Vestnordisk Råd er nu observatør i Arktisk Råd

 
På Arktisk Råds ministermøde i Fairbanks, Alaska, i går den 11.maj blev det annonceret, at Rådet har accepteret syv nye observatører ind i den arktiske organisation. En dem er Vestnordisk Råd. Observatørstatussen giver Vestnordisk Råd en stærk stemme, der vil arbejde for, at velfærden hos befolkningen i Arktis altid får den højeste prioritet.
Den gode nyhed blev modtaget med stor begejstring hos Vestnordisk Råds præsidie i går, da sekretariatet via Twitter og senere ved erklæringen fra ministermødet i Fairbanks fandt ud af at Rådets ansøgning om observatørstatus var blevet godkendt. Sent i går aftes kom så den formelle meddelelse fra det finske formandskab i Arktisk Råd som bød Vestnordisk Råd velkommen i det arktiske samarbejde. De nye observatører foruden Vestnordisk Råd er;  The International Council for the Exploration of the Sea, Oceana, The National Geographic Society, The Oslo-Paris Commission, Switzerland, og  The World Meteorological Organization. En oversigt over de øvrige observatører kan ses i denne oversigt 
At blive optaget som observatør i Arktisk Råd har en stor betydning for den vestnordiske region og dets befolkning, da det bliver folkevalgte repræsentanter i Færøerne, Grønland og Island via Vestnordisk Råd der nu får bedre mulighed til øve indflydelse på den politiske beslutningsproces i Arktis. Det er en vigtig milepæl i Rådets 31-årige historie der nu er opnået.

Lang proces

I de senere år har Rådet lagt stort arbejde med den arktiske dagsorden der tog afsæt i Rådets temakonference i Ilulissat, Grønland, under titlen ” Vestnordens position i det internationale system – med særlig vægt på Arktis ” tilbage i 2012. Her indså Rådet, at regionens interesser skal varetages og beskyttes i Arktis, og det strategisk bedst sker via en observatørstatus i Arktisk Råd. Især i erkendelse af, at klimaforandringerne på både kort og lang sigt får stor betydning for Arktis på grund af dets naturressourcer.
På årsmødet i Vestmannaeyjar, Island, i 2014 vedtog Rådet ansøgningen og sendte den til Arktisk Råd. I 2015 kom meddelelsen fra Arktisk Råds ministermøde i Iqaluit, Nunavut, at man valgte at udskyde beslutningen, da antallet af ansøgere om observatørstatus var steget kraftigt. Mens Arktisk Råd undersøgte om der skulle findes en anden model for observatørerne, arbejdede Vestnordisk Råd ihærdigt på sin arktiske dagsorden. Den 1.juni 2016 indsendte Vestnordisk Råd en opdateret ansøgning, som blev godkendt på ministermødet i Fairbanks i går. Herefter blev de vestnordiske regeringer i rådets rekommandation fra 2016 opfordret til, at arbejde aktivt for at ansøgningen bliver godkendt i Arktisk Råd. De tre parlamenter, Løgtingið i Færøerne, Inatsisartut i Grønland og Alþingi i Island vedtog rekommandation nr. 1/2016 enstemmigt.

Den arktiske dagsorden

I udformningen af Rådets arktiske dagsorden har mange parlamentsmedlemmer fra de tre medlemslande været involveret i processen. Især ad-hoc udvalget fra 2015 om arktiske anliggender, som bestod af præsidiet og et medlem fra hver delegation, lagde stort arbejde i at definere de interesser den vestnordiske region har til fælles. Disse var; at styrke transport og infrastruktursamarbejdet, indgå frihandelsaftaler, samarbejde tættere omkring fiskerispørgsmål og formidle om retten til traditionel levevis. Men hvad lægger Vestnordisk Råd så vægt på i arktisk sammenhæng?

Ikke kun miljøets stemme

Rådet vil være en stærk stemme med fokus på, at befolkningens interesser varetages, og naturligvis også naturens og miljøets stemme.  Rådet vil ikke kun påpege den bekymrende udvikling, hvor havets surhedsgrad stiger, og mikroplastikkens mulige negative indvirkning på det arktiske og nordatlantiske havmiljø, eller sætte fokus på at ”Search og Rescue”- indsatser styrkes i regionen. Rådet vil især være et talerør for befolkningen, og inddrage den ved spørge interessegrupper hvad de ønsker fremmet eller drøftet i den arktiske region. Borgerinddragelse er vigtigt, hvor de ældre og unge borgere samt det lokale og nationale erhvervsliv eller miljø- og naturorganisationer også kan høres. Borgerinddragelsen vil ikke kun gavne Arktisk Råd eller dets arbejdsgrupper, men også rådets medlemmer, da de som parlamentsmedlemmerne ofår en indsigt til at italesætte de udfordringer som de små- som store samfund i den arktiske region slås med.

Toppen af isbjerget

I praksis vil Vestnordisk Råd følge en af Arktisk Råds seks arbejdsgrupper, og har klart prioriteret at følge arbejdsgruppen for bæredygtig udvikling ”SDWG”. Derudover giver observatørstatussen Rådet mulighed for at følge de arktiske ambassadørers vigtige arbejde, Senior Arctic Officials- møderne, og som observatør kan man følge ekspert-grupperne og  speciale-enhedernes arbejde, den såkaldte task-force.
Som bekendt er Arktisk Råd en vigtig organisation i international sammenhæng. Her hersker der konsensus om fred og samarbejde på trods af politiske spændinger og uenigheder i andre dele af verdenen. Arktisk Råd består at de otte arktiske stater, dets regeringer, og de permanente deltagere, de arktiske oprindelige folks organisationer. Hvert andet år holdes der ministerielt møde og hvor formandskabet skifter hænder, sådan som det skete i går da USA overdrog stafetten til Finland. Det er dette topmøde som får international opmærksomhed og fremhæves i pressen i regionen. Men Arktisk Råd er meget mere end topmødet mellem medlemmerne som i ”toppen af isbjerget”. Under overfladen ligger der et stort arbejde med en masse arbejdsgrupper og undergrupper, som afdækker udfordringerne og fremlægger mulige løsninger på disse. Her vil Vestnordisk Råd koncentrere sine indsatsområder, og naturligvis være til stede når isbjerget skal vendes på næste topmøde i 2019.

Tak

Til slut skal der  lyde en tak til de mange som har været med til at gøre en indsats for, at det lykkedes Rådet at nå denne milepæl. Det er ”Standing Committee of Parlamentarians of the Arctic Council”, den parlamentariske komité under Arktisk Råd, Nordregio, Nordisk Forskningsinstitution for Regional udvikling og planlægning for samarbejdet, og sidste men ikke mindst Arctic Circle Assembly for at give Vestnordisk Råd en flot platform til at fremlægge sin arktiske dagsorden.
Vestnordisk Råd ønsker befolkningen i Vestnorden tillykke med observatørstatussen.

Løgtingið vedtager tre rekommandationer

Idag mandag den 8.maj vedtog det færøske parlament, Løgtingið, Vestnordisk Råds tre nyeste rekommandationer. Dermed er Løgtingið det første af de tre vestnordiske parlamenter der vedtager rekommandation nr. 2 og nr. 3 fra 2016. Islands parlament, Alþingi og Grønlands parlament, Inatsisartut vedtog rekommandation nr. 1/2016 i efteråret 2016, og det forventes at Inatsisartut behandler rekommandation 2 og 3 under denne forårssamling, mens rekommandationerne forventes behandlet i Alþingi i efteråret.
Rekommandationerne som lige er blevet vedtaget er som følger:
Rekommandation nr. 1/2016 om støtte til rådets ansøgning om observatørstatus i Arktisk Råd, som blev vedtaget på et ekstraordinært årsmøde i Grindavik den 31.januar. Rekommandationen anmoder medlemslandenes, Færøernes, Grønlands og Islands, regeringer om at støtte op om rådets ansøgning om observatørstatus i Arktisk Råd. En observatørstatus  anses som et vigtigt led i rådets arbejde for at følge med i de politiske beslutningsprocesser i den stadig mere vigtige organ, Arktisk Råd. Befolkningen i Arktis har brug for at folkevalgte fra det arktiske område beskytter den arktiske befolknings rettigheder og interesser. Vestnordisk Råd vil bruge observatørstatusen til at agere som talerør overfor beslutningstagerne, i dette tilfælde, den udøvende magt, de otte arktiske regeringer i den grad det er muligt under Arktisk Råd. Det gøres  ved blandt andet at observere og samarbejde med arbejdsgruppen ” Bæredygtig udvikling i Arktis”, som er en af Arktisk Råds seks arbejdsgrupper.
Arktisk Råd holder ministermøde i Fairbanks, Alaska i dagene 10.-11maj og her vil stå klart hvem det er der får observatørstatus i det vigtige Råd. Men omkring 20 ansøger om observatørstatus til Arktisk Råd, hvoraf der er natioanale stater, internationale interesseorganisationer samt NGO’ere.
I rekommandation nr. 2/2016 opfordrer Vestnordisk Råd medlemslandenes, Færøernes, Grønlands og Islands, regeringer om at udarbejde en redegørelse om hvordan der hensigtsmæssigt kan etableres vestnordiske efterskoler i henholdsvist Grønland, Færøerne og Island for de 14-17-årige. Vestnordisk Råd finder det vigtigt, at der oprettes nogle skoler, der kan være medvirkende til, at ungdommen vokser op med de vestnordiske lande og befolkningerne i deres bevidsthed, samt, at de unge i Vestnorden lærer hinanden at kende rent menneskeligt, sprogligt og kulturelt. Rådet ønsker at regeringerne præsenterer redegørelsen i 2018.
Rekommandation nr. 3/2016 henstiller til medlemlandenes, Færøerne, Grønlands og Islands, regeringer om at afholde en konference med det formål at diskutere landenes stilling i den nye geopolitiske virkelighed. Rekommandationen henviser til landenes geografiske placering som under den kolde krig spillede vigtig strategisk rolle for USA og deres allierede. Efter den kolde krig blev militærbaserne i Nordatlanten nedtrappet, men med de senere års forskydninger i den geopolitiske arena, vækkes spørgsmålet om Vestnorden betydning,  hvis der opstår yderligere gnidninger. Hvordan vil landenes rolle være i fremtidige konflikter.
Du kan se alle Vestnordisk Råds levende rekommandationer ved at klikke ind på rekommandationer fra forside 

Kort om Vestnordisk Råd

Her nedenfor kan du læse om Vestnordisk Råds virke.

Organisation

– Vestnordisk Råd er et parlamentarisk samarbejdsorgan bestående a f18 medlemmer, fordelt med 6 medlemmer fra henholdsvis Grønlands Inatsisartut (Landsting), Islands Alting og Færøernes Lagting. Rådet blev dannet i 1997 som arvtager til Vestnordens parlamentariske samarbejdsråd som blev etableret i 1985. Navneændringen symboliserede formalisering af samarbejdet i 1997 ved at de tre vestnordisk parlamenter vedtog et charter hvorved man bl.a. indførte et rådssekretariat og budget. I perioden 1985-1997 havde arbejdsgangen i samarbejdsrådet haft en vis ad-hoc karakter.

Fokuspunkter

Vestnordisk Råds traditionelle fokuspunkter har været:
– bæredygtighed
– ressourceforvaltning
– kulturelle tiltag og traditionel levevis
– international positionering af Vestnorden.
– uddannelse
– Arktis

Observatører

I dag har Nordisk Råd, Standing Commitee of Arctic Parlamentarians og det Norske Storting observatørstatus til Vestnordisk Råds årsmøder og temakonferencer. Omvendt har Vestnordisk Råd observatørstatus hos Nordisk Råd og Standing Commitee of Arctic Parlamentarians og deltager meget aktivt i disses organisationers arbejde.
I maj 2017 fik Rådet observatørstatus i Arktisk Råd og vil følge arbejdsgruppen “Sustainable Development Working Grou p” SDWG og de regeringernes arktiske ambassadørers “Senior Arctic Officials”-møderne tæt.
Rådet har et samarbejde med Europaparlamentet, som indeholder at fra 2007 møder Rådet EU-Parlamentets SINEEA delegation årligt.

Samarbejdsaftaler

– Rådet har en samarbejdsaftale med de vestnordiske regeringer, hvor Rådets og regeringernes samarbejdsform opridses.
– Rådet har en samarbejdsaftale med Nordisk Råd, hvor rådenes samarbejdsform opridses.
– Rådet har en aftale med Islands Alting vedrørende Rådets kontorfaciliteter.

Jubilæum

Rådet markerede det 30 års parlamentariske samarbejde i forbindelse med årsmødet i Runavík i Færøerne. Den 10.august var Færøernes regering vært for en gallamiddag, hvor Rådets medlemmer, regeringslederne, færøske parlamentarikere, kommunalpolitikere, specielt indbudte æresgæster og Islands præsident var blandt gæsterne.
Kulturaften i Løkshøll i Runavik dannede rammen om en kulturaften hvor områdets borgerne blev inviteret til at fejre Rådets 30 år. Efter velkomst af daværende formand for Rådet, Bill Justinussen, blev Ólafur Ragnar Grímsson, Islands præsident hædret som Rådets første æresmedlem for hans arbejde for regionen i hans tid som præsident. Herefter var der kulturelle indslag fra sangere fra de tre lande optrådte med et par numre hver, og gav et fælles nummer. Fællessang med alle gæsterne, stand-up komik om Vestnorden og dets samarbejde, gymnastikopvisning, færøsk dans, efterfulgt af natmad sponsoreret af det færøske lakseopdrætsselskab, Bakkafrost.
Formel markering af Rådets jubilæum fandt sted i Nordurlandahusid i Thorshavn den 11. august. Her holdt to af de tre landes regeringsledere taler på vegne af regeringerne (Færøerne havde udskrevet valg til Lagtinget). Island præsident holdt en tale efterfulgt af taler af æresgæster som var med i etableringen af Rådet. Man kan se optagelsen fra markeringen her  https://www.youtube.com/watch?v=3HOW10Ka2iI

Rådets faste aktiviteter

Vestnordisk Råd afholder hvert år en temakonference og et årsmøde. Rådets arbejde foregår i det daglige i Præsidiet som består af de tre landsdelegationers formænd. Formandskabet for Præsidiet og dermed for Vestnordisk Råd går på skift mellem de tre lande, således at alle lande har et etårigt formandskab indenfor en treårig periode.
På Rådets årsmøde vedtages hvert år et tema for det kommende år. Rådets tema i 2014 var deles ekstraordinært i to deler, henholdsvis Søfartssikkerhed i Nordatlanten og Fremtidige vestnordiske løsningsmodeller for ældre boliger. I 2015 om Vestnorden i Arktis, hvor en vestnordisk frihandelsaftale og etablering af Vestnordisk Handelsråd var på dagsordenen. I 2016 var temaet Demokrati i Vestnorden – om de nationale parlamenters rolle i arktisk regeringsførelse. I 2017 var temaet Kønsspecifikke udfordringer – med særlig fokus på mænds udfordringer.
Herudover mødes Præsidiet hvert år til Nordisk Råds session samt ved et til to fysiske møder foruden et antal telefonmøder.
Endelig deltager præsidiets formand med rådssekretæren i konferencer o. lign. af særlig interesse for Vestnordisk Råd.
Rådets formand og/eller generalsekretær deltager i SCPARs 3-4 møder per år.
Præsidiet mødes med en delegation for Europaparlamentet årligt.

Medlemmer

Præsidiet består p.t. af Bryndís Haraldsdóttir, præsident (parlamentsmedlem i Alþingi, Kári Páll Højgaard, 1. næstformand, (parlamentsmedlem i Løgtingið, Færøerne og Lars-Emil Johansen, 2.næstformand (parlamentsformand i Inatsisartut, Grønland).Færøerne overtager formandskabet på Rådets årsmøde i dagene 31.august til 1.september 2017, som i år afholdes i Reykjavik, Island.
Øvrige medlemmer i Grønlands delegation til Rådet er pt. Justus Hansen, Iddimanngiiu Bianco, Anders Olsen, Martha Lund Olsen, og Villy Olsen
Øvrige medlemmer af den islandske delegation, er Einar Brynjólfsson, Eygló Harðardóttir, Lilja Rafney Magnúsdóttir, Njáll Trausti Friðbertsson, og Pawel Bartoszek
Øvrige medlemmer af den færøske delegation er Jørgen Niclasen, Bjørt Samuelsen, Magni Laksáfoss, Joen Magnus Rasmussen, og Bill Justinussen.

Målsætninger

Vestnordisk Råds målsætninger fremgår af § 2 i Rådets Charter:

• – At samarbejde om Vestnordiske interesser
  – Sammen at bevogte Nordatlantens ressourcer og kultur, og hjælpe til med at udvikle Vestnordiske interesser gennem regering og landsstyrene, ikke mindst ved alvorlige problemer angående ressourceforvaltning, forurening m.v.
  – At følge op på regeringernes og landsstyrenes vestnordiske samarbejde.
  – At arbejde sammen med Nordisk Råd, og at fungere som mellemled omkring vestnordiske interesser i nordisk samarbejde.
  – At virke som parlamentarisk mellemled mellem vestnordiske samarbejdsorganer og andre mellemfolkelige og internationale samarbejdsgrupper, herunder det arktiske parlamentariske samarbejde.

Hvorledes gennemføres Rådets målsætninger?

Af chartrets § 3 fremgår det hvorledes Rådets målsætninger søges gennemført gnnem:
– Rekommandationer og anmodninger til regeringerne og landsstyrene
– Samarbejde med fagministre og landsstyremedlemmer
– Aktiv deltagelse i nordisk samarbejde
– Samarbejde med andre parter i vestnordisk samarbejde, bl.a. Vestnordenfonden (investeringsfond, pengeudlån) og den Nordatlantiske Samarbejdskomite (NORA, giver støtte til erhvervsfremmende aktiviteter i hele det nordatlantiske område).
– Samarbejde med arktiske institutioner og organisationer
– Organisering af konferencer og møder
– Informationsformidling
Vestnordisk Råds præsidium afholder hvert år en række møder med fagministre fra de vestnordiske lande i forbindelse med Nordisk Råds session. Ligeledes deltager de relevante fagministre fra de vestnordiske lande som hovedregel på Rådets temakonference.
Eksempler på aktiviteter i Vestnordisk Råds regi:
– Vestnordisk Råds børne- og Ungdomslitteraturpris, indstiftet i 2001, uddeltes for 8. gang i 2016. Følgende bøger er nomineret til prisen; ”Mamma Klikk” fra Island, ”AVUU” fra Grønland og ”Hon, sum róði eftir ælaboganum” fra Færøerne
– I interne beslutning 3/2008 besluttede Vestnordisk Råds, at etablere et samarbejdsprojekt med NORA og Departementet for Miljø og Infrastruktur i Grønland samt de frivillige beredningsorganer i Færøerne, Island og Norge om, med nedsættelse af et udvalg som har til opgave at analysere behovet for oprettelsen af et frivilligt beredskabskorps i Grønland og at styrke netværket og samarbejdet mellem de eksisterende frivillige beredskabskorps i Nordatlanten. Udvalget forventes at færdiggøre sit arbejde i sommeren 2010.
– I 2009 indgik Vestnordisk Råd for første gang et samarbejde med Nordisk Ministerråd om, afholdelse af et fælles arrangement, en Vestnordisk fiskeritemakonference.
– I Rådets rekommandation nr. 1/2000, henstillede Rådet til de vestnordiske regeringer, at etablere et samarbejde omkring dokumentation og historieskrivning af de vestnordiske landes fælles historie. Rådet har altid presset meget på opfyldelsen af denne rekommandation. Arbejdet er nu i gang og man regner med at bøgerne kan udgives i efteråret 2010.
– Vestnordisk Råds rekommandation 2/1999 hvor medlemslandenes parlamenter bedes om, hvert andet år på skift i de tre lande at afholde kvindepolitiske. Den afholdes for fjerde gang i 2010.
– Rekonstruktion af Erik den Rødes langgård og Tjodhildurskirke i Brattahlid, Grønland 2000
– Vandreudstillingen ”Hunters of the North”, Fangstudstilling som 2001-2004 blev vist i Vestnorden, Shetlandsøerne, New Foundland, København og Stockholm.
– Rådets rekommandation nr. 3/2000, hvori de vestnordiske regeringer blev pålagt at etablere en flyrute mellem Narsarsuaq og Reykjavik, var en medvirkende årsag til opstarten af flyruten Narsarsuaq-Reykjavik. Rådet har gennem 2004 og 2005 udøvet et betydeligt politisk pres på den grønlandske og islandske regering for at sikre en fortsat beflyvning mellem Grønland og Island.
– Rådets rekommandation fra 2007 om samarbejde mellem redningstjenesterne og bjerningskorpset var med til at sætte mere fokus på ”Search and Rescue” i Nordatlanten og Arktis.
– Rådets tre rekommandationer fra 2015 opfordrer regeringerne til at kortlægge de fælles gevinster ved øget samarbejde indenfor tre områder: En vestnordisk frihandelsaftale eller bilaterale aftaler. Udarbejde analyse om en fælles langsigtet strategi indenfor infrastruktur- og transportområdet, og for det tredje at regeringerne afdækker hvordan landene kan øge samarbejdet indenfor fiskerisektoren i de tre lande.
Rådet har ikke selv nogen egentlig beslutningskompetence, denne findes på regeringssiden. Rådets rekommandationer vægter dog forholdsvis tungt, ikke mindst da disse sædvanligvis vedtages enstemmigt i de tre landes parlamenter.
Som det nyeste initiativ har Rådes præsidium besluttet at der arrangeres kulturaften/dag det sted hvor Rådets årsmøde og temakonference afholdes.
Økonomi:
De tre medlemslande bidrager med samlet 1.410.416 DKK. i 2017 hvor Islands bidrag er 50 % på 705.208 DKK mens Færøerne og Grønland bidrager hver med 25% som svarer til ca. 705.000 DKK i 2017.
Rekommandationer:
I henhold til Rådets forretningsorden skal forslag til rekommandationer tilsendes Rådet senest fire uger før afholdelse af Rådets årsmøde. Der kan dog dispenseres fra denne frist.Rekommandationer vedtages typisk enstemmigt af Rådet. Herefter sendes de i de vestnordiske parlamenter til vedtagelse. Efter vedtagelse i parlamenterne forventes regeringerne hver for sig eller i fællesskab at tage initiativer til at sikre rekommandationernes efterlevelse.Rådets rekommandationer kan læses på:
https://www.vestnordisk.is/vestnordiskrad/charter-og-rekommandationer/
På rådets årsmøde deltager samarbejdsministeren fra det land hvori årsmødet afholdes. Ministeren giver på vegne af alle tre vestnordiske lande en redegørelse for status på regeringernes opfølgning af aktive rekommandationer, herunder som regel også en vurdering af, hvorvidt regeringerne mener at have efterlevet rekommandationerne.
Præsidiet afholder forud for Nordisk Råds session et møde i september for at drøfte regeringernes svar. Det er præsidiets målsætning at sikre, at ældre rekommandationer i videst muligt omfang søges afskrevet. Dette kræver dog, at man med nogen ret kan hævde, at regeringerne har søgt at efterleve rekommandationerne.
Pr. februar 2016 er der 10 levende rekommandationer i Vestnordisk Råd. Den ældste rekommandation daterer sig tilbage til 2012, mens den nyeste er fra 22.august 2016 som henstiller de vestnordiske regeringer at holde en konference med det formål at diskutere landenes stilling i den nye geopolitiske virkelighed.
Det tilstræbes fra delegationernes side, at rekommandationerne straks efter vedtagelsen sendes videre til regeringerne til orientering.

Nye medlemmer af Grønlands delegation

Mandag den 24.april 2017 blev den grønlandske delegation til Vestnordisk Råd ændret. Det skete da Inatsisartut, Grønlands parlament konstituterede sig under forårssamlingen. Følgende parlamentsmedlemmer trådte ud af delegationen; Michael Rosing (Demokraatit), Kalistat Lund (Inuit Ataqatigiit) og Anders Olsen, (Siumut). Du kan se rådsmedlemmerne ved at klikke her

Følgende parlamentsmedlemmer af den grønlandske delegation pr. 24.april 2017.

Lars-Emil Johansen (Siumut), delegationsformand og formand for Inatsisartut, samt 2.vicepræsident for Rådet
Justus Hansen (Demokraatit), næstformand
Iddimanngiiu Bianco, (Inuit Ataqatigiit), medlem
Martha Lund Olsen, (Siumut), medlem
Anders Olsen, (Siumut), medlem
Villy Olsvig, (Inuit Ataqatigiit), medlem

Følgende er nu suppleanter:

Jens-Erik Kirkegaard, (Siumut)
Maka Kuko Høy, (Atassut)
Kelly Berthelsen, (Inuit Ataqatigiit)
Jens Immanuelsen, (Siumut)
Ineqi Kielsen, (Siumut)
Peter Olsen, (Inuit Ataqatigiit)

Bryndís ny præsident for Vestnordisk Råd

I dag torsdag den 2.februar 2017 blev den islandske delegation til Vestnordisk Råd konstitueret. Her blev Bryndís Haraldsdóttir enstemmigt valgt som formand for delegationen og dermed bliver hun præsident for Vestnordisk Råd. Island overtog formandsskabet fra Grønland under årsmødet i Qaqortoq i august 2016. Her var det Unnur Brá Konráðsdóttir som blev valgt præsident indtil 24.januar 2017, hvor hun valgt som formand det islandske parlament, Althingi.

Bryndís Haraldsdóttir er ny på tinget, og blev valgt til Altinget den 29.oktober 2016 for Sjálfsstæðisflokkurinn. Hun har en del erfaring med politik da hun har været medlem af kommunalbestyrelsen i Mosfellsbær siden 2010. Her har hun bestridt mange udvalgsposter,  været formand for anlægsudvalget og formand for kommunalbestyrelsen. Hun har en uddannelse indenfor international marketing og offentlig administration. Hendes erhvervserfaring er bred indenfor projektledelse på mindre og større projekter indenfor innovation, blandt andet i Impra Innovation Center med ansvar for at overføre nordiske og europæiske innovations- og teknologiprojekter til Island. Hun har også stiftet og drevet egen forlagsvirksomhed, og været CFO (økonomidirektør) hos en elektrikervirksomhed.

Bryndís Haraldsdóttir ser frem til at arbejde med de vestnordiske kollegaer fra de Grønland og Færøerne.
– Desværre har jeg ikke haft mulighed for at besøge vores naboer. Derfor glæder jeg mig til at mødes med rådets medlemmer til temakonferencen i Tórshavn snart. Mit kendskab til landene er begrænset men jeg ser at det er vigtigt for landene at arbejde tæt sammen, da vi har meget til fælles og fælles interesser her i Nordatlanten, siger Bryndís Haraldsdóttir og fortsætter.
– Jeg har arbejdet med Northern Periphery program, (EU-projekt, red.) som også vedrører Grønland. I den forbindelse har jeg haft mulighed for at få lidt indsigt iværksætteri for unge i Grønland. Jeg ser det er vigtigt at fortsat arbejde med at styrke den vestnordiske region i Arktis.

Bryndís Haraldsdóttir møder de øvrige parlamentsmedlemmer når hun tager til temakonferencen som i år har overskriften; Kønsspecifikke udfordringer – med særlig fokus på mænds udfordringer. Du kan læse mere om den her

Temakonference med fokus på mænd

På dette års temakonference som holdes i Tórshavn på Færøerne sætter Vestnordisk Råd fokus på en række
kønsspecifikke udfordringer, særligt mænds udfordringer. Det sker i den erkendelse af  en del mænd og drenge har det svært i det moderne samfund i den vestnordiske region. Det viser sig ved, at især drenge har tilpasningsproblemer i skolen, mange drenge får adfærdsdiagnoser såsom ADHD, og mange unge mænd fravælger de lange uddannelser. Endvidere er det et faktum, at flere mænd end kvinder dør af kræft og hjerte- og karsygdomme.
Formålet med temakonferencen er at sætte fokus på en række kønsspecifikke udfordringer, herunder især mænds udfordringer. Konferencen skal gennem oplæg fra fagpersoner give deltagerne indsigt i de problemstillinger mænd slås med i den vestnordiske region. Efterfølgende drøfter deltagerne mulige indsatser der kan medvirke til at drengenes/mændenes livskvalitet højnes.
Følgende spørgsmål ønskes belyst på temakonferencen.

• Hvorfor har drenge tilpasningsvanskeligheder i skolerne? Er vores skoler ikke indrettet hensigtsmæssigt til ”de aktive drenge”? Bør der foretages ændringer i undervisningen/undervisningsmaterialet?
• Hvorfor får så mange børn, især drenge, adfærdsdiagnoser?
• Hvorfor fravælger unge mænd de lange uddannelser? Hvilke uddannelser/arbejde får de unge mænd i stedet?
• En belysning af faderens retslige stilling i forhold til moderens i forbindelse med bl.a. skilsmisser.
• En belysning af mænd og kvinders selvmordsrater, alkoholproblemer,
• En belysning af samfundets sociale tabere – er det et kønsspecifik problem?
• En belysning af kønsspecifikke helbredsproblemer – herunder levealder, kræftsygdomme, etc.
• Hvorfor har drenge tilpasningsvanskeligheder i skolerne? Er vores skoler ikke indrettet hensigtsmæssigt til ”de aktive drenge”? Bør der foretages ændringer i undervisningen/undervisningsmaterialet?
• Hvorfor får så mange børn, især drenge, adfærdsdiagnoser?
• Hvorfor fravælger unge mænd de lange uddannelser? Hvilke uddannelser/arbejde får de unge mænd i stedet?
• En belysning af mænd og kvinders selvmordsrater, alkoholproblemer,
• En belysning af samfundets sociale tabere – er det et kønsspecifik problem?
• En belysning af kønsspecifikke helbredsproblemer – herunder levealder, kræftsygdomme, etc.

Rådet har inviteret oplægsholdere hovedsagelig fra Færøerne, og en enkelt fra Grønland og Island. Du kan læse kort om oplæggene og oplægholderne ved at klikke på linkene nedenfor:
1 Kort om oplæg og oplægsholdere_23februar2017
2 Deltageroversigt_Temakonference_23februar
Temakonferencen er tværfaglig og tværpolitisk, og resultaterne af temakonferencen vil kunne danne baggrund for rekommandationer på området.

Julehilsen fra Vestnordisk Råd

Kári Páll Højgaard holdt tale ved Nordisk Råds session

Vestnordisk Råd holder en tale ved Nordisk Råds session hvert år. Men Vestnordisk Råd og Nordisk Råd har en samarbejdsaftale, hvori parterne parterne har observatørstatus i hinandens årlige sessioner. Aftalen som kan læses her blev underskrevet for præcis 10 år siden. Du kan læse aftelan her nordisk-rad-og-vestnordisk-rad-samarbejdsaftale-2006
Talen der blev holdt under punkt 10, generaldebatten den 3.november 2016 var således:

Vestnordisk Råds tale til Nordisk Råds session 2016

Kári Páll Højgaard

1.viceformand

Præsident, kære nordiske venner!
I morgen den 4. november, træder COP21-aftalen i kraft. Der er dog en del lande, der mangler at ratificere aftalen, da 92 ud af de 197 lande har ratificeret den. For at understrege vigtigheden af aftalen, tillader jeg mig her at citere Ban-Ki-Moon, FNs nu snart forhenværende generalsekretær, som under Arctic Circle konferencen i Reykjavik udtalte følgende. Citat; ”Der er der ingen plan B for vi har ingen planet B. Målene for bæredygtig udvikling i klimaftalen er for folket, for kloden, fred og velstand.” Citat slut
Et af verdensmålene for bæredygtig udvikling frem mod året 2030 er nr. 14, som handler om livet i havet. Målet opnås blandt andet gennem bæredygtig forvaltning og beskyttelse af havene og de kystnære økosystemer.
Derfor er vi bekymrede for den menneskeskabte forurening fra plastik. Det er ikke kun det affald vi kan se med det blotte øje, der bekymrer os. Det er især det såkaldte mikroplast, der bliver ledt ud i havene med regn- og spildevand fra land, som er en trussel mod det marine økosystem. Der er fare for, at mikroplasten kan forurene fisken, skaldyrene, sælerne og hvalerne. Det sker på samme tid som vi markedsfører Nordatlanten som et af verdens reneste havområder, og det skulle det gerne blive ved med at være for kommende generationer.
Vestnordisk Råd vedtog en udtalelse i august, hvor vi opfordrer vores regeringer i Færøerne, Grønland og Island, at iværksætte undersøgelser af mikroplastindholdet i havets levende ressourcer og udbredelsen af plastikforurening i det nordatlantiske havområde. De opfordres også til at igangsætte et samarbejde, om at reducere brugen af plastik og mikroplastik i produkter samt at indføre en strategi, der over tid fører til totalforbud af mikroplast i det omfang, det kan lade sig gøre.
Kære nordiske venner!
Lagtinget på Færøerne har enstemmigt vedtaget, at vi skal ansøge Nordisk Råd om fuldgyldigt medlemskab. Engang talte man om Nordens tre svaner, der senere blev til 5. Virkeligheden i dag er, at vi nu er 8 svaner, hvoraf tre er stækkede.
Vores ønske og forventning er, at ansøgningen bliver behandlet med forståelse og velvilje og at vi denne gang opnår et positivt resultat.
Her til sidst vil jeg på Vestnordisk Råds vegne takke Nordisk Råd for at støtte og deltage i konferencen ”Bæredygtig regional udvikling i det arktiske Norden” i sommer. Vi glæder os til at drøfte konklusionerne af konferencen med Nordisk Råds præsidie.
TAK FOR ORDET!
Man kan også lytte til Kári Páll Højgaards tale på Vestnordisk Råds facebooksiden her
 

Kári Páll Højgaard mødtes med samarbejdsministrene

Hvert år deltager Vestnordisk Råds præsidie i Nordisk Råds session. I år blev den afholdt i Folktinget i København dagene 1.-3-november 2016 men denne gang repræsenterede præsidiemedlem, Kári Páll Højgaard, 1 vicepræsident Rådet. Unnur Brá Konráðsdóttir, præsident og Lars-Emil Johansen, 2.vicepræsident var forhindret i at deltage i sessionen år. Men Vestnordisk Råd bruger den årlige session til at mødes med Nordisk Råds præsidie, holde et indlæg i sessionen og mødes med de vestnordiske samarbejdsministre, og andre vestnordiske ministre når disse deltager.
I år blev mødet med Nordisk Råds præsidie udskudt til foråret, mens mødet med de vestnordiske samarbejdsministre blev gennemført på trods af mandefald. Fungerende samarbejdsminister, Eygló Harðardóttir deltog på sessionen på vegne Islands forhenværende statsminister, Sigurður Ingi Jóhannsson, mens fiskerminister, Høgni Høydal deltog på vegne af Poul Michelsen, Færøernes samarbejdsminister. Grønlands nye samarbejdsminister, Agathe Fontain, kunne heller ikke deltage på grund af ny regeringsdannelse. Jørgen. S. Søndergaard og Jacob Isbosethsen fra Udenrigsdirektoratet deltog på hendes vegne.

Mødet med samarbejdsministrene var indholdsrigt, da Kári Páll Højgaard blandt andet orienterede ministrene om Rådets nye og afskrevne rekommandationer, udtalelser, og temakonferencer. De nye rekommandationerne som blev vedtaget på 2016 hvor regeringerne opfordres til at at udarbejde redegørelse om mulighederne om etablering af vestnordiske efterskoler og arrangere en konfererence om Vestnorden i en ny geopolitisk virkelighed, blev grundigt drøftet.
Eygló Hardardóttir, fortalte at Island ikke bruger efterskolemodellen, som man gør i Færøerne og Grønland. Men Høgni Høydal mente at omkring 80 unge tager årligt på efterskoler mens 200 unge fra Grønland årligt drager til danske eller grønlandske efterskoler. Men formålet med denne rekommandation skal ses som et led i at ungdommen vokser op med de vestnordiske lande og befolkningerne i deres bevidsthed, samt, at de unge i Vestnorden lærer hinanden at kende rent menneskeligt, sprogligt og kulturelt. Vestnordiske efterskoler giver den mulighed.
Også rekommandationen om konferencen om Vestnordens geopolitiske virkelighed vakte ministrenes interesse især set i lyset af  især konflikten mellem Rusland og NATO som kan flytte Vestnordiske lande ind igen på den geopolitiske arena. Flygtningestrømmen og Kinas øgede interesse for de Vestnordiske lande sætter nyt geopolitisk fokus på Vestnorden.
Begge rekommandationer bliver formentlig fremlagt i de tre landes parlamenter i det nye år. Du kan læse om Rådets nye rekommandationer her.
Kári Páll Højgaard afslutted mødet med at rose de tre landes udenrigsministres initiativ om at nedsætte en arbejdsgruppe som skal se på mulighederne for at en vestnordisk frihandelsaftale og handelsråd, samt om at udenrigsministrne mødes én gang årligt. Kári Páll Højgaard påpegede at hermed var rekommandation nr. 1/2015 på vej til at blive realiseret, og at Rådet glæder sig til at se resultaterne af udenrigsministrenes arbejde.