Island har besluttet at åbne et generalkonsulat i Nuuk i Grønland i sommeren 2013. Islands Alting har givet hjemmel til dette i finansloven 2013. Åbningen af generalkonsulatet er i overensstemmelse med Vestnordisk Råds rekommandation nr. 2/2008. Det kom frem i Islands udenrigsministers rapport om udenrigsanliggender og internationalt samarbejde.
Oprettelsen af et generalkonsulat viser islandske myndigheders stigende engagement i Arktis samt den vægt Island lægger på, at styrke forholdet med Grønland, både de politiske bånd samt samhandelen mellem landene.
Der bliver 2 medarbejdere på generalkonsulatet i Nuuk, en generalkonsul og en sekretær. Island åbnede et generalkonsulat på Færøerne i 2007 og Færøerne åbnede en sendistova i Island det samme år.
Billede: Fra Oqaatsut i Grønland. Silje Bergum Kinsten/norden.org