Den øvre sal i Parlamentsbygningen Altinget i Reykjavik dannede en smuk ramme om en højtidelig begivenhed den 1.september 2014, da Vestnordisk Råd for syvende gang siden 1999 overrakte Børne- og Ungdomslitteraturprisen. Omkring 45 personer var mødt op for at se prisen blive tildelt til den islandske forfatter, Andri Snær Magnason for hans roman “Tidskisten”.
Tre bøger blev indstillet til prisen, en fra hvert land. Den grønlandske “Nasaq teqqialik” (Töfraskeitið) af Kathrine Rosing og den færøske bog “”Flata Kaninin” (Flata Kanínan) af Bárð Oskarsson.
Men valget faldt altså på den islandske bog. Formanden for den vestnordiske dommerkomité, Dagny Kristjánsdottir begrundede valget af romanen således:
– Tidskisten (original titel – Tímakistan) er en litterær fantasi som udspiller sig på to tidsniveauer. På fortidsniveauet fortælles det om en konge, som elsker sin datter så meget, at han vil give hende evig ungdom og erobre verden for hende. Mens han holder ord, har han ingen tid til at opdrage datteren, men holder hende opbevaret i en magisk tidskiste, som stopper tiden, blandt andet fordi kongen synes den ikke er god nok for prinsessen. På nutidsnivaeuet er tidskisten blevet masseproduceret for at alle kan købe sig en til at flygte ned i, når tiderne bliver problematiske og det er de jo næsten hele tiden, sagde Dagny Kristjansdottir blandt andet i sin tale til Andri Snær Magnason.
Han har i øvrigt, som den eneste forfatter, vundet prisen tilbage i 2002. Det var for bogen “Historien om den blå planet” (Sagan af bláa hnettinum)
Udover æren fulgte der en pengepræmie på 60.000 danske kroner. Formålet med prisen er at støtte litteraturen i Vestnorden og at opmuntre og inspirere de forfattere, som bruger deres talenter til at skabe børne- og ungdomslitteratur.
Vestnordisk råds dommerkomité består af en dommer fra hvert af landenes nationale dommerkomité, og er Dagný Kristjánsdóttir fra Island, Oddfríður Marni Rasmussen fra Færøerne, og Vera-Lise Rosing Olsen fra Grønland