Lagtingsmedlem Bill Justinussen er blevet valgt som formand for Færøernes delegation til Vestnordisk Råd. Han overtager posten fra lagtingsmedlem Henrik Old som har siddet som delegationsformand siden lagtingsvalget i oktober 2011. Færøernes delegationsformand sidder i Vestnordisk Råds Præsidium og bliver Bill Justinussen dermed viceformand i Rådet. I Præsidiet sidder også formand Josef Motzfeldt som er formand for Grønlands Inatsisartut og viceformand Ólína Þorvarðardóttir medlem af Islands Alting.
Bill Justinussen er medlem af Færøernes Lagting for Miðflokkurin. Bill var Landsstyremedlem for familie og sundhed på Færøerne 2002-2004. Han har været medlem af Lagtinget siden 2004 og medlem af Vestnordisk Råd siden 2011. Han har været medlem af Lagtingets finansudvalg siden 2008 og socialudvalget siden 2011. Han var formand for Færøernes Lagtings uddannelses- og kulturudvalg i 2008 og var medlem af skolebestyrelsen af Rúnavíks kommunalskole 2002-2008.
På billedet er Vestnordisk Råds Præsidium, f.v. formand Josef Motzfeldt formand for Inatsisartut samt viceformænd Ólína Þorvarðardóttir altingsmedlem og Bill Justinussen lagtingsmedlem.