Knap 30 vestnordiske, svenske, danske og norske medlemmer af parlamenter og ministre samles fredag 18. – tirsdag 22. august på Vestnordisk råds 22. årsmøde som afholdes i Tórshavn på Færøerne. Vestnordisk samarbejde, turisme, klima og miljø er blandt temaerne på mødets dagsorden.

 

Turisme og trafik har stor betydning for Vestnorden, siger Vestnordisk Råds formand Henrik Old.  „Derfor afholdte Rådet i juni en temakonference om vestnordisk samarbejde omkring turisme, hvor der fremkom stor vilje hos forskellige aktører, til at forøge samarbejdet mellem de vestnordiske lande, ikke mindst vedrørende fælles markedsføring af regionen samt samarbejde omkring uddannelse i erhvervet.  På årsmødet vil man diskutere hvordan samarbejdet bedst styrkes i praksis”, siger Henrik Old.

 

I forbindelse med årsmødet, afholdes der for første gang en temadag lørdag den 19. august.  Temaet er „Klimaændringer og eventuelle konsekvenser for Nordatlanten og landene i Vestnorden”.  Rådet har samlet fremtrædende vestnordiske forskere for at diskutere hvad der egentlig sker og hvilke konsekvenser det muligvis har for miljøet i Vestnorden.  I temadagen deltager Dr. Anna Maria Fosaa, Færøernes Naturhistoriske museum, Helle Siegstad, afdelingschef Grønlands Naturinstitut, Dr. Kristján Kristjánsson, afdelingschef for forskning og innovation, Det islandske forskningcenter – RANNÍS, Jacob Vestergaard, Færøernes Landsstyremand for miljø samt Dr. Hjálmar Hátún, Dr. Eilif Gaard og Dr. Bogi Hansen hos Den færøske fiskeforsknings institut.

 

Styrket samarbejde mellem Vestnordisk Råd og Nordisk Råd er på mødets dagsorden, men Ole Stavad, Folketingsmedlem og Nordisk Råds præsident vil præsentere sit forslag om, at rådene indgår en samarbejdsaftale, som vil gøre det langt lettere at samarbejde og informere om fælles mærkesager.

 

Rådet vil tage statusen på landenes energisamarbejde, men i landene findes der ekspertise og teknik angående miljøvenlig vedvarende energi og energibevaring samt viljen til at udvikle disse yderligere. Landene har meget viden og erfaring at formidle til hinanden.

 

Frihandelsaftaler, kvinders stilling, rygning, helse og sundhed vil også blive diskuteret på mødet.

 

I Vestnordisk råds Præsidium sidder nu Henrik Old, medlem af Færøernes Løgting som er formand, Jonathan Motzfeldt, Grønlands Landstings formand og Halldór Blöndal, Altingsmedlem og formand for Altingets udenrigspolitiske nævn.

 

Blandt årsmødets gæster er Olav Gunnar Ballo Norges Odelstings vicepræsident, Ole Stavad Nordisk Råds præsident og Folketingsmedlem, Jógvan á Lakjuni Færøernes samarbejdsminister og svenske Riksdagsmedlemmerne Barbro Feltzing og Agne Hansson

 

Vestnordisk Råd er en samarbejdsorganisation mellem Islands Alting, Grønlands Landsting og Færøernes Lagting, hvor hvert land repræsenteres af 6 parlamentarikere.

 

Grønland repræsenteres på mødet af Landstingsmedlemmerne Kim Kielsen, Kuupik Kleist, Ruth Heilmann, Marie Fleischer, Juliane Henningsen, Ellen Christoffersen og Anthon Frederiksen.  Færøerne repræsenteres på mødet af Løgtingsmedlemmerne Henrik Old, Alfred Olsen, Poul Michelsen, Kári P. Højgaard, Høgni Hoydal og Jenis av Rana Færøerne.  Island repræsenteres af Altingsmedlemmerne Halldór Blöndal, Anna Kristín Gunnarsdóttir, Hjálmar Árnason, Guðrún Ögmundsdóttir, Sigurjón Þórðarson og Sigurrós Þorgrímsdóttir.

 

Yderligere informationer:  +354 5630731, vestnordisk@althingi.is