Klimaændringer og deres konsekvenser for Nordatlanten og Arktis, transportsikkerhed, søredning i Nordatlanten, socioøkonomisk udvikling i Arktis samt fremtidsstruktur for samarbejde mellem Vestnordisk Råds og Europarlamentet var temaerne for det første interparlamentariske møde mellem Vestnordisk Råd og Europarlamentet som blev afholdt i Reykjavik den 28. april.
Udover Vestnordisk Råds Præsidium deltog 7 medlemmer af Europaparlamentet i mødet. De repræsenterer en delegation, der har relationer til EFTA, Island, Schweiz, Norge og EØS-Joint Parliamentary Committee som sit ansvarsområde. Europaparlamentets Præsidium besluttede i januar 2008 at delegationen også har ansvar for den formelle kontakt med Vestnordisk Råd. Formand for Europaparlamentets delegation er Bilyana Raeva, et bulgarsk medlem af Europarlamentet. Vestnordisk Råds Præsidium består af formanden Karl V. Matthíasson altingsmedlem og viceformændene Ruth Heilmann, Grønlands landstingsformand, og Kári P. Højgaard lagtingsmedlem.
Præsidiet lagde stor vægt på vigtigheden af, at man i lys af den forøgede trafik i Nordatlanten samt USA’s redningskorps tilbagetrækning fra Island, forøger samarbejdet, samråd og koordinationen omkring søredning i regionen. Præsidiet understregede ligeledes, behovet for fælles øvelser. Europadelegationens medlemmer viste stor interesse for emnet. Delegationen blev inviteret til at deltage i Vestnordisk Råds temakonference om søredning som afholdes på Færøerne i juni og delegationen bebudede at de ville takke ja til invitationen.
Præsidiet lagde ligeledes på mødet blandt andet vægt på, at effekterne af de meget omtalte klimaændringer først mærkes i Arktis, og at det er vigtigt at alle lande samt EU forstærker sit engagement i Arktis. Præsidiet foreslog at:
- EU overvejede at bidrage til de arktiske landes forstærkelse af samarbejdet vedrørende søredning i det højre nord,
- EU-Kommissionen deltager i Arktisk Råd,
- EU opretter et arktisk forbindelseskontor i EU som har til opgave at samle informationer om Arktis til betjening af EU-systemet,
- EU i større grad bidrager til en forøget forskning og monitering af Arktis.
Vestnordisk Råds formand Karl V. Matthíasson udtrykte stor glæde med mødet samt den store deltagelse fra Europaparlamentet, men 7 medlemmer af parlamentet var fremmødte. Han siger, at det var særlig positivt for Vestnorden, at de medlemmer af Europaparlamentet der var med til mødet, var meget godt informerede om de udfordringer og problemer som Vestnorden og Arktis står overfor og at diskussionerne på mødet derfor var meget kvalificerede.
Næste møde mellem Vestnordisk Råd og Europaparlamentets delegation er planlagt i marts 2009.
Vestnordisk Råd er Grønlands Landstings, Færøernes Lagtings og Islands Altings samarbejdsorgan.
Yderligere informationer:
Thordur Thorarinsson generalsekretær, +354 563 0731.