Hr. kommende præsident, Guðni Th. Jóhannesson
På Vestnordisk Råds vegne vil jeg gerne ønske Dem stort tillykke med valget til Islands præsident. Det var en forventet sejr til Dem set ud fra de mange meningsmålinger op til valget. Jeg har ladet mig fortælle at De havde fødselsdag på den store dag. Hjertelig tillykke med fødselsdagen også. Det var en flot gave De fik.
Vestnordisk Råd er en parlamentarisk samarbejdsorganisation mellem Færøerne, Grønlands og Islands parlamenter. Rådet fejrede 30 års samarbejde i 2015 og arbejder på at styrke samarbejdet mellem tre vestnordiske lande. I de senere år har Arktis har stået højt på dagsordenen, da Rådet gerne vil styrke den demokratiske beslutningsproces ved blandt andet at søge om observatørstatus i Arktis’ vigtigste beslutningsorgan, Arktisk Råd. Rådet mener, at befolkningens stemme i den arktiske regionen i højere grad bør høres. Vestnordisk Råd arbejder også fortsat på at styrke samarbejdet indenfor handel, uddannelse, fiskeri, infrastruktur, transport, mv.
Vestnordisk Råd har haft et godt forhold til den afgående præsident, Ólafur Ragnar Grímsson i en del år. Jeg håber, at Rådet også får et godt forhold til Dem i dit embede som Islands præsident. Jeg ser frem til at få mulighed til at møde Dem en dag og indtil da vil jeg på Rådets vegne ønske Dem god arbejdslyst.
Til slut vil jeg også ønske Dem en god rejse til Frankrig. Grønland og Færøerne hepper som mange andre i verden, på de islandske drenge til EM.
Med venlig hilsen,
Lars-Emil Johansen
Præsident for Vestnordisk Råd og formand for Inatsisartut, Grønlands parlament.
Parlamentarikere i den arktiske region mødtes i Sibirien
Vestnordisk Råd, herefter Rådet, er observatør til Standing Committee of Parliamentarians of the Arctic region, herefter SCPAR, og deltager i komitéens to til tre møder om året. Hvert andet år mødes dog parlamentarikerne fra den arktiske region til ”Conference of Parliamentarians of the Arctic region”, herefter CPAR-konferencen. Konferencen anses for at være et parlamentarisk forum, hvor der drøftes emner med relevans for Arktisk Råd. I år blev konferencen i den russiske republik Buryatia´s hovedstad, Ulan Ude i det østlige Sibirien.
På Rådets vegne deltog Kári Páll Højgaard, 2.viceformand og medlem af det færøske parlament, Løgtinget i konferencen. Derudover var der 50 andre deltagere, hvoraf de 32 var parlamentarikere fra syv ud af de otte arktiske stater. Andre observatører var Nordisk, Råd og en delegation fra parlamentet i England, Singapore og Japan.
Konferencens hovedfokus var på tre emner: 1) Befolkningen i Arktisk under udvikling. 2) Arktisk samarbejde set i lyset af klimakonferencen i Paris, COP21 og 3) Nye muligheder i den arktiske region. Konferencedeltagerne overværede også et rundbordsmøde i de oprindelige folks organisation i Rusland, RAIPON.
Formålet med CPAR-konferencen er, at tage nødvendige initiativer til yderligere samarbejde i Arktis samt at diskutere relevante emner. Konferencen sluttede med vedtagelse af et slutdokument, som indeholder en række forslag og rekommandationer til regeringerne i de otte arktiske stater, Arktisk Råd og en række organisationer. Du kan læse slutdokumentet der blev vedtaget af konferencens medlemmer ved at klikke på Conference Statement2016
Kári fremlagde rådets fokus i disse år
Under konferencen rapporterer hver delegation om deres arbejde der har relevans for emnet, og derefter får observatørerne mulighed for at fremlægge. Det gjorde Kári Páll Højgaard på Rådets vegne. Han fortalte blandt andet om Rådets øgede fokus og samarbejde om den arktiske dagsorden i disse år. Rådet mener, at der hersker et demokratisk underskud i regionen, og opfordrer de folkevalgte til at styrke deres samarbejde om arktiske emner, samt at være fortaler for den vigtige rolle som de nationale parlamenter spiller i den politiske beslutningsproces i Arktis. I et moderne demokrati har de nationale parlamenter moralsk legimitation til at gøre de internationale beslutningsprocesser mere transparente og ansvarlige.
Kári nævnte også i sin tale at Rådet arbejder aktivt i Arctic Circle konferencerne ved at holde sessioner, og derudover etablerer netværket “Arctic Parliamentarian Network” under begivenheden. Her inviteres alle parlamentarikere og andre folkevalgte til et netværksmøde for at styrke kendskabet til hinanden. Rådet benytter lejligheden til at opfordre parlamentarikerne at styrke de nationale parlamenters rolle i Arktis.
Til slut blev Rådets ansøgning om observatørstatus i Arktisk Råd drøftet og her uddybede generalsekretæren baggrunden for rådets ansøgning og at Rådet går målrettet efter at følge “Sustainable Development Working Group”, en arbejdgruppe under Arktisk Råd.
Parlamenterne i de tre lande støtter Vestnordisk Råd
Den 31. januar 2016 holdt Vestnordisk Råd et ekstraordinært årsmøde Grindavik i Island. Her vedtog Rådet rekommandation nr. 1/2016, hvori medlems-landenes regeringer anmodes om at støtte Vestnordisk Råds ansøgning om observatørstatus i Arktisk Råd. Rekommandationen blev behandlet i medlemslandenes parlamenter her i foråret og vedtaget først den 16.marts i Løgtinget, Færøernes parlament, den 3.maj i Altinget, Islands Parlament, og i Inatsisartut, Grønlands parlament den 27.maj 2016.
Rådet forventer dermed, at regeringerne arbejder aktivt på at få ansøgningen om observatørstatus godkendt af Arktisk Råd. Der er mange ansøgere som venter også på optagelse som observatør, deriblandt EU. Ansøgningerne om observatørstatus bliver behandlet på det næste Arktisk Råds ministermøde i maj 2017 under det amerikanske formandsskab i Fairbanks, Alaska.
32 observatører i Arktisk Råd
Arktisk Råd er en mellemstatlig organisation der består af otte arktiske medlemsstater repræsenteret af regeringerne og 6 permanente medlemmer, de oprindelige folks organisationer i Arktis samt 32 observatører; non-governmentale organisationer, parlamentarisk samarbejdsorgan og ikke-arktiske stater. Læs mere om Arktisk Råd her . Men hvorfor søger Rådet om observatørstatus?
Under Rådets temakonference i Grindavik med overskriften “Demokrati i Vestnorden – de nationale parlamenters rolle i arktisk regeringsførelse ” i dagene 29.-31. januar 2016 stillede Rådet blandt andet spørgsmålet om hvorvidt arktiske folk sikret en demokratisk deltagelse i udviklingen i Arktis.
Rådet konkluderede blandt andet på temakonferencen, at der er behov for at mindske det demokratiske underskud der er i den arktiske regeringsførelse. Der er mange interessenter fra regeringerne, internationale organisationer, virksomheder, og ikke statslige organisationer som har en stor indflydelse på beslutningsprocesserne i Arktisk Råd. Ud af 32 observatører er der kun en parlamentarisk organisation, SCPAR, Standing Committe of Parliamentarians of the Arctic Region, og det blandt andet derfor at Vestnordisk Råd søgte om observatørstatus i Arktisk Råd tilbage i august 2014.
Vestnordisk Råd mener, at parlamenterne gennem en observatørstatus kan sikre, at indbyggernes stemme i regionen bliver hørt og deres rettigheder beskyttes. Medlemmer af parlamenterne er valgt af og ansvarlige over for deres vælgere, træffer beslutninger til fordel for det fælles gode i stedet for personlig eller virksomhedernes interesser, og sørger for at beslutningstagere bliver holdt ansvarlige.
Du kan læse mere om temakonferencen her
Vestnordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris
Om Vestnordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris:
Prisen tildeles hvert andet år. Fremgangsmåden er, at de nationale bedømmelseskomitéer (på Færøerne, i Grønland og i Island) nominerer i december måned året inden Prisens uddeling, én bog fra hvert land. Den vestnordiske dommerkomité vælger siden én af disse tre bøger, til at modtage Prisen i augustmåned året efter.
Formålet med Vestnordisk Råds Børne- og ungdomslitteraturpris er at støtte litteraturen i Vestnorden og at opmuntre og inspirere forfattere, til at bruge deres talenter til at skabe børne- og ungdomslitteratur. Rådets ønske er ligeledes at markere, at Vestnorden er et område, der hører sammen.
Men Prisen er ikke kun en opmuntring til at gå videre. Den er en hæder og et kvalitetsstempel, der sammenlignes med andre institutionaliserede litteraturpriser.
Prisvinder 2018:
Den færøske billedbog Træið (”Træet”) af Bárður Oskarsson fik Vestnordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris 2018.
Det blev afsløret på Mýrin, den internationale børne- og ungdomslitteraturfestival i Nordens Hus i Reykjavik den 12. oktober 2018.
Tidligere Prisvindere er:
2016 ”Hende, der roede imod regnbuen” af Rakel Helmsdal
2014 ”Tidskisten” af Andri Snær Magnason
2012 „Legenden om Kassaali” af Lars-Pele Berthelsen
2010 „Kirkegården“ af Gerður Kristný
2008 „Spøgelsesspor“ af Kristín Helga Gunnarsdóttir
2006 „En hund, en kat og en mus“ af Bárður Oskarsson.
2004 „Englen i Vestbyen“ af Kristín Steinsdóttir og Halla Sólveig Þorgeirsdóttir.
2002 „Historien om den blå planet“ af Andri Snær Magnason.
Tre rekommandationer vedtaget i parlamenterne
Efter et langt forberedende forløb så tre rekommandationer dagens lys på Rådets årsmøde i 2014 i Runavík på Færøerne. Et fælles udvalg bestående af præsidiet og et medlem fra hver af medlemslandenes delegationer, arbejdede ihærdigt i foråret 2014 på at identificere og kortlægge på hvilke områder de tre lande havde fælles interesser, som kunne styrke landenes samarbejde i Arktis. De tre områder var 1) frihandel og handelsråd, 2) transport og infrastruktur samt 3) fiskeripolitisk samarbejde.
Fælles for de tre rekommandationer er at regeringerne samarbejder. I 1/2015 opfordres regeringerne at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af relevante fagpersoner, for at kortlægge de fælles gevinster der kunne være ved at de tre lande indgår en frihandelsaftale, bilaterale aftaler, og ved etablering af et vestnordisk handelsråd.
I rekommandation 2/2105 skal regeringerne udarbejde en analyse hvor de kortlægger mulighederne for en langsigtet strategi indenfor transport og infrastrukturområdet i Vestnorden.
I rekommandation 3/2015 opfordres regeringerne til at afdække de store fordele Vestnorden har som en fiskeriregion, og afdække i en redegørelse, hvordan landene kan øge samarbejdet indenfor fiskerisektoren.
Arbejdet resulterede i tilblivelsen af følgende tre rekommandationer, som nu er vedtaget i de tre landes parlamenter. Det skete henholdsvis i december 2015 i Inatsisartut, og i marts 2016 i Færøerne og Island. Rekommandationerne blev sendt i udvalg og derefter var der bred tilslutning i parlamenterne. Rådets præsidie er tilfreds med behandlingen af emnerne.
Når resultaterne regeringerne udredningsarbejde forelægger vil det kunne føre til virkeliggørelsen af en anden rekommandation fra 2/2012. Den handler om at regeringerne tager initiativ til en fælles vestnordisk strategi om Arktis på de områder landene har fælles interesse. Under et topmøde mellem de tre landes udenrigsministre og Rådets medlemmer den 1.september 2014 fremsatte ministrene et ønske om at Rådet identificerede de områder landene har fælles interesse. Rådet har peget på frihandel og øget handelssamarbejde, et tættere samarbejde om transport og infrastruktur, og et øget samarbejde i fiskerisektoren, og nu afventer Rådet spændt resultatet af udredningsarbejdet.
Anmoder regeringerne om støtte til ansøgning om observatørstatus i Arktisk Råd
Vestnordisk Råds temakonference 2016 er afsluttet søndag 31.januar. På konferencens sidste dag, på et ekstraordinært årsmøde, vedtog Rådet en rekommandation, hvor Vestnordisk Råd anmoder Færøernes Landsstyre, Naalakkersuisut i Grønland og Islands regering, om at støtte rådets ansøgning om observatørstatus i Arktis Råd.
Vestnordisk Råd ansøgte om observatørstatus i Arktisk Råd den 27. august i 2014, men ansøgningen er ikke behandlet endnu sammen med en række andre ansøgninger heriblant fra EU. På Arktisk Råds ministermøde i Iqaluit, Canadaga den 24.april vedtog ministrene nemlig at udsætte alle behandlingerne af ansøgningerne om observatørstatus til rådets næste ministermøde i Fairbanks i USA i maj 2017.
-Det giver derfor mulighed for, at parlamenterne og regeringerne støtter op om ansøgningen i perioden op til ministermødet i 2017. Et vigtigt led i denne opfølgning er, at de tre nationale parlamenter og regeringerne arbejder aktivt på at få ansøgningen godkendt, lyder det i begrundelsen fra Vestnordisk Råd.
Vellykket konference
“Demokrati i Vestnorden – de nationale parlamenters rolle i arktisk regeringsførelse” var overskriften på årets temakonference.
Parlamentarikerne fik inspiration til videre arbejde med at styrke arbejdet i Vestnordisk Råd.
Zlatko Šabič, Slovenien, professor i internationale relationer, og ph.d Dalee Sambo Dorough fra Alaska, specialist i folkeret, international menneskerettighedslovgivning, internationale forbindelser og indfødte-menneskerettighedsstandarder, fik sat er bredere perspektiv på opfattelsen af god regeringsførelse og udenrigspolitik.
Også blev der lagt vægt på indflydelse i udviklingen i Arktis og specielt emnet; De vestnordiske parlamentsmedlemmers muligheder for øget indflydelse på arktiske anliggender vakte stor debat. Her var fokus på forskellen at Island er en suveræn stat og Grønland og Færøerne som selvstyrende lande i rigsfællesskabet med Danmark.
På konferencen indgik Arctic Circle og Vestnordisk Råd en samarbejdsaftale, som betyder at Vestnordisk Råd fremlægger ideer og forslag til seminarer, temaer, talere og foredragsholdere, og -forudsat at der opnås enighed herom, og der er basis herfor – tilrettelægger projekter mellem årsforsamlingerne, f.eks nedsætter udvalg at behandle specifikke emner i Arctic Circles´ regi.
-Aftalen er mest betydningsfulde, som Vestnordisk Råd har lavet, og den cementerer Vestnorden som midtpunktet i Arktis, siger Unnur Brá Konraðsson, 1.vice præcident i Vestnordisk Råd.
Aftalen blev underskrevet af Sigríður Blöndal, direktør for Arctic Circle, og Lars Emil Johansen, formand for Vestnordisk Råd.
Arctic Circle Forum holdes skiftevis Grønland og Færøerne
Ærede parlamentarikere
Kære venner
Det er mig en særlig stor glæde at komme her til Grindavík, en fiskeindustriby jeg længe har holdt af, og deltage i Vestnordisk Råds møde. Jeg takker endnu en gang for den ære, Vestnordisk Råd viste mig på 30 års jubilæumsmødet på Færøerne sidste år. Makrelordenen er et bemærkelsesværdigt symbol, for den minder både om fiskeriets andel i vore landes kultur og historie og om havets og de arktiske områders betydning for Grønlands, Islands og Færøernes fremtid.
Da Vestnordisk Råd blev oprettet, og de første cirka 20 år af dets virksomhed, var vore tre lande på en vis måde stadig udkanten af den beboelige verden, som vi islændinge tit udtrykker det. De store vidder på den nordlige del af jordkloden og havområderne, som forbinder dem, har i dette nye århundrede fået en betydning, som for nogle få årtier siden, for ikke at tale om endnu tidligere, havde været utænkelig.
Men det er også vigtigt, som jeg sagde på Færøerne, at ”vi er påpasselige og er i stand til at bruge vores venskab, gensidige tillid og fælles erfaring til at styrke solidariteten. Vi forstår den force, som ligger i at have en tæt relation og loyalitet; specielt når de mest magtfulde stater i verden, deres firmaer, regeringer og institutioner nu vil være virksomme på vores hjemmebane, det område som tidligere betingede vores isolation, men nu står i fokus for et nyt og ændret verdenssyn. Samarbejdet mellem vores parlamenter, de sidste 30 år via Det vestnordiske Råd, de valgte repræsentanter for vores demokratiske samfund, udgør i denne sammenhæng et solidt fundament og er grundlaget for at påtage sig flere opgaver, forklare og forstå de fælles interesser, udforme en politik, som har givet de folkevalgte deres fuldmagt.”
Jeg pointerede også på jubilæumsmødet på Færøerne, at det ”på mange måder er en speciel skæbne, at tyndt befolkede samfund i det vestatlantiske område, efterkommere af fiskere og bønder på Færøerne, i Island og på Grønland nu sætter sig til forhandlingsbordet for at tage beslutninger med repræsentanter for de ledende nationer i Asien og Europa med det formål at forme de arktiske egnes fremtid sammen med USA, Canada, Rusland og de andre medlemsstater af Det arktiske Råd. ” Denne nye globale – geopolitiske – situation i Arktis viste sig så på historisk vis på Arctic Circles konference i Reykjavík sidste år, hvor over 2000 deltagere fra mere end 50 lande mødtes: præsidenter, statsministre, ministre, parlamentarikere, ledere indenfor videnskab, miljøspørgsmål og erhvervslivet, ledere af forskningsinstitutter, store virksomheder og verdenskendte organisationer, foruden mange hundrede unge deltagere, som klart viste, hvor stor interesse de unge har i de arktiske områders fremtid.
Hovedtalen, som Frankrigs præsident François Hollande holdt på Arctic Circles konference, havde stor betydning i optakten til klimakonferencen i Paris, og delegationer udnævnt af Tysklands kansler Angela Merkel og Kinas præsident Xi Jinping viste så sammen med repræsentanter fra Obamas regering og Ruslands regering samt mange andre nationer, at Grønland, Island og Færøerne nu, foruden de store havområder, der forbinder os, er kommet i centrum i et globalt område, som er af stor betydning for alle verdens førende lande, ja i virkelighedenfor hele verden.
Dette er vores nye geopolitiske position, og den vil påvirke vores arbejde og politik langt ind i fremtiden. Her spiller Vestnordisk Råd en central rolle. Jeg har tit fremhævet betydningen af at styrke den demokratiske og parlamentariske dimension i strategi for og diskussion om arktiske spørgsmål. Regeringer, udenrigstjenester, videnskabelige institutioner og virksomheder er allerede dynamiske på denne scene. De nationale parlamenter har derimod været mindre involverede, og det må der rådes bod på, hvis det arktiske områdes fremtidige udvikling skal bygge på et demokratisk valgt mandat. Her kan Vestnordisk Råd samtidig være både en dynamisk, indflydelsesrig medspiller og et vigtigt forbillede. Derfor er det vigtigt de kommende år på bedste vis at udnytte de muligheder, som det arktiske områdes større betydning og Arctic Circles resultater nu har skabt.
Det er lykkedes os at gøre Arctic Circles konference til det største årlige internationale forum i det arktiske område med deltagelse fra alle de største førende lande i verden. De såkaldte Arctic Circle Forum er også ved at sikre sig en position. De er mindre, med 200-300 deltagere og mere specialiserede i deres agenda.
På det første, som blev holdt i Alaska i august, drejede debatten sig om opbygning af havne og nye sejlruter i det arktiske område. I november var Arctic Circle Forum i Singapore om asiske landes andel i udviklingen i det arktiske område. Det tredje forum i rækken bliver så 13.-15. marts i Québec i Canada, og det bliver tilegnet regional udvikling i det arktiske område, en debat der vil tage sigte på den imponerende Plan du Nord, som Québec vedtog for nogle år siden. Så bliver der afholdt et særligt Arctic Circle Forum på Grønland i maj; der tages hovedsagelig sigte på
regionalt samarbejde i det arktiske område og økonomisk udvikling indenfor fiskeri, turisme og flere erhvervsgrene.
Arctic Circle har på nogle få år vundet sig så meget indpas, at vi nu – grønlændere, islændinge og færinger – kan planlægge de næste år frem i tiden, hvordan vi vil udnytte dette nye forum til at styrke vore interesser og de vestnordiske landes fremgang.
Derfor nævner jeg her til slut nogle idéer, som Vestnordisk Råd kan tage til overvejelse i sit arbejde.
For det første, at Vestnordisk Råd altid bliver en dynamisk deltager i Arctic Circles årlige konferencer i Harpa, organiserer seminarer, skaffer talere og diskussionsemner.
For det andet, at der ville være fast samarbejde mellem Vestnordisk Råds sekretariat og Arctic Circles sekretariat.
For det tredje, at Vestnordisk Råd ville anvende Arctic Circles specialiserede forum til at præsentere sine prioriteringer, samle nye idéer og lære af andres erfaringer. Hvad dette angår, ville forummerne i Québec og på Grønland i år være et oplagt sted for Vestnordisk Råds deltagelse og et vigtigt bidrag til debat og udformning af strategi.
For det fjerde er der den idé, man har drøftet indenfor Arctic Circle, at Arctic Circle Forum i fremtiden vil blive holdt regelmæssigt på skift på Grønland og Færøerne foruden den årlige Assembly i Reykjavík.
På dette grundlag ville der blive holdt Arctic Circle Forum på Færøerne i 2017 og så igen på Grønland 2018 og så videre.
For det femte, at Vestnordisk Råd stiler mod at holde sine årlige møder i forbindelse med Arctic Circles Assembly i Reykjavík eller forummerne på Grønland og Færøerne og på den måde udnytter de praktiske fordele, som følger af en sådan koordination.
For det sjette, at Vestnordisk Råd på hver Arctic Circle Assembly arrangerer et særligt debatmøde med parlamentarikere fra andre lande, som deltager i Assemblyen. Vestnordisk Råd ville således blive centrum for en dynamisk årlig diskussion mellem parlamentarikere, som også ville styrke den demokratiske dimension i de arktiske områders fremtid.
Dette er nogle idéer til udnyttelse af de nye muligheder, metoder der kan styrke Vestnordisk Råds og dermed vore landes indflydelse på de arktiske områders fremtid; men der kommer også mange andre muligheder på tale.
Det har været mig en særlig glæde gennem de sidste årtier at følge med udviklingen af samarbejdet mellem Island, Færøerne og Grønland; ikke kun i min tid som præsident, men også tidligere som parlamentariker og faktisk også, da jeg for ca. 40 år siden, dengang ung professor ved Islands universitet, skrev en af de første afhandlinger om Islands, Færøernes og Grønlands status, samarbejde og fremtid.
Jeg takker Jer endnu en gang for den ære, I viste mig på Færøerne sidste år og erklærer mig villig til at bistå med at styrke vestnordiske interesser, både indenfor Arctic Circle og på enhver anden måde.
Kulturaften i Grindavík – en stor succes
Omkring 70 borgere fra Grindavik og omegn mødte op foruden Rådets medlemmer og konferencedeltagere. Her blev der sunget fællessange på grønlandsk, færøsk og islandsk, danset færøsk kædedans, vist turistfilm fra Færøerne og Grønland, og smagt mad fra de tre vestnordiske lande.
Rådets medlemmer stod selv for det meste af underholdningen; Magni Laksáfoss, Jørgen Niclasen og Lars Emil Johansen spillede under aftenens fællessang.
Et af aftenens højdepunkter var klart, da Magni Laksáfoss fra Færøerne overraskede alle, og optrådte med den velkendte grønlandske sang, ”Nuanneq niperput”.
Menuen bød også på kulinarisk kultur. De tilstedeværende fik mulighed for at prøve “Mattak” (hvalhud), ræklinger (frysetørret hellefisk), frossen hellefisk skåret i tynde skiver samt skalrejer fra Grønland sponsoreret af Royal Greenland. Fra Færøerne blev serveret spæk fra grindehval, tørret grindehval og skærpekød medbragt af to af Rådets medlemmer, Kári Páll Højgaard og Jørgen Niclasen, og tørfisk fra Grindavik på Island.
Kári Páll Højgaard, 2. vicepræsident i Vestnordisk Råd, mener, at arrangementet var en succes.
-Vi har fået at vide fra islændinge, at de var meget velfornøjede med kulturaftenen, og de håber Vestnordisk Råd igen samles Grindavik en gang i fremtiden, siger Kári Páll Højgaard.
Kári Páll Højgaard siger, at det kun er anden gang, at Vestnordisk Råd arrangerer en kulturaften. Første gang var i Tasiilaq i Grønland, og der er mulighed for at kulturaftenen bliver en fast del af programmet, når Rådet mødes.
Det er blevet besluttet, at årsmødet i 2017 og de næste tre år skal holdes i parlamenterne i de repræsentive lande, mens temakonferencen holdes andre steder. Det er, og har været, Vesnordisk Råd ambition at forsøge at komme så meget rundt i landene som muligt.
-Det er godt for parlamentarikerne at se, hvordan folk har det udenfor hovedstaderne. For borgerne er det også vigtigt at vide, hvad politikerne laver. Som i dette tilfælde i Grindavik, får deltagerne kundskab til de andre lande, og ser hvor meget vi har til fælles, siger Kári P. Højgaard.
Vestnordisk Råd bliver Arctic Circle samarbejdspartner
Vestnordisk Råd har idag, lørdag 30.januar, indgået en samarbejdsaftale med Arctic Circle. Aftalen blev underskrevet på Vestnordisk Råds temakonference, der afholdes i Grindavik på Island i disse dage.
Sigríður Blöndal, direktør for Arctic Circle, Lars Emil Johansen, formand for Vestnordisk Råd, underskrev aftalen.
Parterne er enige om, at Vestnordisk Råd deltager i Arctic Circle´s årsforsamling, samt andre møder, der afholdes i Island og andre lande.
-Aftalen indebærer, at Vestnordisk Råd fremlægger ideer og forslag til seminarer, temaer, talere og foredragsholdere, og -forudsat at der opnås enighed herom, og der er basis herfor – tilrettelægger projekter mellem årsforsamlingerne, f.eks nedsætter udvalg at behandle specifikke emner i Arctic Circles´ regi, står der i aftalen.
Lars Emil Johansen mener, at aftalen har stor betydning for Vestnordisk Råd.
-Vi bliver mere aktive og synlige i det arktiske arbejde. Det synes jeg er meget vigtigt, siger Lars Emil Johansen.
Sigríður Blöndal siger, at det er meget naturligt at lave denne aftale, da Arctic Circle og Vestnordisk Råd i forvejen har et tæt samarbejde.
-Vi ser som en styrke mellem de tre lande at samarbejde tæt, når det gælder arktisk fremtid. Det styrker både Vestnordisk Råd og Arctic Circle, siger Sigríður Blöndal.
Arbejder under eget navn
Vestnordisk Råd har sikret sig retten, under eget navn, at tilrettelægge særlige seminarer på forsamlingerne, og tilladelse til at invitere et bestemt antal deltagere hertil.
Disse arrangementer vil blive udformet i samarbejde med Arctic Circle.
Vestnordisk Råd vil herefter være fremhævet på Arcitc Circles´ hjemmeside som værende samarbejdspartner; på samme vis vil partnerskabet være fremhævet på informationsmateriale, hvor det synes at være relevant.
Arctic Circle er almennyttig og uafhængig. Ólafur Ragnar Grímsson var en af initiativtagerne til Arctic Circle konferencen, som blev holdt for trejde gang i 2015. Over 40 lande, deriblandt Kina, Tyskland og Frankrig, deltog på konferencen.
Arctic Circles´s rolle er at øge om deltagelsen omkring dialogen om – og styrke det internationale fokus på – Arktis i fremtiden.
Vestnordisk Råd er et parlamentarisk samarbejde mellem Grønland, Island og Færøerne. Formålet med rådet er, at samarbejde om Vestnordens interesser, herunder, at bevogte Nordatlantens levende- og ikke levende ressourcer og kultur. Derudover samarbejder medlemmerne om at udvikle vestnordiske interesser, via regering og landsstyrer i Vestnorden; især i forbindelse med forvaltning af ressourcer, forurening m.v.
Færøerne og Grønland med i Arctic Circle Forum
Det var meningen, at Ólafur Ragnar Grímsson, Islands præsident, skulle have været ærestaler. Men han var syg og kunne derfor ikke deltage.
Sigríður Blöndal derfor talen på hans vegne.
I talen kom det frem, at Island ønsker at Færøerne og Grønland kommer med i Arctic Circle Forum, som er et møde som afholdes hvert år, foruden den store konference på Island.
-Det er en idé, man har drøftet indenfor Arctic Circle, at Arctic Circle Forum i fremtiden vil blive holdt regelmæssigt på skift på Grønland og Færøerne foruden den årlige Assembly i Reykjavík. På dette grundlag ville der blive holdt Arctic Circle Forum på Færøerne i 2017 og så igen på Grønland 2018 og så videre, lyder budskabet fra Ólafur Ragnar Grímsson.
Vestnordisk Råd holder temakonference i Grindavik
“Demokrati i Vestnorden – de nationale parlamenters rolle i arktisk regeringsførelse” er overskriften på årets temakonference, der starter i morgen. Konferencen afholdes i år i Grindavík på Island, i dagene 30. og 31. januar.
Af konferencens omkring 50 deltagere, er 20 parlamentarikere fra Vestnorden.
Vestnordisk Råd har haft fokus på udviklingen i Arktis de senere år, og på årets konference er fokus på parlamentsmedlemmernes og Rådets muligheder for øget indflydelse på beslutningsprocesserne, der vedrører Arktis. De nationale parlamenters rolle, i forhold til, der praktiseres god regeringsførelse i regionen og i Arktis, er vigtig.
Temakonferencen lægger vægt på oplæg og drøftelser, der kan være med til:
∙ At øge parlamentarikernes viden og indsigt i offentlighedens holdninger, interesser og prioriteringer, i forhold til arktiske anliggender.
∙ At øge forståelsen af en god regeringsførelse i Arktis; dvs. hvordan arktisk politik, love og lovgivninger påvirker individuelle- og kollektive menneskerettigheder et land, herunder det oprindelige folk i Arktis.
∙ At øge parlamentarikernes kendskab til Arktis i almindelighed, beslutningsprocesserne i de internationale og regionale organisationer, samt øget viden om samspillet mellem disse.
∙ At tilskynde medlemmerne til at fremme respekten for arktiske spørgsmål hos de nationale parlamenter, den udøvende magt, samt på den internationale scene. Der tages naturligvis hensyn til at de statsretlige forhold adskilles, med Island som en suveræn stat og selvstyrelandene, Færøerne og Grønland under Rigsfællesskabet med Danmark.
Hovedtalere fra Slovenien og Alaska
Til årets temakonference har Vestnordisk Råd fået fat i to hovedtalere med speciale i internationale relationer, oprindelige folks rettigheder og international ret.
Zlatko Šabič, Slovenien, er professor i internationale relationer, samt prodekan for Internationalt Samarbejde på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Universitetet i Ljubljana. Som medlem af det strategiske Råd for udenrigsanliggender (forbundet med det slovenske udenrigsministerium), har han været engageret udenrigspolitiske diskussioner i næsten to årtier.
Zlatko Šabič, vil i sin tale fokusere på den parlamentariske dimension af udformning af udenrigspolitik.
Det vil give parlamentarikerne en højere grad af forståelse for vigtigheden af deltagelse i udarbejdelse af den udenrigspolitiske agenda.
Konferencens anden hovedtaler, er ph.d Dalee Sambo Dorough fra Alaska, der er specialist i folkeret, international menneskerettighedslovgivning, internationale forbindelser og indfødte-menneskerettighedsstandarder. Dr. Dalee Sambo Dorough er lektor i statskundskab ved University of Alaska Anchorage, der er ansvarlig for sub-området for internationale forbindelser.
Dalee Sambo Dorough vil i sin tale især behandle principper for god regeringsførelse i overensstemmelse med FN-erklæringer om oprindelige folks rettigheder. Hun vil særligt lægge vægt på, hvordan arktisk politik, love og lovgivninger påvirker de individuelle og kollektive menneskerettigheder i eget land, herunder Arktis´ oprindelige folk.
Indflydelse i udviklingen i Arktis
Det mellemstatlige organ, Arktisk Råd vil være omdrejningspunkt lørdag eftermiddag. Magnús Jóhannesson, som er direktør for Arktisk Råds sekretariat i Tromsø, Norge, fortæller om Arktisk Råds opbygning og virke, mens Árni Thor Sigurdsson, Islands ambassadør til Arktisk Råd, fortæller om, hvad ambassadørerne, Senior Arctic Officials rolle og mulighederne er, for at øve indflydelse på beslutningsprocesserne i Rådet.
For at give modvægt til de organisatoriske er Valur Ingimundarson, professor i historie på Islands Universitet, inviteret for at give et oplæg om arktisk regeringsførelse.
Han har gravet dybt ned i historien og set på dynamikken i internationale forhandlinger, specielt i Arktisk Råd.
Med til at afdække Arktisk Råds opbygning og virke, har Rådet inviteret Aqqaluk Lynge, tidligere formand for Inuit Circumpolar Conference, ICC. Inuitternes samarbejdsorgan. Han fortæller blandt andet om hvordan ICC og andre såkaldte ikke-permanente medlemmer af Arktisk Rådformåede at få en plads ved det arktiske bord, som er så eftertragtet i dag.
Paneldebat
I en session senere på dagen, vil oplægsholderne blive bedt om at komme med deres bud på følgende spørgsmål: Hvordan kan parlamentarikere kunne fremme sin deltagelse og indflydelse på den arktiske agenda, både indenfor parlamentet mod den udøvende magt, og internationalt?
Svarene giver genstand til debat, og Vestnordisk Råds medlemmer kan forvente en spændende meningsudveksling.
På konferencens sidste dag, søndag 31. januar, vil Ágúst Thor Árnason, direktør i Polar Law Institute ved Universitetet i Akureyri, holde et foredrag om et vestnordisk grundlag for fælles Policy i det arktiske område.
Afslutningsvis vil Anna Sofia Lava, Kandidat i Politik og Forvaltning fra Roskilde Universitet, præsentere resultatet af hendes speciale fra efteråret 2015 om færøsk udenrigspolitik og samarbejde i Vestnordisk Råd. Dermed vil Rådet få input til videre arbejde om både den arktiske agenda, og om hvordan parlamentarikerne selv kan øve indflydelse på udviklingen i Arktis igennem Rådet og deres nationale parlamenter.
Foruden konferencen er der i dag, fredag 29. januar, et seminar arrangeret af en arbejdsgruppe under NORDREGIO, en forskerinstitution under Nordisk Ministerråd.
Arbejdsgruppen fremlægger delresultater af undersøgelsen ”Bæredygtig regional udvikling i Arktis”