 1997 Lisbeth L. Petersen, Færøerne
1995 – 1996 Árni Johnsen, Island
1993 – 1994 Lisbeth L. Petersen, Færøerne
1992 – 1993 Steingrímur J. Sigfússon, Island
1991 – 1992 Jonathan Motzfeldt, Grønland
1990 – 1991 Karin Kjølbro, Færøerne
1989 – 1990 Friðjón Þórðarson, Island
1988- 1989 Preben Lange, Grønland
1987 – 1988 Hans Jacob Debes, Færøerne
1986 – 1987 Páll Pétursson, Island
1985 – 1986 Jens Lyberth, Grønland
Efter valget til den færøske parlament, Løgtinget den 1.september 2015 indgik Javnaðarflokkurin, Tjóðveldi og Framsókn en koalitionsaftale om at danne regering. Mandag den 14.september mødtes det nye parlament for at godkende en ny regering, og igen torsdag den 17.september for at konstituere posterne i udvalgene. Herefter består den færøske delegation til Vestnordisk Råd af følgende parlamentsmedlemmer: Medlemmer:
1. Kári P. Højgaard, formand
2. Jørgen Niclasen, næstformand
3. Bjørt Samuelsen
4. Annika Olsen
5. Magni Laksáfoss
6. Bill Justinussen Suppleanter:
1. Bárður Kass Nielsen
2. Heðin Mortensen
3. Katrin Kallsberg
4. Elsebeth M. Gunnleygsdóttur
5. Jenis av Rana
6. Bárður Nielsen
Kári Páll Højgaard er en erfaren mand i Vestnordisk Råd, da han gennem sit formandsskab af den færøske delegation har siddet i Rådets præsidium. Han har varetaget formandsposten for Rådet i 2008-2009 og igen i perioden 2011 til 2012.
Vestnordisk Råd besluttede på årsmødet i 2014 i Vestmannaeyjar, at nedsætte et fælles udvalg bestående af præsidiet og et medlem fra hver delegation for at finde frem til de fælles interesser de tre lande kan styrke samarbejde landene imellem.
Fælles udvalget mødtes to gange i 2015 hvor de identificerede, og kortlægge de områder som de kunne se ville styrke samarbejdet yderligere og lægger fokus på Arktis som en fælles interesse. De identificerede områder vedrører en fælles økonomisk zone i Vestnorden, en langsigtet strategi indenfor transport og infrastrukturområdet, og øget samarbejde indenfor fiskerisektoren.
Resultatet af udvalgets arbejde kan læses i nedenstående rapport ”Vestnordisk Råds strategiske vurdering af det regionale samarbejde i Arktis” som blev godkendt på årsmødet i Runavík i august 2015. Rapporten er udarbejdet af Egill Thor Nielsson, Sekretariatschef ved China-Nordic Arctic Research Center (CNARC) og Visiting Scholar ved Kinas Polarforskningsinstitut, og giver et input til en fælles vestnordisk Arktis strategi på de områder hvor landene har fælles interesse, og skal især læses i relation til de tre nye rekommandationer som Rådet vedtog på årsmødet den 12.august 2015 i Runavik. Læs mere om her
Rapporten er skrevet på engelsk og oversat til dansk. WNC Strategic Assesment_ENGELSK_endelig_udgave FINAL 20082015 WNC Strategic Assessment _DANSK_Årsmøde 2015 FINAL 20082015
Lars-Emil Johansen fra Grønland, er blevet valgt til ny formand for Vestnordisk Råd. Han afløser Bill Justinussen, som har været formand siden 2014.
Udnævnelsen af den nye formand foregik på Rådets 31. årsmøde, der blev afholdt i Løkshøll, i Runavík, på Færøerne.
-Det er mig en stor ære at tiltræde som formand. Selv om vi lige har haft 30 års fødelsdag, så er der ingen grund at læne sig tilbage. Udviklingen i de tre lande bliver aldrig færdig, siger Lars Emil Johansen.
-Arbejdet er i gode hænder, sagde afgående formand Bill Justinussen i sin takketale. Han benyttede også lejligheden til at give den nyvalgte formand et par færøske vanter i gave.
Lars-Emil Johansen, der repræsenterer Siumut, er en erfaren herre i politik. Han er tidligere landstyreformand og folketingsmedlem, og siden 2013 har Lars Emil Johansen været formand for Landstinget. Det har givet erfaringer, som han kan bruge på sin nye post.
-Jeg glæder mig at tage fat og til at gøre mit bedste for, at vores arbejde ( i Vestnordisk Råd, red.)bliver til virkelighed.
Vestnordisk Råd virker som parlamentarisk mellemled mellem vestnordiske samarbejdsorganer og andre mellemfolklige- og internationale samarbejdsgrupper, herunder det Arktiske Parlamentariske Samarbejde.
Formanden bestrider posten ét år ad gangen.