Vestnordisk Råd deltager den 10. september 2019 kl. 12-16 på en vigtig konference om unges vilkår i Arktis – ”Strengths, Well-Being and Engagement of Youth in the Arctic”. Vores generalsekretær, Sigurdur Ólafsson, er moderator for en række interessante oplæg om forebyggelse af misbrug af rusmidler, selvmordsforebyggelse, styrkelse af arktiske unges selvværd, uddannelsesmuligheder mv. Vi opfordrer alle interesserede til at deltage! Læs mere her:
Den 11. og 12. september deltager Vestnordisk Råds sekretariat i plenarmøde i Isafjördur i Arktisk Råds arbejdsgruppe for bæredygtig social og menneskelig udvikling i Arktis (SDWG gruppen). Her vil emnerne blandt andet være forebyggelse af rusmiddelmisbrug, som er et vigtigt fokuspunkt både for Vestnordisk Råd og for det islandske formandskab i Arktisk Råd, ligesom sundhedsforhold samt styrkelse af arktiske samfund inden for miljø, uddannelse og erhvervsliv vil blive drøftet på plenarmødet.