Der er mange steder, menneskers krisebevidsthed må aktiveres i en fart, hvis planetens fremtid skal kunne sikres. Det konkluderede USA’s tidligere vicepræsident Al Gore på en klimakonference på Færøerne. Gore forventer, at verdens lande bliver enige om en ny aftale til yderligere reduktion af CO2 udledningen ved den store klimakonference, som Danmark er vært ved om halvandet år.
-Jeg venter også, at USA snart tilslutter sig Kyoto aftalen. Ligegyldig hvilken af de tre kandidater, som får præsidentposten efter valget, så vil de binde USA til at formindske sit udslip af giftgasser,
Det sagde Al Gore ifølge TV2/Nyhederne til en stuvende fuld sal i Nordens Hus i Torshavn. Al Gore roste Sverige og særlig Norge for sin effektive indsats over for olieindustrien. Han citerede også William Heinesens kendteste roman “De Fortabte Spillemænd”. Al Gore gæstede Island på vejen hjem til USA, hvor han også holdte et foredrag i et smækfuldt Háskólabíó (Universitetetskinoets største sal), hvor over 1000 mennesker var mødt op.
Klimakonferencen på Færøerne fortsatte med indlæg blandt andre af Bogi Hansen, der fik Nordisk Råds miljøpris i 2006.
Al Gore besøgte Færøerne samtidig med de nordiske statsministre og en række gæster er samlet i det nordligste Sverige til det første nordiske globaliseringsforum. Det er et af resultaterne af den nordiske globaliseringsindsats, som de nordiske statsministre lancerede sidste sommer. “Et konkurrencedygtigt Norden i en globaliseret verden” lyder overskriften for det nordiske globaliseringsforum.
Bogi Hansen, modtager af Nordisk Råds miljøpris
Foto fra Færøerne: Erik Christensen, Porkeri/ norden.org