Der herskede enighed om, at de vestnordiske lande skal forstærke sit samarbejde og koordinering vedrørende søredning endnu mere, på Vestnordisk Råds temakonference som afholdtes i Tórshavn på Færøerne 5. – 8. juni 2008. I forbindelse med temakonferencen arrangeredes der for første gang en fælles søredningsøvelse mellem 5 beredningsorganer fra Færøerne, Island og Danmark.
På konferencen deltog vestnordiske ministre og parlamentsmedlemmer, alle øverste chefer for søredning i Vestnorden, parlamentsmedlemmer fra Norge, Sverige og Danmark, fagfolk og eksperter, i alt over 50 personer.
Den aktuelle situation vedrørende søredning på Færøerne, Grønland, Island og Norge samt landenes søredningskapacitet blev ridset op. De eksisterende samarbejdsaftaler samt faste fælles søredningsøvelser som afholdes i området blev gennemgåede.
Der herskede blandt deltagerne enighed om, at det er af indlysende interesse for landene i Vestnorden, der alle er omgivet af hav, at der findes et permanent og relevant sikkerheds- og redningsberedskab i og omkring Nordatlanten og at det er vigtigt i større grad at samarbejde omkring søredning, for at styrke sikkerheden i regionen.
Kári P. Højgaard, formand for Vestnordisk Råds færøske landsdelegation, siger, at der på konferencen kom frem, at antallet af store passager-, transport- og tankskibe, der sejler i regionen, er steget enormt i de sidste år og kommer til at stige stadig i fremtiden. Det blev påpeget, at det er af yderste vigtighed, at søredningskapaciteten og –tjenesterne bliver oprustede i takt med denne stigende trafik” tilføjer Kári.
Han siger, at det på konferencen blev konkluderet, at når spørgsmålet om sikkerhed til søs behandles, skal det ske ud fra to vinkler: Hvilke forebyggende foranstaltninger skal der til at forøge sikkerheden og hvordan styrker vi redskaberne som skal reagere, hvis uheldet er ude.
Der blev foreslået en del tiltag som kunne fungere som forebyggende foranstaltninger. Der blev blandt andet foreslået, at der ved sejling ved kystfarvande i Vestnorden er lokalkendt tilstede på krydstogts- og transportskibe at at der sørges for, at søkørt i regionen opdateres. Muligvis skulle der sættes regler for, hvor sejlads er tilladt og hvor sejling på nogle bestemte farlige søruter skulle forbydes.
Derudover herskede der enighed om, at vestnordiske lande i større grad skal have samråd, og at der skal sættes flere fælles regler vedrørende sejling i regionen samt presse på, at der i internationalt regi bliver sat standarder og fælles regler om sejling i internationalt farvand.
Konferencen konkluderede, at selvom man håber, at der aldrig vil blive behov for redningsberedskab, skal man være forberedt, hvis katastrofen er ude. Der herskede enighed om, at et styrket samarbejde, samråd og koordinering samt flere internationale fælles søredningsøvelser, mellem de vestnordiske lande, men også de øvrige lande i Nordatlanten, vil bidrage til at opnå dette mål.
Vestnordisk Råd tager nu konklusionerne og diskussionerne fra mødet til intern behandling, for siden at fremsætte rekommandationer til de vestnordiske regeringer på Rådets årsmøde i august måned.
Fælles redningsøvelse for første gang
I forbindelse med Vestnordisk Råds temakonference organiserede og udøvede for første gang de frivillige redningskorps på Færøerne og Island, MRCC-Tórshavn, Færøernes Beredningsmyndighed, Færøernes Kommando og Islands Kystvagt, en fælles øvelse.
Der var både tale om en søredningsøvelse og en landbjærgningsøvelse. Parlamentsmedlemmer, ministre og andre deltagere på konferencen var statister i søredningsøvelsen, som foregik i skibet Sæbjörg som ejes af Landsbjörg, organisation for de islandske frivillige beredningsskabsforeninger. Skibet blev sejlet fra Island til Færøerne sammen med en del både og andet redningsudstyr,
Øvelsen gik på, at ”Fantasy” i Nólsoyarfirði havde fået en åben ild i maskinrummet, maskinen var stoppet og de tilskadekomne og alle passagerne skulle evakueres i redningsbåde.
Øvelserne lykkedes rigtig godt og politikerne var imponerede over den professionalisme, der blev udvist samt den koordinering, der var mellem alle de organer som deltog i disse multinationale øvelser.
Der var tale om en historisk begivenhed, da det er første gang, at alle disse organer laver en fælles øvelse. Der herskede enighed blandt temakonferencens deltagere, at det var særdeles positivt, at der med øvelsen allerede er taget et konkret skridt til at styrke samarbejdet og koordineringen mellem redningsberedskaberne i Vestnorden.
Yderligere
Konferencens program er vedlagt.
Vestnordisk Råd er det formelle organ for samarbejde mellem Grønlands Landstings, Færøernes Lagtings og Islands Altings. Rådets Præsidium består af formand
Yderligere informationer om temakonfercen: Rådssekretær Thordur Thorarinsson, tlf. 00354 563 0731, vestnordisk@althingi.is
Yderligere informationer om den fælles øvelse: Beredskabskoordinator Rógvi Finnsson Johansen, hos Færøernes Beredskabsmyndighed, 00298 236616, rogvi@mrcc.fo