Vestnordisk Råds formand Josef Motzfeldt påpegede i en tale på Nordisk Råds session i Sverige, at folk der bor i Arktis oplever drastiske konsekvenser af de industrielle landes forurening.  Han påviste hvordan isbræen i nogle af fjordene er gået tilbage med mange kilometre og hvordan der observeres ændringer i flora og fauna i Grønland. Det har direkte påvirkning på befolkningens liv og kultur, specielt dog for fangerbefolkningen.

 

Josef pointerede, at Vestnordisk Råd derfor kræver handling straks og at det ikke kan accepteres, at Københavnmødet i december bliver uden resultat.  De industrielle lande skal tage deres ansvar for at løse problemet som de har været med til at skabe.  Han understreg, at det ikke er for sent at forbedre vores adfærd når det gælder mindre ødelæggende adfærd overfor miljøet.  Det vil selvfølgelig koste, men det bliver endnu dyrere hvis vi lader være.

 

Vestnordisk Råds Præsidium, som er sammensat af Josef Motzfeldt, formand for Inatsisartut, samt viceformændene Ólína Þorvarðardóttir, Altingsmedlem og Kári P. Højgard, Lagtingsmedlem, afholdte nogle møder med forskellige vestnordiske fagministre under session.  Blandt de temaer som blev taget op er Rådets indkaldelse til et vestnordisk topmøde, hvor i forbindelse med årsmødet næste år, hvor vestnordiske og nordiske regeringsledere, udenrigsministre, enkelte fagministre samt parlamentarikere mødes, og diskuterer hvordan det vestnordiske samarbejde styrkes og hvilke visioner man har for samarbejdet i den nordatlantiske region.

 

Præsidiet ønskede også de vestnordiske fiskeriministres aktive deltagelse i Rådets temakonference i juni næste år som vil analysere og diskutere de vestnordiske landes forskellige systemer til at administrere fiskeressourcer.  Præsidiet pointerede, at det i realiteten er påfaldende hvor lidt man ved i de tre lande om hinandens fiskerisystemer og hvor begrænset landenes samarbejde er på fiskeriområdet.  Desuden vil konferencen danne grundlag for regionens aktive deltagelse i diskussionen om Europa Unionens udforming af en ny fælles fiskeripolitik som foregår for tiden.

 

Blandt øvrige emner som Præsidiet tog op med de forskellige fagministre er samarbejde om redningsarbejde i Nordatlanten samt mulighederne for at forbedre transportmulighederne mellem de vestnordiske lande samt om at man i nordisk samarbejde ikke henviser til Færøerne og Grønland som områder men lande.