26/10/2005 Turisme har stigende økonomisk betydning for de vestnordiske lande. Sikre trafikforbindelse og ikke mindst flyvningen mellem Grønland og Island er vigtig for udviklingen af turisme i Vestnorden. Det er Vestnordisk Råds Præsidium og de vestnordiske turistministre enige om.
Vestnordisk Råds formand, Henrik Old, siger at Rådet i de seneste år har ytret ønske om, at der sikres en fortsat beflyvning mellem Island og Grønland, men landenes aftale om støtte af flyruten udløber i år.
På dagens møde mellem Rådets Præsidium og de vestnordiske trafikministre sagde den grønlandske trafikminister, Johan Lund Olsen, at det grønlandske landsstyre vil gøre hvad det kan for at stimulere at flyforbindelse fortsætter i 2006. Han sagde endvidere, at det ligger i kortene, at der meget muligt kan ske uden offentligt tilskud, da der nu forhandles med private flyselskaber som ønsker at opretholde flyvningen på kommercielle vilkår.
Færøernes trafikminister, Bjarni Djurholm, gav ligeledes udtryk for vigtigheden af, at Vestnorden bindes sammen trafikalt ved en flyrute mellem Grønland og Island.
Henrik Old orienterede de vestnordiske trafikministre om, at set i lyset af turismens vigtighed, havde Rådet besluttet at emnet bliver vestnordisk tema i 2006.
Mødet mellem Vestnordisk Råds Præsidium og de vestnordiske trafikministre blev afholdt under Nordisk Råds session i Reykjavik den 26. oktober 2005. Vestnordisk råd er et parlamentarisk samarbejdsforum mellem Færøerne, Grønland og Island.
Yderligere informationer: vestnordisk@althingi.is .