Bryndís ny præsident for Vestnordisk Råd
I dag torsdag den 2.februar 2017 blev den islandske delegation til Vestnordisk Råd konstitueret. Her blev Bryndís Haraldsdóttir enstemmigt valgt som formand for delegationen og dermed bliver hun præsident for Vestnordisk Råd. Island overtog formandsskabet fra Grønland under årsmødet i Qaqortoq i august 2016. Her var det Unnur Brá Konráðsdóttir som blev valgt præsident indtil 24.januar 2017, hvor hun valgt som formand det islandske parlament, Althingi.
Bryndís Haraldsdóttir er ny på tinget, og blev valgt til Altinget den 29.oktober 2016 for Sjálfsstæðisflokkurinn. Hun har en del erfaring med politik da hun har været medlem af kommunalbestyrelsen i Mosfellsbær siden 2010. Her har hun bestridt mange udvalgsposter, været formand for anlægsudvalget og formand for kommunalbestyrelsen. Hun har en uddannelse indenfor international marketing og offentlig administration. Hendes erhvervserfaring er bred indenfor projektledelse på mindre og større projekter indenfor innovation, blandt andet i Impra Innovation Center med ansvar for at overføre nordiske og europæiske innovations- og teknologiprojekter til Island. Hun har også stiftet og drevet egen forlagsvirksomhed, og været CFO (økonomidirektør) hos en elektrikervirksomhed.
Bryndís Haraldsdóttir ser frem til at arbejde med de vestnordiske kollegaer fra de Grønland og Færøerne.
– Desværre har jeg ikke haft mulighed for at besøge vores naboer. Derfor glæder jeg mig til at mødes med rådets medlemmer til temakonferencen i Tórshavn snart. Mit kendskab til landene er begrænset men jeg ser at det er vigtigt for landene at arbejde tæt sammen, da vi har meget til fælles og fælles interesser her i Nordatlanten, siger Bryndís Haraldsdóttir og fortsætter.
– Jeg har arbejdet med Northern Periphery program, (EU-projekt, red.) som også vedrører Grønland. I den forbindelse har jeg haft mulighed for at få lidt indsigt iværksætteri for unge i Grønland. Jeg ser det er vigtigt at fortsat arbejde med at styrke den vestnordiske region i Arktis.
Bryndís Haraldsdóttir møder de øvrige parlamentsmedlemmer når hun tager til temakonferencen som i år har overskriften; Kønsspecifikke udfordringer – med særlig fokus på mænds udfordringer. Du kan læse mere om den her