De nordiske samarbejdsministre mødtes 1. marts i København til det første møde under norsk formandskab i 2006. Heidi Grande Røys orienterede om det norske formandskabsprograms satsning på samarbejde i Europas nordområder.

Det norske formandskabsprogram hedder ”Det nye Norden: Fornyelse og samarbeid i Nord-Europa”. Heidi Grande Røys, der samtidig er Fornyelses- og administrationsminister i den norske regering, fortalte, hvorfor Norden har en særlig rolle i Nordeuropas nordligste områder:

-Den fælles politik for samarbejdet med Nordvestrusland, de tre baltiske lande, de andre nordlige regionale råd, med EU og i Nordatlanten afspejler evne og vilje til at se hele nordområdet i sammenhæng og til at være med til at give området et særligt løft. De nordiske lande udgør kernen af lande, der kan drive samarbejdet frem, når det gælder de mange og nærtstående aktører i nordområdet. Norden har dermed en nøglerolle og kan præge og styrke dette samarbejde sammen med de andre aktører. Dette potentiale bliver blandt andet illustreret af at tre af de nordiske lande har formandskab i alle de regionale råd – og i EU – i hele eller dele af 2006.03.01

Heidi Grande Røys informerede om, at statsminister Jens Stoltenberg har inviteret sine nordiske statsministerkolleger til Svalbard i juni og at også udenrigs-, forsvars- og miljøministrene skal mødes i den nordlige del af Norge i løbet af året.

Norges formandskab i Nordisk Ministerråd 2006: http://www.norden.org/web/2-2-ord_p/sk/NMR2006.asp

De nordiske samarbejdsministre: http://www.norden.org/web/NMR/sk/mr-sam.asp?lang=2