To nye medlemmer af Vestnordisk Råd

Under det grønlandske parlaments, Inatsisartut, efterårssamling den 26. september blev der udpeget to nye medlemmer af delegation til Vestnordisk Råd.
Aaja Chemnitz Larsen fra Inuit Ataqatigiit træder ind i delegationen istedet for Justus Hansen fra Demokraatit. Hun er genindtrådt i Inatsisartut, da hun tog orlov i forbindelse med sit hverv som medlem af det danske parlament, Folketinget.
Kelly Berthelsen fra Inuit Ataqatigiit træder ind i delegation istedet for Iddimanngiiu Bianco også fra Inuit Ataqatigiit.
Grønlands delegation ser således ud efter konstitueringen:

Lars-Emil Johansen, Siumut, formand for delegationen og parlamentsformand. Suppleant er Jens Erik Kirkegaard.
Aaja Chemnitz Larsen, Inuit Ataqatigiit, næstformand for delegation. Suppleant er Debora Kleist.
Nikkulaat Jerimiassen, Siumut. Suppleant er Jens Immanuelsen.
Kelly Berthelsen, Inuit Ataqatigiit. Suppleant er Peter. P. Olsen.
Anders Olsen, Siumut. Suppleant er Ineqi Kielsen.
Villy Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Suppleant er Hans Aronsen.
 

Årsmødet 2017 kan nu ses på nettet

I dagene 31.august – 1.september 2017 holdt Vestnordisk Råd sit 33.ordinære årsmøde i Reykjavik, Island. Mødet blev holdt i Alþingi (Althingi), Islands parlament, og det er første gang i Rådets 32-årige historie, at mødet fandt sted i en parlamentssal.

Årsmødet blev transmitteret live via Althingis tv-kanal og via parlamentets hjemmeside, Althingi.is. Nu kan man se eller gense optagelserne fra årsmødet ved at klikke ind på https://www.althingi.is/althjodastarf/islandsdeildir/vestnorraena-radid/arsfundur-2017
Rådet besluttede på sit årsmøde i 2015 at holde årsmøderne i medlemslandenes parlamentssale som et led i en 3-årig forsøgsordning. Næste årsmøde finder sted i Løgtingið, Færøernes parlament i 2018 og året efter holdes mødet i Inatsisartut, Grønlands parlament.

Mikroplast, fiskeriuddannelse og sangbog i fokus

Vestnordisk Råds årsmøde vedtog 3 nye rekommandationer som nu bliver sendt til videre behandling i medlemslandenes parlamenter, Islands Alþingi, Færøernes Løgtingið og  Grønlands Inatsisartut.
Rådet vedtog blandt andet at opfordre regeringerne i de tre lande til at samarbejde om at undersøge mængden af mikroplastik i havmiljøet og plastforurening generelt i Nordatlanten. Rådet ønsker, at resultaterne af undersøgelsen forelægges for Vestnordisk Råd i 2018. Det anbefales også, at landenes myndigheder arbejder sammen om at reducere brugen af plast og mikroplastik i de vestnordiske lande og arbejde direkte imod brugen af mikroplast i landene og internationalt. Rådets rekommandation fremhæver den alvorlige trussel som plastforurening til havet udgør og dermed livsgrundlaget i det vestnordiske region, der i vid udstrækning afhænger af marine ressourcer.
På mødet blev det også vedtaget at anmode de tre landenes regering til at overveje mulighederne for øget samarbejde mellem de vestnordiske landes uddannelser på fiskeriområdet og på alle niveauer. Der lægges særlig vægt på viden omkring fuld udnyttelse af marine produkter, fiskeriteknologi og innovation. De tre lande har hver især ekspertise til at levere på bestemte områder af fiskerisektoren, og som landene med fordel kan udveksle indbyrdes. Derudover står alle tre lande over for mange lignende udfordringer  i fiskerisektoren.
Rådet blev også enige om at anmode regeringerne i de tre lande til at nedsætte en arbejdsgruppe af kyndige i kulturområdet der skal have til opgave at udarbejde en fælles vestnordisk nodesæt vise-og sangbog.
Årsmødet der blev holdt i dagene 31.august – 1.september fik en ny dimension, da de tre landes udenrigsministre var inviteret til et topmøde for at drøfte emnet; “Vestnorden som en stærk region i Arktis”. Topmødet var positivt og ikke mindst produktivt, for senere den samme dag underskrev ministrene en samarbejdsaftale, som blandt andet skal føre til en afdækning af mulighederne for at indgå en frihandelsaftale, og etablering af et vestnordisk handelsråd.
Rådet afskrev 4 rekommandationer og dermed er der 8 ialt rekommandationer som samlet set skal styrke samarbejde i den vestnordiske region.
Rådet fik også en ny formand, da formandsskabet skiftede fra Island til Færøerne. Kári Páll Højgaard, er nu Vestnordisk Råds præsident frem til næste årsmøde som holdes i Løgtingið om et år. Præsidiets øvrige medlemmer er; Lars-Emil Johansen, 1.vicepræsident fra Grønland og Bryndís Haraldsdóttir 2.vicepræsident fra Island.
Parlamenterne fra de tre lande sender hver seks repræsentanter til Vestnordisk Råd. Bryndís Haraldsdóttir er formand for den islandske delegation, og foruden Bryndís har den islandske delegation Lilja Rafney Magnúsdóttir som næstformand samt Eygló Harðardóttir, Njáll Trausti, Friðbertsson, Einar Brynjólfsson og Pawel Bartoszek.
For Grønlands vedkommende er Lars Emil Johansen formand for den grønlandske delegation, og formand for Inatsisartut. Derudover består den grønlandske delegation af Justus Hansen, Iddimanngiiu Bianco, Anders Olsen, Nikolaj Jerimiassen og Villy Olsvig. På årsmødet var Mala Høy Kuko deltog på mødet istedet for Justus Hansen, Nikolaj Jerimiassen nåede ikke frem til Island på grund af vejrforhold, mens Anders Olsen meldte afbud.
For Færøernes vedkommende er Kári Páll Højgaard formand for den færøeske delegation, og foruden Kári består den færøeske delegation af Jørgen Niclasen som næstformand samt Bjørn Samuelsen, Joen Magnus Rasmussen, Magni Laksáfoss og Bill Justinussen. Da Jørgen Niclasen og Bjørt Samuelsen var forhindret i at deltage i årsmødet deltog Elisabet Mercedis Gunnleygsdottir og Katrin Kallsberg i deres sted, mens Bill Justinussen i sidste øjeblik var forhindret i at deltage i årsmødet.
Man kan nærme sig de nye rekommandationer ved at klikke på linkene nedenfor:
Vestnordisk Råds rekommandation nr 1 2017
Vestnordisk Råds rekommandation nr 2 2017
Vestnordisk Råds rekommandation nr 3 2017

Vil øget frihandel mellem landene

Vestnordisk Råd årsmøde torsdag den 31.august blev indledt med et topmøde med udenrigsministeren fra Island, Guðlaugur Þór Þórðarson, Poul Michelsen, Færøernes minister for erhvervs og udenrigsanliggender og stedfortræder for Grønlands minister for udenrigsanliggender Erik Jensen. Han er minister for Kommuner, Yderdistrikter, Bygder, Infrastruktur og Boliger. Topmødets titel var “Vestnorden som en stærk region i Arktis” , og ministrene gav deres bud på et øget samarbejde.
Fælles for ministrenes oplæg var, at de alle tre udtrykte deres vilje til at øge samarbejdet på forskellige områder. På mødet lagde ministrene særlig vægt på at øge frihandelen mellem landene, herunder at undersøge muligheden for Vestnordisk frihandelsaftale og Vestnordisk handelsråd.
På et møde mellem ministrene senere den dag, underskrev de en samarbejdsaftale mellem landene. I den har de aftalt at etablere en særlig arbejdsgruppe som får til opgave at identificere mulighederne for øget samarbejde. Det er planen, at udenrigsministrene mødes årligt for at diskutere og evaluere samarbejdet.
Vestnordisk Råd bifalder ministrenes samarbejdsaftale, som er i overensstemmelse med Rådets konklusioner fra 2012-2015, som kalder på et større samarbejde mellem landene om arktiske spørgsmål, frihandel, transport og infrastruktur.

 

Vestnordisk Råd holder årsmøde i Alþingi (Altinget)

Årsmødet i Vestnordisk Råd – Færøernes, Grønlands og Islands parlamentariske samarbejdsorganisation – finder sted på det islandske parlament, Alþingi, i dagene 31. august og 1. september. Udenrigsministrene fra de tre lande vil deltage i Rådets 1. mødedag under et såkaldt vestnordisk topmøde. Ministrene er Islands udenrigsminister Guðlaugur Þór Þórðarson, Færøernes udenrigsminister Poul Michelsen og Grønlands minister for Kommuner, Yderdistriktiker, Bygder, Infaestruktur og Boliger, Erik Jensen. Sidstnævnte deltager istedet for udenrigsminister, Suka K. Frederiksen. På topmødet møde mellem Vestnordisk Råd og udenrigsministrene vil der blive lagt særligt vægt på emner om den vestlige nordiske region. Efter mødet afholdes en pressekonference med ministrene i mødelokalet for Althingets præsidium, torsdag den 31. august kl. 11:50.
Under Vestnordisk Råds årlige møde vil der blive sat særligt fokus på Arktiske anliggender, Vestnordens status generelt samt Rådets nye rolle som observatør i Arktisk Råd. Yderligere samarbejde mellem de vestnordiske lande omkring frihandel, transport og infrastruktur og fiskeri vil også blive fremhævet, og der vil være en særlig diskussion om plastikforurening i Nordatlanten og dens indvirkning på livet i havet.
Årsmødet vil blive transmitteret direkte via Altingets hjemmeside og via Altingets egen tv-kanal. Se medfølgende dagsorden for de dele af årsmødet der foregår i parlamentet og som er åbent for alle. Dagsorden for VNR årsmøde 2017
Ved årsmødets afslutningen holder Vestnordiske Råd en vestnordisk kulturaften i Nordens Hus, fredag den 1. september, kl. 19:30 – 21:00. Her vil indbyggerne i Reykjavik og andre få lejlighed til at møde nabolandene Færøerne og Grønland. Der vil være musikalske indslag, vestnordisk mad og præsentation af nabolandene. Alle er velkomne.
 
Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til Bryndís Haraldsdóttir, formand for Vestnordisk Råd og Selvstændighedspartiet, tlf. +354 895-9597, eller generalsekretær Inga Dóra Markussen, tlf. +354 690-1271.
 
 

Vilborg Ása ansat som seniorrådgiver hos Vestnordisk Råd

Vestnordisk Råd har ansat Vilborg Ása Guðjónsdóttir som seniorrådgiver hos Rådet. Vilborg arbejder på at udforme Vestnordisk Råds strategi i forbindelse med den nyerhvervede observatørstatus i Arktisk Råd. Det forventes at projektansættelsen varer til februar 2018. Vilborg har fået orlov fra sin stilling i Islands parlament, Altingets international afdeling, hvor hun i de sidste fem år har været rådgiver for Islands delegation i Vestnordisk Råd, Europarådets parlamentariske forsamling, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, samt OSCE-tinget. Vilborg har tidligere blandt andet arbejdet for Europaparlamentet, EFTA, Institut for Internationale Studier i Islands Universitet og Islands udenrigsministerium.
På Arktisk Råds ministermøde i Fairbanks, Alaska, den 11.maj blev det annonceret, at Rådet har accepteret syv nye observatører ind i den arktiske organisation. En dem er Vestnordisk Råd. Observatørstatussen giver Vestnordisk Råd en stærk stemme, der vil arbejde for, at velfærden hos befolkningen i Arktis altid får den højeste prioritet. De nye observatører foruden Vestnordisk Råd er;  The International Council for the Exploration of the Sea, Oceana, The National Geographic Society, The Oslo-Paris Commission, Switzerland, og  The World Meteorological Organization.
I praksis vil Vestnordisk Råd følge en af Arktisk Råds seks arbejdsgrupper, og har klart prioriteret at følge arbejdsgruppen for bæredygtig udvikling ”SDWG”. Derudover giver observatørstatussen Vestnordisk Råd mulighed for at følge de arktiske ambassadørers vigtige arbejde, Senior Arctic Officials- møderne, og som observatør kan man følge ekspert-grupperne og speciale-enhedernes arbejde, den såkaldte task-force.
At blive optaget som observatør i Arktisk Råd har en stor betydning for den vestnordiske region og dets befolkning, da det bliver folkevalgte repræsentanter i Færøerne, Grønland og Island via Vestnordisk Råd der nu får bedre mulighed til øve indflydelse på den politiske beslutningsproces i Arktis. Vestnordisk Råd vil være en stærk stemme, der vil arbejde for, at velfærden hos befolkningen i Arktis altid får den højeste prioritet.
 

Vestnordisk Råd i god dialog EU-parlamentarikere

Hvert år mødes Vestnordisk Råds præsidium og en delegation af EU-parlamentarikere, for at drøfte emner som vedrører den vestnordiske region, Færøerne, Grønland og Island i relation til EU.  Mødet fandt sted den 29.juni i Europaparlamentet i Bruxelles, og var det niende møde siden Vestnordisk Råd og EU’s SINEEA-udvalg (på dansk DEEA) indgik en aftale tilbage i 2007.

Emner som arktiske affærer, mærkningsordning af sælskind og EU’s prioriteringer for årene 2014-2020 om regional udvikling var sat på dagsordenen. På Vestnordisk Råds vegne deltog, Bryndís Haraldsdóttir, formand for Vestnordisk Råd og medlem af Islands parlament, Kári Páll Højgaard, 1.viceformand og medlem af Færøernes parlament, og Lars-Emil Johansen, 2.viceformand og formand for Inatsisartut, Grønlands Parlament.

Naturkatastrofen i Uummannaq

Mødet begyndte dog anderledes end i årene før. Jørn Dohrmann, medlem af Europaparlamentet og formand for EU’s SINEEA-delegation, overrakte sin og delegationens dybeste kondolencer til Lars-Emil Johansen, formand for Inatsisartut, og 2.viceformand for Vestnordisk Råd i forbindelse med naturkatastrofen i Uummannaq-fjorden den 17.juni. Lars-Emil Johansen takkede Jørn Dohrmann, og lovede at bringe kondolencerne videre. Han udtrykte at Grønland naturligvis var præget af naturulykken som fandt sted i Nordgrønland. Under mødet blev det nævnt, at det kunne være en idé, at Grønland undersøgte mulighederne for at søge midler til en af EU’s støtteprogrammer til etablering af et fjeldvarslingssystem. Det er en opbygning som kræver en del ressourcer og Grønland har adgang til nogle af EU’s støtteprogrammer, lød opfordringen.

Aktiviteter siden sidst

Bryndís Haraldsdóttir, Vestnordisk Råds formand takkede for EU-delegationen for invitationen. Hun berettede at Rådet årsmødet i år holdes i Islands parlament i slutningen af august, og her er SINEEA-delegationens formand inviteret. Hun fortalte at årsmødet indledes med et Vestnordisk Topmøde som har titlen; ”Vestnorden en stærk region i Arktis”, men her er de vestnordiske udenrigsministre inviteret til at deltage i en temasession. Observatørstatussen i Arktisk Råd vil fylde en del på årsmødet.
Kári Páll Højgaard, 1. viceformand berettede om den rådets sidste temakonference som blev holdt i Tórshavn i slutningen af februar, som handlede om kønsspecifikke udfordringer med særlig fokus mænds udfordringer. Kári Páll Højgaard fremhævede at konferencen var meget interessant, og at den bekræftede rådsmedlemmernes formodning om, at mændene i regionen har en kortere levetid i den vestnordiske region. At mændene ikke opsøger læge tidligt nok og derfor har højere dødelighed ved kræfttilfælde. At drengebørn får flere diagnoser i skolen, og de ikke tager på videregående uddannelse i så høj grad som kvinderne. Han fremhævede også, at der er oprettet mandgrupper i Grønland hvor de taler om livet og de udfordringer mænd slås med. På Færøerne er det typisk i bådhusene mændene samles for også at drøfte tilværelsen.
Lars-Emil Johansen, berettede om Rådet mødet med Vestnordisk Ungdom i februar, hvor de unge havde behandlet spørgsmålet; Hvad skal der gøres for at Vestnorden bliver et godt sted at bo? De unge fremlagde 5 rekommandationer som drøftes på det kommende årsmøde. Men disse handler om mental sundhed, uddannelse, boligsituationen, nye industrier og arbejdspladser, og behovet for et vestnordisk ungdomsforum.

Arktis i fokus

Arktiske affærer fyldte en del på mødet i Bruxelles. På Rådets vegne fremlagde Lars-Emil Johansen punktet, og kunne glædeligt berette, at Vestnordisk Råd har fået tildelt observatørstatus i Arktisk Råd.
– De nationale parlamenter, de folkevalgte og internationale parlamentsorganisationer bør tilstræbe sig at påvirke den politiske beslutningsproces i Arktis.  Nu vil Vestnordisk Råd arbejde for at befolkningen i Arktis får en tydelig stemme ved at følge og bidrage til Arktisk Råds arbejdsgruppe for bæredygtig udvikling, sagde Lars-Emil Johansen blandt andet.
Jørn Dohrmann ønskede Rådet tillykke med resultatet, og ønskede efter Vestnordisk Råd opbakning til EU’s ansøgning om observatørstatus i Arktisk Råd, som heller ikke i denne omgang blev imødekommet.
– EU er den største økonomiske bidragsyder i Arktis, og tre af EU’s medlemslande er medlemmer af Arktisk Råd. Vi er godt klar over at det er geopolitiske grunde til at vi endnu ikke har fået observatørstatus, men vi arbejder hårdt på at det sker, sagde Jørn Dohrmann.

EU i Arktis og omvendt

På mødet deltog en af to EU-parlamentets to rapportører om Arktis, Urmas Paet fra Estland. Han informerede om EU’s arktiske strategi, som blev vedtaget i marts i år. Strategien er omfattende og overordnet berører klimaændringer og beskyttelse af det arktiske miljø, bæredygtig udvikling i og omkring Arktis samt internationalt samarbejde om arktiske spørgsmål. Der blev også fremlagt EU’s mange programmer som især er omfatter Arktis. Det blev især fremhævet at Arctic Stakeholder Forum, hvor de vigtigste investeringer og prioriteringerne for EU-midler i Arktis, identificeres af regionale og lokale myndigheder. Herudover blev EU’s prioriteringer for regional udvikling præsenteret og den omfatter blandt andet fokus på klimaforandringer, tilpasningsevne, miljø og ressourceeffektivitet bæredygtig transport og netværksinfrastrukturer.
Bryndís Haraldsdóttir takkede for den informative præsentation, og bekræftede at EU’s programmer er vigtige for de tre lande, især når det kommer til at finansiere forskning i arktiske emner.

Sælskind og mærkning

Et af det emner der har fyldt meget i dagsordenen i førhen er den såkaldte sælskindsag. EU indførte tilbage i 2008 et importforbud på sælskind, og fik senere indarbejdet en inuit-udtagelse. Siden da har sælskind fyldt meget af de årlige møder mellem Vestnordisk Råds delegation og EU’s delegation. Det har også været nødvendigt. I år var det dog positivt at berette fra begge sider af bordet, da der er sket en udvikling i sagen.
Christel Schaldemose, medlem af EU-parlamentet oplyste om EU’s importforbud af sælskind, og om processen som ”sælskindssagen” har gennemgået. Blandt andet verserende der en sag med Verdenshandelsorganisationen WTO som lagde sag an mod EU om forskelsbehandling.
– Det fastholdes, at der er et importforbud, men der findes sælskindsprodukter der er lovlige som vedrører inuit-undtagelsen. Det her udfordringen ligger. Der har ikke været ført en informationskampagne om undtagelsen sådan som Vestnordisk Råd også efterlyste på sidste møde.  På EU’s kommissionens hjemmeside findes disse oplysninger, men tolderne har brug for informationen om dette når en kunde har købt et sælskindsprodukt, påpegede Christel Schaldemose.
Også Julia Pitera, medlem af Europaparlamentet fra Polen tilføjede, at hun var glad for de oplysninger hun fik på sidste møde som blev holdt i Nuuk. Disse gav hende meget god indsigt i, at sælbestanden er bæredygtig. Hun var især overrasket over den mængde fisk en sæl indtager per dag. Men det var omkring 17 kilo fisk om dagen. Man kan læse meget mere om det møde på Vestnordisk Råds hjemmeside
Herefter tog Lars-Emil Johansen ordet og takkede især de danske EU-parlamentarikernes indsats i arbejdet med at få inuit-undtagelsen.
Det har været en svær sag især fordi kunden og detailleddet ikke kender til undtagelsen, og dermed svært at få solgt sælskind til kunder i EU, sagde han blandt andet.
Han oplyste, at Grønlands regering har taget initiativ til at indføre en mærkningsordning som skal godkendes i EU-kommissionen, og gav ordet til Mininnguaq Kleist, Grønlands repræsentationschef i Bruxelles. Repræsentationschefen berettede, at de grønlandske aktører der har med sælskind at gøre er fremkommet med en idé der skal gøre det nemmere at sælge sælskind. Idéen går ud på at indføre en såkaldt QR-mærkning, en såkaldt ”quick – response” mærke, som er en todimensionel “streg”-kode som man kan skanne med sin mobil. Ved sådan en mærkning og scanning vil man blive ført ind på EU-kommissionens hjemmeside. Her kan der kan læses om sælskind og inuit-undtagelsen, men Grønland ønsker at EU-kommissionen gør informationen på hjemmesiden mere bruger- og læservenlig. Med denne nye ordning vil det give køberne af sælskindsprodukter mere sikkerhed, at det kan vises at skindet stammer fra bæredygtig fangst.
 

Hvalfangst fylder mindre

Hvad hvalfangst angår var der ikke de store diskussioner, men Christel Schaldemose bekræftede at det er især kommerciel fangst af hvaler som skaber debat i Europaparlamentet og der forventes at Norge bliver i fokus. Under dette punkt gav Kári Páll Højgaard fra Vestnordisk Råd et kort oprids om en imponerende statistik som Færøerne kan dokumentere fangsten flere århundreder tilbage. Han påpegede at grindehvalbestanden er bæredygtig og at man på Færøerne har sikret at grindedrab sker på den mest mulige humane aflivningsmetode. Det er kun de som har været på kursus og fået et bevis på at kunne denne metode, der kan deltage i grindedrabene. Men en af årsagerne til at Færøernes og Vestnordens hvalfangst ikke fylder så meget i EU, skyldes den store indsats fra repræsentationschef, Kate Sanderson i Færøernes repræsentation i Bruxelles. Hun og hendes folk har informeret EU-parlamentet og andre interessenter.
Der var mange andre interessante punkter som blev berørt under det tre timer lange møde efterfulgt af frokost, hvor der var gode muligheder for at give EU-parlamentarikerne indsigt i vestnordiske emner, og omvendt de vestnordiske parlamentarikere fik indsigt EU’s fokus som omfatter den arktiske region. Mødet sluttede med at aftale, at næste det møde mellem parterne finder sted på Island i 2018.
 

Vestnordisk Råds årsmøde holdes i Alþingi

Vestnordisk Råds årsmøde holdes i dagene 31.august-1.september 2017 i Reykjavík, Ísland. Det bliver Islands parlament, Althingi, som danner rammer for årsmødet i år, og bliver første gang i historien af rådets møde afvikles i en parlamentssal. I 2018 holdes mødet i Løgtingið på Færøerne og i 2019 i Inatsisartut i Grønland.

Rådets præsidium mødtes i sidste uge i Bruxelles i forbindelse med det årlige møde med en delegation fra EU-parlamentet, den såkaldte SINEEA-delegation. Her godkendte præsidiet udkastet til dagsorden for mødet, som kan ses her nedenfor. Udover at mødet holdes i en parlamentssal får mødet en ny dimension, da de vestnordiske udenrigsministre er inviteret til et topmøde der har titlen: “Vestnorden som en stærk region i Arktis”.
Formålet med topmødet er, at få en god og konstruktiv dialog med de vestnordiske regeringer om et emne der har Rådets interesse. Emnet er højst aktuelt da Vestnordisk Råd har fået tildelt observatørstatus i Arktisk Råd.
Hvorfor arktiske anliggender er et fokuspunkt i det vestnordiske samarbejde skyldes mange globale tendenser, såsom et stigende demografi, knaphed på naturgivne resurser, stigende købekraft, globalisering, klimaændringer og teknologiske fordele; som alle er tilbøjelige til at påvirke Vestnorden, og dens position i internationale anliggender i de kommende årtier. Udviklingen i Arktis vil føre til øget pres på den vestnordiske region i takt med at de økonomiske vækstmuligheder skabes. I lyset af dette opfordrede Vestnordisk Råd, i en rekommandation fra 2012, de vestnordiske regeringer til tættere samarbejde om arktiske spørgsmål, ligesom andre arktiske stater i stigende grad udvider deres samarbejde for at beskytte og fremme deres interesser.
På topmødet med udenrigsministrene, ønsker Vestnordisk Råd blandt andet at høre om regeringernes bud på, hvordan de ser den vestnordiske region bruge sin geostrategiske position i Arktis i fremtiden samt hvordan de ser tre landes samarbejde om arktiske emner kan styrkes yderligere.
Du kan læse mere om udkastet til kommenteret program her.1 Kommenteret dagsorden for årsmøde i Reykjavik 31august-1.september 2017_4.juli

Inatsisartut vedtager to rekommandationer

I dag onsdag den 24.maj 2017 vedtog det grønlandske parlament, Inatsisartut Rådets nyeste rekommandation nr. 3/2016 og igår  den 23.maj blev rekommandation nr. 2/2016 også vedtaget.
Henholdsvist henviser rek. nr. 3/2016 om at de vestnordiske regeringer afholder en konference med det formål at diskutere landenes stilling i den nye geopolitiske virkelighed, og der henvises til Vestnordens geografiske placering som spillede en strategisk rolle for USA og deres allierede under den kolde krig. De senere års forskydninger i den geopolitiske arena, vækker spørgsmålet om Vestnorden betydning, hvis der opstår yderligere gnidninger. Hvordan vil landenes rolle være i fremtidige konflikter? Dette ønsker Vestnordisk Råd belyst gennem en konference.
I rekommandation nr. 2/2106 opfordrer Vestnordisk Råd medlemslandenes, Færøernes, Grønlands og Islands, regeringer om at udarbejde en redegørelse om hvordan der hensigtsmæssigt kan etableres vestnordiske efterskoler i henholdsvist Grønland, Færøerne og Island for de 14-17-årige. Vestnordisk Råd finder det vigtigt, at der oprettes nogle skoler, der kan være medvirkende til, at ungdommen vokser op med de vestnordiske lande og befolkningerne i deres bevidsthed, samt, at de unge i Vestnorden lærer hinanden at kende rent menneskeligt, sprogligt og kulturelt. Rådet ønsker at regeringerne præsenterer redegørelsen i 2018.
Dermed har Grønlands og Færøernes parlamenter vedtaget rådets nyeste rekommandationer, mens planen er at rekommandationerne bliver lagt frem i Islands parlament, Alþingi i parlamentet i efteråret.
Du kan se alle Vestnordisk Råds levende rekommandationer ved at klikke ind på rekommandationer fra forside 

Bryndís Haraldsdóttir møder arktiske parlamentarikere

Vestnordisk Råd er observatører i den arktiske parlamentariske organisation, SCPAR, Standing Committee of Parliamentarians of the Arctic Region. Det er en pan-arktisk organisation bestående af parlamentsmedlemmer fra de 8 arktiske lande; USA, Canada, Danmark (Grønland/Færøerne), Island, Norge, Sverige, Finland samt Rusland. Her deltager formanden for Vestnordisk Råd, denne gang Bryndís Haraldsdóttir, medlem af Islands parlament.

SCPAR holder 3 til 4 årlige møder i den arktiske region og nu var turen kommet til Folketingets delegation til at arrangere mødet. Aaja Ch. Larsen, folketingsmedlem fra Grønland var vært for mødet valgte at invitere komiteen til Kangerlussuaq og Sisimiut. 11 parlamentarikere fra de arktiske parlamenter (ingen fra USA) deltog i mødet som blev indledt i Kangerlussuaq med oplæg fra værtslandet. De inviterede oplægsholdere var Sara Olsvig, medlem af den grønlandske regering, Naalakkersuisut, og tidligere formand for SCPAR, men hun fremlagde den grønlandske regerings arktiske prioriteringer, efterfulgt af et oplæg fra Anders Stenbakken, direktør for Visit Greenland om turismeudviklingen i Grønland. Så kom  Jacob Damgaard Rousøe fra Arktisk Kommando fortalte om samarbejdet i Arktis om redningsindsatsen, den såkaldte “Search and Rescue”, SAR. Desværre deltog Vestnordisk Råd ikke i den del af mødet på grund af logistik.

To parlamentariske organisationer i Arktis

Selve SCPAR-mødet blev holdt i Sisimiut onsdag den 17.maj, og begyndte med drøftelser om Grønlands oplæg efterfulgt af en fremlæggelse af Eirik Sivertsen, formand og parlamentsmedlem fra Norge om Arktisk Råds ministermøde og dets resultat. Så blev der taget status på CPARs slutdokument vedtaget i Ulan-Ude i Rusland i 2016, fra organisationens generalsforsamling, og drøftet hvilke om fokusområder man vil sætte på næste års generalforsamling. Sidst på dagsordenen kan alle deltagerne så status på deres arktiske arbejde, hvor Bryndís Haraldsdóttir, formand for Vestnordisk Råd holdt sit indlæg. Indledningsvist delte Bryndís den glædelige nyhed om at Rådet netop havde fået observatørstatus i Arktisk Råd, og dermed opnået en flot milepæl i rådets historie. Vestnordisk Råd er dermed en de to parlamentariske organisationer som nu kan følge Arktisk Råds arbejde tæt. Den anden parlamentariske organisation er netop SCPAR.

Demokratisk stemme

Observatørstatussen er vigtig for den arktiske befolkning lød hendes budskab til de øvrige parlamentarikere.
– En af hovedårsagerne til, at Vestnordisk Råd ansøgte om observatørstatus i Arktisk Råd, var at mindske det demokratiske underskud, der er i den politiske beslutningsproces i Arktis. Og hun påpegde Vestnordiske Råd har besluttet at overvåge og bidrage til arbejdet i “Sustainable Development Working Group”  under Arktisk Råd og selvfølgelig følge Senior Arctic Officials møderne tæt, som er de 8 arktiske landes embedsmandskomité.
Hun opfordrede til at SCPAR og Vestnordisk Råd fortsatte det frugtbare samarbejde, nu også inden for Arktisk Råd. – Vi må sikre os, at indbyggernes stemme høres og deres rettigheder beskyttes, lød hendes budskab. Du kan læse Arktisk Råds deklaration på dette link FAIRBANKS_2017_Fairbanks_Declaration-2017
Bryndís talte også generelt om Rådets arbejde og temakonferencen i Færøerne i februar om mænds udfordringer set med ligestillingsperspektiv.  Hun sluttede med at kommentere dagsordenspunktet om at gøre SCPAR synligere i offentligheden, og tilbød at Vestnordisk Råds sekretariat kan bidrage med erfaringer omkring kommunikationsplan og erfaringer med at synliggøre SCPAR. Men organisationen fylder 25 år i 2018.T
Torsdag den 18.maj rejste delegationerne så hjem fra Sisimiut og mødes næste gang i Reykjavik den 12.oktober lige op til Arctic Circle Assembly konferencen.