På Vestnordisk Råds årlige temakonference som afholdes på Sandoy på Færøerne i næste uge, vil man behandle muligheden for at styrke Vestnordens selvforsyning af fødevarer.  På konferencen, som afholdes 21. – 22. januar, samles omkring 40 vestnordiske og norske politikere, akademikere og fagfolk for at diskutere, hvordan styrkelsen af selvforsyningen af fødevare i regionen kan sikres.  Én af de spørgsmål der bliver behandlet er, om de tre lande vil være bedre i stand til at forstyrke fødevaresikkerheden i samarbejde end hver for sig.

Konferencen vil ligeledes se på, hvordan handel med fødevarer mellem de tre lande kan forøges, hvordan en styrket handel med fødevare internt i regionen kan bidrage til formindsket CO2 ved en kortere transport og om en styrket samhandel mellem landene i regionen kan styrke dem vis-a-vis omverdenen.  Der bliver undersøgt, om landenes veterinære regler giver mulighed for forøget handel af fødevarer mellem Island, Færøerne og Grønland.

Behovet for at udvikle transportinfrastrukturen i regionen bliver undersøgt. Betydningen af en nyoprettet islandsk-grønlandsk Chamber of Commerce samt en allerede eksisterende færøske-islandsk og Islands oprettelse af generalkonsulater i Grønlands og Færøerne samt Færøernes konsulat i Island bliver også gennemgået.

Samarbejdsmuligheder for de vestnordiske lande

Konferencens hovedformål er at være et startskud til en politisk dialog i og mellem de vestnordiske lande om videreudviklingen af og styrkelsen af landenes samarbejde på området til gavn for alle.

 

Oplægsholdere

Blandt forelæsere er Aqqalooraq Frederiksen, Chefkonsulent ved Konsulenttjenesten for landbrug i Grønland, Jens Andersen Royal Arctic Lines direktør, Johan DahlFærøernes erhvervsminister, Jóhanna á Bergi direktør for Faroe ships, Marita Rasmussen bestyrelsesmedlem i færøsk/islandsk handelskammer og direktør for Arbejdsgiverforeningen på Færøerne, Høgni Hansen direktør i P/f Poul Hansen / Krás, professor Áslaug Helgadóttir ved Islands Landrugsuniversitet, Egill Þór Níelsson forsker ved Kinas arktiske forskningscenter, porfessor Henrik Skov Århus universitet, Halldór Runólfsson kontorchef ved Islands landbrugsministerium, ex-veterinær direktør 1997-2012 og Ólafur Dýrmundsson landskonsulent.

Yderligere information

Vestnordisk Råds er det formelle samarbejde mellem parlamenterne i Grønland, Færøerne og Islands.  Der sidder i alt 18 medlemmer i Rådet, 6 fra hvert parlament.  Rådets præsidium består af formand Unnur Brá Konráðsdóttir altingsmedlem samt viceformændene Bill Justinussen Løgtingsmedlem og Lars-Emil Johansen formand for Grønlands Inatsisartut (Landsting).