Hr. kommende præsident, Guðni Th. Jóhannesson
På Vestnordisk Råds vegne vil jeg gerne ønske Dem stort tillykke med valget til Islands præsident. Det var en forventet sejr til Dem set ud fra de mange meningsmålinger op til valget. Jeg har ladet mig fortælle at De havde fødselsdag på den store dag. Hjertelig tillykke med fødselsdagen også. Det var en flot gave De fik.
Vestnordisk Råd er en parlamentarisk samarbejdsorganisation mellem Færøerne, Grønlands og Islands parlamenter. Rådet fejrede 30 års samarbejde i 2015 og arbejder på at styrke samarbejdet mellem tre vestnordiske lande. I de senere år har Arktis har stået højt på dagsordenen, da Rådet gerne vil styrke den demokratiske beslutningsproces ved blandt andet at søge om observatørstatus i Arktis’ vigtigste beslutningsorgan, Arktisk Råd. Rådet mener, at befolkningens stemme i den arktiske regionen i højere grad bør høres. Vestnordisk Råd arbejder også fortsat på at styrke samarbejdet indenfor handel, uddannelse, fiskeri, infrastruktur, transport, mv.
Vestnordisk Råd har haft et godt forhold til den afgående præsident, Ólafur Ragnar Grímsson i en del år. Jeg håber, at Rådet også får et godt forhold til Dem i dit embede som Islands præsident. Jeg ser frem til at få mulighed til at møde Dem en dag og indtil da vil jeg på Rådets vegne ønske Dem god arbejdslyst.
Til slut vil jeg også ønske Dem en god rejse til Frankrig. Grønland og Færøerne hepper som mange andre i verden, på de islandske drenge til EM.
Med venlig hilsen,
Lars-Emil Johansen
Præsident for Vestnordisk Råd og formand for Inatsisartut, Grønlands parlament.