Efter et langt forberedende forløb så tre rekommandationer dagens lys på Rådets årsmøde i 2014 i Runavík på Færøerne. Et fælles udvalg bestående af præsidiet og et medlem fra hver af medlemslandenes delegationer, arbejdede ihærdigt i foråret 2014 på at identificere og kortlægge på hvilke områder de tre lande havde fælles interesser, som kunne styrke landenes samarbejde i Arktis. De tre områder var 1) frihandel og handelsråd, 2) transport og infrastruktur samt 3) fiskeripolitisk samarbejde.
Fælles for de tre rekommandationer er at regeringerne samarbejder. I 1/2015 opfordres regeringerne at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af relevante fagpersoner, for at kortlægge de fælles gevinster der kunne være ved at de tre lande indgår en frihandelsaftale, bilaterale aftaler, og ved etablering af et vestnordisk handelsråd.
I rekommandation 2/2105 skal regeringerne udarbejde en analyse hvor de kortlægger mulighederne for en langsigtet strategi indenfor transport og infrastrukturområdet i Vestnorden.
I rekommandation 3/2015 opfordres regeringerne til at afdække de store fordele Vestnorden har som en fiskeriregion, og afdække i en redegørelse, hvordan landene kan øge samarbejdet indenfor fiskerisektoren.
Arbejdet resulterede i tilblivelsen af følgende tre rekommandationer, som nu er vedtaget i de tre landes parlamenter. Det skete henholdsvis i december 2015 i Inatsisartut, og i marts 2016 i Færøerne og Island. Rekommandationerne blev sendt i udvalg og derefter var der bred tilslutning i parlamenterne. Rådets præsidie er tilfreds med behandlingen af emnerne.
Når resultaterne regeringerne udredningsarbejde forelægger vil det kunne føre til virkeliggørelsen af en anden rekommandation fra 2/2012. Den handler om at regeringerne tager initiativ til en fælles vestnordisk strategi om Arktis på de områder landene har fælles interesse. Under et topmøde mellem de tre landes udenrigsministre og Rådets medlemmer den 1.september 2014 fremsatte ministrene et ønske om at Rådet identificerede de områder landene har fælles interesse. Rådet har peget på frihandel og øget handelssamarbejde, et tættere samarbejde om transport og infrastruktur, og et øget samarbejde i fiskerisektoren, og nu afventer Rådet spændt resultatet af udredningsarbejdet.